tag:blogger.com,1999:blog-247747952024-03-16T08:08:23.406+01:00Christinas univers Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.comBlogger882125tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-72721968505104099422019-12-30T13:38:00.002+01:002019-12-30T13:38:43.122+01:00Året der gik - 2019 Så er det gået endnu et år. 365 dage, der bare er fløjet afsted og så sidder man og mindes tilbage på det år, som er rundet af.<br />
Jeg sidder med en dejlig fornemmelse i maven. Jeg mindes 2019 som et rigtigt godt år, hvor der på mange måder er blevet på mine betingelser, netop fordi jeg selv ønsker det.<br />
<br />
Jeg har ønsket at have det godt i hverdagen, at have et arbejde hvor jeg er glad for og have en balance i min hverdag, hvor jeg kan nyde mere af at være hjemme og have solo-tider og at hygge mig, også selv om det er på sofaen og at flade sig ud. Jeg er der, hvor jeg ikke orker at have dårlig samvittighed hele tiden.<br />
<br />
Arbejde.... jeg er omsider blevet selvstændig på fuld tid, og det har krævet sin at komme dertil og det vil det fortsætte med altid, men nu er jeg der, hvor min virksomhed er min primære arbejde og hvor der er med mange overvejelser og beslutninger. Jeg har ikke længere vikarjobs rundt omkring som ‘sikkerhedsnet’ længere, fordi jeg tror på min virksomhed og jeg elsker det, jeg laver og har i sinde at fortsætte i noget tid endnu. Jeg skal nu bruge tiden på at pleje og vedligeholde virksomheden så den kan forblive lige som jeg ønsker det.<br />
<br />
Hverdagen.... jeg er der, hvor træning skal være sjovt og ikke være en pligt, så jeg har formået at ikke lave høje forventninger og store planer med træning, når jeg vidste jeg ikke ville nå det hele. I stedet har jeg fokuseret på at prioritere og at se på en (to uger sommertider) uge frem og planlægge træning i, og det har fungeret.<br />
Det har samtidigt givet mig mere glæde og overskud i hverdagen - til at træning er sjovt, når jeg træner. Det er ikke det store og jeg har ikke haft store mål med det. Jeg har primært løbet rundt om søerne samt at træne i centret.<br />
Jeg har haft mere fokus på at komme ud blandt folk og at være med til forskellige arrangementer, som jeg gerne ville - da jeg arbejder meget alene - er det vigtigt for mig at være social i hverdagen, for at også lade mig op på kommunikation og at være iblandt folk og opdatere verdenssituationen på tegnsprog.<br />
<br />
<br />
Og så har jeg startet og afsluttet 2019 med at være i Sydøstasien. Rejser er en stor del af mig forsat - og det er der, jeg reflekterer mest over livet og at få ny energi.<br />
Det er lykkedes mig at kunne komme på længere rejser i 2019, med første 2 måneder af 2019 i Cambodja, Laos og Myanmar. Her i slutningen af 2019 er vi i Malaysia.<br />
<br />
<br />
Vi ses i 2020.Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-30818139986260345682018-12-30T19:25:00.001+01:002018-12-31T19:01:23.614+01:00Året der gik - 2018 Nu nærmer vi os til årets afslutning. Afrundingen på godt og ondt. Hvor man ser tilbage på et år med refleksioner, gode og mindre gode stunder.<br />
<br />
Mit år i 2018 minder meget om 2017, så der skal ikke skrives en lignende årsberetning. Men jeg har haft det godt og brugt størstedelen af tid på at lave det, jeg vil. Det er det vigtigste. Også selv om der lige ver nogle ting jeg måske ville have valgt eller gjort anderledes men det handlede mest om mine dårlige prioriteringer.<br />
Men de første tre måneder af 2018 var rigtig betydningsfulde for mig, da jeg var ude på en længere rejse i Mellemamerika (og lidt af Caribien & Miami). Det havde jeg i flere år set frem til, og det kunne jeg få gennemført og det vil jeg altid tænke tilbage til med gode oplevelser. Der hvor jeg nød det hele. At have en hverdag, der ikke var forudset - men at tage det som det kommer.<br />
<br />
Tak for i år. Tak for jer.<br />
Tak for hver bidrag, I har givet, måske også selv om der ikke er blevet til nogle stunder i eller os, men alle har en betydning.<br />
<br />
2019, jeg ser frem til dig.<br />
Især vil jeg arbejde på mine prioriteringer.<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9gb5KhzuuMnwOhpqFwiXqe0GzzLRMdno1QO4PM44bsGxZVwdCbfCFpbgPxbwWp17n3PPAr0biioCqKvHeN-CFna5uHrHtm4wshiRXOvel6SsRbliInEuqxeY5mOoFA9rkIM16/s1600/2A19340D-9912-444E-84F2-DD86953E41DF.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1600" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9gb5KhzuuMnwOhpqFwiXqe0GzzLRMdno1QO4PM44bsGxZVwdCbfCFpbgPxbwWp17n3PPAr0biioCqKvHeN-CFna5uHrHtm4wshiRXOvel6SsRbliInEuqxeY5mOoFA9rkIM16/s320/2A19340D-9912-444E-84F2-DD86953E41DF.jpeg" width="320" /></a></div>
<br />Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-63368733766910576712017-12-30T16:21:00.001+01:002017-12-30T16:21:13.922+01:00Året der gik - 2017Endnu et år er gået, og vi er allerede i gang med forberedelserne til det nye år. Jeg er igen i år i Mexico over nytåret og det giver en dejlig rolig fornemmelse med ingen planer og ikke opleve at noget skal nåes eller planlægges. <div><br></div><div>Året 2017 har godt nok været lidt vildt på arbejdsfronten. Jeg har haft hele tiden et eller andet kørende, haft nye opgaver, nye steder at forholde mig til og reflekteret hvad jeg vil hen arbejdsmæssigt. Det har mest handlet om at jeg har nydt at have arbejde, at have noget kørende og haft nogle nye (og spændende) opgaver. Men jeg er også kommet dertil, hvor det ikke er altid sjovt at sikre sig opgaver den næste måned, tanker om jeg mon klarer mig økonomisk og at have overblik hele tiden. Det har for det meste været lærerigt og godt for mig. Jeg har egentlig bare nydt uden faste vagtplaner, faste arbejdsgivere og samme opgaver. Men det er kun fedt for en periode, og jeg tror at denne kvote næsten er brugt op. </div><div><br></div><div>Men alt det andet har jeg mest kørt derudad efter nuet og hvad jeg har haft lyst til. Men det har også været præget af arbejde og de opgaver, som har krævet min tid og energi. Det er fx blevet mindre tid til det frivillige arbejde i 2017. Og jeg har også prioriteret hvordan jeg kan bruge min tid og ressourcer på det frivillige arbejde, da jeg forsat gerne vil yde frivilligt - men gerne på en plan, hvor der både er til gavn for mig og stedet, som har mig som frivillig. Det bliver bare surt, hvis det bliver til en pligt. Frivilligt arbejde skal være sjovt, lærerigt og rummeligt, og derfor vil jeg hellere skrue timerne på det, men i stedet gives det kvalitet og mere overskud fra min side. </div><div><br></div><div>Jeg har også ikke altid været god til at give mere tid til at se familien og vennerne, men der har været gode stunder så det er vigtigt at sætte pris på dem, selv om det måske ikke er så tit som man ønsker det. </div><div><br></div><div>Jeg afsluttede 2017 med et eventyr som jeg længe har drømt om. At tage afsted på en 3 måneders rejse igen, denne gang er det i Mellemamerika. Det er vigtigt for mig at have mulighed for at udføre rejsedrømme, da jeg tit føler mig mere fri når jeg er ude og nyde alle øjeblikke. Jeg får dejligt nye energi. </div><div>Jeg nyder at opleve små og store oplevelser over en periode, som på denne rejse. </div><div>Jeg lægger også vægt på at hvis man har stort lyst til noget, skal man gøre det. Det kan kun sig selv, som gør det. Andre mennesker skal ikke stilles til ansvar hvis man føler at drømmene ikke bliver til noget. Og jeg har set eller oplevet at nogen vælger at vente at udlevere deres drøm som så ikke bliver til noget fordi der er kommer noget i vejen. Det vil jeg ikke ønske for mig, så det har også handlet om i 2017 at spare så meget op samt forberedt mig til denne 3 måneders eventyr. En bedre afslutning på 2017 kan ikke ønskes bedre. </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjagrcYxNXI6YAK0EQ86SKG7G5UpDGAHkD3oPVQt2kpF-cH62qXEdLMDayQ4nkxjYS5C_q-YLjAV1t7OcAwJYahDAZUE0J-phyphenhyphenB9G_N5koK03m1l_00wJqvLSUExssZdnD-9xA/s640/blogger-image--450386875.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjagrcYxNXI6YAK0EQ86SKG7G5UpDGAHkD3oPVQt2kpF-cH62qXEdLMDayQ4nkxjYS5C_q-YLjAV1t7OcAwJYahDAZUE0J-phyphenhyphenB9G_N5koK03m1l_00wJqvLSUExssZdnD-9xA/s640/blogger-image--450386875.jpg"></a></div><br></div><div><br></div><div>Nu kan 2018 gå an - hvor jeg forsat er på eventyr. </div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-57108816645737953992017-08-06T14:30:00.001+02:002017-08-06T14:30:47.149+02:00Status på arbejdstilværelsen #3Så er sommeren ved at være ovre for de fleste. Nogen skal starte på en ny uddannelse, nogen skal fortsætte med deres studier eller arbejde. Nogen skal endda starte på nyt arbejde. <div><br></div><div>Jeg skal hverken noget af dem. Jeg skal naturligvis ud og søge jobs, men det foreligger ikke den største motivation hos mig ligenu. Jeg skal lige have styr på de småjobs, jeg har nu og finde ud af, hvornår jeg reelt er ledig. </div><div><br></div><div>Jeg havde den sidste arbejdsdag på Langelinieskolen den 30/6, hvor jeg var med til den afsluttende landslejr og fik sagt farvel/på gensyn med eleverne. Et næsten skoleår, hvor jeg var på skolen og fritidshjemmet. Jeg er rigtig glad for at jeg fik chancen for at være der og arbejde med nogle andre pædagogiske perspektiver. Det har været rigtig godt for min arbejdsudvikling, og så fik jeg også reflekteret meget på de tanker og beslutninger, jeg havde og tog i forbindelse med min opsigelse sidste sommer. Endnu en gang fik jeg mærket, at det var det rigtige at gøre. </div><div><br></div><div>I sommerferien har jeg arbejdet som vikar og havde lidt opgaver, og nu er jeg stedfortræder for Absalon, indtil de finder en ny leder. Det betyder at min arbejdssituation er en smule rodet og med forskellige mindre opgaver - men det er ok med mig. Så længe jeg ikke er hos A-kassen, så er jeg glad. </div><div><br></div><div>Lige nu stræber jeg efter at have "arbejde" nok indtil jul. Jeg kan ikke overskue regler, faste rammer og at følge noget, der hedder "sådan er det bare". </div><div>Derfor er det blot arbejdsopgaver, jeg søger - og at tjene penge nok sammen til overlevelse i det daglige. Så vil jeg se på, hvad der så sker i 2018. Jeg vil naturligvis gerne have et fast arbejde, men har samtidigt svært ved at sige ja til hvad som helst. Jeg vil gerne være glad for mit arbejde og hvis jeg skal til alt den der faste rammer, regler igen, så skal det jo være et godt sted. </div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-78368117384917722502017-04-13T21:27:00.001+02:002017-04-13T21:27:23.530+02:00Status på arbejdstilværelsen #2Det er gået 4 måneder i det nye år og det vil være på tide at skrive en opdatering over min arbejdetilværelse. <div><br></div><div>Min 5 måneders stilling er blevet forlænget med yderligere 3 måneder, så i stedet for at have en sidste arbejdsdag den 1. april, hedder det nu 30. juni, og egentlig passer det mig meget fint da jeg så kan være med til skoleafslutningen på Langelinieskolen og sige farvel til de elever, som skal stoppe på skolen og fortsætte med nyt kapitel i deres liv. </div><div><br></div><div>Jeg havde ikke ledt efter andre jobs i mellemtiden, som jeg ellers ville have gjort, men det er ikke så nemt som jeg troede. Jeg tænkte at det ville være nemt efter nytår når vi kom hjem fra Mexico, men tiden fløj afsted og der kom altid et eller andet i vejen, som gjorde at jeg ikke søgte. Det gode blev jo, at jeg nu har fået 3 ekstra måneder - men jeg skal stadig søge. Jeg vil nødig ende hos A-kassen igen. Jeg tror også at det handler om min mentalitet. Min mentalitet ligger der lige nu, at jeg HAR et job og måske føle lidt at det virker åndssvagt at søge - selv om det giver bonus til den tid, jeg ikke længere har jobbet. Den tanke skal jeg have gjort noget ved. </div><div><br></div><div>Jeg arbejder forsat ved siden af - og det fungerer fint lige nu. Jeg elsker at der er varierende jobs - og varierende opgaver. Det giver mig energi og varierende refleksioner og feedbacks på det, jeg arbejder med. </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjrT68uuVH5ooYc6wLPkhftpn67vBYVKhMeSUzRP5Ad0UtXOApBAifwbVyj6h0H3ZpDWZRsS86o4jjKL5snOeCUFxZjXbc4Zqn5_QoagBvUWX42mz2L-cMWvTobOUr60zdoLXH/s640/blogger-image--450660676.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjrT68uuVH5ooYc6wLPkhftpn67vBYVKhMeSUzRP5Ad0UtXOApBAifwbVyj6h0H3ZpDWZRsS86o4jjKL5snOeCUFxZjXbc4Zqn5_QoagBvUWX42mz2L-cMWvTobOUr60zdoLXH/s640/blogger-image--450660676.jpg"></a></div><br></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-1245966952181438182017-01-01T10:00:00.000+01:002017-01-01T15:12:45.184+01:00Månedens døv - januar 2017Hermed får I "Månedens døv" nummer 15 med på bølgen, som det første i 2017. <br>
<br>
Det er en fornøjelse for mig at arbejde med Månedens døv, og jeg er blevet opfordret til at tænke mere moderne og strategisk med fremtidige månedens døv, så det er bestemt i tænkeboks, da jeg egentlig kan lide det simple. At man får lov til at fortælle lidt i en video, uden de bedste og redigerede vinkler. Men det er jo ikke hvad folk vil eller interesserer sig for. <br>
<br>
Nok om det. Nu må jeg hellere præsentere årets første ´Månedens døv´ <br>
<br>
<b><i>Jais Angel</i></b> <br>
<br>
Jeg gik i samme klasse på Nyborgskolen med Jais og lærte ham at kende derfra - og allerede på det første år havde Jais store ambitiøse planer, blandt andet at score et 13-tal i matematik. Jeg jokede med, at det kunne han ikke. Jeg troede meget gerne på, at han ville kunne få 11. (gamle karakterskala). <br>
Men Jais fik sgu sit 13-tal. <br>
<br>
At Jais er nået langt i dag, er jeg ikke overrasket over. Jais har formået at blive den første tegnsprogsbruger, som har en Ph.D. <br>
Hvordan gik det egentlig til, at Jais tog sin Ph.D? Og hvad var hans motivation til at udføre det? Jeg var også med til den dag, Jais skulle forsvare sin Ph.D - og det var en fantastisk oplevelse, selv om jeg ikke fattede en pind af hvad han snakkede om. Men det, at han stod der og fortalte om noget klogt, var fascinerende. At han er nået langt, men hvad tænker han selv? <br>
<br>
Se videoen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=C5vRj9A2Gr8">her</a>. <br>
<br>
<br>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-83765153461748174112016-12-31T06:27:00.001+01:002017-01-02T22:19:40.508+01:00Hvad skal der ske i 2017?Hvad skal der ske i 2017? Jeg har ingen anelse, og det er egentlig også i orden.<div><br></div><div>Jeg har ingen nytårsfortsættelser og ingen forventninger i dette år. Det er min indsigt at have det godt og at nyde nuet. At beskæftige mig med noget, jeg godt kan lide og tror på. At bruge tid på noget jeg gider. </div><div><br></div><div>Jeg vil selvfølgelig kunne rejse noget mere, men da det nemt kommer til at koste mange penge, må der desværre prioriteringer til og finde penge til. Rejser bliver der til, men hvor meget og hvorhen, kommer vi nok til at finde ud af løbende. </div><div><br></div><div>Arbejde. Jeg har ikke noget fast efter den 1. april, så det er i sund fornuft og almindelig forventning om, at man skal begynde at lede efter noget så det vil jeg også gøre efter jeg er kommet hjem fra Mexico. </div><div>Jeg er spændt på hvad jeg ender med og hvordan mit arbejdsliv ser ud i løbet af året, og jeg er ikke (endnu!) gået i panik over at ikke have noget fast. Jeg kunne godt lide at lave lidt forskelligt og med forskellige opgaver hos forskellige steder, da det giver en anden slags frihed. Men set i økonomisk sammenhæng, kan det ikke rigtig hænge sammen på længere digt, især fordi man har et banklån. </div><div><br></div><div>Og så vil jeg gerne prøve noget nyt. Det giver fornyet energi og fed følelse at prøve noget nyt. Jeg ved dog ikke hvad det er. Det behøver ikke at være stort som faldskærm spring, men noget jeg ikke tidligere har prøvet. </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhENO6znVaaPzOGZ2JzYC04iC10TtWo_iQODyvyOIb4NHzZHD6-AOksHP21FWETQTVmRz2w_b2yJl0zOY6owmTDJhgj-RF01yv3um7FaHU2aeyJsfCKCUvDTw351fDLwORSu_s9/s640/blogger-image--1119928550.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhENO6znVaaPzOGZ2JzYC04iC10TtWo_iQODyvyOIb4NHzZHD6-AOksHP21FWETQTVmRz2w_b2yJl0zOY6owmTDJhgj-RF01yv3um7FaHU2aeyJsfCKCUvDTw351fDLwORSu_s9/s640/blogger-image--1119928550.jpg"></a></div><br></div><div><br></div><div>Hvordan ser jeres 2017 ud? </div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-20583901874520964652016-12-30T15:00:00.000+01:002016-12-30T15:00:05.904+01:00Året der gik - 2016Så er endnu et år rundet af. <br>
<br>
Året, hvor jeg vil se tilbage på, med gode og mindre gode ting, der skete. Vi gennemgår meget i tilværelsen. På noget tidspunkt fylder de gode mere, og andre tidspunkter de mindre gode. Men det skal ikke gøre, at 2016 har været mindre godt end de andre tidligere år. Tværtimod. Jeg tager alle årene med mig, da alt har en betydning for mig. <br>
<br>
Jeg vil se tilbage på 2016, hvor jeg har haft mig selv i et større fokus, i forhold til de sidste to år. Især på arbejdsfronten. Jeg opsagde mit arbejde op uden at have planer. I de fleste øjne er det jo et sindssygt valg, men jeg er i dag rigtig glad for beslutningen. <br>
Via det frivillige arbejde har jeg også fundet en større passion i at medvirke i nogle projekter (gerne nogle store) og har gennemført et event management kursus, hvorfor jeg nu har fået mere viden og redskaber til at håndtere store projekter og events. Noget af det vil jeg viderearbejde på og evt. gennemføre et projekt, jeg har i sinde at gøre. <div>Jeg. skal. bare. tage. mig. sammen. i. 2017. punktum. <br>
<br>
2016 er også der, hvor vi rigtig indså, at min kære lillebror ikke er i et sted, hvor han gerne vil. At han har stået frem og fortalt om hans problem til alle, han kender, er et godt udgangspunkt og det har også vækket nogle tanker hos mig. At vi skal være bedre til at tage vare på os selv samt alle andre mennesker. At vi skal være glade og trives. </div><div>Hvordan det kan lade sig gøre, er forskelligt og op til en selv, men det er også en selv, som kan beskrive en opskrift på, hvordan man ønsker at man er glad. Derefter er det at støtte og bakke om opskriften. Man kan ikke være glad på andres bekostning.</div><div><br></div><div>Rejser er (og fylder tit en stor del) også med til at give 2016 noget krydderi, blandt andet en spøjs rejse til Sri Lanka, en personlig udfordring på 110 kms vandring i Lapland og ikke mindst denne her tur til Mexico. Alle rejserne er forskellige, men giver mig altid en indre ro og mulighed for at reflektere over livet på andre fronter. </div><div><br></div><div>Tak for denne omgang. Vi ses i 2017! <br>
<br>
<div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZhmhtnuTu42-VAH0bEJgjqFcTWlkAwX_D5XotK4f6QJNHAeCeb1zELJAmE64gZs5A_PL0Fa89Qhz73NZuGSjMNTShqeLPEPY2tZNpv1AoInenEzyWApPToEFeBDhXUpu2FLYj/s640/blogger-image--1396912025.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZhmhtnuTu42-VAH0bEJgjqFcTWlkAwX_D5XotK4f6QJNHAeCeb1zELJAmE64gZs5A_PL0Fa89Qhz73NZuGSjMNTShqeLPEPY2tZNpv1AoInenEzyWApPToEFeBDhXUpu2FLYj/s640/blogger-image--1396912025.jpg"></a></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-64733221389976324482016-12-25T02:57:00.001+01:002016-12-27T03:37:29.571+01:00Vores julI lørdags havde vi også juleaften, en helt anderledes aften, i forhold til hvad det kan kaldes en dansk jul. Men denne her var sjov at opleve og anderledes. <div><br></div><div>Vi ankom til vores hostel i Tulum om eftermiddagen den 24 december, og inden da havde vi talt om hvad det mon sker med juleaften i byen. Vi anede intet og var bare spændte, og vidste at vi måske skulle spise ud. </div><div>Men det hostel, vi boede på, arrangerede noget jule-tamtam, således at hostellet sørger for at der bliver serveret pulled pork og kalkun, så resten kunne dukke op med et eller andet til julebordet.</div><div>Og det var ligemeget hvad man medbringer - så med en kort varsel - endte vi med at købe 3 poser Chips samt en pose små tortillas til fællesbordet og var meget spændte på hvordan det kom til at forløbe sig. </div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"> Folk kom løbende med mad til bordet og efterhånden så det rigtig lækkert ud, med forskellige tilbehør til kødet. Der var salat, bulgur salat, bønner-noget, kartofle salat, ris, og meget andet. </span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"><br></span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSptkLz4dBNZ68vi6bXy4CUm9xeVEncIISODNf4EBWD7rwhuZ_xS3b2JwLYyf5Z3sdvtidbhQlhhSn6FHdRQrPD2rA0SNLzJHpvWH0lAm2nMAqlVEpm2_3EfSeHg041KhJM2Rs/s640/blogger-image--940078426.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSptkLz4dBNZ68vi6bXy4CUm9xeVEncIISODNf4EBWD7rwhuZ_xS3b2JwLYyf5Z3sdvtidbhQlhhSn6FHdRQrPD2rA0SNLzJHpvWH0lAm2nMAqlVEpm2_3EfSeHg041KhJM2Rs/s640/blogger-image--940078426.jpg"></a></div><br></span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"><br></span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Folk tog bare af bordet, og gik rundt og spiste. Hurtigt efter kom der dessert på, som bestod af forskellige lagkager som man typisk ser i supermarkeder når man er på ferie sydpå, og så drak folk, hyggede sig og dansede lidt, og drak mere. </span></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Der blev sagt at folk i Mexico plejer at drikke sig fulde juleaften. Og det kan jeg godt love for at de gjorde! Værten på hostellet hældte en hel flaske (og flasken er den dobbelte af hvad vi har herhjemme) i en punch med blandede frugt. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Det føltes ikke som en juleaften, men mere en hyggelig fælles fest. Jeg mindes ikke at det blev sagt "merry Christmas" eller nuet med jul at gøre. Vi var sammen og der blev hygger i allerhøjste grad, og det var meningen. Det var intet 'formelt'. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Det var sjovt. Jeg ved ikke om det er en mexicansk jul. Ham, der er værten, kommer fra USA. Men der var mange mexiancere med til festen. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Næste dag (første juledag, men juledag for dem normalt) var de fleste mexicanere ude og hygge sig med familien ude på stranden, ellers passede de fleste deres arbejde da byen ikke havde lukket - utroligt nok. I forhold til mine tidligere oplevelser med 25. december i udlandet, så holdt de åbent. Så det kunne ikke mærkes. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-40665816205069916452016-12-21T04:26:00.001+01:002016-12-21T06:04:08.093+01:00Så er det nuVi sidder i skrivende stund i lufthavnen for vente på at vores fly er klar til at flyve os til Mexico. Rejsen vi har set frem til, her i december da vi begge kan mærke at vi trænger til at komme lidt væk.<div><br></div><div>Nu har vi haft en måned med masser af julehygge og julemad, at jeg har fået mere end rigeligt. Nu glæder jeg mig til at få noget andet at spise, se noget andet og lave noget uforudsigeligt eller nyt. </div><div><br></div><div>Vi har ikke planlagt meget i Mexico, men har en fornemmelse af hvad der skal ske og hvor vi skal hen undervejs mellem Cancun og Mexico City. Vi har 2 og halv uge til det så det skulle gerne være plads til det hele; afslapning, strand, by, sjove fornøjelser og besøg ved gamle ruins, samt inddrage den mexicanske kultur. Vi skal bare nyde det hele. </div><div><br><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCSAVF9hcDJx1EIEX4XQO3z7zo-30_1XC2i9EdA55ci1NMN73khu11FoEIgmz6Tx4zQoBiU36jpsKn8BU5k839Kycd2_1K3jQAbpiBYM4w5E1NjTru5EUYika5XjllY_g9BHK5/s640/blogger-image-1236145415.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCSAVF9hcDJx1EIEX4XQO3z7zo-30_1XC2i9EdA55ci1NMN73khu11FoEIgmz6Tx4zQoBiU36jpsKn8BU5k839Kycd2_1K3jQAbpiBYM4w5E1NjTru5EUYika5XjllY_g9BHK5/s640/blogger-image-1236145415.jpg"></a></div></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-78877419911296330172016-12-16T21:29:00.003+01:002016-12-16T21:29:39.444+01:00Status på arbejdstilværelsenJeg har været ved den nye arbejdsplads i to måneder nu, og det går godt. Tiden har fløjet af sted, og selv om jeg kun er der 30 timer ugentligt, har det været rigtig godt for mig. Jeg har suppleret lidt med andre jobs, så nogle uger har det været ekstra arbejdstimer, og nogle uger mindre - og det har indtil nu fungeret fint. <br />
<br />
Det gode ved det, er at jeg møder op senere de fleste dage, så jeg har rolige morgener og ikke kæmpe mig op pga. de mørke tider, så jeg har egentlig ikke været ramt af de mørke tider så slemt som de sidste par år. Vi har også været heldige med vejret, at det også ikke har været så slemt. Jeg er især ramt, hvis det er gråvejr og med en masse regn. <br />
<br />
Jeg har samtidigt mærket, at det har været rigtig godt at komme ud til en anden (og en ny) arbejdsplads, hvor jeg har muligheden for at afprøve andre pædagogiske arbejdspladser med andre former for pædagogisk arbejde. Det har jeg først rigtig kunnet mærke, efter jeg har fået denne 5 måneders stilling, da jeg har brugt ressourcer og fokus på at finde ud af hvad det ville sige at være hos A-kassen. Nu hvor jeg er meldt ud, er mit fokus meget bedre på arbejdsfeltet og jeg derfor kan nyde at have en stabil arbejdshverdag. <br />
Men det hele er også meget nyt for mig. Jeg har været på min tidligere arbejdsplads i 8 år, og det kan mærkes. Jeg er begyndt at være rutinepræget af hverdagen, selv om jeg har været bevidst om at ike fokusere på det samme, men hele tiden udvikle mig og tænke nye baner, men jeg havde de samme kolleger, havde de samme personalemøder, faste rutiner og samme veje at cykle til/fra. <br />
Nu sker der noget nyt, og jeg har en masse nye indtryk hver dag. Nye navne at forholde mig til. Nye kolleger at forholde mig til. Anderledes pædagogiske perspektiver. <br />
<br />
Forleden mødtes jeg med en gammel kollega, og vi snakkede om min situation, både ved den gamle og nuværende arbejdsplads og snakken kom på, at man bruger tid på at tilpasse sig i en ny arbejdsplads, at forholde sig til en ny arbejdskultur. <br />
Det var godt nok det, som ramte pletten. De nye indtryk, jeg har, er egentlig ikke, bare fordi jeg har nyt arbejde. Men arbejdspladsen skal også have mig som en del af dem - vi skal lære hinanden at kende, hvordan de og jeg kan placere hinanden, hvordan gør vi brug af hinanden, hvordan er vores humor og kan vi forstå hinandens ironi. <br />
Det er forskelligt, hvordan man gør det. Jeg synes at jeg kom nemt igennem ved min tidligere arbejdsplads, men jeg tror at det skyldes at det var min første arbejdsplads efter endt uddannelse, så jeg var med en meget sulten rygsæk, som gerne vil fyldes op, og jeg havde automatisk den rolle, at jeg var ny og derfor skulle alt afprøves. Nu er jeg 8 år mere ældre med lidt mere rigere arbejdserfaringer samt et par kurser i baghånden - og det skal viderebringes og vises frem. <br />
<br />
Jeg trives. Også selv om det er en tidsbegrænset stilling, men det tænker jeg ikke så meget over. Jeg skal naturligvis holde øje med jobopstillinger og overveje min fremtid forsat, men jeg er glad. Og jeg er meget afklaret med min beslutning i sommers. Det var godt for mig. Og det var meget tiltrængt. Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-52239351009273304012016-12-04T13:39:00.001+01:002016-12-04T13:39:23.152+01:00Ikke hjemme til julOm 17 dage drager vi afsted mod Mellemamerika. For at være præcis så er det Mexico, som er heldige at få os som besøgende. <div>Det bliver så den 3. jul, hvor jeg ikke befinder mig hjemme juleaften med flæskesteg med al tilbehør til, men det er også helt okay. Jeg er nået dertil, hvor jeg nyder at tage lidt væk ved juletid (eller i løbet af januar). </div><div>Jeg ved jo hvad folk laver herhjemme juleaften (cirka da), da det typisk ligger på faste traditioner. Hvor jeg derimod godt kan lide at der ikke bliver fastlagt nogle planer. Så denne gang er jeg i Mexico i juletid og det bliver spændende at opleve mexicansk jul (og nytår). </div><div><br></div><div>Vi er ved at læse om Mexico og forsøger at finde ud af hvad vi skal dernede. Vi har 3 og halv uger til at gå tid med, så det, vi skal finde ud af, er om vi skal rejse meget rundt eller blot drive tiden af nogle enkelte steder med lækre strande. Mexico er stort så vi når det ikke hele, uanset hvad. Vi slutter af med turen i L.A, så det bliver lidt amerikansk også.</div><div><br></div><div> </div><div>Har I nogle gode tips, så er det bare at dele med os. </div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgy6vyH7MVcuKr29j3Ge9X0NehuHTVzgmImhfym7ZvBqchrC9AQXFaA1ZWdYAzBp5yfmpFB9nhlCmLFXKUtduVL8JTuJY9a63diDo3n7RJQX8ZxBQ6M7_2-jf-PQ9invmmgynGb/s640/blogger-image--813220163.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgy6vyH7MVcuKr29j3Ge9X0NehuHTVzgmImhfym7ZvBqchrC9AQXFaA1ZWdYAzBp5yfmpFB9nhlCmLFXKUtduVL8JTuJY9a63diDo3n7RJQX8ZxBQ6M7_2-jf-PQ9invmmgynGb/s640/blogger-image--813220163.jpg"></a></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-85032878304239163922016-12-02T18:47:00.001+01:002016-12-16T22:16:19.480+01:00Månedens døv - december 2016Månedens døv bliver også til denne omgang, og jeg har en aftale med en i løbet af næste uge omkring videointerviewet, så januar-udgaven er også i hus (næsten da!). <br />
<br />
Lad mig præsentere månedens døv for december 2016. <br />
<br />
<b><i>Troels Madsen</i></b> <br />
<br />
Troels er hovedansvarlig for <a href="http://www.wign.dk/">wign.dk</a>, som er en slags tegnbank. Vil man vide hvordan et ord tegnes på tegnsprog, så er det at besøge wign.dk. <br />
I kan nemlig også gå ind og lægge forskellige tegn til, hvis I har kendskab til bestemte tegn, som vi skal have en andel af. <br />
<br />
Som Troels´ kollega hos Absalon, har jeg set ham engagere sig med projektet og vi har haft gæster til Absalon af den grund, så jeg ved at det er et kanongodt projekt og Troels har gjort det rigtig godt samt brugt masser af tid til at få projektet til at køre. <br />
<br />
Vidste du, at Troels egentlig ikke var den, der fik ideen? Men Troels har hjulpet med at køre projektet oppe med flere tegn og bedre tilgængelighed for os alle. Troels fortæller i videoen, om hvordan og hvorfor projektet er opstået og lidt om Wigns proces, og ikke mindst hvad Troels´ visioner med Wign er fremover. <br />
<br />
Se videoen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=frgIlvEDR-o">HER</a>. <br />
<br />
<br />
<br />
<br />Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-68753743203854480472016-11-04T19:20:00.002+01:002016-11-04T19:20:32.584+01:00Hverdagen som arbejdssøgende #7Nu kaldes hverdagen rigtigt på mig igen med arbejdsliv. Jeg har fået en 5 måneders stilling, så det er en fin begyndelse. De næste 5 måneder vil jeg nemlig arbejde videre på mine ideer, som jeg har gået rundt og tumlet lidt med på den seneste tid, så nu må jeg arbejde på, om ideerne kan blive til en realitet. <br />
<br />
Nu hedder det ingen kontakt til jobcentret og A-kassen, og det er utroligt befriende. Ikke mere føle mig usikker i forbindelse med jobansøgningerne. Især fordi jeg ikke kan få tolk hele tiden til en 37 timers stilling, så jeg har virkelig spekuleret over alle forskellige mulige jobs, jeg har set som jobopstillinger og som var rigtig spændende. <br />
<br />
Den seneste tid har jeg også spekuleret og overvejet, over om jeg ville kæmpe mere over at kunne få tolk fuldtids, for at afprøve arbejdslivet i hørende miljø, men er kommet frem til, at det ikke er det, som jeg allerhelst vil lige nu. Jeg vil så gerne fortsætte med at arbejde noget pædagogisk arbejde, i hvert fald nogle år endnu, og det, jeg elsker ved det pædagogiske arbejde, er den direkte relation og kommunikation. Det vil jeg ikke kunne i et hørende miljø, hvor kommunikationen vil foregå igennem en tolk, og det føler jeg ikke, at jeg kan bidrage meget med/til. Jeg brænder meget for at arbejde med børn, unge eller unge voksne, der er døve, som har brug for vejledning og pædagogisk støtte til at kunne få hverdagen til at fungere, på forskellige måder. Derfor vil jeg forsat være i døv (eller kombineret med et døv/hørende) arbejdsmiljø, så længe jeg har den direkte kontakt til borgere. <br />
<br />
<br />
<br />Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-66541710518815249632016-11-01T00:00:00.000+01:002016-11-01T16:39:00.164+01:00Månedens døv - november 2016Så lykkedes det mig at kunne indføre projektet ´Månedens døv´ med flere deltagere, og synes at det er sjovt at lave projektet, så jeg satser på at finde yderligere 10 døve til, da det også er en fed koncept og det ville være synd at ikke kunne fortætte. <br>
<br>
Lad mig præsentere månedens døv for november måned. <br>
<br>
<b><i>Mette B. Bertelsen</i></b> <br>
<br>
Mette er hovedpersonen bag <a href="http://loud.land/">Loud.land</a>, som jeg er storfan af og her fortæller hun om hvad Loud er for noget samt hvem målgrupperne er. Derudover, så er der også lidt om Louds fremtid. <br>
<br>
Mette er en rigtig dygtig skribent og stræber efter at levere lækre og nyeste nyheder til døve, og har desuden altid gode ideer men tid og penge kan til tider bremse Mette lidt, men motivation og lysten er der. Og det kan jeg mærke. <br>
Mette har desuden også tidligere stået bag ´Streetsigners´. <br>
<br>
Se videoen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=GdWvePvxnlE">her</a>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-72616107050504804312016-10-30T22:55:00.001+01:002016-10-30T22:55:58.264+01:00ByttemarkedJeg har i dag været ved Vanløses kulturhus, hvor der var et byttemarked. Konceptet er at man kommer med tøj, køkkenting eller ting som man ikke længere bruger og afleverer dem på bordene/boder sammen med andre aflagte ting og man kan komme derfra med en pose med 'nye' ting/tøj med hjem. Måske har man mindre med hjem, end man har afleveret, måske lidt mere. Men meningen med det hele er, at man ikke behøver at smide det ud, når man ikke længere har brug for det. <div><br></div><div>Jeg er fan. Jeg er normalt ikke meget for at smide ting ud. Undtagen når det/de er i stykker, så er det nødvendigt. Men ellers ikke. Vil man selv ikke bruge noget længere, kan andre altid have muligheden for at få dem. Jeg plejer at sælge dem videre, så andre får glæde af dem i stedet for mig. Og jeg er med til at bevare det gode miljø (i hvert fald på denne front). </div><div><br></div><div>Der er også mange andre måder at komme af med sine ting. Nogen tager på loppemarked for at sælge tingene. Her gør jeg det så ikke, da jeg ikke er meget for at stå det meste af en dag og vente på, om nogen vil købe ens ting. Men loppemarkederne plejer at være hyggelige og man kan gøre gode fund. Nogen giver bare tingene eller tøj væk, fx til Røde Kors eller genbrugsbutikker. Eller til Afrika. </div><div><br></div><div>Jeg har prøvet byttemarkedet to gange nu, og synes at det fungerer fint. Jeg er der ikke i lang tid. Det er sidste station for mine ting, som i forvejen er til salg på fx Det Blå Avis eller på Facebook. Bliver de ikke solgt, bliver de afleveret på byttemarkederne - og her bruger jeg måske 10-15 minutter på at ose lidt rundt og ser om der er nogle gode fund. Og så tager jeg afsted igen. Her vil jeg ikke bruge alt for meget tid på at blive. </div><div><br></div><div>Hvad gør I selv med de ting, I ikke længere bruger? </div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-54842221107499052992016-10-24T09:36:00.001+02:002016-10-24T09:36:07.482+02:00Hverdagen som arbejdsssøgende #6Det er egentlig ikke meget nyt herfra, da der ikke er sket noget specielt ud over det sædvanlige. Jeg har ikke haft noget med jobcentret eller A-kassen at gøre de sidste to uger, og det føles dejligt. Alt er "på plads". Altså, ikke lige som jeg selv ønsker det, men de følger jo reglerne og ifølge reglerne skal jeg gøre dit og dat. <br />
<br />
Jeg kan mærke, at det har været efterårsferie sidste uge. Jeg har ikke arbejdet særligt meget sidste uge, så jeg har brugt det meste af tiden at mødes med nogle af vennerne, så det har været en fordel. Jeg har også arbejdet videre med mit CV og forsøgt at gøre den enkel, men samtidigt fremhæve de gode ting. Jeg vil gerne have at CVét skal se godt ud, så jeg har forsøgt med et lækkert layout men det mislykkedes så jeg endte med at bruge en af Offices skabelon. Jeg vil senere kigge på det igen. <br />
<br />
Jeg har set mange jobopstillinger men gjort ikke noget ved det, men overvejet hvordan jeg evt. kan passe ind, hvis jeg skulle søge - og haft kontakt til en arbejdsplads og bedt om ekstra materialer for at se om jeg vil kunne søge ind. Jeg gennemgik materialerne og fandt ud af at mine erfaringer ikke vil kunne spille ind, så jeg endte med ikke at søge. Selvfølgelig vil man sige at vi alle skal søge uanset hvad, men jeg har det mål, at kunne blive på arbejdspladsen flere år og få en plads, hvor jeg vil kunne få indfyldelse - ikke blot for at få et job. Det betyder meget for mig at få et arbejdsliv. Jeg ved godt, at der måske ikke er plads til at være kræsen eller tilbageholdende, men lige nu er jeg det. <br />
Jeg ved at det bliver anderledes når tiden går. Måske vil jeg være mere desperat om halvt år og søge uanset hvor. Det er også ok. <br />
Lige nu er jeg der, hvor jeg gerne vil have arbejdsglæde og udvikle mig arbejdsmæssigt. <br />
Det er en del af at være arbejdssøgende at kigge på jobopstillinger og lave ansøgninger samt snakke med forskellige arbejdspladser. Den sidste del har jeg ikke prøvet (endnu). Jeg har ikke rigtig fundet ud af om jeg skal søge bevilling for at bruge tolk til at ringe rundt eller jeg kan nøjes med DNTM-ordningen. <br />
Jeg foretrækker ellers e-mails, men nu er det sådan at flere og flere steder kun giver telefonnumre, så det giver en pæn begrænsning. Jeg bliver nok nødt til at bruge mere telefon den næste tid. <br />
<br />
Siden sidst; <br />
<br />
* Har jeg mødtes med en gammel kollega og snakket om min situation. Nu er jeg helt sikker på, at jeg har gjort det rette <br />
* har jeg løbet 2 gange samt været på holdtræning to gange <br />
* haft flere veninde-dates efter Absalons jubilæum <br />
* sendt en ansøgning ud (og måske ikke en så velovervejet ansøgning, da den er sendt ud i en hast) <br />
* lavet ingenting <br />
* forsøgt at se de positive sider ved efterår. (Læs: jeg forsøger. Har endda nydt de dage, hvor solen har været fremme). <br />
<br />
<br />
<br />Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-9893484831612601072016-10-19T22:45:00.001+02:002016-10-19T22:47:30.361+02:0010 facts om mig #3Nu hvor vi byder (desværre!) efteråret velkommen, tænker jeg det må være sin plads at levere lidt facts her på bloggen. Måske kommer der lidt sjov over til jer. <div><br></div><div>Følgende facts om mig; </div><div><br></div><div>1. Jeg er en fanatisk dato-nørd. Jeg har det med at huske datoer til bestemte arrangementer eller aktiviteter. Og desuden kan jeg næsten alles fødselsdags datoer. Det skal dog skrives at jeg skal kunne have noget med datoerne at gøre for at huske dem. </div><div><br></div><div>2. I forbindelse med fødselsdags datoerne havde jeg engang haft en plan om at kunne udfylde et års kalender med folks fødselsdage på - så jeg kunne dokumentere at nogen, jeg kender, har fødselsdag hverdag. </div><div>Det er aldrig lykkedes. Af og til overvejer jeg at starte projektet op igen. </div><div><br></div><div>3. Jeg synes at trolde er fede, på den der nuttede måde. Med det høje og seje strithår. Jeg ved ikke hvor det kommer fra. </div><div><br></div><div>4. Som barn elskede jeg citronkage. </div><div><br></div><div>5. Hvis jeg skulle have husdyr, så skal det være kattekillinger. Og så skal killingerne forblive killinger. I min verden bliver de ikke større. Basta. </div><div><br></div><div>6. Jeg kan ikke tage rod hvis det er for rodet. Hvis rod er pænt eller i orden, er det fint nok for mig. Især er rod i skabene ikke til at holde ud, så jeg er egentlig glad for at skabene findes. </div><div><br></div><div>7. Jeg kan bedst lide at gennemse reklamer i originale blade. Ikke på appen eller på internettet selv om det er praktisk og mindsker miljøsvineriet. </div><div><br></div><div>8. På mit første år på HF havde jeg et fravær procent på 0,2. Det svarede til 2 timer i alt på et helt skoleår. </div><div><br></div><div>9. Jeg har ikke købt (endnu!) et cykelhjelm, simpelthen bare fordi jeg ikke vil ødelægge håret. (Indrømmet, her er min fornuft ikke til at være stolt af). </div><div><br></div><div>10. Lakrids smager godt. Chokolade er fantastisk. Derfor er jeg vild med lakrids i chokolade. Mums. </div><div><br></div><div>Var det nogle af punkterne som overraskede dig? </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDZYbbTNkvPmUAE5umvCa0CRlTHXGqhBRAqGBIHT2CfbNi-q_aRMNlpt7wXcsOFIPDczmPFmlYV0zf0Vn2FRcRId1B3LpTZuujJBlMfUhSd2oUaesXqldYGsEIb8h6P9E0vyYR/s640/blogger-image-1148307695.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDZYbbTNkvPmUAE5umvCa0CRlTHXGqhBRAqGBIHT2CfbNi-q_aRMNlpt7wXcsOFIPDczmPFmlYV0zf0Vn2FRcRId1B3LpTZuujJBlMfUhSd2oUaesXqldYGsEIb8h6P9E0vyYR/s640/blogger-image-1148307695.jpg"></a></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-74847906781516422612016-10-12T08:40:00.002+02:002016-10-12T08:40:24.358+02:00Hverdagen som arbejdssøgende #5Jeg har arbejdet rigtig meget sidste uge. 4 forskellige steder. Forskellige tidspunkter og afsluttede weekenden med et rigtigt fedt jubilæum med Absalon. <br />
<br />
Det er blevet sværere for mig at lede efter arbejde på Internettet og at skulle indsende jobansøgninger, da jeg faktisk er glad for de forskellige småjobs, men de er ikke en garanti. Jeg kan aldrig være sikker på at forsat have dem i morgen eller i næste uge. Derfor er jeg nødt til at være fornuftig og forsat sende ansøgninger ud, men lysten er der ikke. <br />
<br />
Jeg er desuden også blevet godkendt til at have supplerende dagpenge, men de er desværre kun gældende i 30 uger (ud af 104 uger i A-kassen). Faktisk ikke ret meget. Det betyder, at hvis jeg har opbrugt de 30 uger, skal jeg enten meldes ud fra A-kassen og ikke modtage dagpenge fra dem og selv tjene penge ligemeget hvordan, eller ikke tage imod en eneste arbejdsopgave (ikke engang en time) og KUN være på dagpenge og så lede efter fuldtidsjob. <br />
<br />
Uh. Hjemme hele tiden og lede efter jobs. Jobs, der ikke passer til mig. Jobs, hvor mine kvalifikationer ikke passer ind. Jobs, jeg ikke kan få 37 timers tolkning til. ELLER melde mig fra A-kassen og så sige ja til alverdens arbejdsopgaver jeg kan få. Det kan jo betyde to ting: GODT eller DÅRLIGT. Alle er jo økonomisk afhængige, alene på grund af udgifter, som er nødvendige. Derfor skal jeg sikre mig selv økonomisk for at kunne betale de mest nødvendige udgifter. Så det er måske lidt af et dilemma. <br />
Jeg nyder at kunne arbejde forskellige steder, men har brug for en garanti. At opgaverne er der for mig en måned frem, mindst. Er de der ikke, ved jeg jo at dagpengene er der. Men ikke hvis supplerende dagpenge er ophørt efter 30 uger. <br />
<br />
Øv for de kedelige regler. Jeg ved godt hvorfor de er der. For at folk ikke ender med kun leve af supplerende dagpenge. Folk skal ud og have fuldtidsjob. Det er logisk. Men nogle gange er det ikke så ligetil, som det ser ud til. Igen oplever jeg at de ikke tager ud fra den enkeltes situation. <br />
<br />
Jeg ser faktisk mange lækre jobopstillinger og kunne søge til nogle af dem, men har ikke gjort det (endnu!) - alene kun på grund af at jeg VED, at jeg ikke vil kunne få 37 timers tolkning. Min uddannelse og kvalifikationer ligger på de humanistiske områder, og tit er det personlige relationer, jeg arbejder med, så derfor KAN jeg og VIL jeg ikke nøjes med at have 20 timers tolkning og så finde ud af med resten. Sådan en dårlig arbejdsvilkår vil jeg ikke begynde på, allerede ved jobansøgningerne. <br />
<br />
Men er fristet til at prøve at søge - og evt. få jobcenter til at se mere nærmere på det. A-kassen kunne godt se hvorfor jeg ikke bare kunne søge overalt, men de kan ikke give mig dispensation, da de skal følge reglerne (ja, igen reglerne. Ikke mig. Ikke min situation.) <br />
Men A-kassen har givet mig tilladelse (og jo, har fået det på skrift), at jeg kan nøjes med at indsende en ansøgning om ugen hvis ikke andet er muligt. <br />
<br />
Men i det mindste kommer jeg ud. Ud blandt folk. Blandt nye arbejdsopgaver. At mærke de spændende udfordringer og tanker. <br />
Det er det vigtigste for mig. At jeg pt. bruger de supplerende dagpenge, så jeg kommer ud. Og ikke spekulere for meget at de kun gælder 30 uger. Det skal gælde noget godt de næste 30 uger. <br />
<br />
Siden sidst har jeg:<br />
<br />
* Løbet en gang (fandens til regnvejr og kulden!) <br />
* Haft en fantastisk jubilæumsweekend med Absalon <br />
* Haft behov for slik (det er ellers sjældent) <br />
* været på 2 stk. holdtræning (........yes.....) <br />
* Været meget på Absalon <br />
* Overvejet hvordan fanden det lykkedes mig at starte hardcore med vægttab for 3 år siden.<br />
<br />Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-82798391373852382592016-10-02T14:00:00.000+02:002016-10-03T22:31:45.482+02:00Hverdagen som arbejdssøgende #4Så er det gået en måned. Jeg kan ikke forstå, hvordan tiden er fløjet afsted. Hurtigere end jeg havde troet. Jeg regnede faktisk med, at jeg havde masser af tid til at gå med. At jeg ville kede mig en smule og at jeg kunne nå en del med min to do-liste, men det har ikke været sådan. <br>
<br>
Min to do liste er der forsat. Jeg har to lister. Det er måske fjollet, men det virker for mig, da det er med til at styre, hvad det er vigtigt og hvad der skal nås. Den ene liste er, hvad jeg skal gøre her og nu, hvor det mere handler om job-ansøgninger, Jobnet og hvad der skal gøres i forbindelse med A-kassen. <br>
Den anden liste er min egen to do- liste, som jeg gerne vil nå. Jeg har lavet en nogenlunde lang liste, da jeg troede at jeg ville nå dem alle. Jeg må have været rigtig optimistisk. Heldigvis er jeg ikke blevet ærgerlig over, at ikke have nået listen som planlagt da den kan vente. Men jeg håbede måske selv, at jeg kunne nå lidt længere med mine rejse scrapbøger. Dem er jeg slet ikke begyndt på. <br>
<br>
Det kan kun betyde, at det går godt. Jeg har brugt rigtig meget tid på at arbejde. OK - ikke meget tid, men jeg er kommet rundt omkring. Jeg har været på koloni, jeg har været på skolen som vikar, jeg har arbejdet i Absalon. Jeg har arbejdet 3 uger samlet ud fra 4 uger som ledig, så jeg synes selv at det er en god start. <br>
<br>
Økonomisk set, så er det ikke den bedste ønskede start - men det har vi selv forventet. A-kassen har behandlet min sag om karantæne. Jeg får desværre 3 ugers karantæne (eller 111 timers karantæne, som de selv siger det derud). Derudover, så kan jeg regne med at også blive modregnet for nogle arbejdstimer, som jeg har gjort 3 måneder inden min ledighed. Noget som jeg er blevet rigtig vred over og har indsendt en klage til A-kassen om, da de ikke har oplyst omkring det. <br>
<br>
Det betyder at de første måneder af min ledighed kan jeg leve af lidt penge - så det er heldigt, at jeg (vi) har en opsparing, som vi kan gøre brug af. Selvfølgelig er det rigtig træls, og jeg har været så ked af det. Været så ærgerlig over situationen og også fået nogle tanker, om jeg har gjort det rigtigt. Det er irriterende, at økonomi og dårligt system skal få mig til at føle, at jeg har foretaget mig et dårligt valg, når jeg ved at det var en god beslutning. Men følelsen er der. Valg og følelse splitter mig utroligt meget på den sidste tid. <br>
Jeg er forsat oppe - og nægter at synke mig så langt ud (ikke før alle muligheder er brugt!). <br>
<br>
Jeg kan egentlig ikke mærke, at jeg er arbejdsløs, da jeg har masser af vikararbejde og kommer rundt omkring - men grundet massevis kontakter med A-kassen samt krav fra Jobcentret, er det tydeligt at jeg har kontakt til det offentlige og systemet. På en måde er det mærkeligt for mig at være et sted i mellem. <br>
Jeg har da arbejde. Ikke fuldtidsjob. Men arbejde er der. Men alligevel bruger jeg en del tid på at være online. At være klar til systemet, der alligevel ikke fungerer. <br>
Uanset hvad systemet selv siger, så fungerer de faktisk ikke. Det matcher ikke til alle forskellige ledige, med forskellige behov eller årager til ledighed. <br>
<br>
Nu hvor jeg ikke lever af min normale arbejdsløn, er der naturligvis kommet nye prioriteringer hos mig. Jeg bruger ikke pengene løs, som jeg måske gjorde tidligere. Jeg tænker mere over, hvad jeg bruger penge til. Jeg køber mindre mad og drikke ude. Jeg har ikke shoppet nyt tøj eller varer i september måned, af hensyn til opsparingen. Jeg køber kun hvis der ER behov for dette. <br>
Jeg vil forsat være med til forskellige arrangementer, men vil samtidig også overveje om de er det værd - eller om der kan spares lidt som fx mad. Jeg må medbringe egen mad noget oftere. <br>
<br>
Det er vigtigt for mig at forsat være social og at være ude omkring folk. Jeg må ikke begrænse mig og blive derhjemme. Men det er nødvendigt med at bruge pengene mere fornuftigt - og at spare på noget. Det er ikke noget at skulle pive over det, da vi forsat har det godt. Jeg har et tag over mig. Jeg har faktisk alt, hvad jeg har brug for. <br>
Det er det vigtigste. Alt andet må komme senere, hvis det skulle blive et stort problem. <br>
<br>
Siden sidst; <br>
<br>
* har jeg løbet 2 gange - fantastisk! <br>
* har jeg sendt en uopfordret ansøgning ud<br>
* har jeg forberedt mig til Absalons 60 års jubilæum - kun en uge tilbage - GISP! <br>
* været på sommerhus med familien og fejret bedstemors 80 års fødselsdag. <br>
* været på arbejde 3 dage ud af 5 dage <br>
* været til møde med A - kassen, og det var ikke specielt godt, da jeg blev vred <br>
* Spekuleret over verdenssituationen og om jeg kan gøre noget, bare en smule <br>
* Været i biografen og set "Bridget Jones - og baby" - den er faktisk rigtig morsom <br>
* har jeg ærgret mig over at ikke trænet noget mere - det skal være bedre næste uge <br>
* har jeg nydt september. <div>* har jeg haft en rigtig dejlig afslappende sommerhus ophold med familien</div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI9NZvaY6HhqaIeXPJREsTvro0DigbKjH4lNanzNOvGtbqc7vL45D9oQaTtVVFgghhHtg-haE3p-3faerYLbDk2r7JgAnuzEylgaGLTFQp4DCu2o5M8iMx0u1wQkrol8gH6v-y/s640/blogger-image--794213579.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI9NZvaY6HhqaIeXPJREsTvro0DigbKjH4lNanzNOvGtbqc7vL45D9oQaTtVVFgghhHtg-haE3p-3faerYLbDk2r7JgAnuzEylgaGLTFQp4DCu2o5M8iMx0u1wQkrol8gH6v-y/s640/blogger-image--794213579.jpg"></a></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-31739106366595521772016-10-01T00:00:00.000+02:002016-10-01T19:55:17.147+02:00Månedens døv - oktober 2016Så er der ny omgang af `Månedens døv`. Jeg har i et stykke tid overvejet at lave det igen og for sjovs skyld tjekkede jeg bloggen hvornår jeg sidst lagde videoerne op, og det er sørme 5 år siden. <br>
Jeg kan ikke fatte det. Det var sjovt at lave det dengang og jeg nød selv at møde nogen døve og høre om deres forskellige oplevelser med de bestemte emner, som jeg kommer rundt på/omkring. <br>
<br>
Derfor starter jeg op igen. Og jeg vil prøve at gøre det næste års tid, med 12 nye døve til "Månedens døv" - hvis da jeg er heldig at kunne få fat i 11 nye døve til at deltage med i mit lille hyggelige projekt. <br>
<br>
Lad mig præsentere månedens døv for oktober måned:<br>
<br>
<b><i>Sarina Michelsen</i></b> <br>
<br>
<br>
Jeg mødte Sarina via. DDLs projekt "Psykiske sårbare døve", hvor projektet tager fokus på døves psykiske udfordringer i hverdagen. Projektet startede i 2015 men idebrættet var langt før - og nu er projektet langt fremme. <br>
I projektet er vi flere frivillige og nogle støttegrupper for døve, som dækker i hele Danmark, og hver gang der er foredrag/oplægs for projektets frivillige, kan jeg mærke Sarinas store engagement og at hun brænder meget for at få projektet oppe at køre samt at projektet vokser mod de rette hensigter. <br>
<br>
Sarina har selv været psykisk syg og er åben omkring dette - og det ser jeg som en rigtig god styrke i projektet, da vi kan bruge hendes erfaringer. Sarina har været sammen med DDL og et par andre være på turne i hele Danmark for at fortælle om psykisk sygdom og at være med til at bryde tabu omkring at være psykisk syg. <br>
I videoen med Sarina fortæller hun om hvorfor hun selv er med i DDLs projekt og hvad hun håber, at projektet bringer hen i fremtiden. <br>
<br>
Se videoen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Fnn_SFnvx6E&feature=youtu.be">her</a>. <br>
<br>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-58841209739476060322016-09-26T09:04:00.002+02:002016-09-26T09:04:27.718+02:00hverdagen som arbejdssøgende #3Det går utroligt godt. Jeg trives. Jeg sover godt. Jeg er glad og er fuld af energi. Selvfølgelig bliver jeg træt om aftenen. Selvfølgelig er der mangel på energi, hvis jeg er færdig med en arbejdsopgave, men de er af gode feelings. Og jeg kan lide det. Jeg har savnet det. <br />
<br />
Hver morgen er jeg oppe i god tid og forbereder mig til dagens forløb med fornyede energi og klar til dagens go-mod. Så det går ad de rette veje, også selv om det betyder at jeg er i en "lortesituation". Det er ikke eventyrligt eller lækkert at være i systemet - og at kæmpe med systemet. Overhovedet ikke. <br />
Jeg har to kampe. At kæmpe for at systemet forstår mig og min beslutning ved at sige op. Og at den anden kamp at finde et job, så jeg har en stabil hverdag igen. En fast rutine, som jeg tidligere holdt af. <br />
Der er ting, jeg har savnet under min ´tilmelding´ og forløb som ledig, og har spekuleret meget over hvordan det kan være, at systemet er så firkant skruet sammen. <br />
<br />
Jeg ved godt, at de er lavet efter loven - og at det er en standard proces. Men menneskene er forskellige, har forskellige behov og der er også forskellige grunde til, at vi er inde i systemet. Nogen er stærke og er villige til at kæmpe. Nogen er ikke lige så stærke og måske ikke har kendskab til deres rettigheder eller hvordan de kan komme videre. <br />
<br />
Jeg har altid vidst at det ikke er nemt at være i systemet. Jeg har hørt så meget historier om det. Jeg har hørt meget om dårlige oplevelser. Jeg har hørt meget om uforstående ´resultater´ ud af at være i systemet. <br />
Nu er jeg selv inde i ´varmen´ - og sikke en underlig verden. Jeg er klar over at jeg selv har bragt mig i dette univers - men der må da være måder at komme igennem på, så min og alle andres tid/proces ikke bliver så besværlig eller håbløs. <br />
<br />
Jeg er på min 4. uge og grundet min fornyet energi, vil jeg kæmpe for at jeg ikke ender de "dårlige" veje - men at jeg får udbytte af at være i jobcentret/ hos A-kassen. Lige nu kan jeg ikke mærke det. Men der bør da være en tryg følelse at være der. At være hos systemet. At tro på, at de vil støtte og vejlede os ude til arbejdsmarkedet igen (eller uddannelsesområdet). <br />
Jeg vil så gerne have et arbejde igen - det er min identitet - men det er svært at mærke, at de støtter om én og vejleder ad de rette veje. Lige nu vil jeg gerne have et arbejde, som jeg kan være hos i mindst 5 år (med med undtagelser, da der kan forekomme fyringer, eller helt andet) - men med det pres, man oplever hos jobcentret - ender folk jo overalt. Ikke hos et job, man kan se sig selv. Men med et job, man tager, for at overleve. Overleve sig selv og systemet. <br />
<br />
Jeg er ikke kommet så langt ud, at jeg ikke endnu har haft møder eller bliver taget afsted til kurser, man slet ikke bruger. Endnu. Jeg vil gøre mit for at det ikke sker. Hvis jeg skal afsted på kursus, gør jeg det med glæde men det skal på de præmisser at jeg FÅR brug for dem på længere sigt. Ikke fordi det er den billigste løsning. <br />
<br />
Sidste uge har jeg arbejdet 5 dage ud af 5 dage. Nogle gange fristes jeg til at melde mig fra A-kassen, da jeg har flere småjobs eller vikararbejde, som jeg kan benytte mig af, men de er IKKE en garanti, for at jeg har dem ugen efter. Jeg har måske kun været heldig i september. Jeg ved aldrig hvad der sker i morgen (eller ugen efter), så jeg er forsat hos A-kassen. Men jeg er fristet. Bare for at slippe af med dem. <br />
<br />
Jeg kan faktisk godt forstå, at mange bliver stresset eller sygemeldt af at være i systemet. For det stresser. De siger det ene og senere det andet. Det er ikke altid til at vide hvad man kan forvente af dem. Hvad der ender med. Hvad de nu vil med en. Jeg tror at man skal være inde i systemet, for at lettere forstå, hvad de andre mener med de dårlige oplevelser. Det er selvfølgelig ikke altid kun dårligt, men det dårlige overskygger nemt og hurtigt det gode. Det er svært at huske de gode ved at melde sig hos systemet. Jeg forsøger selv at huske det, men glemmer det faktisk også selv pænt hurtigt. Jeg har nemmere ved at huske hvorfor jeg gjorde det. <br />
<br />
Men jeg leder stadig efter arbejde. Jeg forsøger stadig at lege med mit CV og at søge rundt på internettet. Det er i det mindste sjovere end at snakke med jobcentret/A-kassen. <br />
<br />
Jeg oplever også, at folk er overraskede over at jeg sagde op. At jeg er modig. At jeg står uden job med en opsigelse. Nogen mener at jeg måske kunne have ventet. Ventet til at få et job, og så sige op bagefter. <br />
Selvfølgelig, det var ellers planen. Det ville være lækkert. Men min energi var udtømt. Jeg kunne ikke tage mig sammen og lede efter jobs. Jeg kæmpede alene med at passe det arbejde jeg havde - og det gik ikke så godt til sidst. Jeg havde ligegyldige følelser og var meget frustreret, så beslutningen om en opsigele føltes som en nødvendighed, selv om det var min hensigt at have et job i baggrunden. Men vi må ikke fortryde. Vi må ikke tænke så meget over hvad vi kunne have gjort eller hvad vi burde. Nu gælder det at have disse erfaringer til sig og tage de positive perspektiver med sig. <br />
<br />
Til trods for at det kan virke som om at jeg har fortrudt, så har jeg ikke det. Jeg er gladere end jeg har været i hele vinteren/foråret. Det er min hensigt at ikke falde sammen og synke mens jeg er i systemet, da det ikke er verdens mest fantastiske sted at befinde sig hos, så jeg har tænkt mig at kæmpe, så meget jeg kan. <br />
Nu koster det min økonomi - men det må jeg tage til mig. <br />
<br />
<u>Siden sidst:</u> <br />
<br />
* har jeg været på mere Pokemon-jagt og det er faktisk sjovt. At jeg samtidigt får gået en masse, er bare bonus. <br />
* har jeg været hos min tidligere arbejdsplads for at aflevere de sidste ting og hermed er det afsluttet <br />
* har jeg været på Event Management kursus (modul 3)<br />
* har jeg og en god ven stået i en kø for at få billig morgenmad, og dermed få vide at det ikke er muligt da de ikke har mad mere. Damn til deres dårlige forberedelser! <br />
* fået bekræftelse på at jeg har styr på skat <br />
* fået opfordring til at gifte mig da der er bonus (det blev jeg overrasket over) <br />
* fik jeg taget mig sammen til at overføre alle billederne til computeren (det skal jeg være bedre til)<br />
* har jeg ærgret mig over at jeg forsat ikke er begyndt på min scrapbog om Cuba og jeg var der i 2013! <br />
* nydt den forsat fantastiske indian summer. Mere af den, tak <br />
<br />
<br />
<br />
<br />Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-24416042835370372182016-09-23T23:12:00.001+02:002016-09-23T23:12:14.845+02:00Pokemon goJa, jeg er med i Pokemon-vognen. Jeg er godt nok ikke den største Pokemon-jæger, men jeg har det egentlig sjovt med den nye Pokemon go-app. <div><br></div><div>Da app'en udkom, var det nærmest alle, som havde den og spillede den. Jeg valgte ikke at hente den straks da der var meget andet der optog min tid, så jeg tænkte at Pokemon måtte vente - og da jeg kom hjem fra Lapland, hentede jeg omsider app'en. </div><div><br></div><div>Nu har jeg haft legen i en måneds tid, og det er først nu, jeg rigtigt finder det sjovt og sigter nu at prøve legen sådan rigtigt. </div><div>Jeg har faktisk ikke rigtig styr på det meste - men forsøger at følge med og følger med, når nogen snakker om gode tips. Men mange er allerede langt foran og er en del oppe på level og styrke hvad angår pokemons. </div><div><br></div><div>Jeg ved ikke hvad det ender med. Men jeg leger så længe det er sjovt - og at jeg kan komme ud og gå længere ture, endda til nye steder. Kæmpe bonus! </div><div><br></div><div>Status lige nu; </div><div>Jeg er på level 14, snart 15. </div><div>Jeg har 61 forskellige pokemons.</div><div>Jeg har gået 22,2 km i alt (ifølge app'en og kun når jeg har haft app'en åbent) </div><div>Og det vigtigste: jeg har Pikachu. Juhuu. </div><div><br></div><div>Har I også Pokemon go -app? Hvor langt er I nået? </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAa-M1jJiDk1rAB1q76tPf3ei5hVQZ9NAPei6zQ8qSuB66ENOXxRzw1WBY1T8YHX6_BSLvF3u0PWgImdOjcjPgCTOYudm0K8vSMU56DuK3syy07JnbCSEukiIaDzJIqpIsHjrP/s640/blogger-image--1514485899.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAa-M1jJiDk1rAB1q76tPf3ei5hVQZ9NAPei6zQ8qSuB66ENOXxRzw1WBY1T8YHX6_BSLvF3u0PWgImdOjcjPgCTOYudm0K8vSMU56DuK3syy07JnbCSEukiIaDzJIqpIsHjrP/s640/blogger-image--1514485899.jpg"></a></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-26887623187740681372016-09-17T17:12:00.001+02:002016-09-17T17:15:56.336+02:00Hverdagen som arbejdssøgende #2Så er endnu en uge gået. Det er som om det var i går, at jeg skrev det andet indlæg om at være arbejdssøgende. Så hurtigt går tiden, men alligevel ikke. Jeg kan ikke endnu mærke at jeg "går hjemme". Har arbejdet 4 ud af 5 dage denne her uge. <br>
<br>
Min sag ved A-kassen er forsat under behandling, da der er flere ting som skal kigges på og have yderligere besvarelser inden de kan færdiggøre min sag. Som handler om, om jeg får 3 ugers karantæne pga. min opsigelse - eller om jeg får dispensation. Jeg har ingen fornemmelse hvad det ender med, men det har nærmest kun givet mig frustrationer, da de har stillet mig masser af spørgsmål og nu har sendt mig en tur hos lægen igen, da de ikke er tilfreds med lægens svar.<br>
<br>
At være på dagpenge (eller ude i systemet) hænger virkelig på én. Selv efter kun 16 dage, ved/forstår jeg godt hvorfor det er så energislugende at være meldt i hos A-kassen/jobcenter. Det er kun frustration og forvirring (eller måske er rod et bedre ord). <br>
<br>
Jobcentret har aflyst vores møde i går, fordi de ikke kunne få en tolk (?). Det var jeg virkelig irriteret over, da jeg ved at man kan få en tolk. Jeg ringede jobcentret op og spurgte ind til dette og nævnte at jeg vidste at man <i>kunne</i> få en tolk. Det endte med, at de indrømmede at de kun har samarbejdsaftaler med to tolkefirmaer og kun pga. økonomi. Jeg nævnte at det var et dårligt træk, da det også koster at aflyse et møde og at spilde min tid. <br>
Jeg klagede også over, at det kun var via. telefonisk, at jeg kunne komme i kontakt med jobcentret, så jeg bad om en direkte e-mail adresse til de personer som jeg er tilknyttet til/ eller skal til samtale med, så jeg fremadrettet kan lave aftaler med/ og orientere om tolk. Men det kan de ikke gøre. De snakker KUN med personer over telefonen (og det er mærkeligt, da jeg på mit tidligere arbejde havde anvendt mail med jobcentrene), men manden som jeg snakkede med i telefonen sagde også at det var en dum proces og han opfordrede mig til at indsende en klage. Så det har jeg tænkt mig at gøre. <br>
Meningen med jobcentret, er at vi får en lettere adgang til arbejdsmarkedet igen og at vi midt i al proces som arbejdssøgende skal kunne have vores rettigheder til at kunne passe opgaven. Jeg føler ikke som døv, at jeg er ligestillet som hørende. Jeg skal som noget ekstra først sørge for at have en tolk for at kunne ringe til jobcentret, og så hele tiden videresendes til den rette person. Tænk, at de selv ikke kan forestille sig hvor nemt det er, BÅDE for mig og dem selv, at vi har en direkte e-mail forbindelse. <br>
<br>
For at ikke kun være negativ omkring at være arbejdssøgende, så går det rigtig godt. Jeg trives og er glad (undtagen når jeg skal snakke med A-kassen eller jobcenter). Jeg har nu 4 forskellige arbejdssteder som vikar/timelønnet medarbejder. <br>
<br>
Siden sidst har jeg: <br>
<br>
* skrevet og sendt 3 uopfordret ansøgninger <br>
* været til et holdtræning<br>
* haft nogle hyggelige aftenstimer med folk <br>
* haft 3 dage vikartimer hos fritidshjemmet <br>
* løbet 2 gange <br>
* haft den første arbejdsdag som kontaktperson <br>
* nydt indian summer for alvor <br>
* forbandt systemet langt væk <br>
* glædet sig over min beslutning <br>
* reflekteret over livet <br>
* ærgret mig over en aflyst tur til Østrig som skulle være denne her weekend men den var nødvendig<br>
<br>
Nu glæder jeg mig til en endnu uge med nye udfordringer - og gad vide hvad der sker. <div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqYYJ1foFdMg88Hcm2RIc_xTGY_2umqkf6Y1HDLIf56LnKbO6ly-uw8QQo3Etjw6jaTED9xux4KHfJ9pz6Slxi7HgKxr2mUCcNWY5J5G0itvlzr-lApfEsGd2fQb7vFXl5azuH/s640/blogger-image-951956234.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqYYJ1foFdMg88Hcm2RIc_xTGY_2umqkf6Y1HDLIf56LnKbO6ly-uw8QQo3Etjw6jaTED9xux4KHfJ9pz6Slxi7HgKxr2mUCcNWY5J5G0itvlzr-lApfEsGd2fQb7vFXl5azuH/s640/blogger-image-951956234.jpg"></a></div><br>
<br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24774795.post-55627695437470242912016-09-15T22:01:00.001+02:002016-09-15T22:01:06.785+02:00Indian summerHvor er det fantastisk at vi her i midten af september har haft en lækker Indian summer, hvor alle dagene denne her uge kun har haft solen fremme. <div><br></div><div>Jeg klager ikke. Jeg har kun nydt det. Og det er næsten kun undskyldningen for at jeg ikke har trænet særligt meget - bare fordi jeg så kan være ude og nyde det dejlige vejr så meget som muligt. </div><div>Sluge al energi til mig. Al solskin til mig. </div><div><br></div><div>Så kan jeg klare efteråret. Bare lidt. </div><div><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihkRgIxzvMhyphenhyphen6toZCPr-3x6N4Vzxd96qnftsjBcMhFIHsviXsA5smTESI6iekWwaBUuhza8VOdLCNsKQULxR_4EaA4jQx6CpCIvrItBTWtTm6YTeuaD03h1lCv64BpnDzsSS4y/s640/blogger-image--1042669683.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihkRgIxzvMhyphenhyphen6toZCPr-3x6N4Vzxd96qnftsjBcMhFIHsviXsA5smTESI6iekWwaBUuhza8VOdLCNsKQULxR_4EaA4jQx6CpCIvrItBTWtTm6YTeuaD03h1lCv64BpnDzsSS4y/s640/blogger-image--1042669683.jpg"></a></div><br></div>Christinahttp://www.blogger.com/profile/08280197083576696088noreply@blogger.com0