Året der gik - 2019

Så er det gået endnu et år. 365 dage, der bare er fløjet afsted og så sidder man og mindes tilbage på det år, som er rundet af.
Jeg sidder med en dejlig fornemmelse i maven. Jeg mindes 2019 som et rigtigt godt år, hvor der på mange måder er blevet på mine betingelser, netop fordi jeg selv ønsker det.

Jeg har ønsket at have det godt i hverdagen, at have et arbejde hvor jeg er glad for og have en balance i min hverdag, hvor jeg kan nyde mere af at være hjemme og have solo-tider og at hygge mig, også selv om det er på sofaen og at flade sig ud. Jeg er der, hvor jeg ikke orker at have dårlig samvittighed hele tiden.

Arbejde.... jeg er omsider blevet selvstændig på fuld tid, og det har krævet sin at komme dertil og det vil det fortsætte med altid, men nu er jeg der, hvor min virksomhed er min primære arbejde og hvor der er med mange overvejelser og beslutninger. Jeg har ikke længere vikarjobs rundt omkring som ‘sikkerhedsnet’ længere, fordi jeg tror på min virksomhed og jeg elsker det, jeg laver og har i sinde at fortsætte i noget tid endnu. Jeg skal nu bruge tiden på at pleje og vedligeholde virksomheden så den kan forblive lige som jeg ønsker det.

Hverdagen.... jeg er der, hvor træning skal være sjovt og ikke være en pligt, så jeg har formået at ikke lave høje forventninger og store planer med træning, når jeg vidste jeg ikke ville nå det hele. I stedet har jeg fokuseret på at prioritere og at se på en (to uger sommertider) uge frem og planlægge træning i, og det har fungeret.
Det har samtidigt givet mig mere glæde og overskud i hverdagen - til at træning er sjovt, når jeg træner. Det er ikke det store og jeg har ikke haft store mål med det. Jeg har primært løbet rundt om søerne samt at træne i centret.
Jeg har haft mere fokus på at komme ud blandt folk og at være med til forskellige arrangementer, som jeg gerne ville - da jeg arbejder meget alene - er det vigtigt for mig at være social i hverdagen, for at også lade mig op på kommunikation og at være iblandt folk og opdatere verdenssituationen på tegnsprog.


Og så har jeg startet og afsluttet 2019 med at være i Sydøstasien. Rejser er en stor del af mig forsat - og det er der, jeg reflekterer mest over livet og at få ny energi.
Det er lykkedes mig at kunne komme på længere rejser i 2019, med første 2 måneder af 2019 i Cambodja, Laos og Myanmar. Her i slutningen af 2019 er vi i Malaysia.


Vi ses i 2020.

Året der gik - 2018

Nu nærmer vi os til årets afslutning. Afrundingen på godt og ondt. Hvor man ser tilbage på et år med refleksioner, gode og mindre gode stunder.

Mit år i 2018 minder meget om 2017, så der skal ikke skrives en lignende årsberetning. Men jeg har haft det godt og brugt størstedelen af tid på at lave det, jeg vil. Det er det vigtigste. Også selv om der lige ver nogle ting jeg måske ville have valgt eller gjort anderledes men det handlede mest om mine dårlige prioriteringer.
Men de første tre måneder af 2018 var rigtig betydningsfulde for mig, da jeg var ude på en længere rejse i Mellemamerika (og lidt af Caribien & Miami). Det havde jeg i flere år set frem til, og det kunne jeg få gennemført og det vil jeg altid tænke tilbage til med gode oplevelser. Der hvor jeg nød det hele. At have en hverdag, der ikke var forudset - men at tage det som det kommer.

Tak for i år. Tak for jer.
Tak for hver bidrag, I har givet, måske også selv om der ikke er blevet til nogle stunder i eller os, men alle har en betydning.

2019, jeg ser frem til dig.
Især vil jeg arbejde på mine prioriteringer.

Året der gik - 2017

Endnu et år er gået, og vi er allerede i gang med forberedelserne til det nye år. Jeg er igen i år i Mexico over nytåret og det giver en dejlig rolig fornemmelse med ingen planer og ikke opleve at noget skal nåes eller planlægges. 

Året 2017 har godt nok været lidt vildt på arbejdsfronten. Jeg har haft hele tiden et eller andet kørende, haft nye opgaver, nye steder at forholde mig til og reflekteret hvad jeg vil hen arbejdsmæssigt. Det har mest handlet om at jeg har nydt at have arbejde, at have noget kørende og haft nogle nye (og spændende) opgaver. Men jeg er også kommet dertil, hvor det ikke er altid sjovt at sikre sig opgaver den næste måned, tanker om jeg mon klarer mig økonomisk og at have overblik hele tiden. Det har for det meste været lærerigt og godt for mig. Jeg har egentlig bare nydt uden faste vagtplaner, faste arbejdsgivere og samme opgaver. Men det er kun fedt for en periode, og jeg tror at denne kvote næsten er brugt op. 

Men alt det andet har jeg mest kørt derudad efter nuet og hvad jeg har haft lyst til. Men det har også været præget af arbejde og de opgaver, som har krævet min tid og energi. Det er fx blevet mindre tid til det frivillige arbejde i 2017. Og jeg har også prioriteret hvordan jeg kan bruge min tid og ressourcer på det frivillige arbejde, da jeg forsat gerne vil yde frivilligt - men gerne på en plan, hvor der både er til gavn for mig og stedet, som har mig som frivillig. Det bliver bare surt, hvis det bliver til en pligt. Frivilligt arbejde skal være sjovt, lærerigt og rummeligt, og derfor vil jeg hellere skrue timerne på det, men i stedet gives det kvalitet og mere overskud fra min side. 

Jeg har også ikke altid været god til at give mere tid til at se familien og vennerne, men der har været gode stunder så det er vigtigt at sætte pris på dem, selv om det måske ikke er så tit som man ønsker det. 

Jeg afsluttede 2017 med et eventyr som jeg længe har drømt om. At tage afsted på en 3 måneders rejse igen, denne gang er det i Mellemamerika. Det er vigtigt for mig at have mulighed for at udføre rejsedrømme, da jeg tit føler mig mere fri når jeg er ude og nyde alle øjeblikke. Jeg får dejligt nye energi. 

Jeg nyder at opleve små og store oplevelser over en periode, som på denne rejse. 

Jeg lægger også vægt på at hvis man har stort lyst til noget, skal man gøre det. Det kan kun sig selv, som gør det. Andre mennesker skal ikke stilles til ansvar hvis man føler at drømmene ikke bliver til noget. Og jeg har set eller oplevet at nogen vælger at vente at udlevere deres drøm som så ikke bliver til noget fordi der er kommer noget i vejen. Det vil jeg ikke ønske for mig, så det har også handlet om i 2017 at spare så meget op samt forberedt mig til denne 3 måneders eventyr. En bedre afslutning på 2017 kan ikke ønskes bedre. 

Nu kan 2018 gå an - hvor jeg forsat er på eventyr. 

Status på arbejdstilværelsen #3

Så er sommeren ved at være ovre for de fleste. Nogen skal starte på en ny uddannelse, nogen skal fortsætte med deres studier eller arbejde. Nogen skal endda starte på nyt arbejde. 

Jeg skal hverken noget af dem. Jeg skal naturligvis ud og søge jobs, men det foreligger ikke den største motivation hos mig ligenu. Jeg skal lige have styr på de småjobs, jeg har nu og finde ud af, hvornår jeg reelt er ledig. 

Jeg havde den sidste arbejdsdag på Langelinieskolen den 30/6, hvor jeg var med til den afsluttende landslejr og fik sagt farvel/på gensyn med eleverne. Et næsten skoleår, hvor jeg var på skolen og fritidshjemmet. Jeg er rigtig glad for at jeg fik chancen for at være der og arbejde med nogle andre pædagogiske perspektiver. Det har været rigtig godt for min arbejdsudvikling, og så fik jeg også reflekteret meget på de tanker og beslutninger, jeg havde og tog i forbindelse med min opsigelse sidste sommer. Endnu en gang fik jeg mærket, at det var det rigtige at gøre. 

I sommerferien har jeg arbejdet som vikar og havde lidt opgaver, og nu er jeg stedfortræder for Absalon, indtil de finder en ny leder. Det betyder at min arbejdssituation er en smule rodet og med forskellige mindre opgaver - men det er ok med mig. Så længe jeg ikke er hos A-kassen, så er jeg glad. 

Lige nu stræber jeg efter at have "arbejde" nok indtil jul. Jeg kan ikke overskue regler, faste rammer og at følge noget, der hedder "sådan er det bare". 

Derfor er det blot arbejdsopgaver, jeg søger - og at tjene penge nok sammen til overlevelse i det daglige. Så vil jeg se på, hvad der så sker i 2018. Jeg vil naturligvis gerne have et fast arbejde, men har samtidigt svært ved at sige ja til hvad som helst. Jeg vil gerne være glad for mit arbejde og hvis jeg skal til alt den der faste rammer, regler igen, så skal det jo være et godt sted. 

Status på arbejdstilværelsen #2

Det er gået 4 måneder i det nye år og det vil være på tide at skrive en opdatering over min arbejdetilværelse. 

Min 5 måneders stilling er blevet forlænget med yderligere 3 måneder, så i stedet for at have en sidste arbejdsdag den 1. april, hedder det nu 30. juni, og egentlig passer det mig meget fint da jeg så kan være med til skoleafslutningen på Langelinieskolen og sige farvel til de elever, som skal stoppe på skolen og fortsætte med nyt kapitel i deres liv. 

Jeg havde ikke ledt efter andre jobs i mellemtiden, som jeg ellers ville have gjort, men det er ikke så nemt som jeg troede. Jeg tænkte at det ville være nemt efter nytår når vi kom hjem fra Mexico, men tiden fløj afsted og der kom altid et eller andet i vejen, som gjorde at jeg ikke søgte. Det gode blev jo, at jeg nu har fået 3 ekstra måneder - men jeg skal stadig søge. Jeg vil nødig ende hos A-kassen igen. Jeg tror også at det handler om min mentalitet. Min mentalitet ligger der lige nu, at jeg HAR et job og måske føle lidt at det virker åndssvagt at søge - selv om det giver bonus til den tid, jeg ikke længere har jobbet. Den tanke skal jeg have gjort noget ved. 

Jeg arbejder forsat ved siden af - og det fungerer fint lige nu. Jeg elsker at der er varierende jobs - og varierende opgaver. Det giver mig energi og varierende refleksioner og feedbacks på det, jeg arbejder med. 

Månedens døv - januar 2017

Hermed får I "Månedens døv" nummer 15 med på bølgen, som det første i 2017.

Det er en fornøjelse for mig at arbejde med Månedens døv, og jeg er blevet opfordret til at tænke mere moderne og strategisk med fremtidige månedens døv, så det er bestemt i tænkeboks, da jeg egentlig kan lide det simple. At man får lov til at fortælle lidt i en video, uden de bedste og redigerede vinkler. Men det er jo ikke hvad folk vil eller interesserer sig for.

Nok om det. Nu må jeg hellere præsentere årets første ´Månedens døv´

Jais Angel

Jeg gik i samme klasse på Nyborgskolen med Jais og lærte ham at kende derfra - og allerede på det første år havde Jais store ambitiøse planer, blandt andet at score et 13-tal i matematik. Jeg jokede med, at det kunne han ikke. Jeg troede meget gerne på, at han ville kunne få 11. (gamle karakterskala).
Men Jais fik sgu sit 13-tal.

At Jais er nået langt i dag, er jeg ikke overrasket over. Jais har formået at blive den første tegnsprogsbruger, som har en Ph.D.
Hvordan gik det egentlig til, at Jais tog sin Ph.D? Og hvad var hans motivation til at udføre det? Jeg var også med til den dag, Jais skulle forsvare sin Ph.D - og det var en fantastisk oplevelse, selv om jeg ikke fattede en pind af hvad han snakkede om. Men det, at han stod der og fortalte om noget klogt, var fascinerende. At han er nået langt, men hvad tænker han selv?

Se videoen her.

Hvad skal der ske i 2017?

Hvad skal der ske i 2017? Jeg har ingen anelse, og det er egentlig også i orden.

Jeg har ingen nytårsfortsættelser og ingen forventninger i dette år. Det er min indsigt at have det godt og at nyde nuet. At beskæftige mig med noget, jeg godt kan lide og tror på. At bruge tid på noget jeg gider. 

Jeg vil selvfølgelig kunne rejse noget mere, men da det nemt kommer til at koste mange penge, må der desværre prioriteringer til og finde penge til. Rejser bliver der til, men hvor meget og hvorhen, kommer vi nok til at finde ud af løbende. 

Arbejde. Jeg har ikke noget fast efter den 1. april, så det er i sund fornuft og almindelig forventning om, at man skal begynde at lede efter noget så det vil jeg også gøre efter jeg er kommet hjem fra Mexico. 

Jeg er spændt på hvad jeg ender med og hvordan mit arbejdsliv ser ud i løbet af året, og jeg er ikke (endnu!) gået i panik over at ikke have noget fast. Jeg kunne godt lide at lave lidt forskelligt og med forskellige opgaver hos forskellige steder, da det giver en anden slags frihed. Men set i økonomisk sammenhæng, kan det ikke rigtig hænge sammen på længere digt, især fordi man har et banklån. 

Og så vil jeg gerne prøve noget nyt. Det giver fornyet energi og fed følelse at prøve noget nyt. Jeg ved dog ikke hvad det er. Det behøver ikke at være stort som faldskærm spring, men noget jeg ikke tidligere har prøvet. 

Hvordan ser jeres 2017 ud?