Hvordan kan vi overskue alt de chokolader?!?!
mandag, februar 13, 2012
søndag, februar 12, 2012
Fejl af dagene
Jeg ved ikke om det er normalt, at man rent faktisk har taget fejl af datoerne med hensyn til hjemkomsten fra vores ferie. Vi har hele tiden sagt til andre, at vi er hjemme i Danmark igen onsdag den 21. marts, og da vi i dag tjekkede flybilletterne for at bruge informationerne til et eller andet, så opdagede vi at det blot var afgangen fra Sydney. Det betyder at vi først er hjemme i Danmark torsdag den 22. marts, en dag senere end vi havde regnet med.
Så er det jo meget godt at vi ikke skal arbejde den dag eller lignende. Men tror vi fremover skal være bedre til at tjekke efter nogle vigtige datoer eller afgangstider. Men et eller andet sted i os må have ønsket at kunne blive længere end 21. marts, og så får vi en dag ekstra.
Så er det jo meget godt at vi ikke skal arbejde den dag eller lignende. Men tror vi fremover skal være bedre til at tjekke efter nogle vigtige datoer eller afgangstider. Men et eller andet sted i os må have ønsket at kunne blive længere end 21. marts, og så får vi en dag ekstra.
En afslappende søndag
Nu har vi været i Melbourne i tre dage og har efterhånden set det meste, som vi ville, så derfor har vi haft en rolig dag, hvor der ikke skete det vilde. Vi har været en tur i St. Kilda, syd for Melbourne, en rigtig hyggelig by og der er en lille strand. Vi havde læst at der er marked om søndagen, mange forskellige steder i Melbourne og valget blev St. Kilda, da et marked i centrum kan være for meget eller forsynet med varer, vi tidligere har set ved andre markeder. Da vi så ankom til Kilda, var der ikke et søndagsmarked, men en festival der afholdes en gang årligt, og denne er en vigtig og social begivenhed, som er gratis for alle (undtagen mad, drikkelse og alle ting, man køber), og der var et par forskellige kørende cirkus, boder, live musik og stemningen var i top, og der var så mange mennesker.
Vi var der i et par timer og fik da set St. Kilda - men på andre måder, som måske havde taget det halve af Melbournes borgere med. De fleste sporvogne var popfyldte, at vi et par gange måtte vente til den næste og finde ud af alternative måder at tage ruter hjem til hotellet igen, fordi pga. festivalen er der lukket nogle af ruterne.
Vi skulle også vaske vores tøj i hotellet og da vi ikke har flere australske dollars tilbage, og vi spurgte hotellet om de kunne tage imod vores mastercard, men nej det skulle være mønter for at vaske tøj. Nåmen, så endte det med at vi besluttede os for at vente til på onsdag, når vi er i Fiji, så kan vi vaske tøj der. Vi har efterhånden 4 hele poser, der skal vaskes, men vi nægter at hæve så LIDT penge, blot kun for at vaske tøj, og i oven i købet betale for hævegebyret. Det drejer jo kun om et ekstra par dage, og vi har forsat lidt tøj tilbage. Men der er den ulempe ved denne type tur, er at man lige skal overveje hvornår man kan vaske tøj, samt huske at gemme lidt mønter til vask. I vores tilfælde så er australske vaskemaskiner så store og nemme at betjene, men de tager KUN imod mønter. Kunne Australien ikke overveje nogle moderne og nye maskiner, som kan tage imod mastercard. Det ville være lækkert!
Og jeg hader at planlægge vasketid, men det kan være nødvendigt, for at have en tidsplan tilpassende med vejret, turens ruter, tøj og det hele.
Vi var der i et par timer og fik da set St. Kilda - men på andre måder, som måske havde taget det halve af Melbournes borgere med. De fleste sporvogne var popfyldte, at vi et par gange måtte vente til den næste og finde ud af alternative måder at tage ruter hjem til hotellet igen, fordi pga. festivalen er der lukket nogle af ruterne.
Vi skulle også vaske vores tøj i hotellet og da vi ikke har flere australske dollars tilbage, og vi spurgte hotellet om de kunne tage imod vores mastercard, men nej det skulle være mønter for at vaske tøj. Nåmen, så endte det med at vi besluttede os for at vente til på onsdag, når vi er i Fiji, så kan vi vaske tøj der. Vi har efterhånden 4 hele poser, der skal vaskes, men vi nægter at hæve så LIDT penge, blot kun for at vaske tøj, og i oven i købet betale for hævegebyret. Det drejer jo kun om et ekstra par dage, og vi har forsat lidt tøj tilbage. Men der er den ulempe ved denne type tur, er at man lige skal overveje hvornår man kan vaske tøj, samt huske at gemme lidt mønter til vask. I vores tilfælde så er australske vaskemaskiner så store og nemme at betjene, men de tager KUN imod mønter. Kunne Australien ikke overveje nogle moderne og nye maskiner, som kan tage imod mastercard. Det ville være lækkert!
Og jeg hader at planlægge vasketid, men det kan være nødvendigt, for at have en tidsplan tilpassende med vejret, turens ruter, tøj og det hele.
Bananbrød - som jeg godt kan lide at spise
De fåes de fleste steder i Australien
lørdag, februar 11, 2012
VicDeaf
I sommers da vi lagde plan for vores ruter i Australien, havde vi 5 hele dage i Melbourne, og jeg tænkte at det kunne være sjovt at besøge nogle steder, der har noget med døve at gøre, og fik sendt mail ud til to steder. Begge har svaret tilbage, at jeg var mere end velkomne.
I går besøgte jeg og Mette ViCdeaf, det første sted, i East Melbourne, tæt ved Parlementet og Chinatown. VicDeaf er en 5 etagers bygning, hvor de første 4 etager er deres egne, og vi fik en ældre mand ved navn David, der kender vores egne Knud Søndergaard og Ole Faustrup. Han er selv meget engageret i sportsverden og arbejder indenfor hørekurverne og at sørge for at alting skulle være i orden. Det kan minde meget om DDI, men til en forskel, at vicDeaf har deres egne hørelokaler så de kan selv lave ørepropper og få taget høreprøver, så faktisk er det jo meget nemmere at kombinere med døvesporten samme bygning, så det ikke ender med kaos eller anskaffelse af hørekurverne hvis man gerne vil med til døvemesterskaber.
Der er en etage hvor der kun omhandler sport - en slags DDI - og så lokalt (ligesom fx. Døvania). De har et landsmesterskab i forskellige genre en gang om året. I Australien er det også sådan at interessen indenfor døvesporten ikke er så stor som før.
Ellers er stedet mere som et servicebureau, som arbejder på at informere døve om forskellige hjælpemidler og at kende til deres rettigheder, samt at henvende dem til de rette steder, at søge tolk og i forbindelse med at søge arbejde og den slags. David fortalte også at de har en ansat som sørger for at komme til to store huse som ligger ca. 20 km eller minutter fra Melbourne, og tjekker eller sørger for at dem, som bor i husene kan få lært at bo for sig selv, at lære handle ind, m.fl. Det minder meget om mit arbejde, og jeg ærgrede mig over at jeg ikke selv havde undersøgt mere på dette område hjemmefra, for så havde jeg gerne taget derud og evt. snakket med en af de ansatte om det pædagogiske arbejde i Australien og med døve.
Jeg er uddannet pædagog, men synes ikke efterhånden at det er nok. Jeg vil gerne videreuddanne mig - men er meget usikker på, hvad det skal være. Om det evt. skal være psykologien, jeg skal fokusere på. Jeg har altid interesseret mig for psykologien, men har bare ikke lyst til at arbejde i en klinik - men som min veninde sagde til mig, kan jeg jo bruge det til så meget andet, og evt. kombinere med mit nuværende arbejde, især med de unge, jeg har med at gøre.
Jeg har også brug for lidt inspiration - men har så ikke fået noget fra Vicdeaf. Det andet sted, som jeg skal besøge, er en college for døve, som kan besøges her. Jeg ved ikke om jeg får noget ud af besøget, men det er altid hyggeligt at besøge en skole i et andet land, og får indtryk af om undervisningen får på den samme måde som jeg har oplevet i Danmark.
I går besøgte jeg og Mette ViCdeaf, det første sted, i East Melbourne, tæt ved Parlementet og Chinatown. VicDeaf er en 5 etagers bygning, hvor de første 4 etager er deres egne, og vi fik en ældre mand ved navn David, der kender vores egne Knud Søndergaard og Ole Faustrup. Han er selv meget engageret i sportsverden og arbejder indenfor hørekurverne og at sørge for at alting skulle være i orden. Det kan minde meget om DDI, men til en forskel, at vicDeaf har deres egne hørelokaler så de kan selv lave ørepropper og få taget høreprøver, så faktisk er det jo meget nemmere at kombinere med døvesporten samme bygning, så det ikke ender med kaos eller anskaffelse af hørekurverne hvis man gerne vil med til døvemesterskaber.
Der er en etage hvor der kun omhandler sport - en slags DDI - og så lokalt (ligesom fx. Døvania). De har et landsmesterskab i forskellige genre en gang om året. I Australien er det også sådan at interessen indenfor døvesporten ikke er så stor som før.
Ellers er stedet mere som et servicebureau, som arbejder på at informere døve om forskellige hjælpemidler og at kende til deres rettigheder, samt at henvende dem til de rette steder, at søge tolk og i forbindelse med at søge arbejde og den slags. David fortalte også at de har en ansat som sørger for at komme til to store huse som ligger ca. 20 km eller minutter fra Melbourne, og tjekker eller sørger for at dem, som bor i husene kan få lært at bo for sig selv, at lære handle ind, m.fl. Det minder meget om mit arbejde, og jeg ærgrede mig over at jeg ikke selv havde undersøgt mere på dette område hjemmefra, for så havde jeg gerne taget derud og evt. snakket med en af de ansatte om det pædagogiske arbejde i Australien og med døve.
Jeg er uddannet pædagog, men synes ikke efterhånden at det er nok. Jeg vil gerne videreuddanne mig - men er meget usikker på, hvad det skal være. Om det evt. skal være psykologien, jeg skal fokusere på. Jeg har altid interesseret mig for psykologien, men har bare ikke lyst til at arbejde i en klinik - men som min veninde sagde til mig, kan jeg jo bruge det til så meget andet, og evt. kombinere med mit nuværende arbejde, især med de unge, jeg har med at gøre.
Jeg har også brug for lidt inspiration - men har så ikke fået noget fra Vicdeaf. Det andet sted, som jeg skal besøge, er en college for døve, som kan besøges her. Jeg ved ikke om jeg får noget ud af besøget, men det er altid hyggeligt at besøge en skole i et andet land, og får indtryk af om undervisningen får på den samme måde som jeg har oplevet i Danmark.
torsdag, februar 09, 2012
Melbourne
Så er vi velankommet til Melbourne og indkvarteret i et hyggeligt Guesthouse som ligger i South Yarra. Da vi kom til byen fra lufthavnen, skulle vi videre til Yarra med metroen, og da var vi bange for at vi havde bestilt et sted at bo langt fra byen, for det hader vi. Hellere være tæt på alt og have muligheden for at gå, end at være afhængig af transport. Men det skal vi nok ikke være så bange for, da det er et rigtigt hyggeligt kvarter og vi har her til aften gået en tur og kigget lidt, og allerede har vi set mange fede butikker som vi bestemt skal besøge i løbet af de næste 5 dage.
Og så har Alice Springs lufthavn valgt at smide min baggage rundt i Australien, for da jeg landede i Melbourne, var min rygsæk ikke kommet og jeg søgte information om det, og det viste sig at den var kommet hen til Perth i stedet.
De vil så returnere den til Melbourne og jeg skulle have den igen i morgen tidligt, men vi må se, for jeg kan ikke tro at det kan ske så hurtigt. Heldigvis har vi så meget tøj der skal vaskes, og som i øvrigt lå i andre rygsække, så det bliver intet problem for mig ikke at have min rygsæk de næste par dage men vil meget gerne have den tilbage, inden vi skal videre til Fiji.
Og så har Alice Springs lufthavn valgt at smide min baggage rundt i Australien, for da jeg landede i Melbourne, var min rygsæk ikke kommet og jeg søgte information om det, og det viste sig at den var kommet hen til Perth i stedet.
De vil så returnere den til Melbourne og jeg skulle have den igen i morgen tidligt, men vi må se, for jeg kan ikke tro at det kan ske så hurtigt. Heldigvis har vi så meget tøj der skal vaskes, og som i øvrigt lå i andre rygsække, så det bliver intet problem for mig ikke at have min rygsæk de næste par dage men vil meget gerne have den tilbage, inden vi skal videre til Fiji.
Den sidste destination i Australien
Så er vi i lufthavnen i Alice Springs og venter på at komme med flyveren mod Melbourne - og dermed vores sidste desination i vores Australienstur. Vi har været rundt omkring i 7 uger, så 5 dage i Melbourne bliver nok bare nogle afslappende dage, hvor vi går rundt og hygger os inden Fiji kalder på os.
De sidste 9 dage har været fantastiske, men også hårde. Vi har været hele tiden på, været rundt mennesker hele tiden og oplevet/set en masse samt gået en masse, at vi lige nu er mætte af mennesker og måske også en smule af at skulle opleve noget hele tiden. I går, på den sidste dag af turen, gik vores kamera kaput og vi skal lige finde ud af om den kan reddes eller ej, men derfor er der ingen billeder med i denne omgang. Vi har heldigvis også taget vores store kamera med, men den er ikke brugt på turen, så det skal vi gøre fra nu af. Her i outback, helt ude i centralt Australien er det virkelig ørkenet, at jeg selv er overrasket, selv om jeg havde læst og hørt om det, men dog blev det ligesom et aha-oplevelse, for jeg havde nok forventet at se flere mindre byer mellem Darwin og Alice Springs, der er på 1500 kms afstand. Men der er i stedet 3 - 4 meget mindre byer, hvor der sker intet og så er resten bare så ørkenet med masser af flotte sten og rødt/brunt over det hele, med træer til. Det er bestemt helt anderledes i forhold til de 5 uger, vi var i østkysten, med mange flotte strande, paradis, hvor der altid var nogle byer eller tankstationer, for en sags skyld. Derfor er jeg så glad for at vi valgte at være med på en 9 dages guidet tur, i stedet for at køre selv, og hvis vi havde gjort det, ville det nok blive vores død og vi ikke ville have fået de samme oplevelser på turen, da guiderne ved hvor vi kan få de mest fantastiske vandreture eller naturlige udsigter.
Det var så fugtigt i Darwin, at vi aldrig troede at vi kom ud af det - så faktisk hellere den voldsomme varme i centralt Australien, i forhold til den klamme og fugtige nordlige Australien. Vi har været i det centrale Australien ca. 5 dage, og jeg synes ikke at vi har oplevet det VILDE varme vejr - som vi ellers hører om, men vi har også været heldige at det har været en smule mindre varmt end det normalt plejer at være. På denne tur har vi aldrig været ude og gå fra kl. 11 til 15, for ellers ville vi nok være ekstremt trætte af det varme vejr. Enten skulle vi starte vores vandreture fra kl. 7.30 eller efter kl. 15, og to gange har vi måttet vågne så tidligt op pga det. En gang kl. 4, bare fordi vi også skulle nå en solopgang, inden vi skulle gå rundt på den 10,6 km lange Ayers Rock, som i øvrigt var fed at gå rundt i, men selve oplevelsen var ikke det bedste på turen. Det er det, hvad jeg tit har hørt om Australien - det er jo landets stolthed, og jeg har altid vidst at når jeg kom til Australien, så skal Ayers Rock besøges - så derfor var det et naturligt sted at besøge, men en af de mest fantastiske ved denne tur, var da det regnede helt vildt da vi svømmede i et lille vandfald, eller da vi vandrede i næsten 4 timer på sølle 6 km på Kings Canyon, eller at se kænguruer hoppe i det fri, uden at se dem i en zoologisk have, og så må vi ikke glemme at vi også sov ude i det fri, under stjernerne.
De sidste 9 dage har været fantastiske, men også hårde. Vi har været hele tiden på, været rundt mennesker hele tiden og oplevet/set en masse samt gået en masse, at vi lige nu er mætte af mennesker og måske også en smule af at skulle opleve noget hele tiden. I går, på den sidste dag af turen, gik vores kamera kaput og vi skal lige finde ud af om den kan reddes eller ej, men derfor er der ingen billeder med i denne omgang. Vi har heldigvis også taget vores store kamera med, men den er ikke brugt på turen, så det skal vi gøre fra nu af. Her i outback, helt ude i centralt Australien er det virkelig ørkenet, at jeg selv er overrasket, selv om jeg havde læst og hørt om det, men dog blev det ligesom et aha-oplevelse, for jeg havde nok forventet at se flere mindre byer mellem Darwin og Alice Springs, der er på 1500 kms afstand. Men der er i stedet 3 - 4 meget mindre byer, hvor der sker intet og så er resten bare så ørkenet med masser af flotte sten og rødt/brunt over det hele, med træer til. Det er bestemt helt anderledes i forhold til de 5 uger, vi var i østkysten, med mange flotte strande, paradis, hvor der altid var nogle byer eller tankstationer, for en sags skyld. Derfor er jeg så glad for at vi valgte at være med på en 9 dages guidet tur, i stedet for at køre selv, og hvis vi havde gjort det, ville det nok blive vores død og vi ikke ville have fået de samme oplevelser på turen, da guiderne ved hvor vi kan få de mest fantastiske vandreture eller naturlige udsigter.
Det var så fugtigt i Darwin, at vi aldrig troede at vi kom ud af det - så faktisk hellere den voldsomme varme i centralt Australien, i forhold til den klamme og fugtige nordlige Australien. Vi har været i det centrale Australien ca. 5 dage, og jeg synes ikke at vi har oplevet det VILDE varme vejr - som vi ellers hører om, men vi har også været heldige at det har været en smule mindre varmt end det normalt plejer at være. På denne tur har vi aldrig været ude og gå fra kl. 11 til 15, for ellers ville vi nok være ekstremt trætte af det varme vejr. Enten skulle vi starte vores vandreture fra kl. 7.30 eller efter kl. 15, og to gange har vi måttet vågne så tidligt op pga det. En gang kl. 4, bare fordi vi også skulle nå en solopgang, inden vi skulle gå rundt på den 10,6 km lange Ayers Rock, som i øvrigt var fed at gå rundt i, men selve oplevelsen var ikke det bedste på turen. Det er det, hvad jeg tit har hørt om Australien - det er jo landets stolthed, og jeg har altid vidst at når jeg kom til Australien, så skal Ayers Rock besøges - så derfor var det et naturligt sted at besøge, men en af de mest fantastiske ved denne tur, var da det regnede helt vildt da vi svømmede i et lille vandfald, eller da vi vandrede i næsten 4 timer på sølle 6 km på Kings Canyon, eller at se kænguruer hoppe i det fri, uden at se dem i en zoologisk have, og så må vi ikke glemme at vi også sov ude i det fri, under stjernerne.
mandag, januar 30, 2012
billeder fra 21/1 til
De sidste billeder af vores tur på østkysten i Australien.
Min madras blev syg med den pukkelrygge
Vi er efterhånden blevet fine venner med dem her
Så blev vores telt smidt ud - snøft - før i tiden!
Os to med vores guide "vildmanden" efter riverrafting i Tully
Et eller andet underligt træ i Daintree Rainfores
Mette klar under vandet og se koralerne ude i Great Barrier Reef - afgang fra Port Douglas
Usigten på Captain Cook Highway - mellem Port Douglas og Cairns
Australians Day d. 26/1
Australiere holder virkelig australiens dag - og det er en helligdag!
Australske pies :)
Lagoon i Cairns - lækkert
Togturen fra Kuranda til Cairns
Et vandfald på togturen
Vores sidste dag i Cairns - og med alt for mange ting.. suk, hvad gør vi?
Lige nu er vi i Cairns Lufthavnen og skal om lidt flyve til Darwin, og i morgen er vi med på en 9dages tur. Det glæder vi os til.
fredag, januar 27, 2012
Remora
For tre dage siden var vi ude på Great Barrier Reef - det store koralrev som trækker sig over 2.000 km i vandet, som kan opleves i vandet ved kysten ved Queensland. Vi valgte at tage på en kort tur med et speedbåd for vi orkede ikke at have en heldags tur igen med et langsomt skib, som bare sejlede langsomt. Så hellere speedbåd som alligevel sejlede ad den samme vej ud over til koralrevene.
Vi havde en og halv time til at snorkle og beundre forskellige fisk og koralrevene i vandet, og da jeg var færdig og skulle svømme mod båden, blev jeg forskrækket. Jeg så nemlig denne her remora og i dette øjeblik, jeg så en remora, tænkte jeg nærmest kun på hajer og var usikker på om jeg skulle svømme hurtigere eller langsommere mod båden. Og da jeg nærmede mig, var der hele tre remoraer rundt omkring - og jeg tænkte kun på at komme op i båden.
Måske overdrev jeg - men hvad hvis der var en haj. Hvordan fanden skal man reagere. Jeg kan umuligt være stille og forholde mig roligt under vandet, når jeg er vant til trygge og ufarlige omgivelser i Danmark. Jeg følte at denne her remora var en mini-haj og var drønhurtig til at se en STOR haj for mig. Hæslig følelse, men alt andet under vandet var smukt og det var fantastisk at se alle forskellige fisk samt koralrevene.
Vi havde en og halv time til at snorkle og beundre forskellige fisk og koralrevene i vandet, og da jeg var færdig og skulle svømme mod båden, blev jeg forskrækket. Jeg så nemlig denne her remora og i dette øjeblik, jeg så en remora, tænkte jeg nærmest kun på hajer og var usikker på om jeg skulle svømme hurtigere eller langsommere mod båden. Og da jeg nærmede mig, var der hele tre remoraer rundt omkring - og jeg tænkte kun på at komme op i båden.
Måske overdrev jeg - men hvad hvis der var en haj. Hvordan fanden skal man reagere. Jeg kan umuligt være stille og forholde mig roligt under vandet, når jeg er vant til trygge og ufarlige omgivelser i Danmark. Jeg følte at denne her remora var en mini-haj og var drønhurtig til at se en STOR haj for mig. Hæslig følelse, men alt andet under vandet var smukt og det var fantastisk at se alle forskellige fisk samt koralrevene.
torsdag, januar 26, 2012
onsdag, januar 25, 2012
24 timer
På en sådan længere tur som vores er det naturligvis ikke helt problemfrit. En tur omfatter alt: Glæde, forhindringer, udfordringer, tårer, nye indtryk og mere til.
I søndags aften, da vi havde talt lidt med det danske på skype, havde vi fint berettet om vores tur og at det hele var gået fint - undtagen alle de krybdyr vi møder overalt - men de kan jo ikke undgåes og de giver egentlig ikke turen problemer.
Efter vi var færdige med skype, blev de næste 24 timer en blanding af glæde og frustrationer, men det var med til at gøre turen som det er. Det er en del af turen, at det ikke sker alting, som man forventer eller planlægger.
Altså, efter skype, regnede det helt vildt - der er nu regntid i den nordlige Queensland - og vi var i vores telt og havde ellers lagt os ned til at sove, og vi kæmpede lidt fordi tidligere på dagen havde vi ved en stor dum fejl, kommet til at lægge min madras i bilen og det var voldsomt varmt at der kom en bule på madrassen, ligesom når folk er født med pukkelrygge, sådan så madrassen ud - og den kunne ikke rettes - og det var så sket, så det var ikke det store og vi forsøgte alligevel at sove med den i teltet, på en eller anden måde, men det gik ikke så Mette ville sove på teltets gulv og jeg på hendes madras. Og straks i det øjeblik, da vi var på vej til at sove, kom der vand gennem teltet.
Mest på Mettes side (vi vidste godt at der var kommet et bittelille hul i teltet, men det var i et hjørne, at det ikke bekymrede mig), men denne gang kom vandet igennem teltet, så der må have kommet flere huller men det kan være også at teltet var noget billigt lort, vi havde købt og ikke var stærkt nok til regnetiden. Det regnede forsat, og der var mere vand i teltet at Mette besluttede sig til at sove i bilen. Jeg gad ikke så jeg blev i teltet, men så blev mit område i teltet også våd - satans - så jeg gik også ned i bilen.
Vi havde naturligvis ikke den bedste nat, men sov da for det meste, og var rimelig oppe i god tid og havde tid nok til at komme afsted til Tully og møde de andre for at være med til riverrafting.
Vi tjekkede teltet og besluttede at det skulle smides ud - det var totalt ubrugeligt og hermed sluttede vores camping desværre 4 dage før i tiden. Et telt og en madras blev smidt ud, og så pakkede vi bilen og kom afsted. Da vi var halvvejs om at nå Tully, kom vi i tanke om at vi havde glemt at tage vores badetøj og håndklæder med, da de var lagt til tørre - så vi måtte køre om og hente dem - og ja, så mistede vi tid. Vi havde ellers tid nok til at klæde os om og pakke en rygsæk til riverrafting, men det endte med at vi kom præcis, og måtte skynde os med at pakke fra bilen og løb nærmest til det sted, vi skulle møde op. Bussen, der skulle hente os, var forsinket. Typisk. Og vi kunne ikke bare gå, for hvad nu hvis bussen kom og vi ikke stod der.
Men vi blev så hentet, og kørte til Tully River.Vi måtte bede om at klæde os om til badetøj og så var vi klar til riverrafting. De næste 5 timer var pragtfulde og natten var så glemt. Riverrafting var sjov, en smule vild og smuk. Der var 5 både i alt, og vores båd havde en slags vildmand som guide, en ældre mand, med langt hår, manglende tænder og så blinker han meget når han snakker. Men han var meget flink og kender floden som sin egen lomme. Da det var færdigt, måtte vi ikke være i bussen iført våde tøj, og vi havde faktisk ikke skiftetøj med, undtagen de tshirts vi havde på i forvejen, så vi måtte sidde i bussen iført tshirt og trusser, og oven i købet gik vi også rundt i Tully by iført trusser, da vi ikke blev kørt helt frem til vores bil, men ved et backpacker hostel.
Våde tøj, der ikke kunne hænges op til tørre, fordi det regner oftest når vi er ved en campingsplads. Ingen telt. Mistet madras.
men vi tog det hele med et smil (og masser af grin!). Vi griner stadig af det hele og synes at det er vildt at man kan opleve så meget på bare 24 timer. Det har alle prøvet og flere gange.
Lige nu er vi i Cairns, den sidste stop på den østlige kyst på vores Australienstur. I morgen er det 5 uger siden, vi rejste fra København, og det er vildt hvor meget vi har oplevet de sidste 5 uger. Vi er i Cairns indtil på mandag, hvor vi så skal flyve til Darwin. Her i Carins er der så meget bedre med internetforbindelse- og adgang. Siden Sydney har vi ikke oplevet fri wifi i hostel eller campingspladser, men nu kan vi mærke at det er dejligt at vi ikke skal huske alt, hvad vi skulle gøre hver gang vi har mulighed for at have 30 minutters internet. Nu er der bare 5 dages internet, men vi skal naturligvis også ude og opleve Cairns. Vi er kommet her en dag før end planlagt, da vi kun blev i Port Douglas en nat i stedet for to dage. Det er på en måde dejligt, for så nu har vi bare 5 dage, og kan dase rundt uden at skulle nå det hele. Bilen får lov til at stå for det meste, da vi regner med at selv gå rundt i Cairns. Jeg har nok fået lidt nok af bilen, da vi har haft den 4 uger og vil gerne ud og røre mig i flere dage i træk, i stedet for bare en dag. Jeg skal fandme på mange ture i Fitness World når jeg kommer hjem!
I søndags aften, da vi havde talt lidt med det danske på skype, havde vi fint berettet om vores tur og at det hele var gået fint - undtagen alle de krybdyr vi møder overalt - men de kan jo ikke undgåes og de giver egentlig ikke turen problemer.
Efter vi var færdige med skype, blev de næste 24 timer en blanding af glæde og frustrationer, men det var med til at gøre turen som det er. Det er en del af turen, at det ikke sker alting, som man forventer eller planlægger.
Altså, efter skype, regnede det helt vildt - der er nu regntid i den nordlige Queensland - og vi var i vores telt og havde ellers lagt os ned til at sove, og vi kæmpede lidt fordi tidligere på dagen havde vi ved en stor dum fejl, kommet til at lægge min madras i bilen og det var voldsomt varmt at der kom en bule på madrassen, ligesom når folk er født med pukkelrygge, sådan så madrassen ud - og den kunne ikke rettes - og det var så sket, så det var ikke det store og vi forsøgte alligevel at sove med den i teltet, på en eller anden måde, men det gik ikke så Mette ville sove på teltets gulv og jeg på hendes madras. Og straks i det øjeblik, da vi var på vej til at sove, kom der vand gennem teltet.
Mest på Mettes side (vi vidste godt at der var kommet et bittelille hul i teltet, men det var i et hjørne, at det ikke bekymrede mig), men denne gang kom vandet igennem teltet, så der må have kommet flere huller men det kan være også at teltet var noget billigt lort, vi havde købt og ikke var stærkt nok til regnetiden. Det regnede forsat, og der var mere vand i teltet at Mette besluttede sig til at sove i bilen. Jeg gad ikke så jeg blev i teltet, men så blev mit område i teltet også våd - satans - så jeg gik også ned i bilen.
Vi havde naturligvis ikke den bedste nat, men sov da for det meste, og var rimelig oppe i god tid og havde tid nok til at komme afsted til Tully og møde de andre for at være med til riverrafting.
Vi tjekkede teltet og besluttede at det skulle smides ud - det var totalt ubrugeligt og hermed sluttede vores camping desværre 4 dage før i tiden. Et telt og en madras blev smidt ud, og så pakkede vi bilen og kom afsted. Da vi var halvvejs om at nå Tully, kom vi i tanke om at vi havde glemt at tage vores badetøj og håndklæder med, da de var lagt til tørre - så vi måtte køre om og hente dem - og ja, så mistede vi tid. Vi havde ellers tid nok til at klæde os om og pakke en rygsæk til riverrafting, men det endte med at vi kom præcis, og måtte skynde os med at pakke fra bilen og løb nærmest til det sted, vi skulle møde op. Bussen, der skulle hente os, var forsinket. Typisk. Og vi kunne ikke bare gå, for hvad nu hvis bussen kom og vi ikke stod der.
Men vi blev så hentet, og kørte til Tully River.Vi måtte bede om at klæde os om til badetøj og så var vi klar til riverrafting. De næste 5 timer var pragtfulde og natten var så glemt. Riverrafting var sjov, en smule vild og smuk. Der var 5 både i alt, og vores båd havde en slags vildmand som guide, en ældre mand, med langt hår, manglende tænder og så blinker han meget når han snakker. Men han var meget flink og kender floden som sin egen lomme. Da det var færdigt, måtte vi ikke være i bussen iført våde tøj, og vi havde faktisk ikke skiftetøj med, undtagen de tshirts vi havde på i forvejen, så vi måtte sidde i bussen iført tshirt og trusser, og oven i købet gik vi også rundt i Tully by iført trusser, da vi ikke blev kørt helt frem til vores bil, men ved et backpacker hostel.
Våde tøj, der ikke kunne hænges op til tørre, fordi det regner oftest når vi er ved en campingsplads. Ingen telt. Mistet madras.
men vi tog det hele med et smil (og masser af grin!). Vi griner stadig af det hele og synes at det er vildt at man kan opleve så meget på bare 24 timer. Det har alle prøvet og flere gange.
Lige nu er vi i Cairns, den sidste stop på den østlige kyst på vores Australienstur. I morgen er det 5 uger siden, vi rejste fra København, og det er vildt hvor meget vi har oplevet de sidste 5 uger. Vi er i Cairns indtil på mandag, hvor vi så skal flyve til Darwin. Her i Carins er der så meget bedre med internetforbindelse- og adgang. Siden Sydney har vi ikke oplevet fri wifi i hostel eller campingspladser, men nu kan vi mærke at det er dejligt at vi ikke skal huske alt, hvad vi skulle gøre hver gang vi har mulighed for at have 30 minutters internet. Nu er der bare 5 dages internet, men vi skal naturligvis også ude og opleve Cairns. Vi er kommet her en dag før end planlagt, da vi kun blev i Port Douglas en nat i stedet for to dage. Det er på en måde dejligt, for så nu har vi bare 5 dage, og kan dase rundt uden at skulle nå det hele. Bilen får lov til at stå for det meste, da vi regner med at selv gå rundt i Cairns. Jeg har nok fået lidt nok af bilen, da vi har haft den 4 uger og vil gerne ud og røre mig i flere dage i træk, i stedet for bare en dag. Jeg skal fandme på mange ture i Fitness World når jeg kommer hjem!
søndag, januar 22, 2012
billeder fra 8/1 til 20/1
Igen er der billeder til jer nysgerrige i den kolde Danmark.
Australia Zoo 9/1
her var vi sammen med kænguruerne. De er faktisk nuttede at se på i virkeligheden
Noosa 10 - 13/1
Fraser Island 14 - 15/1
Næsten overalt på Fraser Island er på sand, så det er vigtigt med 4wd biler
Den sandeoversigt på Fraser Island
Fraser Island
- en skam at vejret ikke var med os
Noget underligt is, jeg havde købt på vejen mod Airlie Beach
Mette i en grotte i Rockhampton, mellem Hervey Bay og Airlie Beach
Whitehaven Beach i Whitsundays
- nu har jeg fundet en en endnu mere lækrere strand end Maya Beach (i Thailand)
Vores dejlige og lækre båd da vi var på to dages bådetur fra Airlie beach ude på Whitsundays!
Båden hedder Siska
En glad Mette i sin kahyt på Siska
Et skriftende vejr i Queensland - her var vi på vej til Misson Beach, tæt ved Tully. Ikke langt fra Cairns.
Lige nu befinder vi os i en lille strandby som hedder Mission Beach. Vi har i dag besluttet at det bare er en dag, hvor der ikke skal ske noget som helst. Vi er i den tropiske del af Quuensland, hvorfor det er mere fugtigt og det er rigtigt varmt og det er ikke altid vi gider at lave det store.
I morgen skal vi på riverrafting i Tully, og derefter sætter vi kursen mod Cairns - vores sidste destination med bilen. Vi skal være i Port Douglas, Cairns og være i regnskoven. Vi har 7 dage endnu, før vi skal aflevere bilen, og derefter flyve videre til Darwin.
Vi nyder forsat vores rejse, og ærgrer os over at tiden flyver hurtigt afsted - så hurtigt at vi nemt kan skure tiden tilbage til 22. december igen.
Lige nu kan vi næsten ikke holde fugtigheden ud - men det hjælper når vi senere hopper i poolen, som campingspladsen her har.
Nu er højsæsonen her i Australien ved at være ovre, og det kan vi godt mærke, især ved campingspladserne, for australiere er ved at vende tilbage til deres hverdag efter deres sommerferie. (ja det hedder sommerferie for dem nu). Men der er forsat mange backpackere overalt, og vi har mødt mange eurpæiske backpackere. Vi har endda mødt den samme fyr hele tre gange, efter vi havde boet i samme værelse som ham i Hervey Bay. Hvor kan verden dog være lille?
onsdag, januar 18, 2012
Airlie Beach
Lige nu befinder vi os i Airlie Beach, og skal i morgen på tur med båd på Whitsunday, og det glæder vi os rigtig meget til. Der skulle være rigtig smukt og fantastisk.
Weekenden på Fraser Island var fantastisk - og Fraser Island siges at være verdens største sandø, og det kan jeg godt bekræfte! Men der er også vildt mange træer og det var nærmest en mini-jungle, man var på. Vejret var desværre ikke med os, men derfor havde vi alligevel haft det fedt og set mange lækre udsigter.
Efter Fraser Island, kørte vi helt vejen mod Airlie Beach, ca. 850 km på to dage, med et stop i Rockhampton for at se en grotte. Vejret var heldigvis slemt, at vi ikke gik glip af det dejlige solskin, men det var virkelig regnvejr, så det passede os helt fint med to dages biltur. Men nu er det igen dejligt solskinsvejr i Airlie Beach.
Weekenden på Fraser Island var fantastisk - og Fraser Island siges at være verdens største sandø, og det kan jeg godt bekræfte! Men der er også vildt mange træer og det var nærmest en mini-jungle, man var på. Vejret var desværre ikke med os, men derfor havde vi alligevel haft det fedt og set mange lækre udsigter.
Efter Fraser Island, kørte vi helt vejen mod Airlie Beach, ca. 850 km på to dage, med et stop i Rockhampton for at se en grotte. Vejret var heldigvis slemt, at vi ikke gik glip af det dejlige solskin, men det var virkelig regnvejr, så det passede os helt fint med to dages biltur. Men nu er det igen dejligt solskinsvejr i Airlie Beach.
torsdag, januar 12, 2012
billeder fra 27/12 til 7/1
Putter lige nogle billeder herinde..
'
Vi er forsat i Noosa. Her er hyggeligt - og vi har det dejligt afslappende - men vi skal videre til Hervey Bay i morgen. Fraser Island venter nemlig på os her i weekenden.
Selv om vi kun har været i Australien tre uger har vi begge to fået fuck - fingeren mens vi kører - og så fik vi sgu en parkeringsbøde i går. Velkommen til Australien!
Men australiere er dog faktisk rigtig flinke og de er søde at snakke med. Forleden mødte vi en lille familie, som skal rejse rundt i Australien et år med deres 4 børn. Hyggeligt. Og så fik vi mødt 2 x gruppe danskere mens vi er på camping, så vi er ikke ensomme.
Vores bil i 5 uger - dog ville vi have ønsket en anden farve end hvid
Three Sisters i Blue Mountains 28/12
Vores hyggelige telt
'Lave aftensmad med stormkøkken - naturligvis er det Mette som laver det meste :D
En campingsplads ved en flod - hyggeligt om aftenen
Os to ved en strand i Taree
Naturligvis skal der hjemmelavet popcorn til
Vores nytår i Coffs Harbour 31/12
Marked efter nytår samme område som dagen før
Os to pjattende tøser med smarte og farvelige hatte - vi købte dem dog ikke
Nimbin - hippiernes by
Elsker det stativ - og hvis jeg havde et hus, ville jeg nok have gjort det samme
Lille museum om Nimbin og hippiernes historie
Lamington National Park 5/1
SURFERS PARADISE - lækker strand.
Hvem er hvem?
Selv om vi kun har været i Australien tre uger har vi begge to fået fuck - fingeren mens vi kører - og så fik vi sgu en parkeringsbøde i går. Velkommen til Australien!
Men australiere er dog faktisk rigtig flinke og de er søde at snakke med. Forleden mødte vi en lille familie, som skal rejse rundt i Australien et år med deres 4 børn. Hyggeligt. Og så fik vi mødt 2 x gruppe danskere mens vi er på camping, så vi er ikke ensomme.
tirsdag, januar 10, 2012
hej fra Noosa
saa er vi i Noosa, ca. 110 km nord for Brisbane. Her skal vi vaere i tre dage, inden vi skal videre til Hervey Bay og derefter paa Fraser Island. Det er noget vi begge ser frem til.
Ellers gaar det rigtigt godt her, vi lever et campingsliv her sammen med andre turister og australiere. Jeg kan stadig ikke fatte at australiere camperer helt vildt, og jeg mener det seriost. De fleste lejer eller ejer en cabin (tror det hedder saadan), en slags campingshus eller ogsaa har de deres egne campingsvans og de pynter deres campingsgrunde, som om det er deres hjem. Godt nok varer deres juleferie jo frem til i slutningen af januar (svarende til vores lange sommerferie).
Det er rigtigt dyrt at leve i Australien, og selv australiere synes det. Vi prover at lave en balance i det hele, hvad angaar at bruge pengene, men det er ikke saa nemt. Vi vil jo ogsaa have god mad i en gang mellem, i stedet for at kun leve med nudler. Det bliver man jo traet af!
Vi har boet paa campingspladser indtil videre, undtagen ved nytaar, hvor det blev paa hostel, og vi har ikke vaeret saa heldige med at have forbindelse til internettet, vi har et par gange maattet paa McDonalds for at faa fri wifi, men deres internet har ikke fungeret optimalt indtil videre.
Vi faar oplevet saa meget, at det er svaert at forstaa at vi bare har vaeret vaek i 2 og halv uger. Billederne kommer naar vi har bedre forbindelser til internet fra vores computer.
Ellers gaar det rigtigt godt her, vi lever et campingsliv her sammen med andre turister og australiere. Jeg kan stadig ikke fatte at australiere camperer helt vildt, og jeg mener det seriost. De fleste lejer eller ejer en cabin (tror det hedder saadan), en slags campingshus eller ogsaa har de deres egne campingsvans og de pynter deres campingsgrunde, som om det er deres hjem. Godt nok varer deres juleferie jo frem til i slutningen af januar (svarende til vores lange sommerferie).
Det er rigtigt dyrt at leve i Australien, og selv australiere synes det. Vi prover at lave en balance i det hele, hvad angaar at bruge pengene, men det er ikke saa nemt. Vi vil jo ogsaa have god mad i en gang mellem, i stedet for at kun leve med nudler. Det bliver man jo traet af!
Vi har boet paa campingspladser indtil videre, undtagen ved nytaar, hvor det blev paa hostel, og vi har ikke vaeret saa heldige med at have forbindelse til internettet, vi har et par gange maattet paa McDonalds for at faa fri wifi, men deres internet har ikke fungeret optimalt indtil videre.
Vi faar oplevet saa meget, at det er svaert at forstaa at vi bare har vaeret vaek i 2 og halv uger. Billederne kommer naar vi har bedre forbindelser til internet fra vores computer.
onsdag, januar 04, 2012
Nimbin - hippiernes by
Saa er vi i en lille by, ved navn Nimbin, ca. 70 km vest for Byron Bay som vi korte fra i gaar. Vi skulle egentlig blive i Nimbin en dag, for vi korer videre men da vi ankom i gaar, kunne vi straks maerke at det var en by, man ikke forlader saa hurtig, saa vi besluttede at blive en dag ekstra og det har vaeret kun godt.
Nimbin kunne godt minde en smule om Christiania, det er bare med en smule trafik. Her er meget lille, men alt er saa afslappende og tiden flyver alligevel hurtigt, for man faar set meget alligevel, trods byens storrelse. Vi bor paa en hyggelig og lille campingsplads, hvor der er en swimmingspool ved siden af - det er bare saa laekkert, eftersom det er mere og mere varmt, efterhaanden. Jo mere vi korer nordpaa, jo varmere bliver det.
Nimbin kunne godt minde en smule om Christiania, det er bare med en smule trafik. Her er meget lille, men alt er saa afslappende og tiden flyver alligevel hurtigt, for man faar set meget alligevel, trods byens storrelse. Vi bor paa en hyggelig og lille campingsplads, hvor der er en swimmingspool ved siden af - det er bare saa laekkert, eftersom det er mere og mere varmt, efterhaanden. Jo mere vi korer nordpaa, jo varmere bliver det.
søndag, januar 01, 2012
Vores anderledes og varme nytår....
Så er vi kommet godt i det nye år – og dagen i dag har bare været dejligt afslappende, hvor vi ikke lavede noget specielt. Ikke fordi vi skulle pleje tømmermænd eller spise fastfood, som den første januar typisk er for os. Vi har i stedet været på et marked og kigget på fede ting, men desværre ikke fået købt noget, da de ellers ville fylde vores tasker for meget og så ligge på stranden og slikke sol. Det er fantastisk, at man bare kan gøre det på årets allerførste dag.
Og ikke bare det. Vi tilbragte sjovt nok også årets allersidste dag på samme strand. Da vi ankom til Coffs Harbour i går, anede vi slet ikke hvad vi skulle nytårsaften og spurgte til receptionen i vores hostel, om der var noget særligt i løbet af aftenen. Vi havde nok mere i den tanke, at hostellet måske arrangerede et eller andet. De sagde at der ville være fyrværkeri på stranden kl. 21.30 og vi troede at det bare var det – så vi lavede vores egen nytårsfest, ved at gå ud og hygge os, da vi ikke gad at være i hostellet når det var et dejligt vejr og så skulle vi jo se fyrværkeri på stranden.
Vi spiste på en indisk restuarant, for at forkæle os lidt – da vi havde spist campingsmad, sandwichs og nudler den seneste uge, og efter maden gik vi ned til stranden for at se om der skete noget – og man kan godt sige at det blev en aften, vi slet ikke forventede at det ville blive.
Fra vores forestilling om at vores hostel arrangerede en eller anden forfest, endte det med at vi var med til et rejsende tivoli, som lå tæt ved stranden og der var rigtig mange mennesker derude, mest unge, par og småbørnsfamilier. De løb rundt, prøvede ting, spiste og ja, nød deres nytårsaften. Derefter var der fyrværkeri på stranden k. 21.30, hvor alle nærmest var på stranden og nød udsigten. Ikke alle, men dem der var i tivoli eller i nærheden.
Jeg tror egentlig ikke at det er en australsk nytår – for Australien er jo et stort land, og der er mange måder at fejre nytår på, ligesom i Danmark. Men for mig er det virkelig úkendt´ at man godt kan fejre nytårsaften i et tivoli eller på en campingsplads. Det fortæller meget at jeg ikke tænker så meget over at der er varmt i andre lande, mens jeg kun oplever kolde nytårsaftner i Danmark og kun kan forestille mig at andre måske også oplever en kold nytårsaften indendørs! Men det var en fed oplevelse – også fordi vi fik set at de lokale i Coffs Harbour, ikke kun turister som man tit møder ved akkaktrationerne eller hostellerne.
Godt nytår – og ser frem til et godt år i 2012, og for mig er det allerede begyndt vildt. Vil jo ikke befinde mig i Danmark igen før den 21. Marts.
torsdag, december 29, 2011
Camping i Australien
Så er vi godt i gang med camping, eller det er hvad vi tror. Det er godt nok sværere med at få en sølle teltplads ved campingspladserne i øjeblikket, eftersom australierne holder deres juleferie på campingspladserne, og de gør det i stil. Det ser ud til at de fleste har en fast camper-plads og er kendt i områderne.
Vi vidste at vi er kommet til Australien i en højsæson, men er godt nok overraskede over at det er så populært af australiere at selv campere i julen, for det gør vi jo ikke selv hjemme i Danmark, så man tænker ikke videre over hvad de egentlig laver i deres juleferie, men det ved vi i hvert fald nu.
Vi har været heldige i går og i dag at få en teltplads, men det kniber med at finde et sted til nytår, da alt er booket - overalt, og vi gider ikke at køre mere nordpå, blot for at få en teltplads. I stedet må vi sove på et hostel i Coffs Harbour, en by mellem Sydney og Brisbane i stedet, og lige nu har vi så et sted at være nytårsaften, og det bliver så spændende og se om hvordan nytåret så afholdes hernede.
Vi vidste at vi er kommet til Australien i en højsæson, men er godt nok overraskede over at det er så populært af australiere at selv campere i julen, for det gør vi jo ikke selv hjemme i Danmark, så man tænker ikke videre over hvad de egentlig laver i deres juleferie, men det ved vi i hvert fald nu.
Vi har været heldige i går og i dag at få en teltplads, men det kniber med at finde et sted til nytår, da alt er booket - overalt, og vi gider ikke at køre mere nordpå, blot for at få en teltplads. I stedet må vi sove på et hostel i Coffs Harbour, en by mellem Sydney og Brisbane i stedet, og lige nu har vi så et sted at være nytårsaften, og det bliver så spændende og se om hvordan nytåret så afholdes hernede.
mandag, december 26, 2011
Sidste dag i Sydney
Og i morgen drager vi videre til Blue Mountains, ca 80 km fra Sydney. Vi skal samtidigt hente vores lejede bil og det glæder vi os meget til, men vi er også nervøse fordi de jo kører på den venstre side hernede, og vi har de sidste dage observeret trafikken og tror at vi skal bruge tid til at vænne os til det.
Lyseshow ved St. Marys d. 23/12 om aftenen
Ved Bondi Beach d. 24/12
Da vi var ved Operahuset d. 25/12
Ved The Rocks d. 26/12 - bag området kan Harbour Bridge ses
Vi har haft tre hele dage i Sydney, og synes selv at det er nok. Det er ikke altid, jeg bliver vild med storbyerne, selv om jeg som regel besøger dem når jeg besøger et nyt land. Men Sydney er en af de byer, som ikke har vundet mit hjerte.
Sydney er en multikulturel by, hvor rigtig mange mennesker fra hele verden er indkvarteret løbende, især dem fra Europa og Asien og det kan man mærke og se! Når man er i Sydney, mærker man ikke at det er i Australien - kun de seværdigheder, man VED at Australien også er kendt for, og som ligger i Sydney. I dag har vi derfor bare slappet af og været i Sydneys ældste kvarter, ved havnen som hedder The Rocks, som er et rigtigt hyggeligt kvarter med ældre huse, og udsigt til den berømte Harbour Bridge. Og hvis man står ved de rigtige steder, kan man også se Operahuset.
søndag, december 25, 2011
Christmas in Sydney..
Så er vi velankommet i Sydney, og har i de sidste tre dage leget turister som man skal i en storby. Mange af jer har spurgt ind til, hvordan vi skal holde jul herinde, og vi havde ikke planlagt noget hjemmefra, men vi har set lidt hvad der sker her og rundt omkring.
Vi ankom meget sent til Sydney city fredag aften, den 23. december, og da vi stod af en metrostation, og for at komme til vores hostel, skete der gennem Hyde Park, og ved siden af parken var der byens største (og sikkert vigtigste kirke) St. Marys, der havde arrangeret noget lysshow om julen, med mange forskellige og flotte gifs-billeder, og det var så vores første jule-oplevelse her. Der var mange mennesker ved kirken, og der var også en udstilling af Jesus og alt Berthehem-halløjet og folk gik rundt og hyggede sig.
Vi har haft lidt jetlag, hvorfor vi de sidste to dage vågnede meget tidligt op og allerede var ude og se lidt rundt af byen tidligt om morgenen, og det var ikke vigtigt for os at fejre jul her, men det var mere sjovt for os at se hvordan de andre fejrer jul i Australien. Jeg havde set at der var marked i Haymarket, og troede at der var et julemarked, og lokkede Mette til at tage derhen, inden vi skulle til den berygtede strand ´Bondi`, som ligger ca. 7-8 km fra centrum. Markedet blev en skuffelse, idet det var en almindelig marked, som man ser i andre lande, med mange boder til billige priser på ting, man ikke får brugt, og det lå også tæt ved Chinatown, og man fik næsten kun kinesere at se. Spændende.
Det blev en herlig tur på stranden, hvor vi nød solen. Man kunne slet ikke mærke at det var den 24. december, dog gik nogen rundt med deres røde julehuer men det var også kun det.
Henne i centrum, ved gågaderne er der pyntet nogle julepynt op, men ikke det vilde som vi ser i Danmark (og Europa), man har svært ved at se / mærke at det er JUL - og det passede os også fint, men vores nysgerrighed for australsk jul blev større, vi kunne heller ikke at se at der er blevet pyntet op i almindelige huse. Dog har de alt lukket den 25. december, hvor der er juledag for dem, ligesom i USA, f.eks, og alt var lukket - dog undtagen McDonalds og kiosker, den slags. Vi tilbragte dagen ved at gå meget og langt, og se forskellige turistakkraktioner, som Operahuset, Harbour Bridge og Botanisk Have.
Sydney er nem at finde rundt i og meget af forskellige stederne er på gåafstand, og hvis man tager bus, tog eller monotrain, er det også nemt at finde rundt. Jeg husker at den første dag her, synes jeg at jeg ser så mange fra Asien, og så læste jeg om Sydney den anden dag, at byen er en multikulturel by, hvor de fleste er fra Asien og Europa. Nå, det fik jeg min forklaring. Men her er sgu mange fra Asien, både de lokale og turister.
Vi ankom meget sent til Sydney city fredag aften, den 23. december, og da vi stod af en metrostation, og for at komme til vores hostel, skete der gennem Hyde Park, og ved siden af parken var der byens største (og sikkert vigtigste kirke) St. Marys, der havde arrangeret noget lysshow om julen, med mange forskellige og flotte gifs-billeder, og det var så vores første jule-oplevelse her. Der var mange mennesker ved kirken, og der var også en udstilling af Jesus og alt Berthehem-halløjet og folk gik rundt og hyggede sig.
Vi har haft lidt jetlag, hvorfor vi de sidste to dage vågnede meget tidligt op og allerede var ude og se lidt rundt af byen tidligt om morgenen, og det var ikke vigtigt for os at fejre jul her, men det var mere sjovt for os at se hvordan de andre fejrer jul i Australien. Jeg havde set at der var marked i Haymarket, og troede at der var et julemarked, og lokkede Mette til at tage derhen, inden vi skulle til den berygtede strand ´Bondi`, som ligger ca. 7-8 km fra centrum. Markedet blev en skuffelse, idet det var en almindelig marked, som man ser i andre lande, med mange boder til billige priser på ting, man ikke får brugt, og det lå også tæt ved Chinatown, og man fik næsten kun kinesere at se. Spændende.
Det blev en herlig tur på stranden, hvor vi nød solen. Man kunne slet ikke mærke at det var den 24. december, dog gik nogen rundt med deres røde julehuer men det var også kun det.
Henne i centrum, ved gågaderne er der pyntet nogle julepynt op, men ikke det vilde som vi ser i Danmark (og Europa), man har svært ved at se / mærke at det er JUL - og det passede os også fint, men vores nysgerrighed for australsk jul blev større, vi kunne heller ikke at se at der er blevet pyntet op i almindelige huse. Dog har de alt lukket den 25. december, hvor der er juledag for dem, ligesom i USA, f.eks, og alt var lukket - dog undtagen McDonalds og kiosker, den slags. Vi tilbragte dagen ved at gå meget og langt, og se forskellige turistakkraktioner, som Operahuset, Harbour Bridge og Botanisk Have.
Sydney er nem at finde rundt i og meget af forskellige stederne er på gåafstand, og hvis man tager bus, tog eller monotrain, er det også nemt at finde rundt. Jeg husker at den første dag her, synes jeg at jeg ser så mange fra Asien, og så læste jeg om Sydney den anden dag, at byen er en multikulturel by, hvor de fleste er fra Asien og Europa. Nå, det fik jeg min forklaring. Men her er sgu mange fra Asien, både de lokale og turister.
torsdag, december 22, 2011
Soon....
De sidste dage er bare gået forbi mig, og tiden er fløjet afsted. Om 6 timer sidder vi i flyveren på vej til Down Under. I et helt år har vi glædet os den tur. Et helt år, hvor vi har sparet op, arbejdet ekstra og forberedt os. Og så er det fandme om to døgn, vi befinder os i Sydney - den første destination af vores tre måneders rundrejse. Det´ vildt.
De sidste dage har jeg bare nydt tiden - haft gæster - holdt tidlig jul og fået gode gaver samt spist julemad - haft de "sidste" arbejdsdage i Absalon og støttecentret - pakket og forberedt de sidste ting til turen.
Ikke bare det, men vi har også fået nogle dejlige postkort fra småbørnfamilierne i Jylland med hilsner, sms-beskeder med ønsker om god tur og fået nogle penge til turen af min kære onkel.
Vi er derfor klar til at erobre Down Under og få os den fantastiske tur, som vi længe har glædet os til og koble af fra det danske, men vi følger stadig med på sidelinjen.
Vi ses til marts, kære danskere!
De sidste dage har jeg bare nydt tiden - haft gæster - holdt tidlig jul og fået gode gaver samt spist julemad - haft de "sidste" arbejdsdage i Absalon og støttecentret - pakket og forberedt de sidste ting til turen.
Ikke bare det, men vi har også fået nogle dejlige postkort fra småbørnfamilierne i Jylland med hilsner, sms-beskeder med ønsker om god tur og fået nogle penge til turen af min kære onkel.
Vi er derfor klar til at erobre Down Under og få os den fantastiske tur, som vi længe har glædet os til og koble af fra det danske, men vi følger stadig med på sidelinjen.
Vi ses til marts, kære danskere!
fredag, december 16, 2011
den længede ønskede fredag...
Sådan en fredag som dagen i dag har jeg længe længes efter - og dagen er blevet brugt på afslapning. Vi har naturligvis også brugt lidt af tiden på at forberede lidt af vores tur til Australien og få betalt nogle ture. Samt se et par afsnits af One Tree Hill og set semifinalen i håndbold, hvor danske piger desværre tabte, og skal nu kæmpe om bronze.
Det er den sidste weekend i København, inden vi skal på tre måneders tur. Weekenden uden de helt vildste planer, blot hyggetimer - og sammen med familien. I morgen skal vi til Hvalsø og sige hej til Mettes søster + familien, søndag venter vi besøg af min mor og lillebror, hvor vi så skal holde en lille jul med julemad og al gaveræset.
Vi plejer også at bage til jul og det skal vi ikke snydes for, bare fordi vi skal rejse - og da vi begge elsker at bage noget nyt, har vi i år valgt at bage noget helt nyt, og som inspiration fra et eller andet Oetker-opskrifter, fik vi lavet ´Chokoladerstykker med mintcreme´ og ´mintpastiller´. Jeg er en fan af mint i øjeblikket, så der skulle bestemt prøves og de er bestemt ikke ringe.
Det er den sidste weekend i København, inden vi skal på tre måneders tur. Weekenden uden de helt vildste planer, blot hyggetimer - og sammen med familien. I morgen skal vi til Hvalsø og sige hej til Mettes søster + familien, søndag venter vi besøg af min mor og lillebror, hvor vi så skal holde en lille jul med julemad og al gaveræset.
Vi plejer også at bage til jul og det skal vi ikke snydes for, bare fordi vi skal rejse - og da vi begge elsker at bage noget nyt, har vi i år valgt at bage noget helt nyt, og som inspiration fra et eller andet Oetker-opskrifter, fik vi lavet ´Chokoladerstykker med mintcreme´ og ´mintpastiller´. Jeg er en fan af mint i øjeblikket, så der skulle bestemt prøves og de er bestemt ikke ringe.
Chokoladestykker med mintcreme
Mintpastiller i 4 forskellige farver
torsdag, december 08, 2011
Gratis ishockey-billet? Ja tak
Når man liiige får tilbudt gratis ishockey-billetter, siger man vel ikke nej tak. Jeg tog straks til, da en kollega havde billetterne og jeg tog Mads med her til aften, da vi skulle inde og se Rødovre spille mod SønderjyskE i Rødovre. Man kan læse kort om kampen her.
Jeg har ikke tidligere set en dansk ishockey kamp og synes at det har været en rigtig sjov oplevelse her til aften, og man skal også komme ud og få oplevet noget nyt, end det sædvanlige.
Jeg blev meget fascinerede af kampen, og synes at ishockey er spændende at se på, selv om jeg overhovedet ikke har styr på spillet, reglerne og hvilke hold, der er bedst eller ej. Der er hele tiden gang i kampen, og der er tre perioder i alt (halvlege), og tiden går bare så hurtigt, fordi man bare sidder og nyder det hele og det er IKKE altid, man kan se hvor bolden (punken) er henne, så hurtigt går spillet!
Hvem ved, at jeg fremover vil følge lidt med i ishockey i nyhederne, og evt. se nogle få kampe, men det sker næppe så tit. Det er i hvert fald ikke en sidste gang.
Jeg har ikke tidligere set en dansk ishockey kamp og synes at det har været en rigtig sjov oplevelse her til aften, og man skal også komme ud og få oplevet noget nyt, end det sædvanlige.
Jeg blev meget fascinerede af kampen, og synes at ishockey er spændende at se på, selv om jeg overhovedet ikke har styr på spillet, reglerne og hvilke hold, der er bedst eller ej. Der er hele tiden gang i kampen, og der er tre perioder i alt (halvlege), og tiden går bare så hurtigt, fordi man bare sidder og nyder det hele og det er IKKE altid, man kan se hvor bolden (punken) er henne, så hurtigt går spillet!
Hvem ved, at jeg fremover vil følge lidt med i ishockey i nyhederne, og evt. se nogle få kampe, men det sker næppe så tit. Det er i hvert fald ikke en sidste gang.
tirsdag, december 06, 2011
Månedens døv - november
Månedens døv bliver Charlotte Brøndum, som jeg fangede ved en af vores sædvanlige pigemiddage.
Charlotte har været en aktiv fodboldsspiller, og har spillet på landsholdsplan siden 2001. Hvordan er det lige, hun startede sin fodboldkarriere og hvad var det, som motiverede og inspirerede Charlotte til at spille på en høj plan.
Vidste I i øvrigt, at Charlotte blev topscorer ved EM futsal for døve i 2002, og kåret som Europas bedste spiller i 2006?
Se med her!
Charlotte har været en aktiv fodboldsspiller, og har spillet på landsholdsplan siden 2001. Hvordan er det lige, hun startede sin fodboldkarriere og hvad var det, som motiverede og inspirerede Charlotte til at spille på en høj plan.
Vidste I i øvrigt, at Charlotte blev topscorer ved EM futsal for døve i 2002, og kåret som Europas bedste spiller i 2006?
Se med her!
mandag, december 05, 2011
Detajler fra min bolig # 2
I dag står det på en lille detajle fra badeværelset.
Denne her badeværelsesreol, som jeg kalder det, er jeg rigtig glad for, fordi den er hjemmelavet og bygget efter min og Mettes ønsker. Vi fik inspiration fra en badeværelsesudstilling, men vi har selv valgt fliser, farver og størrelser.
Grunden til, vi valgte denne model, var fordi vi har en stor plads i badeværelset og det ville vi udnytte godt, og vi var heller ikke vilde med, at der skulle hænges nogle dumme og dårlige opbevarings- eller ´badekurv´, men det behøver vi ikke her - vi kan gå i bad og have god plads til at stå der, og ikke blive generet af alle produkter lige i hjørnet, som det typisk ligger i de flestes badeværelser.
Denne her badeværelsesreol, som jeg kalder det, er jeg rigtig glad for, fordi den er hjemmelavet og bygget efter min og Mettes ønsker. Vi fik inspiration fra en badeværelsesudstilling, men vi har selv valgt fliser, farver og størrelser.
Grunden til, vi valgte denne model, var fordi vi har en stor plads i badeværelset og det ville vi udnytte godt, og vi var heller ikke vilde med, at der skulle hænges nogle dumme og dårlige opbevarings- eller ´badekurv´, men det behøver vi ikke her - vi kan gå i bad og have god plads til at stå der, og ikke blive generet af alle produkter lige i hjørnet, som det typisk ligger i de flestes badeværelser.
søndag, december 04, 2011
NUL hangover
Jæs - ingen tømmermænd til mig! Var til Døvanias julefrokost i går, hvor jeg også havde frygtet om jeg ville få det dårligt, ligesom sidste gang, hvor min søndag bæev ødelagt. En god søndag venter derfor på mig..
Mettes veninde fylder 30 og holder noget hyggesamkomst med lidt juleklip og konfekt, så jeg tager med i et par timer men skal også besøge min veninde og se hendes nye baby. Det glæder jeg mig meget til.
I aften står det på afslapning.
Mettes veninde fylder 30 og holder noget hyggesamkomst med lidt juleklip og konfekt, så jeg tager med i et par timer men skal også besøge min veninde og se hendes nye baby. Det glæder jeg mig meget til.
I aften står det på afslapning.
torsdag, december 01, 2011
Månedens døv - oktober
Månedens døv er Vivien Batory, som jeg mødte i Schwungs nye lokaler på Nørrebrogade.
Vivien er medsktifter og ejer af Schwung, og her fortæller hun om hvordan Schwung blev til - og hvem hun deler sine faglige sparring med i det daglige i Schwung. Ved du hvornår Schwung blev skiftet?
Herudover, så fortæller Vivien også om hvorfor hun valgte at have sit eget firma og hvilke fordele der er, og hvorfor hun netop har Schwung sammen med et par andre og om hvordan Schwung har haft sin fantastiske udvikling.
Nyd videoen - og man kan se at Schwung lige er flyttet og er midt i en flytterod.
Du kan læse mere om Schwung her
Vivien er medsktifter og ejer af Schwung, og her fortæller hun om hvordan Schwung blev til - og hvem hun deler sine faglige sparring med i det daglige i Schwung. Ved du hvornår Schwung blev skiftet?
Herudover, så fortæller Vivien også om hvorfor hun valgte at have sit eget firma og hvilke fordele der er, og hvorfor hun netop har Schwung sammen med et par andre og om hvordan Schwung har haft sin fantastiske udvikling.
Nyd videoen - og man kan se at Schwung lige er flyttet og er midt i en flytterod.
Du kan læse mere om Schwung her
Abonner på:
Opslag (Atom)