et glædeligt gensyn med fortiden....

Er stadig på Castberggård - og har nu lyst til at tage hjem. Det hele går faktisk godt, at de godt kan undvære en enkel pædagog.

I går aftes havde vi bål & hygge ude på græsset og fik amerikanske pandekager, det var bare råhyggeligt! Alle var udenfor og snakkede og hyggede sig om bålet. Og der fik jeg øje på en gammel skolekammerat.

En skolekammerrat, jeg engang anså som en rigtig god ven i folkeskolen.
Ham, vi pigerne, var smålune på og havde kysset med på et tidspunkt.
Ham, der var så sød og nuttet da han var lille.
Ham, der var så god at snakke med.
Ham, som var vellidt af alle.

Ham, der er psykisk syg og ikke er sig selv. Ikke som den Lars, som vi engang alle kendte, da jeg gik i skolen med ham.
Vi hilste på hinanden, gav hinanden et kram og sagde til hinanden, at det var længe siden sidst, vi havde set hinanden, for det var rigtig nok! Jeg kan huske sidst, jeg så ham, var han rigtig nede og var indlagt på psykiatrisk afdeling i Odense.
Jeg havde svært ved at kende ham dengang, og det skulle gå et par år igen, før jeg så ham igen.
I går lod han til at have det okay. Han nævnte, at han ikke har det så godt, fordi han skal leve med sin sygdom resten af livet. Noget, han altid skal kæmpe med.
Lars skal leve med sygdommen, og det vil stadig tage ham tid til at erkende det og få det ´bedste ud af det´, hvis man kan sige det sådan.

Men det glædede mig virkelig at se ham i en meget bedre tilstand i forhold til det ´billede´, jeg havde af ham for et par år siden. Det billede var ikke behageligt at have i mine tanker, især når man har kendt ham som en dejlig dreng med mod på alt.
Jeg håber at det vil gå ham godt fremover, og at han trives trods sygdommen.

Når man er på landet

er jeg nærmest lykkelig, over at der findes trådløst internet! Befinder mig i øjeblikket på Castberggård og har medbragt min barbære for at kunne se DVD på den om aftenen, hvis jeg ikke har lyst til at læse.

Jeg checkede om der var trådløst internet i går aftes, og det var det - jubii - var straks online og kunne gøre hvad jeg plejer, når jeg er hjemme, så jeg ikke skal vente en hel uge på at besvare mails eller checke de sites, jeg besøger flittigt.

Leve længe trådløst internet!

P.S det skulle lige skrives, at jeg ikke er den type som holder af at bo ude på landet. Det kræver meget af mig. Det skal helst være noget, jeg kan lave eller forholde mig til. Jeg kan godt leve med at det er Castberggård. Men nornalt er jeg slet ikke til landelivet. Jeg kan godt leve med at cykle tur, at sove i telt eller at rejse primitivt. Men det at besøge landet, er bare noget af de kedeligste, jeg ved... sorry guys!

Arbejdsugen på CBG

Så er jeg næsten klar til at komme på arbejde i 6 dage i træk døgnet rundt. Skal nemlig på Castberggård sammen med mine kolleger og brugere til en uges samvær og aktiviteter sammen med andre støttecentre fra hele Danmark. Det bliver spændende at se hvem andre brugere er. jeg håber det bliver en rigtig god uge, og at mine brugere får det sjovt og nye venner ved at være der. De har godt af at være ude en gang i mellem og prøver noget nyt.

Jeg har det bedre - forkølelsen er dog der, men den der tunge i hovedet er væk og jeg føler mig rimelig frisk.

Håber også på, at alting går som det skal være på tirsdag, så jeg kan få en friaften og smutte over til Horsens.

Det blev alligevel en dejlig lørdag

trods af at jeg vågnede kl. 6 i morges, har jeg haft en herlig dag hvor jeg bare nød dagen for mig selv og i mit eget tempo. Jeg har det godt nok, er en smule forkølet og er langom i det, men har hygget mig med forskellige småting her i lejligheden.

Mette er til grillparty i dag, så jeg havde ikke planlagt noget eller lavet aftaler - nyder at have lidt kvalitetstid med mig selv, også fordi jeg skal være en uge væk fra i morgen af, så det er rart at være lidt hjemme også.

Jeg er i øvrigt omsider blevet færdig med bogserien af Stieg Larsson, det tog alligevel sin tid at blive færdig, især har jeg måttet kæmpe med at få tid til at læse 3éren. Serien har været spændende at læse, men synes ikke at 3éren er SÅ spændende og den bedste som man siger -jeg blev mest fanget af 1éren and 2éren

Jeg hader når jeg vågner en lørdag morgen kl. 6 og IKKE kan sove igen. Her sidder jeg så i stuen og surfer lidt rundt med den kedelige te, som jeg har lavet.

Jeg har ikke sovet godt i nat. Jeg tror at en forkølelse er på vej, da Mette sagde at det lød som om at det var. Det føles så tungt i mit hoved.

Lad mig ikke blive mere dårligere.

SAW-daten..

Jeg har altid holdt af at se Saw-filmene, og for nyligt udkom den femte på DVD. Jeg lånte den af en ven, der også er vild med filmene. Den er bare så voldsom psykologisk-thriller-agtig.
Jeg har bare aldrig set filmene alene, det vil jeg fandeme ikke gøre, det er alt for klamt. Har
derfor set dem sammen med Cathrine eller Mads.

Jeg havde derfor en date med Cathrine i går aftes, hvor vi havde filmaften med faxe kondi og Cathrines lækre hjemmelavet gulerodskage, uhmmm! Hyggesomt med en filmdate, når man ikke ABSOLUT skal se filmen alene. Vi tror at der kommer nr. 6 - og jeg fatter ikke, hvordan manusskripsforfatteren kan finde på at lave en så voldsom filmserie, men alligevel en serie, man vil følge med.

Stemte du?

Vi var lidt i tvivl, om vi skulle stemme i dag. Selvfølgelig skulle vi det, men dog havde vi vores tvivl. Vi havde ikke rigtig fulgt med i valget, hvem ville vi have valgt ind til EU og så den der omtalte kongehus´ tronarvefølger.

Som gode borgere, endte vi med at komme afsted, og vi fik også æren til at komme ind i selveste Københavns Rådhus. Det var dog ikke så spændende på stuen inde i rådhuset, der hvor vi fik vores stemmesedler. Men det var et stort rum, med en masse vinduer og danske flag. Det var blot, det jeg bemærkede.
Jeg kunne faktisk tænke mig at se mere af rådhuset engang. Men jeg ved ikke, om jeg havde stemt rigtigt. Jeg var dog temmelig sikker, da jeg ankom til rådhuset, også efter da vi havde stemt, men nu havde jeg ikke rigtig undersøgt markedet.

Stemte du? Og følte du, at du havde stemt rigtigt?

Hyggeaften med tøser

Der er landskamp mellem Sverige og Danmark i aften kl. 20, og den skal jeg se sammen med nogle tøser fra efterskolen. Vi bliver 5 eller 6, som alle er fodboldelskere og spiller på landsholdet sammen.
Det gør det sjovere at se kampen sammen, da vi alle forstår fodbold og har den der kærlighed til fodbold. Vi vil have, at Danmark vinder. Vi bliver sure, når Danmark laver typisk dumme fejl på banen.

Kom så, Danmark!

Det er altid dejligt at have fri pga. en eller anden helligdag. Men netop i dag synes jeg, at det ikke er et godt tidspunkt at butikkerne er lukkede.
Jeg har bare så meget lyst til at gå amok med butikkerne, købe lidt lækkert tøj og bare være ude, selv om det er kedeligt vejr her i København.

Jeg må bare bruge tiden mere fornuft, nu hvor butikkerne er lukkede. Jeg har arbejdet lidt videre på en rapport, som skal sendes til alle fonde, der har støttet til Brasilien-turen, har ryddet lidt op og været ved Døvanias kontor og mødtes med Søren.

Jeg er rastløs. Det vil jeg gerne indrømme. Jeg skal lave et eller andet. Herhjemme kan jeg ikke lave ret meget lige nu, da Mettes svoger er her og laver lidt, så der er værktøj overalt.

Derfor er jeg kommet på en biograftur sidst på eftermiddagen, det er sgu længe siden sidst jeg har været i biografen så tidligt på dagen. Så hvorfor ikke.

Dejlig solskin i pinsen!

I alle nyder helt sikkert det gode og dejlige vejr her i pinsen, det gør vi også her i København. I går nød jeg at være lidt hjemme og blive ladet op til forfest og bytur om aftenen.

I dag har jeg og Mette vores lille cykletur rundtomkring i det skønne vejr. Først cyklede vi til Nørrebro, hvor vi spiste brunch og nød hinandens selskab. Bagefter ville jeg til Langlinie og se de der outlets-boder, som Thomas snakkede om i går aftes. Der tog vi hen, men der var ikke mange butikker åbent og det var heller ikke noget tøj, vi kunne sukke efter og købe, selv om det var tilbud på 30 - 70 %!

Men dejlig cykeltur havde vi da, og vi cyklede også fprbi rundt i Kongens Nytorv og så hjemad.

Her til aften skal vi bare dovne den af med brød med pålæg til, som kære Mads har givet os i går. Det er altid dejligt at få lidt mad, så vi ikke behøver at gå ud og handle.

Vi skal så bare se Klovn fra kl. 21 - der komme flere afnsits fra den sidste sæson i aften, så det skal vi bestemt se! Hvad er bedre underholdning end at se Frank dumme sig gang efter gang, når der ikke er andet i TV ;)

en æra er slut - næsten da!

Så er alle tingene tømt fra mit gamle værelse - og dermed så har jeg afleveret nøglerne. Vi manglde nogen få ting og seng, da vi flyttede ind til The City, og i dag kunne vi gøre det, da Kris skulle have tingene. Jeg benyttede lejligheden til at tage med, og bruge tiden på at gå op i loftet og tømte rummet og smed resterne ud.

Tiden på Amager har været godt og sjovt - fik også muligheden at lære Bianca og Rasmus bedre at kende. Men jeg og Mette kan ikke blive ved at bo dér længere, og vi skal også selv komme videre.

Men hvad skal jeg gøre fremover, når jeg kommer sent hjem og ikke har spist? Førhen kom jeg hjem, og spurgte Bianca om hun havde rester eller havde mad hjem fra sit arbejde. Det havde hun næsten altid. Så var der også masser af hygge-snak-stunder, om hvad der er sket omkring os.

Vi har stadig vores pigemiddage, tirsdage i Tegnsprogshuset og ikke mindst Absalon, hvor Bianca nu er blevet vikar for. Det bliver bare hyggeligt!

Tak for tiden og husly, Bianca og Rasmus

Aftenens herligheder

Hvad kan man ønske sig mere her til aften, når man har

... græsk farsbrød i ovnen
... købt lidt paradis is
... lejet to forhåbentlig gode film
... hyggeaften med kæresten


Jep, tror det bliver en herlig aften :)

Løb

Det ord har jeg set, hørt eller læst meget om de sidste halve år. Seriøst.

Som de fleste ved, så hader jeg at løbe. Og ja, jeg ved godt at jeg spiller fodbold. Men jeg spiller MED bolde, og det kan jeg. Jeg elsker bolde. Dem er jeg bedst til.

Men altså. Folk er åbenbart vilde med at løbe. Lotte løb halv marathon her for nylig i Fredericia, så hun arbejedede hårdt for at nå målet, hvor ruten lød på 21, 5 km (håber det er korrekt). Cathrine og Mads løber - og de er begyndt at snakke om, at det er lækkert og dejligt. HVAD?! Løb? Ej, det er kun en sur pligt. For mig. Jeg siger så altid, at jeg ikke forstår at de GIDER at løbe.

Bekendte omkring mig løber også. Vildt. Nu bor jeg ved søerne, og ser dagligt folk løbe. I går ved Mettes fødselsdag snakkede vi også lidt om det. Jeg nævnte, at Mette faktisk opmuntrede mig til at løbe. For at forberede mig til OL. Det er jo kun fornuftigt nok. Men problemet er kun (eller bare...) det, at jeg hader at løbe. Jeg kan ikke finde ud af det. Har løbet et par gange i fitness.dk i halvt år.

Nu vil I måske grine. For jeg har faktisk løbesko. Tro det eller ej. Men de er sidst blevet brugt for 3 år siden. Dengang, hvor jeg var mere motiveret til at tabe mig, og ville løbe ture. Og det holdt kun stik i to uger - desværre.

Indtil i morges kl. 8. Jeg fik en eller anden underlig form for beslutning: Jeg skulle løbe.

Og jeg gjorde det fandme. 13 minutter på en tur på ca. 1,3 km. Jeg løb rundt én sø. I alt er der 5 søer på 6,4 km, så det blev til 1,3 km pr. sø - sådan cirka. Jeg løb nu fra lejlighed, rundt om søen, til lejlighed. Tror ikke, at Mette rigtig troede på mig, da jeg sagde at jeg var på vej ud og løbe, he he.

Men nu er det dog en dejlig fornemmelse, jeg har. Jeg tror (og har planer) om at løbe igen i morgen tidlig. Jeg vil være i bedre form.

Men jeg har ikke kærlighed til løb - ikke endnu - og måske får jeg det aldrig. Men det er en god motion, så hvorfor ikke følge med strømmen...

Mit første diasshow...

Jeg skal holde et oplæg om DDUs første ulandsprojekt i morgen aften i ungdomsklubben Absalon. Jeg er jo med i arbejdsgruppen fra oktober, og det er først nu vi skal turne rundt i ungdomsklubber i Danmark og fortæller om projektet. Det bliver så mig, som skal komme til ungdomsklubben i Københavcn og holder oplægget. Jeg bliver helt sikkert nervøs. Er ikke en af dem, som er så gode til at stå på scenen og plaprer løs!

Jeg har derfor først forsøgt at lave en noter liste over word-programmet, men syntes at den så rigtig kedelig ud. Jeg vil altså, at projektet skal fremstå så spændende som det er, men min noter gør bare projektet kedeligere.
Jeg kom derfor ind på at lave en PowerPoint dias ud af det, for det har jeg altid syntes om, når oplægsholdere laver og bruger.

Jeg legede så lidt og forsøgte at lave mit første dias - og det gik da nogenlunde - fik fikset til et nogenlunde pænt diasshow med ca. 10 sider. Jeg fik selv checket det over computeren og viste Mette den. Den fungerer - yes! Jeg håber inderligt, at den kommer til at fungere i morgen!

Har så sendt filerne til min chef, for en sikkerheds skyld, og tager nok min computer med, hvis nu alt andet glipper. Og hvis det gør, har jeg da stadig min kedelige noter-liste. Jeg må bare huske alt det, jeg skal sige i morgen aften.

Lidt af den familienske

Lige nu huser vi to overnattende gæster, som er to energiske og livlige unge mennesker, som elsker at se film, spille computere og snakke. De vil gerne spille med mig på DSén, da de vidste at jeg også elskede computere. 

Vi har besøg af Mettes niece og nevø, Sigrid og Emil, som er tvillinger på ti år. 

Jeg fik derfor en masse tæv af Emil i går aftes, hvilket ærgrer mig meget. Jeg har godt nok ikke spillet på Dsen i lang tid, men den dreng var bare hurtigere - meget! 

Vi fik hjemmelavet burgere med pandekager til i går aftes, og hyggede os på sofaen. Her til eftermiddag har Mette bagt chokoladekage med tvillingerne til i aften, hvor Mettes søster og svoger kommer og henter tvillingerne med hjem. Ungerne har besluttet, at vi skal have mexicansk mad i aften. 

Selv om det er hyggeligt at have besøg af to unger, er det faktisk også dejligt, at det kun er for én dag! Jeg orker ikke flere ´livlige´ snak og tæv i computerspil. De må gerne komme igen, men først om et par måneder. 

Dilemma hos brugerne....

I går var jeg med til et møde med mine brugere og deres forældre, hvor min adfdelingsleder holdt et oplæg om hvordan det ville se ud med Cityringen, når de nye metro-stationer skal bygges.

Der skal bygges 18 nye stationer. Kun to stationer bliver genbrugt; Kongens Nytorv og Frederiksberg Station, hvor Kongens Nytorv kan nøjes med at bygge en tunnel under dén, der i forvejen er der. Ved Frederiksberg Station bliver man nødt til at bygge en ny station, i nærheden af den nuværende station og lave en kombineret indgang under jorden.

Men den nye station som skal i gang med grave og senere bygges, skal i gang fra 2010! det er om seks-syv måneder. Og det kommer til at påvirke mine fem brugere rigtig meget. Vi har fem brugere som bor ved siden af Frederiksberg Gymnasium, der også vil blive stærkt påvirket af den nye metrobygning. Bygningen forventes at være færdig i 2018. Oven i købet, så får de ikke deres have tilbage. Ja, deres have bliver fratrukket, da metroen skal have plads. Og det betyder, at når metroen er klar til 2018, kan brugerne se mange mennesker gå hver dag lige over for gennem deres vinduer. Ikke direkte behageligt!

- 8 år med støj, gravning, bygning, en masse gravko, lastbiler, snavs, forstyrrelser, spærringer på vejene/gader, og meget mere. Netop der bor mine brugere. Og MIN arbejdsplads. Der, hvor jeg kommer 1-2 gange om ugen. Der hvor jeg tilbringer tid med mine brugere.

Nu skal brugerne overveje deres fremtid. Om de vil blive boende eller flytte. Vi har i går sagt, at vi synes det er bedst at de flytter, med hensyn til deres behov og den daglige tryghed. Det er sådan et stort dilemma, mine brugere er i gang med, og de skal komme med en udmelding senest i starten af juni, om hvad de vil.
Vi skal i dialog med metro-selskabet, om hvordan det hele skal kombineres med vores brugere. Hvis de flytter, skal de hjælpe med at finde et nyt sted til de 5. Hvis de vælger at blive boende, skal deres krav tilpasseres.

Ærligt talt. Hvis serviceloven ikke findes, vil vi selvfølgelig sige til brugerne, at de skal flytte til et bedre sted, hvor der ikke er så meget støj. Men det er noget, vores brugere selv skal vurdere og vælge.
De er rigtig glad for at bo der, hvor det er så centralt: metro, Frederiksbergscentret, fitness, biograf og butikker. Jeg forstår dem godt. Men alligevel ikke. Jeg synes også vi skal tænke på at det kan være godt med en forandring en gang imellem, også for vores brugere, som er fast tilhængere af tryghed og de faste rammer.

Nu vil jeg hygge mig lidt med hjemmelavet pizza (næsten da...) dejen er færdiglavet, men resten lavede jeg da selv ;) 

Efter at Brøndby tabte med en dårlig kamp med et resultat, vi ikke lige skal nævne her og nu, vil jeg glemme fodbolden lidt og nyde at det har været en god weekend med det hele; arbejde, hygge med hende der skønne, middag med Mads, fest, arbejde og vilde fyre, der var ellevilde at FuCK vandt... 

Forsat en dejlig søndag til jer alle læsere... 

At sige fra..

det er det, jeg har været dårlig til på den seneste tid. Jeg er med til så mange ting, vil gerne være med til alt og stimuleres på forskellige måder. 

Men man kan jo ikke alt. Jeg har en lejlighed, der venter på at få sat i en fin stand. Jeg har en kæreste, der fortjener lidt mere opmærksomhed fra min side (og måske også lidt forkælelse), der er også mine venner som jeg ikke har ses så meget med, der er familien som jeg ikke har besøgt i lang tid, og meget mere... 

Derfor har jeg besluttet, at her efter weekenden, hvor jeg var i Odense til BUM sammen med Døvania-børnene, at jeg holder lidt fri fra alle de frivillige arbejdsgrupper eller aftaler. 

Jeg vil stadig være med til bestyrelsemøder eller møder, som er vigtige. Ellers vil jeg holde mig lidt i baggrunden og ikke sige ja til alt. Der opstår tit et eller andet problem i Døvania eller ulandsprojekts-styregruppen eller andre steder, som jeg selvfølgelig ville bruge min sparsomme tid på. 

Nu vil jeg bruge tid på mig selv, min kæreste, lejligheden og de dejlige omgivelser jeg ikke rigtig har nydt fysisk de sidste måneder. Jeg vil nyde foråret endnu mere og også komme i gang med 3éren af bogen: Mænd der hader kvinder. Er desværre gået i stå, pga. manglende tid. Det vil jeg også ændre på :)  

så kalder søerne...

Jeg og Mette er flyttet ind - endelig efter 2 måneder. Vi fik nøglen til lejligheden for to måneder siden, men det var først i går, vi sov der.

Lejligheden er blevet renoveret lidt. Stuerne har fået en omgang nedrivning af tidligere tapet, og kan nu præsentere en helt ny væg med filt og hvid maling. Vi mangler stadig at have malet fodpaneler i stuerne og få vasket vinduerne, så er de godt som klar. Møbler, tv og bogreolen er allerede inde og nu står der 7 kasser som venter på at blive pakket op. Jeg tror, at mange ting ender med at blive smidt ud.

Badeværelset ser rigtig flot ud, og NÆSTEN færdig. Vi mangler nu at få håndvask og glasruder til, få et skab og en hylde sat op.

Soveværelset er kun blevet friskt op med en omgang maling, vi vil vente i et par år før vi skal renovere værelset. Vi har dog en masse tasker med tøj som skal lægges på plads i skabene, men vi skal lige reparere skabene først, før de kan bruges optimalt igen.

Køkkenet er også kun blevet friskt op med maling, da vi har planer om at lave om, men det bliver først engang om et par år eller når vi HAR penge nok. Vi vil gerne have lidt mere plads i køkkenet, men nu må vi nøjes med den plads, vi har dernede. Vaskemaskine og opmaskinemaskine fylder jo også lidt :)

Så er der jo gangen... som overhovedet ikke er blevet forbedres. Den bruges som opbevaring af forskellige håndværksting og maling. Vi glæder os til at alle værelserne er færdige, så kan gangen blive malet og få sat kroge op til jakker og diverse.

Vi er rigtig glade og glæder os til det hele bliver færdigt.

TIDEN uden mobiler - ja tak!

Er der tider, hvor man kan få fat i en tidsmaskine, hvor man kan skrue tiden tilbage, tilbage til før 1984.. Så vil jeg temmelig gerne få fat i maskinen! Jeg vil gerne tilbage til en tid, hvor der ikke findes mobiler og at man ikke kan sende SMS-beskeder til hinanden.

I dag er det lnemlig ige en af de dage, hvor jeg rigtig er træt af at have en mobil. Jeg ved også godt, at mobiler er en god opfindelse og er skam også meget glad for det, det meste af tiden. Det væltede en million af beskeder på den lånte mobil, jeg har, i dag. OK, måske ikke lige en million, men i hvert fald over 40.

"Hej. Min søn er ikke medlem. Hvad så?"

"Husk nu badmintons udstyr, henne ved Skolen på Kastelsvej"

"Øhh.. har du den der nøgle?"

Et par eksempler på min mobil-dag. Jeg er selvfølgelig sød og svarede på alle beskeder. Jeg ved også godt, at jeg er medansvarlig for BUM-weekenden, der nu foregår i Odense på fredag. Jeg ved godt, at folk spørger meget venligt og sikkert over mobilen.

Men det var bare ikke lige dagen for mig. Havde travlt på arbejde med personalemøde og status-skriveriet. Oven i købet var det så de der masse små-beskeder, som jeg sagtens kunne undvære :) Jeg var også selv nødt til at bruge mobilen meget i dag, i forbindelse med BUM og Mette omkring lejligheden.

Jeg glæder mig til BUM-weekenden er overstået, så kan jeg måske overveje at holde et par mobil-fri dage. Det bliver bestemt lækkert. Jeg har altid holdt af at ikke altid have mobilen på mig eller lade den være et sted for sig selv i nogle timer. Jeg nyder at der ikke altid kan kommes i kontakt med mig.
Med sådan et teknologisk samfund i dag, synes jeg efterhånden, at 1970erne var en god tid at leve i. Ja, snakken om 70érne kommer igen og igen.

Forårsforelskelse...

I am in love.

Jeg er nemlig meget forelsket i København. Jeg elsker at cykle rundt, fra/til arbejde, fra arrangementer, fra fodbold, fra centrum eller diverse bydele.
Jeg holder af at se menneskene omkring mig gå rundt eller cykle rundt i dette glædeligt tidspunkt, hvor jeg netop kan mærke at folk er begyndt at være mere ude, ude til sent om aftenen og at der er børn på legepladserne og more sig.

Cafeer og restautanter har deres stole og borde frem udendørs nu. Flere tøjsbutikker eller generalt butikker er mere bemærksmindelige.

Parker, søer og de grønne stier er dejlige at cykle rundt i, man har bare lyst til at prøve forskellige veje ad på vej til/ fra arbejde.

Jeg elsker simeplthen bare min ny by. Jeg elsker dens forskelligheder og muligheder.

Vi lever i 2009....

Og det kan jeg til tider glemme... Vi er i 2009, og hele tiden i noget teknologisk udvikling. Netop dette er nogen vilde med, dem der følger med udviklingen i tekologi. Dem der som går i butikker og savler over de nyeste modeller. Dem der køber de dyreste og bedste..

Jeg kan i hvert fald at personen IKKE er mig.

For et besøg i Føtex i dag overraskede mig nemlig i dag. Vi har åbenbart en selvbetjening derinde nu. VI kan selvbetjene vores varer og betale over en automat. Fedt nok. Det er dog stadig højst med 15 varer, man kan gøre det.

Vidste I, at sådan noget var kommet ude på gaden? Er der mon mandre andre smarte fiduser, jeg ikke kender til. Jeg tilhører ikke til den der teknologiske univsers. Godt nok nyder jeg at have en barbære, har en mobil, har et dejligt fladskærm, osv.. Men stadig føler jeg ikke, jeg hører til dem, som har alle ting.

Det føles som om jeg har spist en esctary-pille her til morgen. Vågnede nemlig kl.7.45 og var alt for frisk.

Begyndte straks at gå rundt i lejligheden, forsøgte at få orden på det hele. Nu er klokken 13, og jeg har fået vasket tøj over to omgange, vasket op, ryddet op, pakket til weekendens samling, passet Mette og givet hende en masse Te, skrive en masse mails, ordne Døvania-pligter og ikke mindst snakke lidt med Bianca.

Mon jeg får den der begyndende rastløshed i mig? Jeg har simpelthen svært ved at slappe af, tænker hele tiden og har alt for mange ting for...

Årets kæreste

Jeg synes godt jeg skal blive kåret som årets kæreste.. Gav nemlig skønne Mette en billet til Ole Henriksens foredrag i Frederiksborg i tirsdags. Foredraget handlede om at se positivt på livet. Jeg undrede mig godt nok over hvorfor Mette ville høre foredraget, da jeg ser hende som den meste positive pige, som altid er optimitisk trods mange modgang i løbet af hendes liv.

Men jeg ved også udmærket godt, at hun gerne ville se Ole i allerhøjeste grad. Og det gjorde hun også, med bevis på i form af et billede af de to sammen.

Det var nu det værd, fik nemlig en overlykkelig pige hjem tirsdag aften som glædeligt fortalte om foredraget og viste mig billeder.. Hvad gør man ikke for sine kære ;)

drømmer lige nu om.....

Ligge på stranden og slikker solen, mens jeg læser en god bog. Drikker kølige drinks. Nyde udsigten.

Det er NU, hvor jeg virkelig drømmer om at rejse til de eksotiske lande, hvor jeg bare slapper af på køjesenge på strande, sole mig, få serveret lækre mojitos, læse gode bøger, gå ture, nyde de fremmede, og så videre...

Men jeg må så nøjes med en fodboldtur i Belgien i påsken, hvilket bestemt bliver en super tur!

en god bestyrelse

Selv om jeg har perioder, hvor jeg har haft/ har travlt med bestyrelsearbejde for Døvania, har det altid været sjovt og inspirerende at arbejde med resten med bestyrelsen.

Vi har et godt sammenhold, hvor vi vil Døvania det bedste. Når vi har møder, har vi det sjovt og kommer altid med inspirerende ideer til hinanden. Vi fordeler opgaverne, hjælper hinanden og sørger for at det hele kører som det skal.

Vi har en rigtig travl periode lige nu, hvor vi skal arrangere en generalforsamling om en måned, årsregnskabet skal være færdigt, telefonbøgerne skal være ude på gaden snarest, sørge for at der er tilmeldt nok børnene til skolemesterskabet (nu BUM), og snart skal vi præsentere noget nyt til hjemmesiden, som vi håber på et positivt feedback fra vores medlemmer!

Kort og godt: Jeg håber at vi bliver den samme bestyrelse efter generalforsamlingen. Jeg ved godt det altid er friskt med en eller to nye bestyrelsesmedlemmer, men sådan som vi har det og er begyndt at have mange projekter kørende, er det rart bare et år med endnu et samme hold.

Den store læselyst...

Jeg har ikke haft rigtig lyst til at læse i lang tid, selv om der ligger mange bøger klar til at blive læst. Jeg læste dog lidt, mens jeg var i Brasilien.

Da jeg fandt ud af, at "mænd, der hader kvinder", kunne ses i biografen, fik jeg travlt med at skaffe bogen og læse den, så jeg kunne se filmen i biografen. Jeg forventede, at det ville tage mig lang tid om at læse bogen, når jeg sådan ikke havde lyst.
Men jeg tog godt nok fejl. Trods denne travle periode, jeg er havnet i, i øjeblikket, er det lykkedes mig at læse bogen færdigt. Den er god og jeg fandt den spændende midten af bogen, men synes ikke at dens slutning sagde mig noget. Den er ikke en af de bedste bøger, jeg har læst, men er glad for at jeg læste den. Nu skal jeg bare have set filmen.

Da jeg blev færdig med bogen, skulle jeg bare i gang med en ny. Det blev bogen "vejen til stjernerne", med endnu 550 sider. Jeg læste den på næsten ingen tid.

Kom med en ny bog, tænkte jeg. Jeg har bare lyst til at læse. Jeg er glad for at kunne afledere mine tanker fra alt det, der fylder min hverdag lige nu. Jeg har lige købt "Tro på dig selv", af Ulrik Wilbek. Om jeg læser den, ved jeg ikke, men havde bare også brug for inspiation til at komme videre med min træning. Jeg kan ikke rigtig finde tid til træning. Jeg håber at bogen kan inspirere mig, så jeg kan prioritere bedre.

E laaaaang uge :)

Har været på kursus hele ugen. På Center for Døves basis-teori kursus i Herlev, hvor nyansatte under Center for Døve blev præsenteret for virksomhedens forskellige tilbud og afdelinger.

Center for Døve har ca. 750 ansatte, fordelt i hele Danmark, hvoraf 50 af dem er døve. Ikke ret meget. CFD vil gerne have flere døve ansatte, hvilket jeg er enig i. Det skal være en balance mellem døve og hørende medarbejdere, eftersom det er en center for døve.

På kurset blev vi blandt andet vist rundt på hovedcentrets aktivitetestilbud til funktionshæmmede voksne døve, der er under beskyttelse. Der er Døves Vaskeri, AC, Servicehuset og kantinen.
Derudover, så har centret i Herlev Uno-huset, et bosted for autister. Nye boliger til til 28 (tror jeg) udviklingshæmmede døve med forskellige ekstra-nedsættelse.
Der er også kompetencecentret, psykologer, tolkecenter, .m.m på centret.

Så er der støttecentre, fordelt i Herlev (min arbejdsplads), Hundige og Nyborg. Skabeboehusevej i Nyborg med bosted, bofællessskab og dagtilbud. Døveblindehuset og plejehjem i Nærum. Forældrevejledning, m.m

Jeg kunne blive ved.. Har aldrig tænkt på at den virksomhed, jeg arbejder for, egentlig faktisk er stor med forskellige funktioner. Det er faktisk godt, hvor der er muligt at samarbejde på tværs, forskellige typer kolleger, selv om vi måske ikke har den mulighed for at mødes.
Der arbejdes på at tegnsprog skal være på en høj plan på forskellige arbejdssteder. Blandt andet er Columbus en af de kendte steder, hvor tegnsprog bruges næsten hele tiden. Vi har flere døve medarbejdere, i forhold til hørende. Vores brugere er døve. Så det er vigtigt, at tegnsprog skal udvikles optimalt.

Jeg glæder mig til at komme på arbejde igen på tirsdag... Men først skal der liges nydes en fridag i morgen!

Weekenden med lidt af hvert...

Jeg formåede at lave lidt af hvert i løbet af weekenden...

Fredag hentede vi nøglen til den nye lejlighed, blev præsenteret rundt og skulle nu overveje, hvad der skal gøres med lejligheden.
Om aftenen var jeg på arbejde i ungdomsklubben. Fik bagefter læst bogen "Mænd der hader kvinder" færdigt. Dejligt. Nu kan jeg jo se den i biografen!

Lørdag var jeg ude hele dagen. Først var jeg ude og spise brunch med Malene på Nørrebro, hvor vi så fik aftalt med Mads, at vi tre skulle mødes og spiste sammen om aftenen på Frederiksberg.
Bagefter var jeg og Mads til Mettes venindes indflyttersfest i Bispebjerg.

I dag, søndag, var vi i lejligheden med et par kasser og forskellige ting. Vi lagde også en halv plan for de næste ugers arbejde med lejligheden.
Bagefter tog vi hjem, hvor jeg straks gik i gang med at pakke, pakke, smide mange gamle papirer ude, se tingene igennem og spekulerede som en gal på hvordan fanden, man kan få alle tingene over til den nye lejlighed.

Lykken er de tre små nøgler..

til vores nye lejlighed, som vi fik i dag kl. 12.

Vi skal i gang med en masse fra nu af... det hele bliver bare så spændende! På mandag kommer der en og går i gang med renoveringen af badeværelset, imens flytter vi lidt og gør klar til der kan males i hele lejligheden, forhåbentlig næste weekend.. Nogen stykker har sagt ja til at hjælpe, herligt!

Vi satser på at kunne bo i lejligheden fra omkring 1. april.

Jeg er bare så træt. Har mange ting at tænke på for tiden. Mange tanker der kører rundt i mit hoved. Meget, der skal huskes. Meget der skal gøres.

Men alligevel kan jeg ikke slippe bogen "Mænd der hader kvinder" - er nået til ca. 300 sider og har ikke tænkt mig at holde pause med den! Tværtimod. Jeg skal nemlig læse den færdigt, om så det er på arbejde eller sent om aftenen!

Dejligt, at jeg overhovedet kan læse i øjeblikket...

Denne her uge har jeg haft travlt med alt muligt - og er stadig ikke blevet færdig. Jeg kommer tit sent hjem, efter 22-tiden, småsulten eller træt.

Netop i disse tider kan man blive helt glad over småting. Mette købte en af mine yndlingsslik til mig, for hun vidste at jeg ville blive glad.
Palle og Elisa sendte mig en lille gave, som bestod af en af de nyeste billeder af skønne Max :) Nu står billedet på køkkenbordet, hvor jeg kan smile om aftenen og om morgenen.

Tak, Max

Den der Facebook kan faktisk bruges til noget, selv om den er lidt (meget!) af en tidsrøver.....

Jeg har i dag efterlyst bogen "Mænd der hader kvinder" som jeg kan låne for at læse og senere kunne nå i biografen og se den. Allerede efter ca. halv time har Christian meldt sig, han har alle bindene. Jeg skal dog kun bruge den første.
Vi aftalte, at jeg kunne komme forbi hans arbejde og hente den i morgen. Jeg er heldig, at vores arbejde ligger 5 minutters væk fra hinanden på cykel.

Jeg krydser fingrene for at han husker bogen :)

Udfordringen....

Jeg er blevet udfordret af Elisa Klejs, mens jeg var i Brasilien! Det er derfor, udfordringen først kommer på nu.

1. Gå ind i min mappe/billeder
2. Vælg den 6. mappe
3. Find det 6. billede
4. Sæt billedet ind på bloggen og skriv lidt om det
5. Send udfordringen videre til dine 5 venner




Det er ikke noget særligt ved détte billede, men dette her har jeg selv valgt, da jeg ventede på at Bianca skulle være klar, så vi kunne tage til byen og mødes med andre engang i slutningen af januar.
Jeg var efterhånden begyndt at få langt hår, så det ville jeg lige få taget billeder af og gemme, for sjovs skyld. Her har I samtidigt også muligheden for at se, at jeg har fået et nyt look (dem, der ikke har set mig i lang tid...).
På billedet har jeg også en smart t-shirt ´Abercrombie & Fitch´, som jeg købte i USA. Det er tidligere blevet blogget om emnet, hvor jeg gav et glædeligt udtryk for at butikken også skal komme til København til efteråret.


Da udfordringen har stået på i længere tid, har de fleste berettet om deres, vil jeg derfor her ikke komme med bestemte bloggere, men i stedet lade det stå som et frit valg. Vil nogen komme med udfordringen på deres blog, ville det være fedt.

Nyt badeværelse

Jeg og Mette var i et par timer ude og kigget efter inspiration til renovering af vores badeværelse i den nye lejlighed. Det har ikke været nemt!

Hvad for nogle fliser skal der til?
Hvilke farve på fliserne kunne vi tænke os?
Hvad for en type vask vil vi have?
Hvad for en farve på vasken skal der til?
Skal der være skabslåg i glas til bruser?

Og alt muligt...

Vi kom da fremad med badeværelsesprojektet:

Vi tror, vi skal have skabslåger i glas til bruseren, vi tror vi har fundet en vask, vi skal have, men ikke farven :)
Men det sværeste var og er stadig det: Nemlig at vælge farverne på fliserne, både på gulvet og væggen. Vi arbejder stadig på det.

Selv om det tager meget af vores tid at komme ud og kigge, vælge, snakke og finde inspiration, er det bestemt sjovt.

Jeg og Mette kæmper for tiden med at overveje og spekulere på hvilken af vores ting skal smides væk, hvilket skal gemmes og hvad skal med i den nye lejlighed. 

Det er ikke nemt! Vi har mange køkkenting, som vi skal kombineres med hendes og mine - jeg synes, at mine er gode, det samme synes hun. Nå, da. Vi begynder så med de nyeste og pæne modeller, nemt nok. Men hvad med resten? Ja, det finder I nok ud af, når vi er flyttet ind :) 

Vi kæmper også med at sortere vores tøj, alle gamle ting hvor det mest er minder, bøger, blade og ting, vi egentlig ikke bruger så tit. Men skal de med? eller er det unødvendigt. 

Det ligger et par kasser hos mig, flere hos Mette. Det ligner et kaos i mit køkken, hvor det mere er tomt i Mettes badeværelse. 

Vi skal virkelig flytte - vi glæder os til at have ét sted at være, os to. 

Hjemme igen.

Så er jeg hjemme igen, efter en superfed tur til Brasilien. Som altid ville jeg egentlig ikke hjem, ville gerne have haft 14 dage ekstra til at rejse til regnskoven og udforske Brasilien noget mere, vil nemlig dernede igen. Brasilien er et land, jeg gerne vil besøge igen, da det har masser af at byde på!
- men på den anden side, så er det godt at være hjemme igen, da det venter mig mange praktiske gøremål i den nærmere tid.

De sidste dage i Brasilien var vi i storbyen Rio de Janeiro og havde et fuldt program, hvor vi blandt andet skulle spille en kamp mod Flamengo, der havde vundet mesterskabet i byen. Holdet var rigtig hurtige, vi tabte med 7-1, egentlig ikke dårligt, vi spillede da også meget godt, undtagen de første 15 minutter, trods af det alt for varme vejr på ca 35 grader! Vi var også på byens største stadion, Maracana og se kampen mellem Flamengo og Bolivia, med plads til 75.000 tilskuere. Vi fik en VIP-lounge, hvor vi kunne nyde kampen med gratid drikkevarer og nogle småbidder, men vi var også på tilskuerpladsen for at føle den rigtige stemning blandt fans.

Vi fik også prøvet beach-football, hvilket var sjovt, men da det var regn hele tiden, mens vi prøvede det, var det også det sidste af tiden, hvor vi frøs, så det var ikke helt sjovt til sidst. Det var hårdt, da vi skulle prøve at spille på en helt anden måde, med fødder i sand! Et hold kom, så vi kunne prøve at spille rigtigt, vi tabte selvfølgelig :)
Ellers har vi også været på udflugt, blandt andet været på sukkertoppen med en kabelbane, hvor vi kunne se den fantastiske udsigt til hele Rio - hvor man kunne få en fornemmelse, at Rio er en skøn by med masser af grønne omgivelser og set Corcovado-bjerget, der i 2007 blev valgt til en af 7 verdens underværkere.

Vi boede på et fint hotel ved den berømte Copacabana-strand og spist på en lækker buffet-restaurant, der bød på rigtig brasiliansk mad. Torsdag aften, vores sidste aften, fik vi pizza, og ikke bare det, men også pizzadessert, der bare smagte vildt godt. Pizzabrød med creme, banan og kanel, pizzabrød med chokolade og jordbær og ananas på. Ja, jeg kan blive ved...

Ja, det var en dejlig tur. Men også nok med ti dage med et hold, jeg ikke rigtig kender, men vi er dog kommet tættere på hinanden, og styrket holdet på en positiv måde. Nu vil vi bare komme godt i fodboldsæsonen, da det venter os en hård sæson, vi er jo lige rykket op i københavnsserien. Vi skal bare gøre det godt, og vi kan bestemt bruge vores fem dage på træningslejren til at kunne gøre os meget bedre.

Dagens spillere

Blev mig og Kathrine.
CBFs traenere plejer at udpege en af os til at vaere dagens spiller, ud fra at have arbejdet saa flot. I gaar var det saa mig og AK. Mig fordi jeg arbejdede flot for at prove nye tekniske provelser og at jeg kunne drible med bolden uden at skulle se paa den samtidigt. AK fordi hun ogsaa arbjedede flot og saa blev hun paa banen meget laenge, efter vi havde fri. Hun traenede selv med bolden.

I gaar aftes saa vi en kort video om gadefodbold. Folk hernede er bare vilde med at spille fodbold, de betragter fodbold som en leg, hvor de spiller det overalt, paa gaden, gaarden, stranden eller whatever. De kan bare der der tricks med bolden! Det var fantastisk at se.

Her til formiddag havde vi en lille udflugt, til et lille vandfald, med klippe. Det er ca 20 minutters korsel fra CBFs traeningslejr, og her gik vi en lille tur paa ca 2 km, med smuk udsigt smaa bjerge og saa skulle vi vandre lidt, igennem klippene, for at kunne komme til vandfaldet og badede der. Det var bare saa laekkert!

Nu er vi tilbage til lejren igen. Vi skal om lidt fotograferes i det traeningstoj, vi har faaet fra CBF som gave, derefter bliver det vores sidste traening her paa CBF.
Vi skal nemlig til byen Rio de Janeiro i morgen.

Det går forsat rigtig godt at være hernede. Det er gået 4 dage, og vi har ikke kun trænet, nej. Vi har også spillet en venskabskamp mod et brasiliansk hold. Det var virkelig udfordrende - vi tabte 8-0, men vi spillede selv rigtig godt. Vi tabte bare til et bedre hold, der var mere hurtige, havde en del erfaringer og så træner de fodbold hverdag. De vil være professionelle. Der var også en døv spiller fra holdet, så det var sjovt at møde en brasiliansk døv, vi prøvede at snakke lidt sammen, men det var svært da hun ikke kunne engelsk og ikke havde kendskab til international tegnsprog.
om aftnen var vi på bar i byen, og hyggede os med nogle få drinks og bare havde det godt-

i går havde vi en turnering i futsal sammen med to andre hold, og vi stillede op med to hold, så vi var 4 hold i alt. vi endte på 3- og 4. pladsen, men igen spillede vi flot og vi tabte kun med 2-0 i alle kampe. vi har ikke så mange erfaringer med futsal, men det var sjovt at spille mod dem.
bagefter var vi allesammen i poolen i vores spilletrøjer i regnvejr og spillede volley og havde det sjovt.
det var bare smukt - især da det blev mørkt og det tordnede. vi har også været på marked, men det var desværre ikke noget at komme efter, men det skulle være et større marked i byen rio de janerio, så det glæder vi os allesammen at se.

vi skal kun have træning i dag. i morges havde vi en rigtig god træning på 2½ timer, og det skal vi forhåbentlig have igen kl.15.

En hilsen

Vi har været her i næsten to dage nu, og det er bare så fedt at være her. Vi er indlogeret på CBF træningscenter - stedet hvor det brasilianske landshold befinder sig når de samles og træner til landskampe og VM, så det er bestemt en speciel oplevelse her.

I går trænede vi to gange: Det var mest fokus på bold-træning og lidt teknik. Brasilianske trænere sagde at vi klarede træningen meget godt og at vi alle var seriøse, motiverede og virkede meget interesseret i at lære fra dem.
- det var vi bestemt. Kan selv også mærke, at vi trænede mere målrettede i forhold til træningen i Danmark. Selv jeg trænede mere seriøst, er en generel doven fodboldsspiller.

Centret her har en swimmingspool, et køkken hvor vi får lækker mad til morgenmad, frokost og aftensmad og snacks, vi får altid frugt til alle måltider, og så drikker vi konstant vand, det er jo rigtig varmt hernede, og så træner vi oven i købet!
Der er også et spillerum, video rum, samtale rum, trænings rum, hygges rum og mange værelser.

Nu ved jeg hvad brasilianske fodboldsspillere laver, når de er her på træningslejr :)

Så kalder Brasilien sgu...!

Jeg har pakket, skrevet mails, gjort de sidste opgaver som Døvanias formand (skal tilbage til at være bestyrelsesmedlem), m.m

Jeg håber, jeg har husket det hele!

Jeg er dog alligevel klar - skal lige have to timers søvn, så tager jeg over til lufthavnen og møder andre fodboldpigerne der, så tager vi flyveren kl.7.
Jeg er hjemme igen den 15. februar.

Kan mærke at det er fredag kl. 13.45

Kan nemlig ikke komme videre på arbejdet - sidder og drømmer om Brasilien - ved godt det varer 6 dage endnu, men man glæder jo også rigtig meget!
Jeg mangler bare at købe småting, så er jeg klar til at komme afsted i 10 dage. 7 dage med træning, kamp og sol. 2 dage med lidt seværdigheder og stranden i Rio Jamerio.

Kan man ønske sig mere? Næppe.. Jo, måske, at få lov til at gå nu, så jeg har weekend.

den forunderlige Benjamin Button

Her til aften har jeg været på date med dejlige Mads. Vi var i biografen og nød den lange, men rigtig god film "Den forunderlige Benjamin Button" med Brad Pitt. Den handler om at Benjamin fødes som en ældre fyr, der bliver yngre og yngre med tiden...

- det gav bestemt mange tanker efter filmen, hvilket vi også nåede at diskutere lidt.

Filmen er blevet nomineret til 13 Oscars. Blandt andet bedste film og hovedrolle. Det bliver spændende!

Det er utroligt, hvad ens energi-nievau kan ændre sig så meget i løbet af én dag.

Jeg havde planlagt, at min søndag skulle bruges til noget fornuftigt: Morgenmad sammen med Cathrine, inden hun tager til Oslo, så hjem og ordne mange småting, tage op til fitnessdk og ordne de fandens mange papirbunke, jeg har.

Men jeg drak en masse i går til personalefest ved Absalon ungdomsklub, og kom hjem først kl. 5 i morges. Spiste dog morgenmad sammen med Cathrine og fulgte hende til lufthavnen, men var noget helt smadret, da jeg kom hjem og faldt i søvn i tre timer. Da jeg vågnede op igen, føltes det som om jeg ikke kunne rejse mig op af sengen og sagtens bare kunne sove til i morgen.

Men heldigvis ændrede det sig: Jeg blev frisk efter at have spist aftensmad (nogle rester, som reddede min søndag!) og kunne bare gå i gang med tingene, jeg havde planlgt og er nu tilfreds med resultatet. Jeg er nemlig færdig og sparer nemlig at gøre så meget i morgen.

Klokken er nu 1.35 - og nej, jeg skal ikke på arbejde i morgen. Men ja, skal en masse. Vil gerne op til skattekontoret og få kontrolleret om mine skatteoplysninger er korrekte, samt at indtaste de nye oplysninger. Derefter håber jeg, at jeg får tid til at kigge på fodboldstøvler og sportsbh, ellers kalder DDU-kontoret hele eftermiddagen, med lidt frivilligt arbejde og lederkursus-møde. Klokken 18 er der fodboldtræning.

Mange tanker er kørt rundt i mine tanker den seneste tid.

- hvad skal der gøres
- hvad er bedst
- skal jeg eller skal jeg ikke
- holde regnskab for om der er råd
- snakke med forskellige personer
- møde med bank
- diskussioner med kæresten
- mange spørgsmål
- vil det være et klogt valg
- glæde
- frustrationer
- spænding
- træthed
- svært ved at koncentrere sig andre steder
- se mange papirer igennem
- undersøge priser på forskellige ting
- hvad skal sælges
- hvad vi mangler
- hvad er vores ønsker

Og så videre... Men det har også været det værd!

Brevene fra fortiden....

Da jeg var hjemme ved far i lørdags for at fejre ham, sagde han at han havde fundet en kasse, som skulle være min.. Jeg er flyttet hjemmefra for længst, og har ikke manglet noget, så jeg tvivlede om det var min.

Men det var faktisk min. En gammel adidas-papkasse, sikkert fra engang jeg købte en fodboldstøvle. Minderne kom bare fældende. Adidas var nemlig en del af min og mine venners hverdag da vi gik i folkeskole.

I papkassen var der mange postkort, breve og forskellige søde postkort, jeg har fået gennem tiden (indtil år 2002) - ej, det var altså sjovt at læse nogen af dem på vej hjem til kbh i toget. Tænk, at jeg glemte alle brevene. Jeg er lidt ærgerlig over, jeg heller ikke fik gemt alle de fax, jeg havde i 9. og 10. klasse. Nogle af pigerne i folkeskolen faxede til hinanden i weekenderne og deler småhemmeligheder med hinanden.

Åh, det var engang, man ikke havde de store bekymringer. Jeg grinte og smilede, da jeg læste alle brevene. Alle de mindre bekymringer eller sjove hemmeligheder, vi havde. Størstedelen af dem handlede om fyrene. Hvem vi kunne lide.

Det store fødselsdagbarn

En af de få vigtige mænd i mit liv fylder nemlig det runde år i dag.

Min kære farmand fylder 50 - og på lørdag skal vi fejre ham. Selv om det er normalt, at forældrene bliver ældre, er det altså underligt for mig at skulle sige at min far er i 50érne. For han ser nemlig ikke ud til at være 50!

Tillykke, far.

Så er de taget afsted..

mine kære tre frivillige.

Thomas, Søren og Mette er her til morgen taget med flyveren til Ghana, hvor de i de næste tre uger skal mødes med den ghanaske styregruppe og sammen forberede et workshop med oplægs. Så skal de holde workshoppet i fem dage, være med til deres generalforsamling og til sidst evalueing.

På mange områder er jeg lettet - min arbejdsbyrde i styregruppen er straks blevet meget bedre, har haft meget at se til i forbindelse med forberedelse med styregruppen, i samarbejde med DDU, den ghanaske styreguppe, de tre frivillige og ikke mindst har vi alle sammen brugt meget af tiden på at lave forskellinge ting, indsamle ting og holde møder på kun tre måneder.
Jeg følger e næste tre uger med den store spænding, men er faktisk også glad for, at jeg nu kan fokusere på andre ting, som jeg føler, jeg har forsømt på den sidste tid.

Lige ikke dagen...

hvor vi netop skulle opdage, at der er vandskade i lejligheden. I går kunne Mette lugte noget fra køkkenet, men det kunne jeg og Bianca ikke. Men i dag kunne vi så konstatere, at det er kommet vand igennem loftet fra lejligheden ovenpå.

Der var strømafbrydelse i køkkenet, så nu kan vi ikke rigtig bruge mit køkken, der også er ubrugeligt på køkkenbordet, da der dyppes vand på det. I Biancas og Rasmus´ kontor er der også kommet lidt skade på loftet - så nu skal der undersøges om hvad der skal gøres.

Pyha - ikke lige den dag, jeg vil komme hjem til et ubrugeligt køkken :)

Jeg er blevet forelsket..

sgu er jeg.. Jeg og Mette er på boligjagt i øjeblikket, og i dag var vi ude med vores cykler rundt i København og kiggede i fire forskellige lejligheder.

Vi var først i Kongens Nytorv og kiggede på en toværelseslejlighed på 98 kvm. Den ligger meget godt, har et superlækkert køkken som jeg bestemt vil komme til at tilbringe meget tid i, hvis det var billigt at bo der.

Bagefter cyklede vi videre til Vesterbro. Der var en treværelseslejlighed på 91 kvm - og egentlig ikke en dårlig en. Kun toilettet bekymrede mig, men det kunne nemt ordnes, hvis det var. Andelsprisen ville vi havde forhandlet, hvis vi ville have lejligheden.

Så kom turen til søerne - Nørre Søgade - området er fantastisk, med udsigt til de mange lange søer og man kan bruge søndagene til at gå lange ture.
Da vi var inde i lejligheden, gik det ikke længe, før vi kunne indse at vi faldt for den. For dens charme. En hyggelig treværelseslejlighed på 67 kvm. Et sødt køkken, to små hyggelige rum og et stort soveværelse og et fint toilet med badekar :)
Den måtte vi da have. Men det må tiden vise sig.

Jeg spildte ikke tiden og tillod mig at tage billeder imens vi var ved søerne.

Ville det ikke være lækkert at bo der - nyde at kunne gå ture der - og bare være i nærheden af alt. (nogenlunde da).

Den sidste lejlighed, vi så, lå det ydre af Østerbro. En toværelseslejlighed. Men den faldt ikke i mit og mette's smag. Heller ikke området, hvor lejligheden lå, ca 5 minutters gang fra Nordhavn st.

Brilleabe Christina

Sådan følte jeg det i ca. 10 minutter i dag, da jeg og Mette var i en brillebutik for at kigge efter nye briller til mig.
Jeg har længe talt om at få mig nye briller - den som jeg bruger nu, er efterhånden ved at blive 10 år gammel.

Vi fandt en rigtig flot briller til mig, som jeg gerne vil have, men den skal bare have en anden type glas i, så der skulle tages synsprøve på mig, hvilket passede mig godt, eftersom jeg ikke havde taget synsprøve sidst jeg var barn.
Kvinden, som hjalp os, ville ikke bruge den almindelige synsmaskine, da jeg skulle besvare på nogle spørgsmål og det ville være besværligt, så jeg skulle have en tyk en gammel briller på, og få testet forskellige styrkeglas i. Mette grinte. Jeg følte mig godt nok en kæmpenørd!

Men pyt, jeg ved at jeg ser godt ud med de nye briller! Dem får jeg desværre om 14 dage, men det er i hvert fald noget, jeg ser frem til at hente og bruge.

Et forsmag...

på at være formand startede i dag... Jeg er vikarerende formand for Døvania i hele januar, i stedet for Søren, da han er en af de frivillige som skal afsted til Ghana i næste uge.
Jeg har fået den spændende opgave som formand for en måned, og det tager jeg bestemt som en udfordring!

- Jeg ved godt at det at være formand kræves ikke helt det store nu om dage, men i Døvanias tilfælde har formanden det ansvar at have en overblik over hele bestyrelsens opgaver og at de bliver gjort i tide. At lave dagsorden til møder.
Og det gjorde jeg i dag - fik nået en masse i forbindelse med Døvania i eftermiddags - så jeg er klar til at styre bestyrelsesmødet i morgen med et smil. :)

Jeg glæder mig til at se, om formandsposten bliver noget for mig i den nærmeste fremtid..

Praktisk huslig...

Et sjældent syn skete der nemlig på Amager i dag!

Da jeg vågnede i morges, var jeg frisk og var nærmest straks i gang med at ordne småting, jeg ikke fik gjort i julen.
Jeg fik også ryddet op, gjort lidt rent og støvsuget mit værelse, at det nu føles dejligt at være her igen. Jeg har overført alle mine optagede film over på DVD, handlet ind, gjort pizzadej klar (tænk jer, jeg lavede selv dejen...)

- nu mangler jeg bare at putte tilbehør på pizzaen og lave salat og vente på gæsterne skal komme kl. 17. Det skal nok blive hyggeligt!

2008: Året der gik

Sædvanligvis en fast årsberetning fra mig. Jeg vil ikke skrive at 2008 har været lykkens år, men ja det er sket ufatteligt meget, mest store begivenheder.

Uddannelse / arbejde:
Så blev jeg socialpædagog efter 4 år på seminariet. Siden jeg startede dér i 2004, har jeg altid sagt at det ville være i orden at tage ½ eller et års orlov midt i studiet, hvis jeg skulle blive skoletræt eller bare havde brug for at lave noget andet, men sjovt nok blev det først ved 7. og det allersidste semester, jeg måtte forlænge studiet med ½ år, og det var også meget klogt, viste det sig senere.
Mens jeg var ved at færddiggøre min bacheloropgave, begyndte jeg at kigge efter vikarjobs for at langsomt glide mig ind på arbejdsmarkedet og for at lave noget andet end at være hjemme og glo på den irriterende opgave - og ja, synes at mit 7. semesterår er det mest kedelige semester på seminariet.
Men det skulle absolut gå rigtig hurtigt! Jeg kunne få vikararbejde ved Center for Døve, Columbus og være cafemedhjælper ved Absalons ungdomsklub, og det skete sgu samtidigt, at jeg endte med at droppe Center for Døve. Jeg var godt tilfreds med 25 timer vikarsarbejde om ugen på Columbus hele sommeren, selv om det måtte betyde at jeg ikke var ude og hygge mig pås stranden eller de lange afslappende dage. Det gav mig nemlig en fast stilling fra 15. oktober, og jeg fik endda tilbudet før jeg skulle op i den sidste eksamen, så det var en fed følelse. Nu har jeg efterhånden været der i et godt stykke tid og er blevet glad for at være der, men det er ikke mit drømmejob. Men et godt sted at starte - helt bestemt!
Jeg fortsætter at være medarbejder ved ungdomsklubben, da det er et arbejde med unge mennesker og man kan udveksle hverdagsbegivenheder på alle plan med dem.

Det frivillige arbejde:
2008 et året, hvor jeg gik meget op i at lave frivilligt arbejde. Jeg har de sidste mange år syntes, at det er spændende og været med i mindre frivillige arbejde/projekter, men 2008 gav mig bare den store mulighed for at engagere mig mere indenfor forskellige områder.

- Lederkursus: Jeg har været med i planlægningsgruppe, efter at været med i kurset, og det fortsætter jeg med i kurset for viderekomne, også selv om jeg skal være deltager.
- Døvanias bestyrelse: Jeg har ikke rigtigt involveret mig i bestyrelsesarbejde, så det var derfor en stor udfordring for mig at stille op til Døvania - men det var fordi, jeg ville prøve hvordan det er at bekræftige mig med sådan noget. Nu har jeg været i bestyrelsen i snart et år, og haft mange vilde spændende måneder, små projekter og samarbejde. Jeg har fået et netværk igennem bestyrelsearbejde og et rigtigt godt forhold til andre bestyrelsesmedlemmer.
- Ulandsprojektet: Jeg blev spurgt om jeg ville være med i en styregruppe, hvor vi skulle lave et program til et ulandsprojekt, som foregår i januar 2009 i Ghana. Jeg kunne ikke lade være, selv om det betød mindre tid derhjemme og fodboldtræning. Det har været et par travle måneder med tidpressende møder og planlægninger, men det har også været udbyttigt og lærerigt.
- Frivillig på DDU-kontoret: Efterhånden har jeg været med i forskellige arrangementer, som er arrangeret af DDU og den seneste tid selv frivillig for forskellige kurser, projekter og samkomster, var jeg derfor meget interesseret i at se, hvordan DDU fungerer praktisk og på kontoret, så jeg er på kontoret 3-4 gange om måneden og hjælper til med forskellige og praktiske ting. Jeg er kun lige begyndt, men det har også været meget interessant. Det er dét, jeg ser frem til at afprøve meget mere i 2009.

Rejser:
Ja, det er blevet til endnu et år med masser af rejser :) I hele to måneder har jeg sammenlagt været i udlandet. I starten af året drog jeg og Malene til den varme Gran Canaria, da vi begge havde brug for at komme lidt væk og få sol. Jeg var dødstræt af bachelorsopgaven og søgte flugtvej.
I marts var jeg og nogle piger i Belgien og deltog i en futsalstævne. Vi havde det bare sjovt, spillede fodbold, mødte mange nye ansigter og fik en god tur ud af det med lange køreture.
I maj var jeg i London sammen med nogle venner, hvor vi fik meget af byen og shoppet.

Den 27. august i år drog jeg og Mette ud i en lang rejse på 6½ uger i den store land, USA, hvor vi lejede en bil og havde en rigtig fed tur gennem USA. Vi startede i San Francisco og endte i den fantastiske by, New York. På turen oplevede vi lidt af hvert, og at være sammen hele tiden i hele 6 uger. Vi er gode til at fungere sammen, grine sammen, græde sammen, dele oplevelser sammen og ikke mindst nød vi turen sammen.

Mig selv:
Jeg er bare glad. Jeg trives. Jeg befinder mig på en plan, hvor jeg ikke har behov for noget nyt lige nu. Jeg er glad for de venner, jeg har. Det går godt mellem mig og Mette. Jeg bor nu på Amager som jeg finder meget dejligt, men drømmer om min egen bolig.
Jeg har boet i København i to år, og er kommet til at elske byen som den er. København er bare The City for mig. Jeg har tænkt mig at bo her de næste mange, mange år. Jeg nyder byens mange bydele. Dens forskellige cafeer, biografer, feststeder, shoppingsteder og meget mere. Jeg nyder at cykle rundt og se mange fascinererende gader. Jeg nyder at bo her.


Godt nytår til jer alle sammen! Vi ses i det nye år...

Det´ søndag...

- Og jeg nyder det.

Mette er taget til hyggeaften med et par veninder, inden de skal videre til byen. De spurgte om jeg ville med, men nej. Foretrak nemlig en aften hjemme for mig selv. Jeg og Mette har været i Fields i dag, og mødet med alt for mange mennesker var nok i selv, at jeg ikke behøver i byen i aften. Og så har man åbenbart ikke så meget kvalitetstid til sig selv for tiden. Bofæller og kæreste er ude af lejligheden, og det er en sjælden begivenhed, at jeg er alene i et par timer.

Jeg har nydt aftenen, med serien "That´s 70 show" på dvdmaskinen med brød til aftensmad. Gad nemlig ikke at lave mad. Og så var der liiige tid til at snuse lidt rundt på Facebook igen. Jeg tilbringer ikke særlig meget tid på Facebook som visse andre, men det var sjovt og se billeder.

Det eneste, det ikke fungerer lige nu, er at jeg skal på arbejde i morgen - suk. Jeg kan ikke lide tanken. Jeg ved at det ikke hjælper at pjække eller melde sig syg, så jeg må lette røven i morgen tidlig.

Total hyggelige juledage

Jeg har haft et par rigtig hygge- og afslappende juledage i Jylland. Tilbragte jul hjemme ved bedsteforældrene i Ejstrupholm, sammen med far, Lotte og John. Selv om vi kun var seks, var der rigtig mange julegaver der kom under juletræet. Det var også rigeligt med julemad til os alle, hvor vi bare blev mætte og nød det i fuld drag. 

1. juledag var jeg og Cathrine hjemme hos Camilla i nogle timer for at se hendes nye lejlighed. Den er rigtig lækker og stor. Jeg glæder mig til at selv få en stor lejlighed, som jeg kan snuse rundt og indrette efter mit smag. Det var dejligt at se Camilla igen, det er desværre ikke så tit, vi ses. Om aftenen hyggede jeg mig med en ny bog og en film, jeg så med far og Lotte. 

2. juledag var jeg et smut forbi i Odense i nogle timer, for at mødes med Line og indhente det forsømte også, på cafeen Kræz. Gæt, hvem vi så - såmænd selveste Lasse! Vores barndomsven. 

Så de sidste dage har nærmest handlet om gensyn med vennerne fra folkeskolen, nu mangler jeg bare at møde Palle og Lars. 

Jeg har fået nogle rigtig god gaver i år: 

* Levis bukser (den jeg har ønsket længe!) 

* Ekstern harddisk til pcén (superfedt, skal i en lynfart have overført alle billederne og filer til den)

* Bog: En charmerende mand 

* Bog: Familen Laudrup 

* 250 kr (har næsten bestemt mig for at de skal bruges til tøj) 

* håndklæde med mit navn på

* Menu bordskåner 

* Kaos parfume 

* chokolade 

Og ikke mindst det lækre spejlreflekse digitalt kamera, som jeg fik fra Mette. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og lege fotograf. 

Den 24. december

Selv om min mor og lillebror har det godt og nyder solen og ved svømmepools i Tenerife og jeg gerne ville have været med, men grundet kun et par dage fri fra arbejdet, er jeg hjemme i kolde Danmark, er det alligevel okay. 

Jeg glæder mig nemlig til at holde jul med far, Lotte, bedsteforældrene og John. Jeg har ikke holdt jul med dem i en evighed, så det bliver skønt at komme til Ejstrupholm engang i eftermiddag og kramme de gamle og nyde en aften med duften af julemad overalt. Mums. 

Jeg og Mette havde en rigtig god aften i går aftes, vi holdt mini juleaften med gode bøffer, bagt kartofler og grønsager til. Vi gemte al den gode julemad til i dag. Bagefter byttede vi gaver. Mette ville så gerne have, at hun kunne se mit ansigtsudtryk, når jeg åbnede hendes gave. Så det gik jeg med til. Jeg havde købt flere gaver til Mette, så hun kunne nøjes med at få to fra mig i går, resten skulle hun få senere til i aften. 

Da vi åbnede gaverne, fik jeg fandeme et chok. Jeg fik nemlig et lækkert digitalt kamera af Mette, et Nikon D40. Det var alt for meget, for meget. Men jeg er nu meget glad for den. Men den skal byttes, da jeg gerne vil have flere pixels på et kamera. 

Jeg er bare glad. Alting er, som det skal være. 

Glædelig jul til jer alle sammen! 

Hyggeadventsdag

Min første julekurv fra arbejdet, med en masse forskellige lækkerier. Jeg glæder mig til at smage chokolade, slik, te og andet fra kurven.

Sådan en hyggesøndag skal der ikke spildes her hos os. Her skulle vi til at nyde hjemmelavet brugere og nyde, at vi for en gangs skyld kan hygge os med aftensmad på en adventsdag. Jeg var dog på arbejde, men kæresten var så sød at handle ind, så alt var klart, til jeg kunne lave maden, da jeg kom hjem.

Og ikke mindst skulle der adventsgaver til...! Jeg plejer at give Mette adventsgaver, og her er hun ved at pakke sin sidste gave for i år ud. Hun fik et Rumskibspil af mig.

Jeg er ikke blevet snydt for gaver - mor har nemlig sørget for at jeg og min lillebror stadig fik adventsgaver, selv om vi er voksne. Jeg synes faktisk, det er så hyggeligt at vente hver søndag i december på at se, hvad man har fået af sin mor. I dag kunne jeg nyde at jeg fik "Desperate Housewives - sæson 2" på DVD

kLAR TIL JUL?

Jeg tror faktisk, jeg er klar til at holde jul nu, fem dage før den 24. december.

Jeg er nemlig færdig med juleindkøb - de sidste gaver er købt i dag! Jeg har besvaret alle mails (forhåbentligt!), gjort mine pligter i forbindelse med frivilligt arbejde, rydde op i lejligheden, vaske op, pakke alle gaverne ind og optaget alle mine optagede serier over til DVD.

Ja, jeg er såmænd bare klar til at holde et par dages jul - men desværre skal jeg lige på weekendarbejde først, mandag og tirsdag. Men det bliver nok alligevel hyggeligt, skal nemlig til en julehyggesamkomst i morgen aften og så har jeg og Mette talt lidt om at bage lidt på søndag og måske lege med wii.

Igen er det gået ca. en måned, uden at jeg har skrevet i bloggen.  Det har simpelthen bare været meget de seneste par uger med forskellige ting. 

Jeg har haft travlt med møder i ulandsprojektet og Døvania, og det er langt fra færdigt. Når jeg sender tre frivillige ud til Ghana den 14. januar, kan jeg måske sidde og slappe af?  Nej, men det bliver mindre at arbejde med, når frivillige er i flyveren på vej til Ghana. Det er nemlig en spændende tid, hvor vi forbereder på projektet, alt skal være klart om en måned! 

Så har der også været kursus, travlt med arbejdet, pleje lidt sygdom, besøg af mor hvor der blandt andet blev brugt tid på at kigge rundt og været i Tivoli, weekendsnydelser, juleindkøb og m.m 

Jeg vil være færdig med julegaverne i år, så jeg kan komme til Jylland med en god samvittighed, og uden at skulle lige i butikkerne for at købe de sidste gaver. Jeg var i nogle få butikker i morges og kan mærke, at folk virkelig er i gang med indkøb. Pyha. Penge, penge og penge bliver godt brugt i år! 

Weekend, lige om et par timer...

Selv om jeg er glad for mit nye arbejde og det kun er en måned siden, jeg startede, glæder jeg mig allerede til kl. 16, hvor jeg offentligt har WEEKEND frem til på mandag kl. 8.

Hele ugen har jeg ikke været hjemme før om aftenen. Jeg har hele tiden skullet noget, og kan mærke at jeg glæder mig til en hjemmedag i aften sammen med Mette. Vi snakker om at hygge os med god mad og lege med Wii.

Mandag var jeg på arbejde, bagefter var jeg og Mette i fitness.dk og spillede squash, det var faktisk ret sjovt. Vi skal bestemt gøre det igen. Det er bare træls, at det koster at leje bane og ketsjer. Nu ved jeg måske, hvad jeg kan ønske mig til jul :)
Tirsdag var jeg på arbejde og bagefter havde jeg Døvania-bestyrelsemøde som varede 4 timer.
Onsdag var jeg på arbejde og bagefter til fodboldtræning.
Torsdag var jeg på arbejde og bagefter på aftenskole på KC. Det var sidste dag i går. Dejligt.

Det var så den weekend....

Weekenden er gået alt for hurtigt, ville nogle gange altså ønske at jeg kunne standse tiden, bare lidt, for at følge med!

Fredag var jeg til Center for Døves første landefest for alle medarbejdere. Vi er ca. 700 medarbejdere under Center for Døve - og 375 kom til festen. Vildt. Festen foregik i Nyborg, ved strandhotellet, hvor vi fik serveret 3-retters mad, god underholdning og fri bar. Jeg mødte nogle af mine gamle tolke fra Odense, gamle pædagoger fra efterskolen og gamle kolleger / vejledere fra praktikophold. Det var sjovt at møde dem igen og få udvekslet om hvad det er sket siden sidst...

Så gik turen videre til Fredericia. Jeg og Maja sov hos far, for at få nogle timers søvn, til lørdagens indendør fodboldsstævne. Mit hold endte på 2.pladsen, hvilket er godt. Vi var 7 pigehold og nogle af holdene var rigtig gode, så det var noget af en rigtig sved-fodbold dag. Bagefter var der fest for deltagerne og gæster.
Vi kørte hjem igen til København kl. 3 om natten, så det betød at jeg endelig var i min seng kl. 6 i morges, pyha.

I kan derfor tro, at jeg har tilbragt hele dagen indendørs - i en afslapnings tempo. Nu skal jeg hygge mig med Mette og Mads og se ´Sommer´ og nyde nogle timer endnu af weekenden.

Intet nyt = godt nyt

Ved godt at jeg ikke har skrevet i et stykke tid. Men har haft travlt med forskellige ting, og når man kommer hjem sent om aftenen, orker man næsten ikke at sidde foran computeren og skriver.

Det går rigtig godt her i KBH. Jeg trives på arbejdet, og er ved at komme i rutinen. I går havde vi temadag sammen med et andet støttecenter for døve i Hundige, og emnet var "Stress på arbejdspladsen". En psykolog kom og fortalte om hvad stress var, og vi fik redskaber til at forebygge stress. Vi arbejdede også i grupper om hvordan vi kan bedre forebygge stress på vores arbejdspladser.
Det var en rigtig god dag, med god stemning blandt kolleger. Det er vigtigt, at kolleger har det godt sammen på en arbejdsplads og kan åbent snakke sammen og samarbejde.

Derudover, så har jeg arbejdet - både ved arbejdet og ved Absalons Ungdomsklub. Jeg stod bag baren ved Halloween-festen i fredags. Det var en god aften, men var også smadret hele weekenden, da jeg også havde weekendvagt ved arbejdet.

Jeg har været til træning to gange i denne uge, dejligt. Jeg prøver nemlig at træne så meget som muligt. Jeg skal til Globens indendørsstævne i Fredericia på lørdag og glæder mig til at få en omgangs hyggefodbold.

Det frivillige arbejde..

I weekenden var jeg i Alborg til DDUs generalforsamling. DDU afholder generalforsamling hvert andet år, og der skulle vælges en ny bestyrelse.
Alle fra den gamle bestyrelse valgte at ikke stille op igen, så det betød at det skulle vælges en ny formand, 4 bestyrelsemedlemmer og 2 supplaneter.

Med tanke på, at det er blevet sværere at få frivillige til bestyrelsearbejde nu om dage, var det slet ikke sådan i weekenden! Hele tre kanditateter stillede op som DDUs nye formand, og der var seks kanditateter som bestyrelsemedlemmer og 4 som supplaneter. Det var fantastisk at opleve, at der stadig er valgkamp om at komme i en bestyrelse.

Den nye bestyrelse er nu fundet, med min kære veninde Mette som formand og 4 unge nye bestyrelsemedlemmer. Det er også dejligt at se, at så mange unge interesserer sig for bestyrelsearbejde, at kæmpe for sager for døve i Danmark og at de er friske på at yde deres bidrag til. Jeg håber at DDUs nye lederkursus, som første gang foregik sidste sommer, var med til at få unge døve til at se, hvad det frivillige arbejde vil sige og at det ikke behøver at være kedeligt.
Jeg glæder mig derfor meget til at følge den nye bestyrelses arbejde de næste 2 år!

Jeg selv er begyndt at lave noget frivilligt arbejde de seneste år, især da jeg næsten begyndte at blive færdig med seminariet. Jeg har altid haft lyst til at lære noget nyt hele tiden, og jeg synes at det frivillige arbejde giver mig meget brede viden og interesse for hvad det sker omkring mig. Jeg har lært meget fra de frivillige arbejde, jeg har haft og glæder mig altid til de nye.

Lige nu sidder jeg i Døvanias bestyrelse som bestyrelsemedlem, og de sidste 6 måneder har jeg lært en masse og selv om det til tider kræver mere tid end jeg havde troet, har det hele tiden været sjovt at arbejde bestyrelsearbejde. Jeg lærer en masse om organisation, men desværre ikke om økonomi. Jeg egner mig BARE ikke til det.
Derudover, så sidder jeg i to udvalg under DDU.
Den ene, er at arrangere lederkursus. Jeg var med til at arrangere lederkursus 2 denne sommer, og skal være med til ar arrangere Lederkursus for viderekomne, som skal give deltagerne fra lederkursus 1 og 2 nye kompetencer til det frivillige arbejde.
Det andet udvalg er et u-landsprojekt, som DDU i øjeblikket er i gang med, i samarbejde med Ghana. Formålet med dette, er at udvikle Ghana med organisationsarbejde. Vi skal lave et program, og sende 2-3 unge døve til Ghana hvor de skal lære og videregive unge fra Ghana nogle redskaber til at lave en bedre organisation dernede og at skabe netværk derover, så unge døve fra Ghana blandet andet skal være bedre informeret omkring hvad der sker i deres eget land.

Laver I noget frivilligt arbejde? Hvorfor gør I det?

Abercrombie & Fitch

ABERCROMBIE & FITCH KOMMER TIL KØBENHAVN :)

Tøjmærket Abercrombie og Fitch, som jeg lærte at kende da jeg var i London i maj, har eksisteret mere end 100 år i USA og kan ses i butikker i de fleste storbyer. Butikken i New York har i hele 4 etager og et hav af muligheder af Abercrombie-tøjet.



Jeg kan godt lide at gå i en Abercrombie-butik, fordi det dufter altid godt. Personalet er søde og mændene ser godt ud. Tøjet er lækre. Jeg købte en t-shirt med hjem fra USA og var faktisk lidt ked af det, for ville have købt lidt mere fra butikken.

Nu behøver jeg ikke at spekulere over om jeg skal bestille tøjet fra internet eller at tage over til London igen. Butikken åbner nemlig i Købernhavn i løbet af foråret 2009!

Endnu en grund til, jeg er glad for København. Ligeledes grunde til, jeg kan gå til shopping!

Første arbejdsdag...

Så har jeg haft min første arbejdsdag ved støttecentret i dag. Det gik meget godt, selv om jeg kun var på kontoret hele dagen. Jeg skulle lige komme tilbage sådan rigtigt og genopfriske det hele med centrets brugere og hvad det er sket, imens jeg har været væk.

Det er en kæmpe fordel være vikar for centret i tre måneder, før jeg blev fastansat, fordi det gjorde det hele nemmere. Jeg behøvede ikke at have en akavat første dag (det er ikke nødvendigvis, at jeg fik sådan en...) men nu er jeg jo uddannet pædagog og er ikke vant til at snuse rundt som arbejder. Jeg ser mig selv stadig som en nysgerrig studerende.
Kollegerne hilste og spurgte til USA-turen, som om det ikke er min første dag. Det er det vel måske heller ikke, men det er bare min første arbejdsdag SOM fastansat.
Jeg har heldigvis mange dagsvagter de næste fire uger, med en weekendvagt og enkelte aftenvagter. Det kan jeg leve med, specielt i øjeblikket hvor der er meget at se til med meget andet.

Jeg glæder mig til at udvikle mig som arbejder. Jeg er glad for at have flere døve kolleger, jeg kan kommunikere flydende pædagogisk med. Jeg får vist god mulighed for at komme på kurser, mens jeg arbejder dér. Jeg skal på mit første kursus her i weekenden på Castberggård for centret. Det er dejligt at ikke skulle betale for det :)
Det bliver en spændende tid, men også hårdt med 37 timer ugentligt, hvor jeg skal tilpassere alt andet i min hverdag også, og det kan nogle gange se voldsomt ud. Men jeg klarer det. Fordi jeg kan lide det, og fordi jeg kan lide at der sker noget hele tiden. Også selv om det af og til er lækkert at ikke have planer for en enkelt dag.

Vægttab som et fællesprojekt

Vægttab er og vil altid være en del af mit liv og noget, jeg altid vil kæmpe med. Det er en evighedskamp og det er desværre sværere end folk kan forestille sig. Jeg gør det for mit helbred, at få en MEGET bedre kondition, at få flere energi i hverdagen og at få mere glæde.
Det er da lykkedes lidt de sidste par år, men der er også tider hvor vægten står meget stabilt og at jeg intet gør ved den.

Men under USA-turen har jeg taget lidt på. Jeg har nydt turen med sødesager. Og i USA er alting jo større end i Danmark. Jeg har ikke motioneret mig i 7 uger. Jeg har ikke spist ordentligt i 7 uger.
Det er skam også i orden. Jeg bebrejder ingen for dette. Men jeg vil gøre noget ved det, fordi jeg har lyst. Jeg har lyst til at tabe mig, at se bedre ud, at få bedre kondition eftersom jeg er glad for sport og da jeg har meget at se til i øjeblikket, vil jeg også gerne have energi til det hele.

Derfor vil jeg indkalde jer alle til at lave mit vægttab til et fællesprojekt:

Det vil stadig kun være mig som er ansvarlig for mit eget vægttab. Men jeg har brug for jeres støtte, opbakning, forståelse og råd. I skal ikke gøre andet end at prikke mig på ryggen, HVIS I føler at det går stabilt eller i de forkerte retninger med vægttabet. Jeg vil med glæde snakke om det.
Det skal ikke være et tabu eller et tys tys emne at snakke med mig om. Spørg mig gerne. Det kan jo give mig motivation, inspiration eller lyst til at fortsætte med at arbejde på vægttab.

Jeg orker simpelthen ikke flere dumme slankekure. Jeg har ikke lyst eller tid til at gå til vægtkonsulenter lige nu. Jeg ved at det drejer som om at lave om på mit livsstil også. Jeg skal til at handle mere ordentligt ind, tage mig sammen om at købe mere frugt og smøre madpakker. Ja, det hele lyder kedeligt og svært. Men det er noget, jeg vil og ønsker for mig selv.

The end of the USA trip

Så er vi på den danske jord igen. Vi landede i går kl. 12.45 og var ved mig ved 14 tiden. Det første, vi bemærkede da vi kørte i taxa fra lufthavnen til lejligheden i Amager, var det ALT for stille i trafikken. Så stille, at det faktisk nærmest var lidt for ubehageligt. Vi så heller ikke så mange mennesker.

Men vi har det rigtig godt begge to, men vi er selvfølgelig også meget trætte. Jeg har været i aktion kontant efter hjemkomsten, så jeg glæder mig til at komme hjem til Mette i aften og får mig en rigtig søndagsaften under dyner foran TV. Jeg var nemlig til fest i går aftes, vi fejrede Charlottes 25 års fødselsdag. Og i dag var jeg været oppe og set kampen mellem Døvania og Globen Sport, der endte uafgjort.


Vores tur til USA har været rigtig fedt og oplevelserigt, at vi lige skal have det hele med i løbet de næste par dage. Vi har kørt med bil tværs gennem USA i 5 uger, brugt en uge i New York og sovet ved forskellige steder. Små og store oplevelser kom til under hele turen.

USA - J.F.K airport

Lige nu er vi i Kennedy Airport og venter paa vores fly paa vej til Danmark. Vi skulle faktisk have vaeret i Danmark nu, men paa grund af Mettes ankel er det blevet udsat med en dag. Dejligt paa den maade, at vi fik en ekstra dag i New York.

Forsikringen betaler vores sidste dag, saa vi ikke skulle lide.. Det er faktisk dejligt, for vores okonomi er jo helt i bunden efter 6 uger.

Saa, om ca 12 timer er vi i Danmark. Det bliver rigtig dejligt, men ogsaa underligt. Jeg glaeder mig til at komme hjem til vante omgivelser, nyt arbejde, mine andre opgaver eller interesserer. Men paa den anden side, saa har det vaeret en kaempe oplevelse at rejse rundt og vi kan sagtens have forsaettet vores tur, bare det ikke skulle vaere i USA. Vi er maette af USA. Men ikke af New York :)

Den sidste stop paa turen...

Jeg har desvaerre ikke saa meget tid paa computeren, vi er lige nu i New York, vores sidste stop inden vi skal flyve hjem paa torsdag. Men kan skrive at vi har det godt. Mette kaemper dog med sin ankel, hun humper. Den stakkel. Men hun VIL se New York, saa vi har heldigvis hele 6 dage til at se byen.

Vi har afleveret bilen. Det var underligt. 5 uger med bilen rundt i USA og paa vores ruter. Men det var ogsaa dejligt at kunne tage med metro eller bus rundt igen.

USA dag 27 - 32

Vi var paa besog paa Coco Cola fabrikken og det var en spaendende besog med historisk indblik paa Colas udvikling siden 1886. Vi smagte ogsaa 48 af Colas produkter i leaskedrik, blandt andet alle form for Cola, Fanta, Sprite, Jucie, Iste og vand. De fleste smagte ikke godt. Bvadr. Jeg drikker jo mest Pepsi Max og Faxe Kondi til dagligt, saa det er jo naermest mod Coca Cola.

Vi korte videre fra Atlanta til Chicago. VI havde et par dage tilovers, saa et smut til Chicao ville vi naa og vi ankom der onsdag aften. Det var ellers planlagt at vi var der til god tid, men med en dum fejl vi lavede med GPSen, endte det med en form for en kaotisk aften. Vi kom inde i nogle af Chicagos slumkvarter! Det laa i syden, og man siger, at man ikke helst skal faerdes rundt der om aftenen. Vi var heldigvis i bil og det var stadig lyst, men det var nu ikke et kont synt vi havde set. Vi ledte og ledte efter moteller og var ikke tilfredse med at alle de, vi havde fundet, saa for at gore historien kort, endte vi simpelthen i the Loop (the central of Chicago) og fandt et hostel, men de var booket op. Suk. Men de gav os en henvisning til et andet hostel i omraadet Lincoln Park, som ligger ca 5 km fra centrum i nord for Chicago. Jeg glemte naermest alt om syden, da jeg saa Chicago om aftenen. Et kont syn!
Lincoln Park, hvor vi boede i to dage, var et dejligt kvarter. Et roligt et. Det var lidt dyrt at bo der, men hellere det at betale dyrere for at vaere helt tryg og saa var det nemt at tage med metroen til inde i byen.

Vi nod vores dage i Chicago. Vi saa blandt andet Sears Tower, Water House, Buckingham Fountain (der desvaerre til min store skam var under reparation), Navy Pier - a la til Pier 39 i San Francisco. Et sted, alle modes til hygge og underholdning med shopping ogrestauranter. Vi var der om aftenen, saa vi tog et kort baadetur fra kajen (Navy Pier ligger ved Chicagos kajen over Lake Michigan) og nod en fantastisk udsigt over Chicago.
Vi var ogsaa i et stort shoppingscenter, ca 40 km fra Chicago, med 300 butikker. Men den fandt ikke rigtig i vores smag. Til gaeld smagte vi nogen laekre cheesecakes :) Uhm...

Nu befinder vi os ved Niagara Falls. Vi skal se vandfaldene i morgen. Det glaeder vi os rigtig meget. VI har taget det med ro de sidste dage, vi har ikke kort saa meget om dagen. Vi holder flere pauser. Lige nu er det mig, som korer mest. Ja, I laeste rigtigt. Christina, der ellers ikke korer, korer nu i det store USA. Jeg korer dog ikke i storebyer som Chicago, Los Angeles eller andre byer. Men korer faktisk fint (ej... faktisk mere som en farts djaevel). Der vrimler jo flere politibiler herinde i forhold til Danmark, og det irriterer mig. Jeg vil gerne kunne kore lidt med fart.

Vi har vaeret her i 4 og halvt uge, og tiden gaar bare alt alt for hurtigt. Vi har oplevet en masse. Kort meget. Vaeret igennem mange stater. Oplevet det store og smaa.
Nu skal vi ikke saa meget for vi skal til New York City. Vi skal aflevere bilen paa torsdag eller fredag, saa det bliver lige Pennsylanvia vi skal afslutte vores tur paa med bilen, hvor vi saa skal vaere i Washington DC og aflevere bilen der. Vi skal selvfolgelig ogsaa se D.C, selv om jeg har vaeret der for, men det har Mette ikke. Saa tager vi til New York City. Og er der 5-6 dage.

USA dag 21 - 26

Det er ikke sket saa meget siden sidst, jeg skrev. Vi boede paa en hostel/hotel paa Miami Beach, den sydlige del. Vi nod bare at vaere der, vaeret paa stranden og svommet. Vejret var ogsaa bare saa laekkert. De havde ellers lovet en blandet vejr, men nej, vi fik det gode vejr. Om aftenen var vi paa date og spiste paa en laekker italiensk restaurant og fik nogen vidunderlig mad. Vi afsluttede aftenen med nogle drinks paa en udendors cafe. Jeg bestilte en mojito med passionfrugt. Jeg foretraekker dog den orginale Mojito.

Onsdag korte vi videre fra Miami til Orlando. Til en rigtig familieby. Jeg kan sige, at det er meget, meget underholdende for familier at komme der. Lad mig sige: Disney World, Univseral Studios, vandlande, sportspark, Sea World og saa en raekke mindre udflugter, man kan finde der.
Vi nojes med at vaere to dage i Disney World. To dage, fordi det er saa stort. Selve Disney World er opdelt i fire forskellige parker, hvor Magic Kingdom kan genkendes som den, vi kender fra Disneyland i Paris. Tre andre parker er Animal Kingdom, Epcot og Hollywood Studios.
Derudover, saa har Disney World to vandlande og en sports arena til raadelighed. Helt vildt. Den forste dag, vi var dernede, var det forvirrende og det kan ogsaa vaere lidt svaert at finde rundt, men der er heldigvis busser og tog der, saa man kan komme rundt imellem parkerne. Naa, men vi var i Magic Kingdom den forste dag og nod dagen der med at prove forstyrelserne og mode Disney-figurerne. Det er ikke saa meget forskel fra Disneyland i Paris, men det er bare storre her i Orlando og saa har her flere parker.
Torsdag var vi i HOllywood Studios og Ecpot. Hollywood-parken er mage til en lille filmby med en masse shows, 3D film og ture hvor man kan se lidt af hvordan film laves. Der var vi ikke saerlig laenge, og kom til Ecpot. Det er en park, hvor det kan ligne vores Experiarium i Kobenhavn, bare i anderledes verison og mere langt i fremtiden. det har faktisk ikke noget med Disney at gore. Men underholdning er underholdning.
Der er bare saa mange mennesker, og jeg er glad for at vi kom herunder i september, ikke i sommersaesonen!

Det har vaeret dage, hvor vi slappede af og brugte mange penge. Det skal vaere plads til nogen fornojelse og sjov :)

Lordag var vi i en af Orlandos store Outlets, med mange butikker. Vi nod at kigge i butikker, og ja vi endte med at kobe noget, saa nu fylder vores tasker efterhaanden med nye ting og toj. Sidst paa eftermiddagen korte vi videre, og naaede til staten Georgia, i en lille by Adel og overnattede.
I dag sondag korte vi videre til byen Atlanta, bedre kendt som OL-byen i 1996. Vi saa blandt andet den kendte Martin Luther King jr.s gravsten paa Auburn-kvarteret. Ikke den meste behagelige kvarter, jeg har set. Tomme og odelagte gader omkring, men lige paa den gade hvor der ligger graven og kirken, hvor Martin arbejdede som preast indtil hans dod i 1968, var bare saa flot.
Bagefter var vi et kort smut til Downtown af Atlanta. Til Underground, hvor det er en gade, der baade har butikker ovenpaa og under en samme street. Det var et hyggeligt sted, men ikke vores stil. Det er lidt for hiphop.

I morgen skal vi besoge Coca Cola-fabrikken og sikkert ogsaa noget med OL at gore, saa korer vi videre...

USA dag 16 - 20

Saa er vi kommet paa internet igen - dejligt - og denne gang er vi heldige at kunne downloade alle vores billeder fra kameraerne til USB. Vi har taget over 1.000 billeder, jeg kan bare ikke lade vaere. Jeg vil bare have alt med.

Dag 16:

Vi blev i Amarillo en dag ekstra da vi begge var traette og ville slappe af med lidt shopping. Vi er maaske lidt for afhaengige med at bruge pengene herover :)
Og det var ogsaa et meget kedeligt vejr, det var ogsaa paa grund af det meget omtalte Ike, som gav vinden videre til nordpaa.

Dag 17:

Vi tog videre. Vi tog fra Amarillo og korte til en ny stat, Oklahoma, og naaede at vaere i Arkansas, hvor vi kunne erkende at vi var for traette til at kore videre. Vi sov i en by, der hed Russelville. I Oklahoma kom vi igen forbi paa Route 66 og saa tilfaeldigvis et andet Route 66- museum, saa det maa vi se. Den viste historisk udvikling paa Route 66, som jeg fandt meget meget spaendende.

Dag 18:

Vi korte igen. Vi saa nyhederne ( i tvet ) og kunne ikke forstaa det hele, men de viste meget i billeder, saa det var ikke svaert at regne ud hvad det handlede om. Mest af det handlede om Orkanen Ike. Vinden havde spredt sig, og denne gang var det i naerheden af hvor vi var. Det var godt, vi skulle videre. Vi ville til Florida, saa det betod en omvej for os, da det var ment at vi skulle igennem Texas, for at komme til Florida, men det gjorde nu ikke noget. Vi korte til Tennesse, til byen Memphis. Der holdt vi en lille pause med at komme til Graceland, Elvis store hus som han kobte som 22 aarig, og begravet ved. Det var fascinerende og saa stort, vi var inde i hans hus og fik set hvordan han boede, alle hans toj, pokaler, priser, biler eller hvad nu der var. Vi afsluttede vores besog i Memphis med at besoge byens beromte gade, Beale Street. Det er meget kendt for musik, mest jazz og blues. Det er en lille hyggelig gade, hvor der vrimles med folk udenfor og nyder musikken fra resturanterne paa gaden.

Dag 19:

Vi korte og korte stort set bare. Igennem Mississippi og Alabama. Man kan maerke at der er forskel paa staterne efterhaanden. Der er nu flere sorte, vi ser i de daglige omgivelser. De fleste sorte bor jo i det ostlige og syd staterne.
Vi holdt pause ved en lille by, Adamsville, (ja, de byer ender med -ville) og fik os en kaempe stor frokost til naesten ingen pris! Det var en kombination af en steakhouse og minibyens karaoke modested for byens folk.
Vi overnattede paa et sted i Nord Florida.

Dag 20:

Vi er nu i Miami! Vi ankom for nogle timer siden, og kan godt lide byen. I hvert fald hvordan den ser ud. Palmer, godt vejr, folk, strand og butikker... Godt nok har de lovet blandede vejr de kommende dage, men hvad fanden. Jeg vil stadig nyde stranden.

USA, dag 10 - 15

Vi var i Las Vegas fredag til sondag, det var sjovt at vaere der og ogsaa paa en weekend, for man fik en fornemmelse af hvad amerikanerne laver i weekenderne. Nogen tager til Las Vegas for at slappe af eller spille i byens mange casioner.
Jeg synes ikke at Las Vegas er noget vildt specielt, men det er da en oplevelse at se en by vokse og vokse, med saa mange hoteller, motels og casioner paa bare en vej. Der vrimler saa mange mennesker og hygger sig paa alle maader: shopping, spille paa casioner, afslapning eller bare komme lidt vaek fra hverdagen.

Sondag efter Las Vegas korte vi videre til Grand Canyon. Da vi ikke har vaeret paa internet meget, havde vi ikke sorget efter et sted at sove i Grand Canyon, og da vi ankom var det om aftenen og de steder, vi fandt, var alr for dyre. Saa vi endte med at sove i bilen paa en halv tolm campingsplads, ja det gjorde vi sgu! Det var ingen i lobbyen (eller rettere sagt: om der var en lobby, ved vi ikke), saa vi sov der bare og kunne kore derfra igen mandag tidligt, uden at betale :)
Vi var i Grand Canyon nationalpark tidligt om morgenen, for jeg ville opleve naturen fra morgenen af, og det var bare saa fantastisk at opleve udsigten der - vi var ved forskellige udsigts-steder paa ca 30 km, og det var alle sammen bare saa vildt.

Efter Grand Canyon, korte vi videre. Denne gang kom vi paa Route 66-vejen. Ved de storre byer kunne man se at Route 66 har mange bikser, motels eller andet fra gamle dage, i 1950'erne. Det var vildt at se. Men ellers er vejen faktisk ret tomt, saa vi korte meget paa motorvejen, men man kan altid dreje til Route 66, hvis man lige vil se igen. Vi sov paa et motel i byen Gallup, i New Mexico. Gallup er kendt for indianernes handelsby, hvor de handler haandvaerk og forskellige kunst.
Gallup er en kedelig by, saa vi korte allerede igen morgenen efter. Og da regnede det bare vildt. Da vi var paa motorvejen, kunne vi se at skyerne var helt morke, og ca ti minutter senere var de dejligt blaa igen. Vejret er sjovt og skriftende i New Mexico (og Texas). Paa vejen igennem New Mexico, korte vi lige ind i byen Alberquerque og se det indian-kulturel center og se hvad indianere arbejder med. Deres udstillinger var flotte, men tingene siger mig bare ikke noget. Bagefter var vi i Alberquerques Old Town, og opleve lidt af hvordan indianerne boede/bor. De har ogsaa mange butikker hvor de saelger deres ting. En lille og hyggelig kvarter.

Vi korte igen, denne gang til Santa Rosa - en lille by ca 80 fra Alberquerque. Vi sov der paa et motel paa Route 66. Og korte hurtigt igen morgenen efter, og ville se et Route 66- Auto Museum, i naerheden af motellet, og se ca 30 forskellige klassiske biler fra 1950'erne. Museet havde ogsaa mange fede ting som var i brug dengang, Route 66 var saa kendt. Det var sjovt og gaa rundt.
Vi korte videre, og kom ind til Texas - dog den nordlige del. I byen Amarillo. Vi havde ellers talt om at tage videre til den sydlige del, og se byerne San Antonio og Austin for at opleve noget mere aegte Texas, men desvaerre siges det at orkanen Ike har taenkt sig at komme forbi sydstaterne i lobet af fredag og i weekenden. Vi maa jo hore efter og aendre lidt i vores rute. Vi havde faktisk ogsaa taenkt paa at besoge Florida efter sydstaterne, men det ser ikke godt ud lige forelobigt.

Men nu er vi altsaa i Amarillo. Vi troede at det var en lille og hyggelig by, men nej den er noget storre, saa vi regner med at blive her til i morgen og holder lidt pause med at kore. Der er blevet anbefalet, at man besoger et bestemt Steak-house naar man er i Amarillo, saa det gjorde vi i aftes. Det var bestemt et rigtig hyggeligt sted, med en aegte Texas-stemning. Folk har skjorter og cowboys stovler og hat paa. Mange af dem har ogsaa Route 66- t shirts eller kastetter paa. Man kan spise ca 2000 g steak kod og med bagt karofler og salat til gartis, HVIS man spiser alt det paa under 1 time. Jeg har set maden, og det er alt alt for meget.
Mens vi sad og spiste vores halvstore steaks, kom der en ung fyr og tog udfordringen op med steakhouse. Han sad hvor alle kunne se ham. Han havde alt kodet og tilbehoret til, og da uret var sat til, spiste han los. Vi kunne folge med, hvordan det gik ham og hvordan tror I, han klarede sig? Han klarede sig faktisk, han fik den sidste stykke mad i munden 35 sekunder for tiden var gaaet. Taenk jer, 35 sekunder, ellers skulle han betale 50 dollars for hans mad. Men det er ogsaa Texas :)

Nu faar I lige en lille hilsen igen

Vi har nemlig ikke vaeret paa nettet i en uge, vi har bare ikke set en internetcafe siden vi forlod vores hostelvaerelse i San Francisco. Vi har faaet vores lejede bil og vi nyder den helt vildt, det er skont at kore selv rundt i USA og bestemme ruten.

Men kan fortaelle, at vi har det helt godt og vi oplever en masse. Vi er lige nu i Las Vegas og skal vaere her indtil sondag morgen, hvor vi skal videre, et smut forbi Grand Canyon.

Vi er saa faerdige med Californien. 4 dage i San Francisco, 1 dag ude og saa i Yosemite Nationalpark, men vi var ikke ude paa en vandretur, men i stedet nyde at vaere der i nogle timer. Det er en rigtig stor nationalpark, med utrolig mange flotte natur-omgivelser! Kan godt forstaa at der kommer 4 millioner gaester om aaret.

Efter Yosemite, saa korte vi til Los Angeles. Vi var der i to dage. Byen er en total laekker by paa den maade, at den har palmer, flotte huse og alt muligt, men det er ogsaa nok for mig at vaere der i to dage. L.A er naermest ikke andet end en filmby, hvor det er Hollywood, Beverly Hills, Bel Air. Vi var ogsaa et smut ved Univseral Studios.

Jeg haaber, at jeg faar mulighed for at skrive mere om turen snart, men det er ogsaa dejligt at ikke vaere paa internet i en uge og vaere lidt vaek fra det hele, men det har vaeret underligt at maette laese alle mails, og prove at folge med hvad der er sket i den sidste uge i lille Danmark.