Teateroplevelse - ind på livet....

I går var jeg inde i teatret på Magstræde og så "Closer" med blandet andet David Owe med tegnsprogstolkning.
Det var en aften, specielt lavet til døve og hørehæmmede hvor stykket flyttes over til en mindre lokale og kun målgruppen var døve og hørehæmmede.
Skuespillerne havde forberedt sig lidt sammen med to tolke, hvordan hele stykket skulle kombineres med tolkene på scenen.

Jeg havde en fantastisk oplevelse. Det var en oplevelse, at overvære et teaterstykke på lige fod som andre mennesker. Jeg havde set nogen teaterstykker i Odense, da jeg havde drama som fag i HF, og derfor måtte jeg tit opleve at overvære teatret på en primitiv måde, som gik ud på, at tolkene sad i nærheden af mig og tolke for mig imens et stykke skulle køre. Jeg følte aldrig mig godt tilpas, og måtte tit forsøge at følge med det hele, imens jeg kiggede på tolkene og scenen i det hele taget.

Men i går, det var bare en dejlig fornemmelse. Jeg sad bare og nød hele forestillingen. Tolkene var nemlig MED på scenen, de stod og tolkede det hele. De gik også rundt i scenen, når skuespillerne flyttede sig. Det var bare supergodt.
Det var en fordel, at stykket "Closer" omhandlede 4 personer, og der var næsten altid kun to personer på samme scene, så det var okay nemt for tolkene at kunne være med direkte på scenen.
Jeg kan forestille mig, at det vil være sværere, hvis et stykke skulle indebære flere skuespillere samme scene med mange udstyr. Men det ville være kanonfedt, hvis vi kan få den mulighed, at tolkene kan være med på scenen.
Vi vil jo også få den samme teateroplevelse som resten. Det er bestemt en oplevelse, jeg vil gentage.

Efter forestillingen havde vi mulighed for at spørge skuespillerne om noget, og vi snakkede blandt andet om hvordan det var FOR dem at ´spille´ med tolkene. Det var også en stor oplevelse for dem, og de vil gerne gøre det igen. Yes.

Men de kunne godt mærke, at hele forestillingen måske trak med 5 - 10 minutter end normalt, da de skulle sørge for ikke altid sige replikkerne for hurtigt samt sørge for at tolkene er med.

Så starter jeg i november med et underskud på søvn... Fredag var jeg i byen med et par stykker for at få julebryg og nyde stemning ved værtshus og bar igen efter laaaaang tid! Men kom da hjem til et pænt tidspunkt for at sove til to dages arbejde, først til Columbus og derefter ni timers arbejde på Absalons ungdomsklub.

Mine fødder var bare færdig, da jeg kom hjem kl. 4 i morges, og kunne konstatere, at jeg allerede skulle op kl.9 til en ny arbejdsdag. Og nu sidder jeg og tæller minutterne til jeg kan cykle hjem og nyde resten af aftenen med hende der skønne, Forbrydelsen 2 og total afslapning. Det er det mest vigtigt :)

Ej, det er Ikke godt for min fodboldkarriere.....

Vores brasilianske træner har meddelt vores hold, at han stopper som vores træner og dermed også sit job i Fremad Valby. Vores gode træner! Og vi må ikke glemme, at han da også ser godt ud.

Nu er det mindre motiverende at gå til træning hos Fremad Valby. Jeg har i år, efter vores tur til Brasilien, haft mine overvejelser om at stoppe på holdet. Delvis for at prøve et nyt hold, delvis fordi jeg føler at jeg ikke kan passe min træning regelmæssigt for at blive en bedre spiller.

Men jeg holdt ud, fordi vi havde en rigtig god træner. Ham ville jeg trænes af, ham bliver vi inspirerede af og ham holder vi af.

Men nu forlader han os. Vi skal have en ny træner.

Jeg ved simpelthen bare ikke om jeg har lyst til at fortsætte - men måske kan jeg selvfølgelig prøve i de næste måneder, mens vi er inde i vintersæsonen og ser, hvordan det går.

Men jeg er ikke glad. Men jeg er glad på hans vegne. Det luner på, at han er på vej til et andet sted, stadig som træner, men til et større hold.

Men jeg har haft mine gode minder med ham. Jeg har lært meget af ham, i den tid, han har været min træner. Med ham har vi blandt andet været i Brasilien på en fodboldlejr, rykket op til Københavnsserien og haft sjove og lærerige fodboldtræning.

Jeg bliver og er ikke ven med....

EFTERÅR!

Jeg er slet ikke et efterårsmenneske, og tror bestemt ikke jeg bliver det engang. Og heller ikke et vintersmenneske.

Jeg synes det er skam hyggeligt alt det med de faldende blade, farveskrift, og senere noget hvidt. Men det er alt for mørkt om morgenen, og sidst på eftermiddagen. Alt for koldt. Alt for trist.

Jeg er træt om morgenen. Jeg er tit også træt i løbet af en dag. Jeg kan være meget træt om aftenen.

Det er svært at vænne mig til de mere mørkere tider! Jeg kan dog se frem til noget positivt ud af det. Man tænder for flere lys derhjemme, man hygger med sig selv og så får vi en hyggelig tid i jul.

Så du "dagens Mand" i går?

Jeg plejer at se "Dagens mand" sammen med en ven, og diskutere med ham om hvad der sker i løbet af et afsnit.

I går var afsnittet lidt specielt, da damerne blev udskriftet med mændene. Nu var det bøssernes tur til at stå på scenen og vurdere dagens mand, samt stemme på om manden er godkendt.

Straks, da mændene kom ind på scenen, kunne jeg genkende den der stemning, som bøsserne er god til at udstråle. De skaber stemning ud over hele lokalet, har den der måde at vise at de er til stede og vil have at der skal ske noget hele tiden.
Og jeg må sandelig sige, at afsnittet bestemt ikke var kedelig. Men bøsserne er ikke bedre end damerne. De er begge to gode til at komme med nogen edderdårlige undskyldninger for at ikke være på date med dagens mand.

I går kom en af bøsserne med en grund til, at ikke vælge dagens mand. Det var såmænd, fordi han dømte dagens mand at købe sit tøj fra ´Tøj og Sko´, og de vil ikke passe sammen, når han selv køber tøj fra Gucci.
HVAD? For satan da. Her kom han sgu med den hårde bemærkning, og havde ikke endnu set præstentationen af dagens mand.

Ok - jeg ved godt at der er mange derude, som også gør den slags. At fravælge folk, fordi de ikke er ligesom sig selv, eller ikke gå i samme tøjstil eller læse de samme bøger.
Men at ligefrem sige i tvet, at dagens mand ikke duede, fordi de ikke har samme tøjstil. Det ved ham der anden sgu ikke. Han kunne spørge eller vente til, han havde set præsentationen af dagens mand.
Men der var gudskelov en anden på scenen, som forsvarede dagens mand, og provorerede den anden.

Derfor elsker jeg programmet. Delvis, altså. Jeg kan selv lide at se dagens mand og diskutere med vennen, om vi selv ville have valgt ham. Men kan blive meget overrasket over damernes og mændenes bemærkninger. Jeg er kun glad for at jeg IKKE er dagens mand (dame).

Men synes også, at det giver et forkert billede af hvordan bøsserne er. Programmet kan sagtens bare klippe de gode ting fra, og kun vise de ´slemme´ kommentarer. Jeg synes at det er ærgerligt, at folk tit får en forkert opfattelse af bøsserne. For de er virkelig nogen dejlige væsener at være sammen med.

Scrapbogen om USA

Forleden dag, da vi gjorde rent i lejligheden, ryddede vi også lidt op. Jeg fandt en pose, som var fyldt op med forskellige materialer fra ferien i USA sidste år.
Jeg påbegyndte nemlig sidste år en scrap-bog om ferien, og nåede kun at skrive og lave sider om San Francisco, som kun fyldte 5 dage af vores 6½ lange ugers ferie!

Derfor besluttede jeg mig at fortsætte dette mini projekt, og kom straks i gang med at lave den da jeg kom hjem. Tænk at det skulle gå et år, før jeg skal arbejde videre på den.





Ja, der skal også være plads til lidt rod og forskellige ting der. Nu er jeg nået til Las Vegas, vores 9.-11. dag i USA, så det tager nok lidt tid før bogen er helt færdig og kan vises frem til gæster, der gerne vil se lidt af turen.

Efterårsrengøring

Jeg er ikke en fan af rengøring. Jeg er bestemt ikke vild med at få bedstemor-hænder, ved at gøre lejligheden ren.

Men jeg holder af at lejligheden bliver flot, dufter godt og ryddeligt. Og det kan KUN gøres med en god omgangs rengøring. Derfor har Mette revet mig med i det kedelige arbejde i hele tre timer. Men resultatet er blevet meget tilfredsstillende. Og sådan skal det være.

Nu kan vi nyde resten af søndag med afslapning og en gæst. Vi vil lave en god middag og lade os op til en ny uge.

God søndag, folkens.....

Ny projekt: Løb igen

Op på hesten igen, sådan har jeg tænkt på siden jeg kom hjem fra Asien. Men sådan ikke gjort noget ved det i praksis, indtil i morges. Nu måtte det være. NU, havde je bestemt mig.

Det gik ikke længere, at jeg fortsætter min ferie her i København. Jeg vil jo gerne i bedre form, og havde jo trænet flot i sommers, inden jeg skulle til Asien, og syntes at det var lidt synd, hvis jeg lod det synke i dybet.

Jeg tog derfor træningstøjet og skoene på. Gik udenfor og kunne se, at der var regnvejr, men gennemføre alligevel min løbetur på ca. 2,4 km. Det var jeg meget glad for.

Nu skal jeg fortsætte min nye løbeprojekt, og vil gerne kunne løbe ca. 5 km indenfor de par måneder for at være klar til forårets kvindeløb.

SÅDAN. Jeg ved at jeg kan, og jeg vil det. Jeg skal bare gøre det uanset hvad vejret viser de næste måneder. Det bliver hårdt, men jeg ved at jeg bliver glad for det, i hvert fald.

Min egen grønne hjørne

Vi har så mange ideer og tanker omkring vores lejlighed, og da det hele koster, kan det hele ikke gøres over én gang.
Vi har derfor igennem de seneste måneder lavet lidt efter lidt, men her i weekenden har vi brugt lidt tid på at lave om i vores spisestue.

Jeg har malet mit eget hjørne med noget grønt, og nu er det færdigt. Jeg kan endelig vise det frem, og synes selv det er blevet rigtig flot.
Samtidigt har vi købt to ekstra reoler til vores store reol, så nu ser det ikke så slem ud som det gjorde før. Vi havde en reol med alt for mange ting i, men nu har det hjulpet med de to ekstra reoler. Nu ligger tingene lidt spredt.
Vi har pakket nogen ting, og lagt dem i loftet, så nu ligger der kun en kasse i stuen, og det er nærmest kun malegrej, da vi ikke er helt færdig, så dem lader vi stående indtil vi er helt færdige.

Det er faktisk hyggeligt at lave om i sin egen lejlighed. Vi har så mange ideer og ønsker, så det kommer lidt efter lidt. Det næste bliver nok, at vi skal have billeder og rammer hængt op i hele lejligheden, så væggene ikke ser så kedelige ud.

Træthed

Jeg er træt... Efter 6 arbejdsdag i træk er jeg rigtig glad for at det er weekend, og at der ikke sker noget vildt hele weekenden.

Jeg skal godt nok arbejde på Absalon, men mon ikke det bliver hyggeligt, samt skal jeg til Mettes venindes fødselsdagsfest lørdag. Men jeg regner ikke med at blive der særlig længe, overvejer at se landskampen mellem Danmark og Sverige, for jeg vil gerne have at Danmark skal komme videre og være med til VM.

Søndag regner jeg med, at jeg og Mette skal arbejde lidt videre på vores spisestue. Det er på tide, at vi skal gøre noget ved vores lejlighed.

Men nu vil jeg nyde at det er weekend, og har sat en serie på DVDmaskinen, så nu skal jeg bare stene resten af aftenen. Yes.

Hverdag igen

Siden jeg kom hjem fra den mindre Asien-tur, har det været hverdag med det hele igen. Fra dag nr. 1, skulle jeg bare indhente det forsømte, og kan nu på en arbejdsdag nr. 5 konstatere, at det er hårdt at vende tilbage til et arbejde efter 5 uger. Jeg følger nu heldigvis godt med, hvad der er sket på arbejdet. Men det sker alligevel en del, og det er noget nyt, som kommer mere her på bloggen efterhånden.

Oktober bliver nok en måned, hvor jeg har noget forskelligt at se til, men det kan kun blive godt, med det andet arbejde hos Absalon. Jeg skal arbejde der 5 gange, så det bliver nogen dejlige ekstra penge. Jeg vil være bedre til at træne, måske ikke så meget til fodbold træning, men alt andet som løb eller cykling skulle jeg gerne kunne passe. Jeg vil ellers gerne have været til fodbold noget mere, men pga. arbejde og meget andet, som rammer de træningsdage, har jeg måttet prioritere lidt her, efter OL og så er vi på vej til vintersæsonen, så det gør egentlig ikke så meget. Jeg overvejer samtidigt en klubskrifte, men ved det ikke endnu. Jeg er usikker.

Og så er der min computer. Vi er ikke på talefod, ikke sådan rigtigt. Den fungerer ikke optimalt. Jeg vil derfor gerne have en ny, sådan en smart en, på kun 13´1 eller sådan noget. Men tror det ender med en med 15. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ønsker mig bare en superfed computer med pink eller grøn farve.

Står I med en masse penge og ikke ved, hvad de skal bruges til, kontakt bare mig og giv mig dem, så får I pigen her meget lykkelig med en smart computer de næste mange måneder!!

Pletskud fra Thailand

Her har I nogle billeder fra turen i Thailand...

Stranden i øen Koh Phi Phi

Stedet, man kan se tusansmien ramme Koh Phi Phi i december 2004

Den rålækre strand ved Maya Bay!

Nød en Thai Pake can (banan og chokolade)

Elefant trekking i Phuket

Jeg har fået en ny ven... Vi så aben samme sted som vi var på elefant trekking

Jeg var en Buddha, bare i et øjeblik... (På Koh Samui)

Det var lige tre lovlige stærke drinks, vi fik! (på Koh Samui)

Khaosan Road i Bangkok en lørdag aften/nat... Der vrimlede bare af alle mulige mennesker. Vi boede på den gade, som bare er livlig.

I Tiger Temple, ca 2½ timers kørsel fra Bangkok. Os tre med den store tiger.

Vi var inde i et rum, hvor der var 4 tiger unger på ti uger gamle, hvor var de bare alle så nuttede. Men de var også vildt frække og charmerende. Tigeren her sov det meste af tiden, vi var der.

Den sidste dag inden afrejsen ville vi bare slappe af og dase det hen. Vi havde mulighed for at gøre det i et hotel på 5. sal, på Khaosan Road, mod lidt betaling.

Hjemme igen...

Så er en spændende måned i Asien forbi. Deaflympics og to ugers ferie i Thailand har været oplevelsesrige, og de vil fylde i mine tanker lidt endnu... Jeg er glad for at jeg tog to ugers ferie, lige efter Deaflympics, for det havde jeg lige lovligt brug for, og synes at stadig have det.. men arbejdet kalder nemlig igen. Jeg har første arbejdsdag allerede på lørdag, og er spændt på, hvad der venter mig.

Da jeg stod af metroen fra Nørreport, og gik op på jorden, var det første, jeg sagde: LUFT, det er dejligt med noget friskt luft.
Efter en måned i Asien, er der ikke til at undså, at man har nogle ting, man kommer til at savne. Jeg har blandt andet savnet det friske luft, hende der skønne og en god omgang Faxe Kondi light, og det fik jeg lov til at nyde i fuld drag i går.

Jeg har bare slappet af hele dagen i går, jeg blev bare så træt og mentalt kunne jeg mærke, at jeg nu faktisk var hjemme. Min krop blev også bare helt færdig, i det øjeblik, jeg kom inde i lejligheden, hvilket i øvrigt var et dejligt gensyn med.
Men det blev også til en gåtur oppe i Strøget med hende der skønne i går eftermiddags for at komme lidt ud og røre mig, efter den lange rejse fra Bangkok. Vi nød også en kop Chai Te, og gud hvor smagte det bare himmelsk.

I dag skal jeg heller ikke det store, og gider det heller ikke. Jeg har fortjent at have et par dage, hvor der ikke er nogen konkrete planer, at slappe af, at se lidt tv, hygge mig med hende der skønne, evt. læse lidt og komme lidt ud og måske cykle lidt.

Last destination: Bangkok

Nu er vi i Bangkok, den sidste del paa vores tur. Vi ankom sent i gaar aftes, og kom til byen med airport bussen. Nu har vi et sted at bo i, midt i den velkendte backpacker-gade i byen, Khao San Road.
Det var godt i gang i gaden, da vi ankom og kunne vaere lidt af fornojelsen i gaar aftes, med gadeshopping, mad og fester paa gaden.

I dag har vi vaeret paa tur, udenfor Bangkok, op til Tiger Temple, ca 2 og halv times korsel. Det var en rigtig lang korestur, men ogsaa det vaerd, vi fik nemlig fornojelse at se tigre og lege med tiger-unger som er ti ugers gamle. De var bare saa charmerende, men ogsaa fraekke! :)

Nu vil vi gerne nyde Bangkok de sidste to dage, inden vi skal med flyveren til Danmark

Thai boksning

Saa er vi paa oen Koh Samui, naerere Chewang beach, paa 3. dag. Vi har bare slappet af, vaeret paa stranden og shoppet.. jeg har i hvert fald investeret i en del nye t shirts og et par andre ting.

I gaar fandt vi ud af at der var thai boksning i byen, og ville naturligvis studere det naermere, efterhaanden vi ikke fik oplevet det rigtigt, da vi var paa Koh Phi Phi.
Vi kobte billetterne, og var spaendte da vi kom ind. Fandt pladserne pg bestite drinks. Og ventede til det skulle starte.
der skulle vaere ti kampe i alt, og da den forste skulle til at starte, fik vi lidt af en overraskelse. Det var sgu en kamp mellem to drenge, mellem 10-12 aarige. Men de fik imponereret os, med deres fantatiske mod. Hvis de fortsaetter,kommer de til at vaere vildt gode. Vi saa 5 kampe i alt, og der blev til en smule blod. Ved den tredje kamp, slog en fyr den anden fyr ud, og der kom blod ud af hovedet.... Ikke godt, men saadan er det i den vilde sport.

det var en stor oplevelse, og stemningen var i top. Vi saa 5 kampe i alt.

Elefant trekking

Saa er vi tilbage til Phuket efter tre dejlige dage paa Koh Phi Phi, vi tog med den forste faerge fra Phi Phi, saa vi kunne faa noget ud af Phuket i dag ogsaa.
Da vi ankom, ville vi egentlig have planlagt en lille tur nordpaa - ved Phang Nga - for at se James Bonds Island. Men det maatte vi droppe, efter vi fandt ud af at der er tur paa denne, men med andre stop ogsaa, og det gad vi ikke.

Vi kom paa en anden tur i stedet, og det er elefant trekking, hvor vi kunne se elefanter og ride paa dem.
Vi fik arrangeret en privat chauffor, der skulle transportere os til sydpaa, hvor der ogsaa var en strand i naerheden. Men desvaerre ingen strandtur til os i dag.
Det var rigtig sjovt at ride paa en elefant, vi bestilte en times tur i skoven, hvor vi elefanterne redte os rundt op og ned. Oppe kunne vi se en fantastisk udsigt til stranden.

Stedet er ikke saa turistet, og det var fedt. Efter trekkingen, sad vi ved baren og nod en thailandisk ol og hyggede os med bartenderen. Han lavede al mulig sjov og anfalede os at gaa op og se to aber, og det gjorde vi bestemt ogsaa.

Det var vaeret en fed dag, og vi skal om lidt ud og spise. Og helt bestemt paa night market senere.

Afslappende dage i Phi Phi

Det er vores sidste dag her paa oen, vi skal om lidt gaa videre og hygge os. Faa os noget godt at spise og nyde oen for denne gang.

Vi havde haft det rigtig dejligt og afslappet her paa Phi Phi, hvor det meste af tiden var udendors og ifort vores bikini. Jeg er selvfolgelig blevet rod, men passer paa, saa det ikke bliver vaerre end det er.
I gaar var vi paa en halv dags udflugt paa vands. Vi var med en gruppe ude paa sejletur til Maya Bay, der hvor filmen the Beach blev lavet. Maya Bay er en rigtig fantastisk smuk strand, der gad jeg godt blive i et par uger sammen med hende der skonne og bare dase tiden ud med drinks og ligge paa koje.
Vi var ogsaa i vandet og snorkle lidt, se nogle forskellige smaa fisk der lever under vandet, det var sjovt.

Om aftenen, da vi kom hjem fra sejleturen gjorde vi os klar og laekre til at komme ude og spise. bagefter var vi paa en Thai Boxing Bar, hvor vi kunne se nogen bokse thai boxing med hinanden med to spande mojitos.
Det var sjovt, men vi var lidt skuffede over at der ikke var noget blod eller haard i kampene. Vi havde haabet paa nogen rigtig kamp. Men det var mere frivillig basis fra barens kunder.
Nu vil vi gerne se en rigtig thai boxing kamp, saa vi vil prove og se om det kan lade sig gore i Bangkok.

Ko Phi Phi

Saa er vi landet i skonne Thailand. Vi floj fra Bangkok til Phuket i gaar, og var i Phuket the town den halve dag.
I morges var vi med en faerge til en o, Ko Phi Phi, som jeg er fladet pladsk for. Oen er meget afslappende, med mulighed for at tage en dykker-cerfikatatet, nyde stranden med noget saa klart vand som man ser paa billeder.
Her paa oen er der ingen veje eller biler - lige mig - hvor vi er paa fods eller cykel - og kan nemt komme rundt omkring paa naesten ingen tid. Her er ogsaa masser af tattos, mad, toj og forskellige turister butikker.

Jeg overvejer virkelig en lille tatto, men ved bare ikke hvad det skal vaere og hvor det skal vaere.

Vi har bestilt en sejletur i morgen rundt om oen, og andre oer The Maya Beach og Monkey Beach. Ved Maya Beach kan vi se, hvor filmen The Beach blev lavet. Og vi vil ogsaa faa mulighed for at snorkle lidt. Det bliver sjovt.

Deaflympics: Lukningsceremonien

Saa har deaflympics slukket og slukket. De har nu givet arbejdet videre til Graekenland. Den naeste Deaflympics skal foregaa i Athen om 4 aar, og jeg kunne godt taenke mig at vaere med igen, hvad enten det er som turist, leder, traener, frivillig, sportsdeltager eller andet.

Lukninsgsceremonien i gaar aftes var helt fantastisk. Det hele var bare i top. De havde styr paa det. Vi fik serveret mad hurtigt efter hinanden, vi fik omkring 5-7 forskellige retter. Spiste ikke det hele, men nogenlunde nok, til at jeg ikke nodvendigvis skulle have mad, da ceremonien sluttede.
Der var forskellige shows, fyrvaerkeri, taler og alt muligt. Men det var paa en eller anden maade underligt, at vi alle deltagerne skulle spise midt i stadionen, hvor tilskuerne kunne se os spise. Vi er vel verdens stjerner :)
Under hele aftenen gik vi alle rundt og byttede vores indmarch eller sportstoj med hinanden. Jeg valgte at beholde alle mine traeningstoj eller kampstoj, saa det blev kun indmarchs toj, jeg byttede.
Jeg byttede t-shirt med en pige fra USA, og short med en fyr fra Argentina. Jeg ville ogsaa af med mine sko, men det var svaert da mange piger var skeptiske over for vores grimme sorte Hummel sko, men asiaske piger var friske paa at bytte, men de kunne bare ikke passe mine store sko i storrelse 40. Fandens.
Nu maa jeg tage dem med i Thailand, og overvejer at give dem til en eller anden derover.

det var saa deaflympics. Det var ti fantastiske dage, saa oplevelsesrigt og sjovt. Jeg selv som sportsdeltager, og mellem mine kampe hepper jeg paa andre danske deltagere i badminton, bordtennis, brydning og herrefodbold. Danmark fik kun en medajle med hjem, det var ikke hvad DDI havde forventet, men bedre en end ingenting.
Vi vender straekt tilbage om 4 aar!

Nu vil jeg faa lov til at lege turist og nyde lidt stilheden, bade ved stranden, drikke ordentlige cocktails, spise thailandsk mad, og saa videre....

deaflympics naermer sin slutning

men vi pigerne er faerdige med fodboldturneringen. Vi har vundet kampen over for Japan, og er paa 5. pladsen.
Vi har ikke klaret os saa godt i turneringen, som vi havde forventet og arbejdet paa. Vi har spillet et par daarlige kampe, isaer kampene mod USA, Thailand og Japan kunne vi have gjort bedre. Selv om vi tabte mod USA, kunne vi alligevel have spillet bedre og dermed fole at det var okay at tabe.
Det var ikke helt saa glaedeligt at vinde over Thailand og Japan, fordi det var nogen daarlige kampe, vi spillede.

Men saadan kan fodbold vaere. Vi kan overraske, baade daarligt eller godt.

Nu skal vi bare slappe af, sove mere og deltage til DDIs fest i morgen aften, samt Deaflympics lukningsceremoni tirsdag.

7 - 11. september: Taipei osv

Saa er der gaaet nogen dage, vi har spillet to kampe siden kampen mod USA.
Vi tabte over for Tyskland med 1 - 0, selv om vi spillede bedst, vi kunne bare ikke faa lavet maal. Derfor kom vi ikke videre i turneringen, Vi skulle i stedet kaempere om 5. - 7. pladsen. Ikke lige det, vi havde kommet til Taiwan for, men saadan kan fodbold vaere.
Derfor har vi besluttet os for at vinde de to sidste kampe, saa vi kan komme paa 5.pladsen. Vi har saa holdt den ene kamp flot med 11 - 0 over for Thailand her til formiddags.

I eftermiddags har vi, dame- og herrefodbold spillerne, til en skole og praesenteret os selv, besogt nogen skoleelever, som har vaeret med til vores kampe og heppet paa os. De var hele ellevilde med at vi kom, og der blev til lidt mad, volleyball mellem os og dem, fotos, gave udveksling.. Det var lige for, vi folte os som meget beromte stjerner :)

I gaar var vi paa tur udenfor Taipei, ca. 120 km sydost paa, oppe i bjergene og saa lidt til Taiwans skonne natur. Det var virkelig laekkert at komme ude, fra byen, til noget saa fredfyldt og smukt. Vi har nydt dagen i fuld drag, saa nu handler det om at faa de sidste gode dage her i Taipei.
Vi har ogsaa vaeret oppe i Taipei 101, verdens hojeste bygning paa 508 m. Vi kom deroppe ved 17 tiden, og saa byen i baade dagslys og i nattelys, efter det blev morkt, saa det var vildt hvor forandret et syn fra bygningen kan gore paa en time.

Aabningsceremonien...

Saa er Deaflympics godt i gang... Aabningsceremonien i forgaars var helt fantastisk! Vi ventede godt nok ca. tre timer paa at komme ud for at gaa indmarch inde i selveste stadionen. Det er det meste dyreste aabningsceremoni, der er blevet lavet i Deaflympics historie, og I anbafales derfor selv at se videoen med klips fra ceremonien paa www.deaflympics.dk.

Vi havde vores forste fodboldkamp mod USA i dag, og vi tabte desvaerre med 7 - 0. Tre af maalene var domt forkert af dommeren, da USA fik to gange straffe. Den ene var faktisk udenfor felten, og skulle derfor tilkendes som en frispark i stedet for straffe.
Men vi skal ikke taenke paa kampen mere, der venter os en anden kamp paa onsdag som vi nu skal fokusere paa. I morgen har vi mode med traeneren, og arbejde paa de ting, vi ikke skal gentage paa onsdag.
USA er egentlig ikke meget bedre end os, men med 7 - 0, skulle man tro det. De har bare staaet bedre og rigtigt paa banen i dag, vi har et par spillere som er smaaskadet under kampen. Yderligere to fik det daarligt under kampen, saa de skal hvile resten af dagen og drikke noget mere.

Vi skal om lidt over og se brydning. Vi har faaet at vide at Anders, ham der deltager i brydning, skal spille om bronze, saa det skal vi bestemt se og stotte ham. Han skal kun spille i dag, saa han fortjener dansk hepperi og stotte.

I aften er der sponsormiddag sammen med Tolkecenter Danmarks direktor og kone, da de har sponsoret en del til DDI, hvor den storste del er gaaet til kvindefodbold. Vi skal spise ved et sted, der hedder Lulu, saa jeg er godt spaendt.
Vi deltog ogsaa i et sponsormiddag, arrangeret af Novo Nordisk sidste uge, hvor vi fik tilberedt aegte kinesisk mad, med otte retter.
Blandt retterne var der frolaar, havaborre, osv.. Jeg fik da smagt paa de fleste, men de er altsaa ikke min kop te.

Stadig varmt i Taipei

Det har selvfolgelig vaeret lidt regn her ogsaa, men ikke paa et tidspunkt folte jeg et behov for at have en troje paa. Saa varmt er det her, og meget fugtigt. Det var forventet, men alligevel ikke. Har nok glemt lidt hvordan det har vaeret i Asien, saadan klimaagtigt.

Men det gaar stadig godt at vaere her. Nu er hotellet godt op med ca. 80 danskere, som bestaar af 54 sportsdeltagere, traenere og teamchef til hvert sportsgenre, tolke, massor og ansatte fra DDI.
I aften skal vi til aabningscremonien. Deaflympics skydes i gang ca. kl. 19.30 (dansk tid 13.30). det bliver meget stort at gaa indmarch foran 20.000 tilskuere! Ja, det er sgu rigtigt, og billetterne er udsolgte, simpelthen. Mange flere har spurgt efter billetterne, saa nu maa de resterende nojes med at folge med fra internettet.

Her til formiddag har vi haft traeningskamp mod et lokalt hold. De traener fodbold hverdag og spiller paa et hojt niveau, og det endte med vi tabte 9 - 1. det siger ogsaa meget, hvordan vi spiller i det saa varme vejr. Vi spillede ikke som vi burde i det forste halvleg, og det fik vores traener rettet paa, saa det andet halvleg var straks bedre. resulatet var ikke vigtigt, det var mere vigtigt at vi fik os alle en fornemmelse af hvad det ville sige at spille i et saadan hedt vejr i 90 min. Vi har jo max 3. udskriftninger pr. kamp, saa det er jeg meget speaendt paa hvordan vi vil klare paa mandag.
der venter os nemlig vores forste OL-kamp, og vi vil naturligvis have en sejr.

Vi var til en lettere traening i formiddags og maatte sande, at klimaet i Asien er noget saa svaert at komme igennem her i deaflymics. Vi maatte have flere pauser og vi drak EN MASSE. Noget vi skal gore de naeste dage for at kunne spille en kamp igennem naar vi skal vaenne os til at drikke meget og det saa fugtige klima!

Vi havde resten af dageb, hvilket var dejligt. Vi tilbragte dagen ved at kigge paa herrernes traeningskamp som endte paa 3 - 3. Saa tog vi videre til byen med metro, til Taipei 101. Verdens hojeste bygning, da der ligger et shoppingscenter ved siden af. Vi naaede det alligevel ikke rigtigt, saa vi spiste der kun og tog taxa hjem til hotellet. Taxa er bare saa mogbillige her.

Om lidt er der mode, saa vil der vaere sengetid bagefter.

Velankommet til Taiwan....

Godt nok har vi haft en laaaaaaang flyvetur, hvor vi alle naesten ikke fik sovet! Vi ankom til Taipei ved 12 tiden, og blev kort til et sted hvor vi skulle fototgraferes og faa adgangskort til forskellige steder under Deaflympics (et deltager adgangspass).

Saa kaldte vores hotel endelig, vi bor centralt i byen taet ved saa mange ting, dejligt, saa vi kan selv komme rundt.
Vi bor paa et godt hotel, hvor fra paa tirsdag har vi hele hotellet for os selv, til 80 danskere. Det bliver saa fedt at gaa rundt, og saa kun kan snakke med dem, vi kender.

Indtil videre jar vi faaet en god service fra det hele, og generelt er jeg tilfreds. Ser dog frem til at sove nu, saa vi er friske i morgen til traeningen. Vi skal nemlig vaere klar kl. 9.30, og ikke 5 minutter laengere, blev der sagt bestemt.

Er jeg klar? Yes, I am....

Så er jeg meget, meget klar til at komme til lufthavnen og møde andre sportsdeltagere, holdledere og trænere kl. 12.

Jeg har pakket, og tror faktisk at jeg har det hele. Hvis ikke, så må jeg undvære dem eller købe dem i Taipei eller i Thailand.
Jeg har formået mig at pakke det hele i en mellemstor Hummel-taske, og fatter ikke at det hele kunne være i tasken, men fint nok, lad dem være dernede. Jeg håber bare jeg har nok til en måned, men mon ikke jeg har :)

Mig i den fine Danmark-trøje, ik? Og de er de tasker, jeg har til en HEL måned :)

Jeg vil opdatere her på bloggen så meget, jeg kan.

Vi ses den 30. september, Danmark :) Ha det så dejligt så længe.....

sidste ting inden afrejsen...

Så fik jeg taget et par billeder af forberedelserne til Deaflympics.

Mine kamptrøjer for Danmark under Deaflympics. Har nummer 6.

Her kan I se de fleste ting, vi fik af Hummel, som skal medbringes til Taiwan. Ikke alle tingene er med på billedet. Men I kan vel se, at der er så meget!

Jeg var ved at lave mine nye benskinner i gips. De skulle lægges i vand, derefter på mine ben for at danne form efter kun MINE ben, således kun mig kan bruge de benskinner. Jeg glæder mig til at bruge dem i Taiwan.

Jeg har gjort de mange praktiske gøremål i forbindelse med afrejsen. Sendt forskellige mails, vekslet penge, ryddet op, husket tingene, ordne Døvania og ulandsudvalgets opgaver, m.m

Den eneste, jeg mangler, er faktisk at pakke tasken og så være klar kl. 12 i Københavns lufthavn i morgen.

Jeg kan simeplthen bare ikke tage mig sammen og pakke den skide taske. Jeg vil gerne have det hele med. Og tænker, om nogle ting er nødvendige eller ej. Det irriterer mig, især fordi Hummeæ-tingene og fodbold-udstyr fylder så meget, at jeg ikke kan tage andre ting med. Vi må kun tage tasken til 22 kg pr. person.

Ferie... Nu kan Asien godt blive klar til mig :)

Kom lige hjem på en 30 minutters cykeltur, med en masse tanker rundt oppe i hovedet. Jeg kunne ikke lade være med at gå fra arbejdet med mange tanker og spørgsmål, om jeg havde husket det hele.
Jeg har haft en rigtig travl dag henne på Columbus i dag. Havde aftensvagt, og normalt er det en stille og rolig proces, man er sammen med brugerne og have en fælles madlavning. Men i dag måtte jeg lave en del administrive arbejde, som bestod af at checke alle mails igennem og besvaret de sidste mails, lavet alle besøgsplan til mine brugere, lavet de sidste ´huske-aftaler´ med mine brugere, snakket med en kollega som har ansvaret for vagtskema om mine vagter i oktober og hvad der skal gøres, lavet forskellige ting som SKULLE afsluttes i dag.
Det eneste jeg ikke nåede, var at skrive de sidste ting på en brugers status, men det går nok, har snakket med en anden kollega i går om brugeren, så det er ikke så slemt. Jeg gør det, når jeg er tilbage fra ferie.
På cykelturen kom jeg så frem til, at jeg selvfølgelig havde nået det hele, og Columbus går da ikke ned, hvis der sker et par svipser ;)

Men jeg er altså en smule (måske mildt sagt) bekymret. I september vil mine kolleger på Columbus få en MEGET travlt måned. Vi har tre som skal til Taiwan, en som stoppede på arbejde i går og en som er sygemeldt på ubestemt tid.
5 er altså væk. Vores dagligsleder er også sygemeldt og er først tilbage engang slutningen af 2010, efter endt barsel. Jeg har i dag set på vagtskeamet i september, og det ser helt sindssygt ud. Værre end i juli og august, og jeg syntes endda det var slemt!
Kunne se, at yderligere to kolleger skal på kursus 2 gange 2 uger i løbet af september, så vil der være 5 pædagoger om at passe butikken med hele 30 brugere, fællesåbening og forskellige andre ting.

Nogle gange er det altså ikke sjovt at være pædagog på Columbus. Det ved jeg og har selv prøvet det her i sommer.

Men jeg VED, at det nok skal gå. Vi har brugerne, som ved at vi har travle, så de kan være meget forstående. Vi har gode kolleger og er sammen om i denne travle periode.

Jeg glæder mig derfor til at komme tilbage om 5 uger til en arbejdsplads, hvor kollegerne har det med at have styr på tingene, selv når vores leder ikke er til stede.
Nu føles det som om, at jeg har en eller anden form for ledelse i min mave. Jeg går rundt og vil have at min arbejdsplads skal gå som det skal.

Nu vil jeg så nyde min MEGET velforjente ferie! Min første arbejdsdag efter ferien vil være d. 3 oktober, meget lækkert, hva.

Skabet næsten fuld af HUMMEL

Hvad jeg IKKE mangler i mit klædeskab, er noget tøj med mærket ´Hummel´. Jeg har på kun nogle måneder fået adskellige beklædninger af Hummel, som består af forskellige fshorts, knickers, windbacker, træninsdragt, strømper og shirts i forskellige farver.

Og det er åbenbart ikke nok. Her i weekenden fik vi piger fra landsholdet en rød stor hummel-sportstaske fyldt med flere tøj og ting. I tasken fik vi tre shirts, shorts, to kampstrøjer, march-tøj, sko, badesko, 7 forskellige typer strømper, fodboldstrømper, kasket, knickers, en stram tshirt, træningsdragt, windbacker, håndklæde og svedebånd.

Pyha. Jeg var ellers meget glad for hummel, men nu må det altså stoppe, bare i et stykke tid.... Jeg har næsten ikke snart plads til alle de sportstøj, og oven i købet så har weekenden her med sportstasken givet mig en ekstra bekymring: Hvordan fanden skal jeg pakke en stor taske med det hele på max 22. kg inkl. 2 kg isposer.
Der er så så så mange sportstøj og sko, jeg desværre skal prioritere... Jeg vil altså gerne have lidt andet tøj med til Thailand, men nu må vi hvor meget heldig jeg bliver :)

Hvor er min fucking oplader til kameraet? jeg skal da have kameraet med til Taiwan og Thailand, og det duer ikke at jeg skal rode lejligheden igennem bare for at finde en sølle oplader!

Det er irriterende at ting forsvinder, når man har brug for dem. Jeg håber at jeg finder den inden næste søndag.

Nedtællingen starter....

Kan mærke, at nedtællingen til Asien virkelig er startet. Tiden flyver bare så hurtigt.

Jeg er begyndt at bekymre mig om rygsækken -er bange for at jeg ikke kan tage det hele med - og har lavet en liste over de ting, jeg vil med, og sendt dem til min bofælle, som jeg skal sove med i Taipei, så vi ikke behøver at tage de fleste samme ting med.

Den sidste fælles landsholdtræning er i weekenden, vi har spillet en god træningskamp i dag, snak om Deaflympics og ikke mindst alle de løbeture jeg har, minder mig om at jeg snart skal afsted.

Jeg glæder mig. Virkelig meget. Det er nu, hvor jeg bare skal have lidt ferie fra arbejdet og hvad der hører med til. Men der er liiige én person, jeg vil komme til at SAVNE rigtig meget. Hende der skønne skal også undvære mig en måned. Jeg synes det er mere synd for hende, da hun skal gå herhjemme og lytte til alle de oplevelser, jeg kommer til at opleve. Men en ting glæder mig, at hun selv tager på en lille ferie i september.

SKAT er absolut ikke behagelig....

For fanden da.. Hvis der er noget, som kan forstrække mig, så er det sgu et brev fra SKAT!

Jeg bemærkede i går, at der kom et brev fra SKAT til mig. Valgte ikke at åbne med det samme, da der var andre ting, jeg var mere optaget af. Og glemte selvfølgelig alt om brevet. Indtil jeg kom hjem fra træningen, hvor Mette sagde at det skulle være nu, hvor jeg åbnede brevet, men det gad jeg ikke rigtig og lod hende gøre det i stedet.

"NEEEEEJ, du skal betale 13.000 kr tilbage!"
"Hvorfor skal jeg det? det er altid, jeg skal betale tilbage og gider ikke at gøre det nu"
"Åh, jeg så forkert. Det er 130 kr, du skal betale"

Gudskelov og tak. Hellere betale 130 kr. tilbage end de der gyselige 13.000 kr! Jeg vil hellere beholde de dyrebare beløb til en rejse, jeg og Mette er ved at planlægge.

Bikiniklar...

I dag har jeg købt min allerførste bikini. Er den ikke bare så fin og klar til at blive brugt?

Ved godt at det kan lyde underligt når man er bikiniklar, når sommeren er ved at smuldre ud. Men som de fleste ved, har jeg ikke haft sommerferie. Og heller ikke haft en (eller flere) muligheder for at ligge på stranden og nyde en god bog, svømme lidt eller sluge solen til mig.

Jeg skal jo være snart klar til at indhente det forsømte i Asien. Måske bliver jeg heldig at kunne bruge bikinien i Taipei, men satser kraftigt på at den bliver brugt i Thailand :) Ihh, jeg glæder mig!

Det næste kvindeløb

Jeg vil altså deltage det næste kvindeløb!

De sidste gange, mens jeg løb rundt om søerne, så eller bemærkede jeg altid nogle kvinder løbe med det t-shirt, de får, ved at deltage i kvindeløb, arrangeret af "ALT FOR KVINDER".

Det fik mig til at tænke på, at jeg gerne vil være med til det næste 5 kms løb her i København.

Tro det eller ej, men jeg tror faktisk jeg kan klare løbet :) Tænk, at jeg skal skrive at jeg kan klare et 5 kms løb sammen med en masse flok løbeidioter.. Tænk, jeg selv er begyndt at løbe, og den seneste rute lød på 4,5 km. Ikke dårligt :)

Nyborgsskolen...

Sidste uge på arbejde gav lidt anledning til overarbejde og en pludselig tur til Nyborg - nærmere Nyborgsskolen og kollegiet. Jeg skulle følge en til Nyborgsskolen og hilse på vedkommendes kontaktpædagoger og lærere i går.

Netop i går var det ti år siden, jeg selv startede på skolen og havde mine forældre med den første dag, med bilen pakket fyldt op og med de mange spændinger i maven og tanker. I går kunne jeg gå rundt, og se pædagoger hilse på de nye elever og forældre. De blev præsenteret, fik værelse og kiggede sig omkring på kollegiet, senere på skolen, hvor vi skulle høre om det kommende skoleår og forskellige praktiske informationer.

Det gav en anderledes og sjov fornemmelse i mig. Det er virkelig gået ti år. Jeg mødte nogle af lærerne igen. De kunne huske mig. Men de ser en del ældre ud nu. Så meget er forandret, men alligevel ikke. Meget af det hele ligner sig selv.

Jeg mødte mange nye ansigter, men de fleste kender jeg nu alliegvel igennem mit arbejde på Absalon Ungdomsklub, Døvania eller praktikken på elevhjemmet.

Mon ikke jeg får muligheden til at følge Nyborgskolen og det nye skoleår tæt. Ti år er gået, men alligevel ikke. Vi har faktisk altid fulgt skolen, på alle forskellige måder. Døveverden er lille, og alle kender alle, på en eller anden måde.
Men det er nu, jeg skal samarbejde med skolen via mit arbejde. Det skal nok gå godt.

Vi skal ikke lade os acceptere, at der står døvstumme om os overalt, vel?

Jeg var med en bruger hos en læge i går. Brugeren ville have, at jeg skulle skrive for hende, for at undgå at der opstod misforståelser mellem hende og lægen. Det var også fair nok. Vi havde ikke fået en tolk, øv.

Jeg skrev efter, hvad brugeren sagde på tegnsprog - og omvendt, når lægen skrev - det gik egentlig godt nok, men lægen viste ikke sig at være en åben læge og viste heller ikke en smilende ansigt, som jeg selv håbede. Jeg kan godt lide, hvis lægerne viser åbenhed og smilende karma til os. Jeg holder også af, at læger kan gøre deres arbejde og kan henvise, hvis de ikke er eksperter i et bestemt område.

Men hende der lægen i går, er en af de ´dårligste´ læger, jeg har oplevet, hvis jeg kan sige det. Jeg kunne ikke lide hende. Men ok. Jeg var der for brugerens skyld, så jeg måtte være professionel og neutral, men det kunne jeg faktisk ikke til sidst, da brugeren fik en henvisning, og det stod på papiret at patienten er døvstum.

Det KUNNE jeg altså ikke tage. Jeg forventer faktisk, at af alle, at lægerne har kendskab til de nyeste titler om forskellige handicaps, sygdomme eller andre diagnoser. Men hallo, vi er sgu ikke døvestumme.

Vi er nogen dejlige væsener, som er døve. Ikke andet.

Jeg måtte simpelthen sige det til hende - sgu gjorde jeg det. Skrev, at vi ikke er nogen døvestumme, men døve.

Dejlig og en velfortjent onsdag!

Jeg havde længe tænkt på at se filmen MILK, som handler om at kæmpe om homoseksuelles rettigheder i USA i 1970érne. Jeg nåede ikke at se den i biografen og kunne derfor glæde mig over, at zulu arrangerer udendørs sommerbio rundt i Danmark, hvor nu København står tur for at kunne se film udendørs. det er a´la til drive in, bare uden biler som i amerikanske biler hvor forelskede par mødes og kissemisse imens de ser en film, som jeg godt gad prøve.

Jeg huskede hele tiden at skulle se MILK den 5. august. Huske at det skulle ske i Fælledparken. Huskede endda at den skulle gå kl. 21.15. Men det sjove var, at jeg faktisk glemte alt om det på selve dagen! Jeg var på arbejde, og skulle til fodboldtræning om aftenen, da jeg og en ven smsede sammen. Vi talte om en strandtur, og det var jeg med på, da træningen blev til en kamp, som jeg ikke havde lyst til at være med til. Jeg ville heller cykle tur og få lidt sol og vand, samt føle at det i det mindste er SOMMER.

På vejen snakkede han om at der ikke var noget med at MILK kom i HC Ørsteds Park i sidste uge. Jo, nævnte jeg. Og så kom alt det, jeg skulle, frem. Jeg sagde, at jeg simpelthen skal til Fælledparken og se filmen, det var han nu heldigvis med på. Så cyklede vi glade til Amager Strand og nød det gode vejr og dryppede os i vand. Drønede tilbage til The City og spiste på Chillimilli.

Klokken nærmede sig til 21.15, og vi glædede os. Da vi var fremme i parken, kunne vi godt fornemme at vi ikke var de eneste som ville se filmen. Der strømmede simpelthen bare folk til! Da vi kom til storskærmen, var det bare næsten popfyldt, kunne godt se at folk havde taget tæppe, grill, mad, hygge snacks, drikkevarer og selskab med, imens vi måtte finde en lillebitte plads, og lagde underlag på og nyde vores Pepsi Max. Hvor var det bare så hyggeligt at se en film udendørs i en sådan dejlig aften, i selskab med massevis af mennesker.

Vi blev enige om at når vi skal på sådan en tur igen, skal vi tage strandstole og komme tidligere og få god plads!

indlæg nr. 300

Og jeg forsøger at lade op til at overleve resten af ugen. Den består nemlig kontant af arbejde og træning. Måske en smule hygge. Men vist ikke andet.

Jeg er stadig træt efter alt det med Outgames-ugen, var med til at overvæve den flotte pride som indtil videre skulle være den største i København. Haft overnattende gæster i 5 dage. Endnu en fest uden alkohol. For lidt søvn. For mange planer.

Sådan en fridag ønsker jeg mig lige nu, hvor jeg kan putte mig med dyne i sofaen og se en masse film, nyde varm kakao med lune boller til, med hende der skønne.

Arbejde = Strejk eller hvad?

De sidste par dage (eller måske to uger) har jeg svært ved at finde den største glæde ved at komme på arbejde. Jeg gider simpelthen bare ikke, men gør det selvfølgelig fordi det er et arbejde som skal passes, men det er heller faktisk ikke sjovt at komme til et arbejde, hvor der ikke er så mange pauser her i sommer, fordi man også skal tage sig af andres opgaver, mens kollegerne er på ferie.

Indrømmet - jeg VIL have ferie og have den der energi igen. Her i sommer har jeg bare alt andet end arbejde i hovedet, men næsten kun arbejdet at tage mig af. Ikke sjovt, egentlig. Lige et øjeblik vil jeg gerne være studerende, bare sommerstuderende, så jeg kan have 3 måneders ferie og frihed til at gøre hvad det passer mig.

Men glæder mig nu til at have et par forskellige overnattende gæster de næste dage, så skal det nok gå og blive sjovt!

working and working all times...

Sådan føles det lige nu. Jeg har det som om alle er taget på ferie eller har ferie fra arbejde, hvor jeg bare af grøn misundelse (det er en virkelig badly følelse) må smutte på arbejde. Vi er heller ikke mange på arbejdet, så vi har meget travlt her i sommerperioden, da vi, der er tilbage, skal dække andre kollegers opgaver.

Jeg sidder heldigvis lige nu på kontoret, men der venter mig mange administrive opgaver, det store af det er to status-skrivninger, som jeg skal gøre færdigt inden min ferie d. 30 august. Jeg er begyndt, og den ene begynder at se godt ud.

Lad mig sidde lige et sekund (eller millionvis....) og dagdrømme om en smule sol, strand, palmer, kølige drinks og gode bøger. Yes, Me like it.

Så går der løs i København

med World Outgames. København er vært for homoOL i 2009, og de sidste to år har en gruppe på Farvergade forberedt sig med registration af sportsdeltagerne fra hele verden, deltagerne i konferencen om menneskerettigheder og ikke mindst også forskellige kulturelle events rundt i the city.

Jeg gik lidt rundt og snuse til byens events i går eftermiddag, og syntes ikke at det var så stort - det skulle komme mere til i løbet af ugen. I går aftes var der åbningsceremoni af WorldOutgames på Rådhuspladsen. Vi kunne nyde showet med musik, indmarch af 5.000 sportsdeltagere og hyggelig samvær med andre døve, imens vi alle nød tegnsprogstolkningen af hele showet på storskærmem.

Der kommer tunsindvis events hele ugen, og da jeg arbejder og skal træne samtidigt, deltager jeg kun i dem, jeg kan nå. Man kan ikke nå det hele, jo.

Så er jeg kommet godt på arbejde, var lige på hovedbanegården for at vinke til mine kære fodboldpiger, der nu er på vej til Tyskland og skal spille to venskabskampe. Det er en tur på fire dage.
En tur, jeg ikke kunne være med på, da jeg ikke kunne få fri. Flere af mine kolleger har ferie i denne tid, og jeg havde spurgt for sent.

Jeg vil følge med, hvad der sker, og alle mine tanker går til pigerne. Jeg tror på dem. Jeg ved at de kan. Vi er et godt hold, som nu kæmper på at komme i form til OL.

Nye ting til lejligheden...

Vi hentede to natborde på Nørrebro i dag, som vi havde bestilt for et par uger siden. Nu er de herhjemme i trygge hænder i en dejlig omgivelse. De har allerede fået plads i soveværelset. Et natbord til hver af os. Jeg glæder mig til at bruge den til forskellige ting.

Lad min præstere vores nye natborde; en lille fin hvid en.

Weekendens herligheder;

Besøg hos Klejs-Madsen * shopping i Århus * hygge med mor * god mad * ture rundt i Himmelbjerget og Ry * afslappende atmosfære *


Weekendens nedtur;

Den er for kort * ingen solskinsvejr * heller ikke grill *

Til det mørke Jylland

Så skal jeg til Jylland igen, for 3. gang på en måned. Det er ikke sket siden jeg flyttede til København, så en gang skal være den første :) det er jo også hyggeligt at tage på weekendture til Jylland i ny og næ.

Denne gang går turen til Silkeborg, hvor jeg og hende der skønne skal besøge min dejlige mor. Mon ikke det bliver godt vejr hele weekenden, så der kan blive til noget grill og shopping i byen.

Fredag skal vi et skort smut til Århus og besøge Klejs-Madsen familien, det bliver skønt at se dem alle 3 igen. Det er alt, alt for længe siden, vi sidst besøgte dem og hilste på skønne Max.

Motivation og støtte

Normalt nyder jeg at det er sommer, og det gør jeg stadig, men det er på en anden måde jeg gør det i år.
Jeg har ingen ferie, og heller ikke de faste planer som fodboldtræning i Valby, bestyrelsesmøder eller korte visit på DDU, så det betyder at jeg på de fleste aftner i sommerugerne har masser af tid til andet.

Men det har jeg egentlig ikke, da de skal bruges til træning og forberedelse til OL.

Derfor er det meget dejligt for mig at hente motivation og støtte hos dem, der også skal forberede sig til OL. Vi er 17 piger, som skal afsted. Derfor har vi oprettet en gruppe på Facebook for os selv, hvor vi kan debattere om vores hverdag op til OL, give besked til hinanden når der er træning eller generalt bruge hinanden om alt. Pt er der meget om hvor meget vi fx. har løbet, hvad vi spiser, m.m.

Det er en rigtig stor hjælp for mig, især fordi jeg ikke er vild med at løbe, men gør det alligevel fordi jeg ved at det giver en bedre kondition og fornemmelse for løb. At andre også gør det, giver mig en følelse af at jeg ikke er den eneste, som ´skal´ løbe.

Og ikke bare det, så tilbyder vores landsholdstræner træning til os hver tirsdag og torsdag to timer i Albertslund. Det er sgu egentlig fedt, at vi i sommertiden kan træne sammen og mentalt være klar. Vi plejer at træne i vores egne klubber, men her i sommer gør det lidt specielt at træne sammen intensiv.

Nu er det 1½ måned til, vi skal flyve til Tawain og deltage til OL. Det skal gå godt, vi er et godt hold, som er begyndt at støtte hinanden på positive måder. Vi inspirerer hinanden også.

Så skal der råhygges med hende der skønne i aften. Jeg har lige lavet en kyllingetærte, der nu ligger i ovnen og er ved at blive klar. Så skal vi have årets første jordbærkage senere.

Vi har den tradition at spise en jordbærkage sammen om året. Det hænder da, at vi gør det to gange på et år. Men nu holder vi fast ved at gøre det en gang.

Miss ædru

Så overlevede jeg endnu en weekend uden alkohol... Har ikke drukket særligt meget alkohol i år, for at holde en balance i min træning og at ikke ´miste´ mit træningstempo hvis man drikker alkohol. Jeg ved ikke om det just har hjulpet at jeg ikke har drukket meget i år, og de seneste fester har jeg blot fået et par drinks.

På en måde synes jeg at det hjælper at ikke drikke alkohol - for det første, så er jeg ikke så træt dagen efter, og kan altid træne, hvis det er. For det andet, så har jeg noget at glæde mig til d. 16 september hvor jeg officelt kan drikke igen ;) Den del skal da ikke opfattes som at jeg er en alkoholiker, men blot en kvinde der nyder at då et par drinks med vennerne i ny og næ, især god vin eller moijits. Den måtte jeg meget tappert undvære i fredags, hvor 4 andre skålede og nød drinksene så meget, at de nok tænkte deres!

Jeg har en utrolig dårlig kondition, og den vil / skal jeg arbejde videre på. Jeg er begyndt småt at løbe, har fodboldtræning, og så cykler jeg til dagligt. Det er selvfølgelig stadig langt fra, før jeg kan få en meget forbedret kondition.

Om to små måneder vender jeg stærkt tilbage med lidt alkohol igen. Det kan også ske, at jeg sagtens kan undvære. Det er ikke en forfærdelig stor del af mit liv, men gud hvor smager moijits så godt, at jeg SKAL have dem.

Lørdagens desperate husmødre....

Vi har virket et par skøre husmødre her til eftermiddag, hvor vi har ryddet op i spisestuen hvor det nu så er nogenlunde ryddeligt og kan ses som en næsten normal spisestue. Vi har ligeledes støvsuget, gjort lidt rent og nået at hygge os.

Nu er vi klar til et kort besøg af et par dejlige tøser til en omgang hygge og så skal vi gå og spise ud. Imens skal Mette til Britney Spears-koncent i Parken sammen med masser andre mennesker.

Herligt med en sådan dejlig weekend, gode venner og bekendte, gode spisesteder, hygge med kæresten, lejligheden bliver lækrere og lækrere og ikke mindst intet arbejde til mig, indtil kl. 10 i morgen.

Når man ikke får det, man vil.....

Jeg havde lyst til at være i biografen i går aftes og ville give Mette en billet, så vi sammen kunne få os en kærestehygge aften ud af det. Jeg foreslog derfor filmen "The Prospoal" med den lækre Ryan Reynolds.

Straks tog vi hjem og checkede biograftiderne, men kunne intet finde. SUK. Søgte videre og kom desværre frem til, at filmen FØRST har premiere i biografen til august. En måned til, man kan nyde Ryan.

Hvad så? Vi prøvede at søge rundt, om der var andre film, vi kunne se. "Bruno" eller "Tømmermænd i Vegas" er heller ikke kommet i biografen endnu.. Jeg er ellers ikke meget i biografen, og når jeg har tid eller lyst, så går der simpelthen bare ingen film, og flere på vej. Det kan altså ikke være rigtigt for kvinden her!

Vi blev derfor hjemme og nød en film på dvdmaskinen i stedet. Det var nu også hyggeligt.

Nu glæder jeg mig altså til alle de film, som kommer i slutningen af juli eller august.

Nyt look

Min blog trænger til lidt luftforandringer - og syntes at farven blåt har friskt siten lidt op, så det prøver jeg lige i et stykke tid. Det er bare lidt ærgerligt, at der er luft i min blogsite, således at der er masser af plads i siderne, det skal jeg lige undersøge nærmere og få udnyttet pladserne til noget andet.

Men jeg kunne også godt tænke mig at have min egen domæne, med blog, billeder eller hvad nu man kan nu om dage, men jeg tror ikke at jeg vil bruge så meget tid på at lave den og skrive, skrive og skrive. Jeg er altså ikke en ørn til det der. Måske er der en, som kan hjælpe mig på vej :)

Sådan... Giv lige high five

Cyklede 15 km til Albertslund for at træne fodbold i to timer sammen med tre andre piger fra landsholdet sammen med træner Per. Bagefter var det igen 15 kms cykling tilbage.

Hvor var det bare fedt - vil bestemt gøre det igen - nok engang i næste uge.

Inspirerende uge på landet...

Er netop kommet hjem efter en rigtig meget inspirerende uge på Castberggård - først ventede det mig en generalsamling for alle DDIs sportsdeltagere, hvor vi skulle lære hinanden at kende og især nød vi alle et foredrag af den tidligere OL GULD-vinder roer Arne Nielsson, hvor han inspirerede os med en vinder-mentalitet, som vi skal arbejde på.
Samme weekend havde vi en supergod træning med kvindelandsholdet, vi lod alle negative ting ting på hylden og lod os selv at være positive og tro på, at vi godt kan vinde til OL.

Weekenden var hurtig overstået, men jeg måtte blive yderligere 6 dage, da lederkurset for begyndere og viderekomne skulle finde sted. Jeg var med på holdet for viderekomne, og havde en rigtig fed uge med masser af nye og gode oplægsholdere og emner, som organisation og ledelse, coaching, handicap, emprowement og døvesamfundet i forandringer. Meget af det kan jeg bruge i frivillig arbejde eller på arbejdspladsen. Vi var også på overlevelsesturen, hvor det bød os på en rigtig fed kanotur fra Silkeborg til Ry, hvor vi sov i telt og lavede selv mad. Stemningen var bare høj.

Men det må slutte - legen må jo stoppe mens den er god ;) Men jeg og andre piger måtte skynde os til Albertslund, hvor der ventede to træningslektioner til os. To meget gode træningsslektioner, kan jeg sige. Nu er jeg noget bare så færdig og vil ønske, jeg havde en fridag i morgen.

Dagens kamp

Lige kommet hjem fra arbejde, og smséde lige med et par venner om dagens kamp, som blev spillet mellem Superligaens OB og døve herrelandsholdet i Odense.

Jeg synes godt nok at jeg er den eneste som ikke er i Odense og overvære kampen. Havde ellers planlagt med nogle brugere på arbejde, at de og mig skulle tage til Odense og se kampen, men de sprang fra.. suk.. suk... i stedet måtte jeg blive på arbejde og havde det travlt, mens mine tanker gik helt til i Odense.

Træneren fra døve herrelandsholdet har udtaget 21 fodboldspillere, der skal repræsentere Danmark ved OL til september, og de skulle allesammen spille i dag. Dansk Døve Idrætsforbund (DDI) er i samarbejde, og de har reklameret meget om kampen, alle er spændte og spillerne er tændte.

Alle vidste, at det ville blive en svær kamp. Og det blev det nok - landsholdet tabe nemlig 13 - 0 til OB. Jeg kan dog skrive, at landsholdet klarede sig bedre i forhold til OB, andet hold som spiller i Serie 4, der tabte hele 18 - 0 til Superligaens OB.
Måske var det ikke helt galt, den der kamp i dag?

Jeg glæder mig til at få en mundtlig rapport om kampen i morgen. Har en kollega, der er DDIs formand som var i Odense og se kampen. Jeg skal køre med Charlotte til Casterggård i morgen, og hun har også set kampen. I morgen samles vi alle OL-alteter, så mon ikke jeg får en masse syn på kampen i dag :) Så det må være en form af en trøst, at jeg ikke var med til kampen selv alligevel.

At pakke...

At pakke er ikke en af mine yndlingsbekæftigelse... Overhovedet ikke.. Her surfer jeg lidt rundt på internettet, imens bemærker jeg at det er ved at blive klokken 22.45 - og det betyder, at det er et klokkesæt hvor jeg som regel ikke gider noget, ud over at surfe, snakke, se tv eller læse.

Jeg skal faktisk pakke en stor taske - det har egentlig været planlagt siden i går, at det skulle ordnes i dag, og helst være færdig med det hele inden ..... nu! Men hvad har jeg nået? Intet, ud over at få Mette til at vaske tøj for mig og de hænger til tørre lige nu.

Jeg skal nemlig pakke den store taske til 3-kombinations-sammenhænge. Mystisk? Joh, det hænger sådan sammen, at jeg skal til tre forskellige arrangementer over ni dage i træk.

Fredag d. 26 juni --> søndag d. 28 juni skal jeg deltage til DDIs generalsamling omkring OL på Castberggård.

Søndag d. 28 juni --> lørdag d. 4 juli er jeg med til DDUs lederkursus for viderekomne. Det foregår også på Castberggård.
Her skal jeg heldigvis ikke bruge tid på transport, men ulempen er så, at jeg er på landet igen, denne gang i 8 dage, pyha.

Lørdag 3 juli --> søndag 4 juli skal jeg til landsholdssamling og træne med pigerne i Albertslund.

Det betyder derfor, at jeg vil få svært ved at pakke en enkel og let taske. Skal nemlig have alt muligt med; Telt, sovepose, underlag, praktisk tøj, almindelig tøj og ting til Castberggård, herunder sportstøj til træningen.

Jeg glæder mig til d. 5 juli, hvor København så kalder på mig igen. Jeg skal så ikke på landet igen, før om lang tid. Bestemt ikke. Måske undtagen et par enkelte hyggelige cykelture.

Hjemvendt igen fra landet

Så er jeg hjemme igen fra opholdet på Castberggård.

Det har faktisk været en god uge med kollegerne og brugerne fra Columbus. Fik lært brugerne mere at kende på andre måder end det, jeg plejer át se/opleve på Columbus, hvilket var meget positivt. Tror at det også vil blive nemmere at arbejde med brugerne eller i det mindste forstå, hvorfor de er sådan i siuationer.
Men er også helt færdig nu, har været med til alle aktiviteterne hele ugen og været mentalt på arbejdet....

Men nåede at blive hentet af mor og fik lidt kvalitetstid med hende, inden jeg skulle videre til Fredericia og fejre min far. Han holdt havefest for at blive fejret at han nu offentligt er blevet en af de gamle... hovsa... mente, at han selvfølgelig stadig tilhørte de ´unge´. Der smagte jeg en lækker mexicansk øl, som jeg absolut skal have herhjemme, efter OL i Tawain!

Live fra iphone ;) er i tog på vej til kbh og leger lidt med mettes nye og smarte mobil. Men det kan være lidt svært at bruge mobilen når man er på ne

et glædeligt gensyn med fortiden....

Er stadig på Castberggård - og har nu lyst til at tage hjem. Det hele går faktisk godt, at de godt kan undvære en enkel pædagog.

I går aftes havde vi bål & hygge ude på græsset og fik amerikanske pandekager, det var bare råhyggeligt! Alle var udenfor og snakkede og hyggede sig om bålet. Og der fik jeg øje på en gammel skolekammerat.

En skolekammerrat, jeg engang anså som en rigtig god ven i folkeskolen.
Ham, vi pigerne, var smålune på og havde kysset med på et tidspunkt.
Ham, der var så sød og nuttet da han var lille.
Ham, der var så god at snakke med.
Ham, som var vellidt af alle.

Ham, der er psykisk syg og ikke er sig selv. Ikke som den Lars, som vi engang alle kendte, da jeg gik i skolen med ham.
Vi hilste på hinanden, gav hinanden et kram og sagde til hinanden, at det var længe siden sidst, vi havde set hinanden, for det var rigtig nok! Jeg kan huske sidst, jeg så ham, var han rigtig nede og var indlagt på psykiatrisk afdeling i Odense.
Jeg havde svært ved at kende ham dengang, og det skulle gå et par år igen, før jeg så ham igen.
I går lod han til at have det okay. Han nævnte, at han ikke har det så godt, fordi han skal leve med sin sygdom resten af livet. Noget, han altid skal kæmpe med.
Lars skal leve med sygdommen, og det vil stadig tage ham tid til at erkende det og få det ´bedste ud af det´, hvis man kan sige det sådan.

Men det glædede mig virkelig at se ham i en meget bedre tilstand i forhold til det ´billede´, jeg havde af ham for et par år siden. Det billede var ikke behageligt at have i mine tanker, især når man har kendt ham som en dejlig dreng med mod på alt.
Jeg håber at det vil gå ham godt fremover, og at han trives trods sygdommen.

Når man er på landet

er jeg nærmest lykkelig, over at der findes trådløst internet! Befinder mig i øjeblikket på Castberggård og har medbragt min barbære for at kunne se DVD på den om aftenen, hvis jeg ikke har lyst til at læse.

Jeg checkede om der var trådløst internet i går aftes, og det var det - jubii - var straks online og kunne gøre hvad jeg plejer, når jeg er hjemme, så jeg ikke skal vente en hel uge på at besvare mails eller checke de sites, jeg besøger flittigt.

Leve længe trådløst internet!

P.S det skulle lige skrives, at jeg ikke er den type som holder af at bo ude på landet. Det kræver meget af mig. Det skal helst være noget, jeg kan lave eller forholde mig til. Jeg kan godt leve med at det er Castberggård. Men nornalt er jeg slet ikke til landelivet. Jeg kan godt leve med at cykle tur, at sove i telt eller at rejse primitivt. Men det at besøge landet, er bare noget af de kedeligste, jeg ved... sorry guys!

Arbejdsugen på CBG

Så er jeg næsten klar til at komme på arbejde i 6 dage i træk døgnet rundt. Skal nemlig på Castberggård sammen med mine kolleger og brugere til en uges samvær og aktiviteter sammen med andre støttecentre fra hele Danmark. Det bliver spændende at se hvem andre brugere er. jeg håber det bliver en rigtig god uge, og at mine brugere får det sjovt og nye venner ved at være der. De har godt af at være ude en gang i mellem og prøver noget nyt.

Jeg har det bedre - forkølelsen er dog der, men den der tunge i hovedet er væk og jeg føler mig rimelig frisk.

Håber også på, at alting går som det skal være på tirsdag, så jeg kan få en friaften og smutte over til Horsens.

Det blev alligevel en dejlig lørdag

trods af at jeg vågnede kl. 6 i morges, har jeg haft en herlig dag hvor jeg bare nød dagen for mig selv og i mit eget tempo. Jeg har det godt nok, er en smule forkølet og er langom i det, men har hygget mig med forskellige småting her i lejligheden.

Mette er til grillparty i dag, så jeg havde ikke planlagt noget eller lavet aftaler - nyder at have lidt kvalitetstid med mig selv, også fordi jeg skal være en uge væk fra i morgen af, så det er rart at være lidt hjemme også.

Jeg er i øvrigt omsider blevet færdig med bogserien af Stieg Larsson, det tog alligevel sin tid at blive færdig, især har jeg måttet kæmpe med at få tid til at læse 3éren. Serien har været spændende at læse, men synes ikke at 3éren er SÅ spændende og den bedste som man siger -jeg blev mest fanget af 1éren and 2éren

Jeg hader når jeg vågner en lørdag morgen kl. 6 og IKKE kan sove igen. Her sidder jeg så i stuen og surfer lidt rundt med den kedelige te, som jeg har lavet.

Jeg har ikke sovet godt i nat. Jeg tror at en forkølelse er på vej, da Mette sagde at det lød som om at det var. Det føles så tungt i mit hoved.

Lad mig ikke blive mere dårligere.

SAW-daten..

Jeg har altid holdt af at se Saw-filmene, og for nyligt udkom den femte på DVD. Jeg lånte den af en ven, der også er vild med filmene. Den er bare så voldsom psykologisk-thriller-agtig.
Jeg har bare aldrig set filmene alene, det vil jeg fandeme ikke gøre, det er alt for klamt. Har
derfor set dem sammen med Cathrine eller Mads.

Jeg havde derfor en date med Cathrine i går aftes, hvor vi havde filmaften med faxe kondi og Cathrines lækre hjemmelavet gulerodskage, uhmmm! Hyggesomt med en filmdate, når man ikke ABSOLUT skal se filmen alene. Vi tror at der kommer nr. 6 - og jeg fatter ikke, hvordan manusskripsforfatteren kan finde på at lave en så voldsom filmserie, men alligevel en serie, man vil følge med.

Stemte du?

Vi var lidt i tvivl, om vi skulle stemme i dag. Selvfølgelig skulle vi det, men dog havde vi vores tvivl. Vi havde ikke rigtig fulgt med i valget, hvem ville vi have valgt ind til EU og så den der omtalte kongehus´ tronarvefølger.

Som gode borgere, endte vi med at komme afsted, og vi fik også æren til at komme ind i selveste Københavns Rådhus. Det var dog ikke så spændende på stuen inde i rådhuset, der hvor vi fik vores stemmesedler. Men det var et stort rum, med en masse vinduer og danske flag. Det var blot, det jeg bemærkede.
Jeg kunne faktisk tænke mig at se mere af rådhuset engang. Men jeg ved ikke, om jeg havde stemt rigtigt. Jeg var dog temmelig sikker, da jeg ankom til rådhuset, også efter da vi havde stemt, men nu havde jeg ikke rigtig undersøgt markedet.

Stemte du? Og følte du, at du havde stemt rigtigt?

Hyggeaften med tøser

Der er landskamp mellem Sverige og Danmark i aften kl. 20, og den skal jeg se sammen med nogle tøser fra efterskolen. Vi bliver 5 eller 6, som alle er fodboldelskere og spiller på landsholdet sammen.
Det gør det sjovere at se kampen sammen, da vi alle forstår fodbold og har den der kærlighed til fodbold. Vi vil have, at Danmark vinder. Vi bliver sure, når Danmark laver typisk dumme fejl på banen.

Kom så, Danmark!

Det er altid dejligt at have fri pga. en eller anden helligdag. Men netop i dag synes jeg, at det ikke er et godt tidspunkt at butikkerne er lukkede.
Jeg har bare så meget lyst til at gå amok med butikkerne, købe lidt lækkert tøj og bare være ude, selv om det er kedeligt vejr her i København.

Jeg må bare bruge tiden mere fornuft, nu hvor butikkerne er lukkede. Jeg har arbejdet lidt videre på en rapport, som skal sendes til alle fonde, der har støttet til Brasilien-turen, har ryddet lidt op og været ved Døvanias kontor og mødtes med Søren.

Jeg er rastløs. Det vil jeg gerne indrømme. Jeg skal lave et eller andet. Herhjemme kan jeg ikke lave ret meget lige nu, da Mettes svoger er her og laver lidt, så der er værktøj overalt.

Derfor er jeg kommet på en biograftur sidst på eftermiddagen, det er sgu længe siden sidst jeg har været i biografen så tidligt på dagen. Så hvorfor ikke.

Dejlig solskin i pinsen!

I alle nyder helt sikkert det gode og dejlige vejr her i pinsen, det gør vi også her i København. I går nød jeg at være lidt hjemme og blive ladet op til forfest og bytur om aftenen.

I dag har jeg og Mette vores lille cykletur rundtomkring i det skønne vejr. Først cyklede vi til Nørrebro, hvor vi spiste brunch og nød hinandens selskab. Bagefter ville jeg til Langlinie og se de der outlets-boder, som Thomas snakkede om i går aftes. Der tog vi hen, men der var ikke mange butikker åbent og det var heller ikke noget tøj, vi kunne sukke efter og købe, selv om det var tilbud på 30 - 70 %!

Men dejlig cykeltur havde vi da, og vi cyklede også fprbi rundt i Kongens Nytorv og så hjemad.

Her til aften skal vi bare dovne den af med brød med pålæg til, som kære Mads har givet os i går. Det er altid dejligt at få lidt mad, så vi ikke behøver at gå ud og handle.

Vi skal så bare se Klovn fra kl. 21 - der komme flere afnsits fra den sidste sæson i aften, så det skal vi bestemt se! Hvad er bedre underholdning end at se Frank dumme sig gang efter gang, når der ikke er andet i TV ;)

en æra er slut - næsten da!

Så er alle tingene tømt fra mit gamle værelse - og dermed så har jeg afleveret nøglerne. Vi manglde nogen få ting og seng, da vi flyttede ind til The City, og i dag kunne vi gøre det, da Kris skulle have tingene. Jeg benyttede lejligheden til at tage med, og bruge tiden på at gå op i loftet og tømte rummet og smed resterne ud.

Tiden på Amager har været godt og sjovt - fik også muligheden at lære Bianca og Rasmus bedre at kende. Men jeg og Mette kan ikke blive ved at bo dér længere, og vi skal også selv komme videre.

Men hvad skal jeg gøre fremover, når jeg kommer sent hjem og ikke har spist? Førhen kom jeg hjem, og spurgte Bianca om hun havde rester eller havde mad hjem fra sit arbejde. Det havde hun næsten altid. Så var der også masser af hygge-snak-stunder, om hvad der er sket omkring os.

Vi har stadig vores pigemiddage, tirsdage i Tegnsprogshuset og ikke mindst Absalon, hvor Bianca nu er blevet vikar for. Det bliver bare hyggeligt!

Tak for tiden og husly, Bianca og Rasmus

Aftenens herligheder

Hvad kan man ønske sig mere her til aften, når man har

... græsk farsbrød i ovnen
... købt lidt paradis is
... lejet to forhåbentlig gode film
... hyggeaften med kæresten


Jep, tror det bliver en herlig aften :)

Løb

Det ord har jeg set, hørt eller læst meget om de sidste halve år. Seriøst.

Som de fleste ved, så hader jeg at løbe. Og ja, jeg ved godt at jeg spiller fodbold. Men jeg spiller MED bolde, og det kan jeg. Jeg elsker bolde. Dem er jeg bedst til.

Men altså. Folk er åbenbart vilde med at løbe. Lotte løb halv marathon her for nylig i Fredericia, så hun arbejedede hårdt for at nå målet, hvor ruten lød på 21, 5 km (håber det er korrekt). Cathrine og Mads løber - og de er begyndt at snakke om, at det er lækkert og dejligt. HVAD?! Løb? Ej, det er kun en sur pligt. For mig. Jeg siger så altid, at jeg ikke forstår at de GIDER at løbe.

Bekendte omkring mig løber også. Vildt. Nu bor jeg ved søerne, og ser dagligt folk løbe. I går ved Mettes fødselsdag snakkede vi også lidt om det. Jeg nævnte, at Mette faktisk opmuntrede mig til at løbe. For at forberede mig til OL. Det er jo kun fornuftigt nok. Men problemet er kun (eller bare...) det, at jeg hader at løbe. Jeg kan ikke finde ud af det. Har løbet et par gange i fitness.dk i halvt år.

Nu vil I måske grine. For jeg har faktisk løbesko. Tro det eller ej. Men de er sidst blevet brugt for 3 år siden. Dengang, hvor jeg var mere motiveret til at tabe mig, og ville løbe ture. Og det holdt kun stik i to uger - desværre.

Indtil i morges kl. 8. Jeg fik en eller anden underlig form for beslutning: Jeg skulle løbe.

Og jeg gjorde det fandme. 13 minutter på en tur på ca. 1,3 km. Jeg løb rundt én sø. I alt er der 5 søer på 6,4 km, så det blev til 1,3 km pr. sø - sådan cirka. Jeg løb nu fra lejlighed, rundt om søen, til lejlighed. Tror ikke, at Mette rigtig troede på mig, da jeg sagde at jeg var på vej ud og løbe, he he.

Men nu er det dog en dejlig fornemmelse, jeg har. Jeg tror (og har planer) om at løbe igen i morgen tidlig. Jeg vil være i bedre form.

Men jeg har ikke kærlighed til løb - ikke endnu - og måske får jeg det aldrig. Men det er en god motion, så hvorfor ikke følge med strømmen...

Mit første diasshow...

Jeg skal holde et oplæg om DDUs første ulandsprojekt i morgen aften i ungdomsklubben Absalon. Jeg er jo med i arbejdsgruppen fra oktober, og det er først nu vi skal turne rundt i ungdomsklubber i Danmark og fortæller om projektet. Det bliver så mig, som skal komme til ungdomsklubben i Københavcn og holder oplægget. Jeg bliver helt sikkert nervøs. Er ikke en af dem, som er så gode til at stå på scenen og plaprer løs!

Jeg har derfor først forsøgt at lave en noter liste over word-programmet, men syntes at den så rigtig kedelig ud. Jeg vil altså, at projektet skal fremstå så spændende som det er, men min noter gør bare projektet kedeligere.
Jeg kom derfor ind på at lave en PowerPoint dias ud af det, for det har jeg altid syntes om, når oplægsholdere laver og bruger.

Jeg legede så lidt og forsøgte at lave mit første dias - og det gik da nogenlunde - fik fikset til et nogenlunde pænt diasshow med ca. 10 sider. Jeg fik selv checket det over computeren og viste Mette den. Den fungerer - yes! Jeg håber inderligt, at den kommer til at fungere i morgen!

Har så sendt filerne til min chef, for en sikkerheds skyld, og tager nok min computer med, hvis nu alt andet glipper. Og hvis det gør, har jeg da stadig min kedelige noter-liste. Jeg må bare huske alt det, jeg skal sige i morgen aften.

Lidt af den familienske

Lige nu huser vi to overnattende gæster, som er to energiske og livlige unge mennesker, som elsker at se film, spille computere og snakke. De vil gerne spille med mig på DSén, da de vidste at jeg også elskede computere. 

Vi har besøg af Mettes niece og nevø, Sigrid og Emil, som er tvillinger på ti år. 

Jeg fik derfor en masse tæv af Emil i går aftes, hvilket ærgrer mig meget. Jeg har godt nok ikke spillet på Dsen i lang tid, men den dreng var bare hurtigere - meget! 

Vi fik hjemmelavet burgere med pandekager til i går aftes, og hyggede os på sofaen. Her til eftermiddag har Mette bagt chokoladekage med tvillingerne til i aften, hvor Mettes søster og svoger kommer og henter tvillingerne med hjem. Ungerne har besluttet, at vi skal have mexicansk mad i aften. 

Selv om det er hyggeligt at have besøg af to unger, er det faktisk også dejligt, at det kun er for én dag! Jeg orker ikke flere ´livlige´ snak og tæv i computerspil. De må gerne komme igen, men først om et par måneder. 

Dilemma hos brugerne....

I går var jeg med til et møde med mine brugere og deres forældre, hvor min adfdelingsleder holdt et oplæg om hvordan det ville se ud med Cityringen, når de nye metro-stationer skal bygges.

Der skal bygges 18 nye stationer. Kun to stationer bliver genbrugt; Kongens Nytorv og Frederiksberg Station, hvor Kongens Nytorv kan nøjes med at bygge en tunnel under dén, der i forvejen er der. Ved Frederiksberg Station bliver man nødt til at bygge en ny station, i nærheden af den nuværende station og lave en kombineret indgang under jorden.

Men den nye station som skal i gang med grave og senere bygges, skal i gang fra 2010! det er om seks-syv måneder. Og det kommer til at påvirke mine fem brugere rigtig meget. Vi har fem brugere som bor ved siden af Frederiksberg Gymnasium, der også vil blive stærkt påvirket af den nye metrobygning. Bygningen forventes at være færdig i 2018. Oven i købet, så får de ikke deres have tilbage. Ja, deres have bliver fratrukket, da metroen skal have plads. Og det betyder, at når metroen er klar til 2018, kan brugerne se mange mennesker gå hver dag lige over for gennem deres vinduer. Ikke direkte behageligt!

- 8 år med støj, gravning, bygning, en masse gravko, lastbiler, snavs, forstyrrelser, spærringer på vejene/gader, og meget mere. Netop der bor mine brugere. Og MIN arbejdsplads. Der, hvor jeg kommer 1-2 gange om ugen. Der hvor jeg tilbringer tid med mine brugere.

Nu skal brugerne overveje deres fremtid. Om de vil blive boende eller flytte. Vi har i går sagt, at vi synes det er bedst at de flytter, med hensyn til deres behov og den daglige tryghed. Det er sådan et stort dilemma, mine brugere er i gang med, og de skal komme med en udmelding senest i starten af juni, om hvad de vil.
Vi skal i dialog med metro-selskabet, om hvordan det hele skal kombineres med vores brugere. Hvis de flytter, skal de hjælpe med at finde et nyt sted til de 5. Hvis de vælger at blive boende, skal deres krav tilpasseres.

Ærligt talt. Hvis serviceloven ikke findes, vil vi selvfølgelig sige til brugerne, at de skal flytte til et bedre sted, hvor der ikke er så meget støj. Men det er noget, vores brugere selv skal vurdere og vælge.
De er rigtig glad for at bo der, hvor det er så centralt: metro, Frederiksbergscentret, fitness, biograf og butikker. Jeg forstår dem godt. Men alligevel ikke. Jeg synes også vi skal tænke på at det kan være godt med en forandring en gang imellem, også for vores brugere, som er fast tilhængere af tryghed og de faste rammer.

Nu vil jeg hygge mig lidt med hjemmelavet pizza (næsten da...) dejen er færdiglavet, men resten lavede jeg da selv ;) 

Efter at Brøndby tabte med en dårlig kamp med et resultat, vi ikke lige skal nævne her og nu, vil jeg glemme fodbolden lidt og nyde at det har været en god weekend med det hele; arbejde, hygge med hende der skønne, middag med Mads, fest, arbejde og vilde fyre, der var ellevilde at FuCK vandt... 

Forsat en dejlig søndag til jer alle læsere... 

At sige fra..

det er det, jeg har været dårlig til på den seneste tid. Jeg er med til så mange ting, vil gerne være med til alt og stimuleres på forskellige måder. 

Men man kan jo ikke alt. Jeg har en lejlighed, der venter på at få sat i en fin stand. Jeg har en kæreste, der fortjener lidt mere opmærksomhed fra min side (og måske også lidt forkælelse), der er også mine venner som jeg ikke har ses så meget med, der er familien som jeg ikke har besøgt i lang tid, og meget mere... 

Derfor har jeg besluttet, at her efter weekenden, hvor jeg var i Odense til BUM sammen med Døvania-børnene, at jeg holder lidt fri fra alle de frivillige arbejdsgrupper eller aftaler. 

Jeg vil stadig være med til bestyrelsemøder eller møder, som er vigtige. Ellers vil jeg holde mig lidt i baggrunden og ikke sige ja til alt. Der opstår tit et eller andet problem i Døvania eller ulandsprojekts-styregruppen eller andre steder, som jeg selvfølgelig ville bruge min sparsomme tid på. 

Nu vil jeg bruge tid på mig selv, min kæreste, lejligheden og de dejlige omgivelser jeg ikke rigtig har nydt fysisk de sidste måneder. Jeg vil nyde foråret endnu mere og også komme i gang med 3éren af bogen: Mænd der hader kvinder. Er desværre gået i stå, pga. manglende tid. Det vil jeg også ændre på :)  

så kalder søerne...

Jeg og Mette er flyttet ind - endelig efter 2 måneder. Vi fik nøglen til lejligheden for to måneder siden, men det var først i går, vi sov der.

Lejligheden er blevet renoveret lidt. Stuerne har fået en omgang nedrivning af tidligere tapet, og kan nu præsentere en helt ny væg med filt og hvid maling. Vi mangler stadig at have malet fodpaneler i stuerne og få vasket vinduerne, så er de godt som klar. Møbler, tv og bogreolen er allerede inde og nu står der 7 kasser som venter på at blive pakket op. Jeg tror, at mange ting ender med at blive smidt ud.

Badeværelset ser rigtig flot ud, og NÆSTEN færdig. Vi mangler nu at få håndvask og glasruder til, få et skab og en hylde sat op.

Soveværelset er kun blevet friskt op med en omgang maling, vi vil vente i et par år før vi skal renovere værelset. Vi har dog en masse tasker med tøj som skal lægges på plads i skabene, men vi skal lige reparere skabene først, før de kan bruges optimalt igen.

Køkkenet er også kun blevet friskt op med maling, da vi har planer om at lave om, men det bliver først engang om et par år eller når vi HAR penge nok. Vi vil gerne have lidt mere plads i køkkenet, men nu må vi nøjes med den plads, vi har dernede. Vaskemaskine og opmaskinemaskine fylder jo også lidt :)

Så er der jo gangen... som overhovedet ikke er blevet forbedres. Den bruges som opbevaring af forskellige håndværksting og maling. Vi glæder os til at alle værelserne er færdige, så kan gangen blive malet og få sat kroge op til jakker og diverse.

Vi er rigtig glade og glæder os til det hele bliver færdigt.

TIDEN uden mobiler - ja tak!

Er der tider, hvor man kan få fat i en tidsmaskine, hvor man kan skrue tiden tilbage, tilbage til før 1984.. Så vil jeg temmelig gerne få fat i maskinen! Jeg vil gerne tilbage til en tid, hvor der ikke findes mobiler og at man ikke kan sende SMS-beskeder til hinanden.

I dag er det lnemlig ige en af de dage, hvor jeg rigtig er træt af at have en mobil. Jeg ved også godt, at mobiler er en god opfindelse og er skam også meget glad for det, det meste af tiden. Det væltede en million af beskeder på den lånte mobil, jeg har, i dag. OK, måske ikke lige en million, men i hvert fald over 40.

"Hej. Min søn er ikke medlem. Hvad så?"

"Husk nu badmintons udstyr, henne ved Skolen på Kastelsvej"

"Øhh.. har du den der nøgle?"

Et par eksempler på min mobil-dag. Jeg er selvfølgelig sød og svarede på alle beskeder. Jeg ved også godt, at jeg er medansvarlig for BUM-weekenden, der nu foregår i Odense på fredag. Jeg ved godt, at folk spørger meget venligt og sikkert over mobilen.

Men det var bare ikke lige dagen for mig. Havde travlt på arbejde med personalemøde og status-skriveriet. Oven i købet var det så de der masse små-beskeder, som jeg sagtens kunne undvære :) Jeg var også selv nødt til at bruge mobilen meget i dag, i forbindelse med BUM og Mette omkring lejligheden.

Jeg glæder mig til BUM-weekenden er overstået, så kan jeg måske overveje at holde et par mobil-fri dage. Det bliver bestemt lækkert. Jeg har altid holdt af at ikke altid have mobilen på mig eller lade den være et sted for sig selv i nogle timer. Jeg nyder at der ikke altid kan kommes i kontakt med mig.
Med sådan et teknologisk samfund i dag, synes jeg efterhånden, at 1970erne var en god tid at leve i. Ja, snakken om 70érne kommer igen og igen.

Forårsforelskelse...

I am in love.

Jeg er nemlig meget forelsket i København. Jeg elsker at cykle rundt, fra/til arbejde, fra arrangementer, fra fodbold, fra centrum eller diverse bydele.
Jeg holder af at se menneskene omkring mig gå rundt eller cykle rundt i dette glædeligt tidspunkt, hvor jeg netop kan mærke at folk er begyndt at være mere ude, ude til sent om aftenen og at der er børn på legepladserne og more sig.

Cafeer og restautanter har deres stole og borde frem udendørs nu. Flere tøjsbutikker eller generalt butikker er mere bemærksmindelige.

Parker, søer og de grønne stier er dejlige at cykle rundt i, man har bare lyst til at prøve forskellige veje ad på vej til/ fra arbejde.

Jeg elsker simeplthen bare min ny by. Jeg elsker dens forskelligheder og muligheder.

Vi lever i 2009....

Og det kan jeg til tider glemme... Vi er i 2009, og hele tiden i noget teknologisk udvikling. Netop dette er nogen vilde med, dem der følger med udviklingen i tekologi. Dem der som går i butikker og savler over de nyeste modeller. Dem der køber de dyreste og bedste..

Jeg kan i hvert fald at personen IKKE er mig.

For et besøg i Føtex i dag overraskede mig nemlig i dag. Vi har åbenbart en selvbetjening derinde nu. VI kan selvbetjene vores varer og betale over en automat. Fedt nok. Det er dog stadig højst med 15 varer, man kan gøre det.

Vidste I, at sådan noget var kommet ude på gaden? Er der mon mandre andre smarte fiduser, jeg ikke kender til. Jeg tilhører ikke til den der teknologiske univsers. Godt nok nyder jeg at have en barbære, har en mobil, har et dejligt fladskærm, osv.. Men stadig føler jeg ikke, jeg hører til dem, som har alle ting.

Det føles som om jeg har spist en esctary-pille her til morgen. Vågnede nemlig kl.7.45 og var alt for frisk.

Begyndte straks at gå rundt i lejligheden, forsøgte at få orden på det hele. Nu er klokken 13, og jeg har fået vasket tøj over to omgange, vasket op, ryddet op, pakket til weekendens samling, passet Mette og givet hende en masse Te, skrive en masse mails, ordne Døvania-pligter og ikke mindst snakke lidt med Bianca.

Mon jeg får den der begyndende rastløshed i mig? Jeg har simpelthen svært ved at slappe af, tænker hele tiden og har alt for mange ting for...

Årets kæreste

Jeg synes godt jeg skal blive kåret som årets kæreste.. Gav nemlig skønne Mette en billet til Ole Henriksens foredrag i Frederiksborg i tirsdags. Foredraget handlede om at se positivt på livet. Jeg undrede mig godt nok over hvorfor Mette ville høre foredraget, da jeg ser hende som den meste positive pige, som altid er optimitisk trods mange modgang i løbet af hendes liv.

Men jeg ved også udmærket godt, at hun gerne ville se Ole i allerhøjeste grad. Og det gjorde hun også, med bevis på i form af et billede af de to sammen.

Det var nu det værd, fik nemlig en overlykkelig pige hjem tirsdag aften som glædeligt fortalte om foredraget og viste mig billeder.. Hvad gør man ikke for sine kære ;)

drømmer lige nu om.....

Ligge på stranden og slikker solen, mens jeg læser en god bog. Drikker kølige drinks. Nyde udsigten.

Det er NU, hvor jeg virkelig drømmer om at rejse til de eksotiske lande, hvor jeg bare slapper af på køjesenge på strande, sole mig, få serveret lækre mojitos, læse gode bøger, gå ture, nyde de fremmede, og så videre...

Men jeg må så nøjes med en fodboldtur i Belgien i påsken, hvilket bestemt bliver en super tur!