søndag, november 28, 2010

Til dig, Fie


Denne her er en del af det, jeg vil vise i december måned, men I må vente med resten til mandag eller tirsdag.

I dette indlæg handler det om Fie - bedre kendt som universets bedste og hotteste pornostar - og de fleste ved, at hun skal til London på onsdag for at prøve lykken med at finde job og få flere arbejdsmæssige- erfaringer i forbindelse med hendes uddannelse.
Hun er ikke forsat sikker hvor længe hun bliver der - i første omgang satser hun på fire måneder, og ser hvad der så fører til.

Jeg synes at det er så fedt at hun gør det. At hun giver sig selv en sådan udfordring og springer ud i det, hun drømmer om. At komme videre, med et nyt kapitel, og at søge nye veje.
Jeg ønsker dig alt muligt lykke i London og at du skal finde den vej, du har brug for. Jeg følger din udvkling med spænding og glæde på sidelinjen.



I denne her video kan I se hvordan Fie fik sit røde kort under en fodboldkamp i Schweiz. Dette blev vist frem under Fies afgangsfest sidste lørdag.
Kunne ikke få videoen indsat på den her blog, så jeg prøvede den anden vej, gennem youtube.


Glædelig 1. advent til jer alle

lørdag, november 27, 2010

Lørdag aften

Og jeg husker ikke, hvornår jeg sidst var hjemme klokken 22 tiden og ikke have faste planer. Men det er bestemt dejligt ligenu, har været i gang med en masse og alt muligt denne her uge, og det bliver ikke mere stille i næste uge! Så er det måske godt at jeg har afleveret en ansøgning om orlov på arbejdet :) Har i dag været til arbejdsdag på Døvanias kontor, og indhentet en masse, samt spise aftensmad og hygge med Mejdal.

Sidder nu og hyggesnakker på Facebook, have TV tændt, og nyder alenetid med mig selv. Så ja det er lørdag aften!

Og i morgen har jeg noget her på bloggen - også selv om det bliver en TOTAL afslapningsdag, uden så megen kontakt til omverdenen.

fredag, november 26, 2010

Haulrig Design

Er netop kommet hjem fra Haulrig Design som holdt åbent hus fra kl. 15 til 19 på Østerbro. Der var nogle hyggelige små ting, jeg sagtens kan forestille mig at købe til lejligheden, men ved bare ikke om de passer ind eller kan bruges til. Man kan blive fan af Haulrig Design- gruppen på facebook.


                                       Til åbent hus blev der blandt andet serveret berømte og lækre mettiske cupcakes!
                                           (billedet er taget fra Mebbes Facebook - blev nødt til at vise billedet frem!)


Jeg og Mette delte to forskellige cupcakes, så vi kunne smage hinandens, og selv om vi begge havde lyst til at smage dem alle sammen, holdt vi os godt og kun holdt til én.

torsdag, november 25, 2010

Georgien... Hvorfor dog det?

Blev lidt inspireret af Mads, og tjekkede ind i min blogger for at tjekke om hvilket land, der følger med i min blog, og mon ikke det kom et par overraskelser frem. Jeg har kun set på denne her uge, og kan se at Danmark, Italien, USA, Georgien, Sverige, Tyskland, m.fl. følger med i min blog, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvem fra Sverige, Tyskland, USA eller for den sags skyld Georgien, der følger med i min blog?

Faktisk lidt sjovt at se på min blogs status, trafikkilder, hvem der har tilmeldt sig som faste læsere, hvor mange læsere jeg har pr. dag/uge/måned´, osv...

onsdag, november 24, 2010

Så overlevede jeg dagen, lang dag på arbejde og bagefter lidt volleball træning, og jeg nåede hjem lige til Desperate Housewives! det var et spændende afsnit i dag, og kan ikke vente til næste gang. Og blev pænt irriteret over at der ikke var dagens mand, men om den engelske kongelige forlovelse...  GRR!

Nå, til de positive ting: Jeg fik endelig trænet lidt, og fik mig taget sammen og snakkede med min leder om mit ønske om at tage orlov fra arbejde, og fik da positive respons, men det skulle ikke være hende som afgør dette, så hun undersøger mine muligheder.. *HÅBE, HÅBE*

Og så har jeg sjovt nok set/mødt nogen, jeg kender i denne uge. I mandags så jeg M på Nørrebro, men nåede ikke at vinke. I går så jeg B på Nørrebro, igen ja. I dag så jeg E ved Forum. Faktisk hyggeligt, og det er egentlig ikke tit, jeg støder på nogen, lige pludselig eller helt tilfældet. Mon jeg støder på nogen i morgen?

tirsdag, november 23, 2010

Ja, det endte med at jeg købte en pose "bland selv slik" til Harry Potter-filmen, men det meste tilfredsstillende var, at jeg ikke tømte posen. Faktisk en fed følelse, end at opdage at posen var tom efter endt biograftur og få total dårlig samvittighed over at have tømt hele posen.

Næste gang må jeg måske prøve at tage en frugtsalat med - måske fungerer det? med vand til...øh, det sker nok først om et års tid.

mandag, november 22, 2010

Harry Potter 7 - del. 1

Efter 10 timers arbejdsdag og lidt internet-surferi, har jeg fået nok og glæder mig til at komme i biografen og se den næstsidste film i Harry Potter-serien.
Jeg glæder mig faktisk til at se hvordan filmen er blevet lavet (ved godt det stadig kun er første del), men da det ikke handler om Hogwarts, er det derfor især spændende for mig se hvordan filmen forløber sig.

Samt hygge mig sammen med 24 andre, der også skal se filmen. Lige nu har jeg lyst til at købe en minipose slik til at hygge mig for under filmen, selv om jeg ikke bør.

søndag, november 21, 2010

Når det er søndag, ærgrer jeg altid mig over at ugen er gået så hurtigt og at jeg ikke har fået min afslapningstid. Det fik jeg også brokket mig over for min veninde i går, da vi sad på Baresso og hyggesnakkede.
Nu har jeg næsten bestemt mig for at jeg laver en aftale med min sofa næste søndag med dyne, tændte lys, nemt mad og TV/computer, uden at der er planer om at lave dit eller dat.

Det er en evighed siden jeg har nusset for mig selv en hel dag, uden at der absulot skal ske noget - lidt ligesom at pleje sine tømmermænd, bare uden tømmermænd og med bedre humør.

Men jeg glæder mig godt nok til næste uge, men IKKE til i morgen. Skal nemlig møde op kl. 7 - og jeg frygter at jeg kommer for sent, for det gør jeg helt sikkert.
I morgen venter det mig Harry Potter 7 del 1, sammen med 24 andre fra Absalon, en masse arbejde, sunde mad, forhåbentlig volleyball, fest & hygge lørdag. Jæs!

torsdag, november 18, 2010

Paradiset ønskes

Selv om jeg ikke har manglet ferie her i efteråret, har jeg alligevel de sidste tre dage siddet og dagdrømt (og sikkert også natdrømt) om at tilbringe et stykke tid et eller andet sted i verden. Jeg har indset, at jeg ikke duer til mørke tider eller vinter.



Mit drømmeparadis, hvor jeg bare kan ligge og læse mange gode bøger imens jeg drikker lækre drinks!

tirsdag, november 16, 2010

Sølvpigerne

Men for mig er de guldpigerne....!!


                                                              Det danske hold ved futsal EM i Winterthur, Schweiz

Er hjemme igen efter 9 lange dage i Italien og Schweiz, med god mad, socialt samvær hele tiden, fest, seværdigheder og ikke mindst EM. Nu fik jeg set hvordan EM forløber sig. (Var dog ikke med til EMs begyndelse..).
Både drengene og pigerne klarede sig så godt, det var drengenes første EM og de endte på en flot 8. plads og det er en direkte billet til næste års VM, så det er bestemt godt. Der er nogle af drengespillere, som ikke var med til dette års EM som ville være rigtige gode. Hvis herreholdet til næste år har et hold med de bedste ti spillere, så kan holdet godt komme langt, tror jeg.

Jeg synes at pigerne har klaret sig godt i dette års EM. Jeg har set kampene mod Rusland (to gange), Belgien og Italien. De havde både gode og dårlige dage, og det er en stor forskel på de dage. Når pigerne har en god dag, er de bare gode. Men alligevel er vi ikke så fuldendt. Der er nogle spillere, der er på banen hele tiden og nogen der ikke får så megen spilletid, og for mig tyder det meget på niveau-forskel i vores landsholdstrup, og det ER det desværre. Jeg vil til tider ønske, at vi havde en mere bred trup, og flere damespillere der er interesseret i fodbold og træner meget mere med det.
Men vi er nu godt på vej. Vi er faktisk mest gode til futsal, da det er et mindre antal på holdet og det giver ikke så meget niveau-forskel på spillerne, som det gør på os når vi spiller udendørs.

Nu er landsholdets mål at vinde metajler ved VM i futsal, og det er allerede om et år i Sverige. Hvis vores landsholdstræner udtager de samme ti spillere, så har holdet en god chance, men det kræver at spillerne forsat skal træne meget. Og det må gerne begynde nu. Jeg tror og håber, at det bliver de samme spillere (men det hænder jo, at en eller to spillere måske skal udskriftes med to nye).
Hvis der ikke sker andet end jeg kan få fri fra arbejdet i november næste år, tror jeg at jeg vil tage til Sverige og heppe på Danmark igen - for pigerne og drengene.

mandag, november 08, 2010

Bologna - vol 1

Er velankommet i Bologna, og har allerede gaaet meget rundt - det er en rigtig en hyggelig by med specielle huse, god mad, sevaerdigheder og godt selskab. Har paa sidelinjen fulgt med danskernes kampe i Schweiz. Lige nu har pigerne vundet to kampe, og faaet en uafgjort. De har en fridag i morgen. Drengene har tabt en kamp og faaet en uafgjort, saa det er spaendende om de gaar videre.

Lige om lidt skal jeg, Mikkel og Mads spise paa et anbefalet sted. Det glaeder jeg mig til. Mad er en af de vigtigste ting i Italien, og det kan man maerke! :) En rigtig god ting for en som er madelsker, som jeg.

lørdag, november 06, 2010

Så er det lige om lidt, lufthavnen kalder på mig og Mikkel. Det er i aften, vi er i Bologna og møder Mads. Først skal vi lige lande i Milano, og tager med tog til Bologna. Mads henter os i stationen, og guider os rundt de næste par dage.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se Mads igen, og se dén by han bor i øjeblikket pga. sit studie og får en fornemmelse af, hvad han går rundt og oplever. Jeg har hørt at Bologna skulle være en rigtig skøn by, så jeg har noget at se frem til.

Når det er gået nogle dage, rejser jeg og Mikkel videre. Vi skal til Zurich, for at overvære EM i futsal og der kommer rigtig mange døve. Deriblandt ca. 10 danskere, hvor vi skal bo med nogle af dem. Det bliver bestemt en fed oplevelse, og det fede er, at kvindeholdet er med i EM. Det er et rigtigt hold, som lige nu befinder sig i Winterthur (ca. 20 km fra Zurich, og der hvor EM foregår). De har første kamp i aften, og jeg er vildt spændt på, hvordan det går.
Jeg går glip af deres tre kampe, men når at se kampen mod Rusland på onsdag. Rusland er et rigtigt stærkt hold og har vundet EM sidste gang, mener jeg, men Danmark har vundet over dem, men kom bare ikke videre fra puljen. Derfor er det lidt specielt at netop kampem mod Rusland er vigtig og spændende, for det bliver en kamp, man nyder og ikke glemmer.

Det bliver en herlig uge! Fuldt med oplevelser, godt selskab, nye byer, italiensk mad, ny land, fodbold og fester. Yay.
Pas godt på Danmark imens...

torsdag, november 04, 2010

Abercrombie & Fitch

Tænk at man kan glemme noget så betydningsfuldt! Jeg har i et par år set frem til at butikken Abercrombie & Fitch skulle komme til København. Og da jeg ikke troede det, blev der offentliggjort at butikken skulle åbnes i dag klokken 10 på Strøget. Jeg blev sur over at jeg skulle arbejde og lagde et par ideer om jeg skulle sygemelde mig på arbejde eller bytte vagt med en af kollegerne men droppede det da tiden ikke var til det og så skete der en masse ting i mellemtiden, at jeg rent faktisk glemte det.

Og jeg har så så dårlig samvittighed over det. Jeg ville så gerne komme på åbeningsdag. Men det ville skæbnen åbnebart ikke. Jeg har derfor ændret lidt i min fredagsplaner i morgen. Butikken kalder på mig nemlig først, og alt andet må vente. Jeg glæder mig helt viiildt til at se butikken - og det er ikke bare tøj. Det er en livsstil! Jeg elsker duften fra butikken, butikkens atmosfære, deres fede tøj og navnet! Jeg har købt mine A & F tøj fra USA, og nu kan jeg endelig bare gå til Strøget for at være i butikken, bare i 10 minutter.. Men ja, jeg bliver måske en del fattigere i den kommende tid?

Men jeg skal også passe på at ikke komme forbi A & F for meget, for så bliverdet ikke specielt, som det plejer at være, når jeg tænker eller snakker om det eller være i USA. Det er netop også det fede ved A & F, at det er så sjældent. Butikkerne findes i USA, og i London. Nu i København.

                                                                    Abercrombie & Fitch i New York, 5 th Avenue

onsdag, november 03, 2010

Dagens underholdning....

Det er endelig en Facebook-leg, men jeg gad ikke rigtig at gøre det på Face, så jeg springer over til her på bloggen.. Lidt af en overspringshandling imens jeg kæmper med at tage mig sammen og hoppe i drømmelandet.

Jeg hedder: Christina
Jeg har: Cykel
Jeg er bange for: Celleforandringer
Jeg er ikke: Catherine Zeta-Jones
Jeg synger: Crio...
Jeg er: Charmerende 
Jeg taler: Criuolo
Jeg elsker: chokolade


Kopier dette til din status og svar på spørgsmålene med ord som begynder med dit forbogstav.


tirsdag, november 02, 2010

Afspændingsmiddel....

Selv om man er 28, og har boet hjemmefra i næsten 10 år, sker det stadig at jeg kan være uforstående for hvad rengøringsmidler er eller hvordan de ser ud (eller hvad de kan bruges til...)

Da jeg var på vej hjem, skrev Mette om jeg ikke kunne handle ind til et par ting, heriblandt afspændingsmiddel. Jeg skrev straks tilbage, at jeg ikke lige vidste hvad det var for nogen middel, jeg skal tage med hjem. I det øjeblik, jeg sendte beskeden til Mette, vidste jeg at hun ville grine når hun læste beskeden. For det var lige mig.
Mig, der ikke ved hvad for nogle rengøringsmidler, der skal bruges til bestemte gøremål.

Mens jeg var i Rema, besluttede jeg mig for at se på reolerne om jeg kunne finde en - og yups, ja jeg fandt den. Men var faktisk usikker på om det var den rigtige vare men tog chancen. Og det skulle vise sig senere at det var den rigtige . gudskelov for det!

Men hvad rager det mig, rengøringsmidlerne hedder....  Var det ikke for Mette, havde jeg kun en eller to rengøringsmidler liggende. Mette synes at det er forfærdeligt, at jeg har det sådan. Men jeg overlevede da fint, indtil jeg mødte hende, ik?

Lige nu håber jeg, at jeg ikke var den eneste som ikke vidste med det samme, hvad afspændingsmiddel var for noget. Please.