torsdag, august 23, 2012

Feeling good

Når man kommer sent hjem i 4 dage i træk (efter klokken 20.30), og prøver at koble lidt af foran computeren og glemme alt om at skulle et eller andet i hjemmet, kan man alligevel ikke føle at man har det godt og at det, man laver i hverdagen, gør ens glad. I denne her uge har jeg tilfældigt 2 x aftensvagter, hvilket jeg ikke normalt har på arbejdet men begge gange er nogle arrangementer, så det er helt i orden. Jeg elsker at lave varierende arrangementer sammen med brugerne.
Ud over de to vagter, har jeg haft et bestyrelsesmøde og Absalons personalemøde + fodboldkamp, som vi i øvrigt fik en sejr med hjem.

Jeg tror at det bliver sådan frem til december (eller de næste par år eller aldrig.). At der sker alt muligt på alle mulige tidspunkter og dage, og at jeg ikke spiser særlig meget hjemme. Den sidstenævnte kan jeg være lidt ærgerlig en gang imellem, da det er hyggeligt at lave mad og bare nyde maden, men der er der ikke meget af herhjemme. Nu starter fodboldsæsonen for alvor, og denne sæson prøver vi at have træning også. Landsholdet er startet op igen, efter VM i Sverige. Lige nu træner vi op til Nordisk Mesterskaber i Finland til november.
Der er Absalon, men som tidligere nævnt, vil jeg ikke arbejde i så mange timer som jeg har gjort. Der er arbejde, og der sker hele tiden ændringer og jeg får flere aftensvagter (heldigvis ikke så mange!) og en ny opgave.
Der er bestyrelsesarbejde. Ikke så meget her, men dog. Der er familie og venner tid også. Vi i "7 dværge minus en" skal også mødes. Men det er livet, og det er min hverdag. Jeg elsker det. Også selv om der sker at jeg sidder og tænker, hvorfor jeg ikke kan sige nej eller bare være hjemme noget mere.





søndag, august 19, 2012

Miniferie

Har haft 10 fridage fra arbejdet, og det har KUN været pragtfuldt. Det er dejligt at være lidt væk fra arbejde, for at komme frisk tilbage med fornyet energi. Lige nu vil jeg ønske jeg kunne få en uges ferie mere.
Jeg og Mette har været i Berlin i 4 dage, hvor vi bare nød hinanden og gået en masse, samt kigget rundt og lært tysk (som om!).
Og så var der Copenhagen Pride i går, hvor jeg som sædvanligvis valgte at stå og kigge på paraden, i år var det ikke så specielt men vejret var med os, og selskabet var dejligt, så det kunne ikke være bedre end et par timers stemningsstunder i Rådhuspladsen.

Lige om hjørnet venter der mig fodbold, arbejde, fødselsdagsfest, indkøb af nyt tøj, fodbold, bryllup... synes bare at tiden er fløjet afsted, og man ikke kan følge med. Godt jeg ikke alligevel skal starte på kandidatetsuddannelsen, for jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg skal kunne kombinere det hele, selv om jeg fik det endelige brev i går med alle oplysninger, tilmelding til forelæsninger og eksamen. Jeg er ikke bleg for at skrive at der var øjeblikke, hvor jeg havde lyst til at alligevel tage uddannelsen, men fornuften i mig har båret mest, og jeg ved at det er det rigtige, på nuværende tidspunkt.

tirsdag, juli 31, 2012

Juli måned

Jeg har ikke haft ferie (endnu....), og alligevel er juli måned fløjet afsted, og lige pludselig er det august måned igen. I juli har jeg ikke haft Absalon, fodbold, svømning eller det frivillige arbejde at gøre, men alligevel har jeg fået tiden til at gå og hygget mig. I juli har jeg været på mange cafeture og det kan jeg mærke på pengepungen, købt en brugt racercykel og cyklet to ture, været i Hamborg for at se fodboldkampem mellem Barcelona og HSV sammen med en bruger, været med til Grøn Koncert som frivillig for Streetsigners, og været på strandture/grill hygge, Tivoli,  været sammen med venner og trænet lidt, samt forskellige dit og dat. Endda kommet ind på kandidatsuddannelsen, som jeg havde søgt ind tidligere på foråret, men det ender sikkert med at jeg må takke nej til optagelsen.

Om to uger skal vi til Berlin, 6 uger Amsterdam. Det er så min "sommerferie". Vi snakker om at tage til et varmt land til januar/februar, men må lige se om vi lige har penge nok.


søndag, juli 22, 2012

Kandidat-tanker

Jeg blev færdig på pædagoguddannelsen i 2008, og har siden vidst at jeg på et eller andet tidspunkt skulle læse videre, og da jeg var i Australien, havde jeg nogle tanker kørende. Er det nu, jeg skal læse videre? Hvad er det egentlig jeg skal læse videre til? Og hvordan vil jeg gøre det?

Jeg har undersøgt lidt på uddannelsesmarkedet, og det endte med at jeg søgte ind på en kandidatsuddannelse, for den vejledning jeg fik, lød som om det var så simpelt og at det nemt kunne koordineres med et arbejde, da jeg forsat vil arbejde. Ikke på fuldtids, men stadig. I mellemtiden, ellere bedre sagt i ventetiden, har jeg på en eller anden måde fået lidt motivation til at læse og glædede mig til at læse videre og få nye viden.

Jeg er så nu kommet ind på en kandidatsuddannelse, på pædagogik antrologi, ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Og det var fandme vildt. I det øjeblik, jeg blev optaget, fik jeg en masse tanker. Er det dét jeg vil? Kan det virkelig lade sig gøre med et arbejde? Og om jeg økonomisk kan få det hele til at hænge sammen, da jeg ikke skal have SU og jeg går ned i tid i mit arbejde. Men ville lige høre DPU ad, om hvordan mit skema ville se ud og planlægge mit uddannelsesforløb, og her ændrede det alt. Fra til at jeg overvejede at læse til og blev optaget, til at det blev virkelighed og at jeg ikke ville få et liv. Simpelthen ikke. Den vejledning, jeg fik i foråret, før jeg søgte ind, var absolut ikke den vejledning jeg skulle have fået. Jeg fik en oversigt over mit forløb og der er forsat muligt at koordinere uddannelsen med et arbejde, men det vil blive 2 fulde forelæsningsdage, og så vil jeg jo blive nødt til at arbejde om aftenen i stedet, og så læse ved siden af på de meget få ledige stunder tilbage. Det ønsker man jo ikke. I hvert fald ikke jeg. Så meget brændte jeg nu ikke for at læse videre på nuværende tidspunkt. Jeg har også overvejet om jeg bare kunne sige mit arbejde op, og hellige mig uddannelsen i to år (eller mere, hvis jeg trækker den ud), men det har jeg sjovt nok ikke lyst til. Jeg føler ikke det behov for at studere, jeg er mere til arbejde. Derfor er jeg kommet på andre tanker nu. Det er heller ikke mig, at være selvstuderende for det meste.
At jeg dropper uddannelsen, og i stedet søge på andre muligheder, gennem mit arbejde. Måske tage kurser, der er relevant til arbejdet og mine fremtidsinteresserer eller tage en mindre diplomsuddannelse. Det er i hvert fald mange muligheder at gøre. Jeg har dog ikke sagt nej til uddannelsen og skal heller ikke være hurtig til at sige nej. Det kan nemt ende med et ja i sidste øjeblik. Men min mavefornemmelse lige nu, er sådan at jeg hellere vil fortsætte med mit arbejde og ad den vej finde noget andet. Jeg vil forsat læse videre, men det bliver måske ikke en kandidatsuddannelse, som jeg havde drømt om da jeg blev færdig med min bachelor, og jeg kan kun glæde mig over at, der er så mange andre muligheder at læse videre til.

mandag, juli 16, 2012

Scrapbogen om Australiensturen

Så blev jeg omsider færdig med min scrapbog om Australiensturen. Det blev en større omgang end jeg havde regnet med, da der var så mange billeder at vælge imellem og jeg havde taget alt for mange brochurer med hjem, som kunne bruges til scrapbogen.
Jeg laver scrapbøger om mine rejser, da de kan vises frem hvis folk vil vide lidt om mine ture, i stedet at sidde og se alle mine billeder igennem, som kan være dræbende, og så har jeg selv mulighed for at mindes tilbage på de gode oplevelser, jeg har haft gennem rejserne.





lørdag, juli 14, 2012

Biografier

Jeg kan godt lide at læse, og hvis jeg har læselyst hele tiden, læser jeg helt sikkert meget mere end jeg gør normalt. Kan godt lide at læse før jeg sover, eller tage på en cafetur for at snuppe en drink mens jeg læser i en times tid, inden jeg skal videre til noget andet. Det er for at koble lidt af fra den heftige hverdag, jeg har. Undtagen i sommertiden, hvor juli som regel ikke byder på en travl måned, men i stedet får jeg masser af tid til andre ting. Derfor elsker jeg også juli herhjemme, men så er det en anden sag.

Jeg kan godt lide læse forskellige slags bøger. Krimi. Romantiske. Skønlitteratur. Faglige. Biografier. Humor. I periodevis kan det være humor, der optager mig mest, en omgang var det krimi. Nu er det biografier. Det er som regel let læsning, og nemt at tage med overalt, især på korte ture fx. cafeture.
At læse andres biografier er for mig, en inspiration. At lade mig inspireret ved at have et mål, at holde motivationen i noget, jeg vil opnå eller interesserer mig for. Læser mest sportsfolks biografier, for her er det, jeg søger motivation fra. Jeg elsker sport, men har de sidste par år manglet min passion for at dyrke sporten på et højere niveau. Især har det jo været fodbolden som optog mig fra jeg var barn, og siden OL i Taipei har jeg ligesom mistet lidt af den, især mangler jeg styrken og passionen til at finde min motivation til at dyrke sport. Jeg finder sportsfolkenes biografier meget oplysende og inspirerende. Især ved den seneste, som jeg læste, handler om Martin Jørgensens kampe for at finde den styrke til at dyrke fodbold på professionelt plan, ved hjælp af en coach.
Det er ikke kun indenfor sporten, men også andre mennesker. Har for nyligt også læst om Ghita Nørby, om hvordan hun har forsøgt at leve sit liv som hun vil, med sin passion, samtidigt med at være berømt. Skal hun lade sig leve et liv, som de andre synes, hun skal, fordi hun er en pæn pige, eller fordi hun vil.
Men det er ikke altid, jeg gider læse biografier. Det er kun i de perioder, jeg selv har brug for inspiration, forståelse eller motivation at komme et skridt videre.

Læser I også biografier - og kan I evt. anbefale nogen?

tirsdag, juli 10, 2012

Alene hjemme

Og det betyder kvalitetstid med mig selv, og det elsker jeg. Mette er ude på spejdertur sammen med nogle venner fra efterskolen i Jylland, og er først hjemme igen på torsdag. I går var jeg til pigemiddag og i morgen til noget tøsehygge et eller andet sted, så i dag er det dømt hygge for mig selv. Jeg har ikke lagt en plan for i aften, kun at jeg ikke skal det store og bare nyde at være alene i lejligheden.

Når man bor sammen med en kæreste og er på farten det meste af tiden, er alenetid ekstra lækre og det nyder man ekstra af. Men så skal det heller ikke vare mere end en dag.

søndag, juli 08, 2012

boligdetajler # 4

Så er der kommet nye sager i lejligheden. Vi var et smut hos Haudrig, der nu har slået sig ned på Vesterbro, på Saxogade og har netop lige haft lagerslag af varerne.


Nye farvelige lysstager der har fået plads på gulvet i vores stue. Vi ser tiden an om de skal være der, eller om de bliver flyttet lidt rundt på et senere tidspunkt.

torsdag, juni 28, 2012

Første bøde..

En gang skal jo være den første - og forhåbentlig også den sidste gang. Jeg har desværre fået en bøde, for at have cyklet på den anden side. Bare sådan.
Jeg er blevet stoppet af politiet nogle gange fordi jeg ikke havde lygter på min cykel når det var mørkt, men slap hver gang. Men ikke denne gang. Jeg skulle naturligvis modtage en bøde på 700 kr.


I det øjeblik, jeg fik bøden, forbandede jeg naturligvis betjenten der stoppede mig og tænkte at der er 700 kr. ude af vinudet, men efterhånden tiden gik og fik luftet mine tanker på vej til arbejde (fik nemlig bøden, på vej arbejde. Ikke ligefrem den bedste morgen!). Jeg kom til fornuft og betjenten gjorde jo sit arbejde, som kun er godt. Og hvis jeg bliver ved at slippe let hver gang, så lærer jeg jo intet og betjenten er jo ikke blevet en betjent for at lade folk slippe let.
Det triste er bare at det gik ud over mig, at jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke fortjente det, for det gør jeg desværre. Har jo fået bøde for noget, man faktisk ikke skal gøre ude i trafikken (eller cykeltrafikken). Nu skal jeg bare lade være med at cykle på den forkerte side over 100 meter og HUSKE cykellygter hver gang, er en mester til at glemme det. Jeg orker ikke at bruge flere penge på bøder. Hellere bruge 700 kr på god madoplevelse eller købe lækkert tøj for.
Det er jo en lærestreg til mig selv, og det er kun mig selv jeg kan takke for.

tirsdag, juni 26, 2012

Nye retter # 2

Så kunne vi præstere at lave en nogenlunde ny ret sidste uge.


Ravotti med spiant og citronsmag i, med gulerodsalat med æbler, rosiner og mandler til og krydret kolettetskød.

Madplanen for denne her uge er ikke blevet lavet (endnu!), mest fordi vi ikke kommer til at spise meget sammen og fordi det er så svært. Jeg føler mig så uinspireret. Måske ender det med lette retter.

søndag, juni 24, 2012

Iskaffen

Når man ligner en zombie en søndag formiddag, efter en endt bytur der ikke var noget at råbe hurra for, er det ligesom fuldendt med en iskaffe sammen med en god ven på Plentum ved Skt. Hans Torv.



Jeg orker ingenting, så resten af dagen bliver helt sikkert brugt til Dexter, min kære seriemorder og søndafshygge med Mette. Hvad laver I sådan på en regnfuldsdag som i dag?


fredag, juni 22, 2012

Mit arbejde

Jeg har efterhånden været ved min arbejdsplads i 4 år. Det er vildt, 4 år på samme arbejdsplads (OK - ikke helt, vi var flyttet fra Herlev til Glostrup sidste sommer).
Det er ikke sådan at jeg vil blive ved den samme arbejdsplads til jeg bliver pensioneret. Jeg håber naturligvis at jeg får udfordringer på andre arbejdspladser, på et eller andet senere tidspunkt. Lige nu kan jeg simpelthen bare ikke. Men alligevel er der nogle tanker kørende rundt i mig. Skal jeg snart overveje at sige stop og evt. prøve et andet arbejde, men så snart ordet ´nyt arbejde` er i mine tanker, ender det med at ville beholde mit arbejde. Mit arbejde kan være krævende, selv om på overfacaden ser det "simpelt" ud og man er jo pædagog, man besøger bare sine brugere og ja vejleder dem. Men der ligger en masse bag det. Man skal samarbejde med sine kolleger hele tiden, man arbejder meget alene, man skal være ´på´, når man er sammen med sine brugere og det er ikke bare at snakke med dem. Næsten al min energi bliver suget væk gennem mit arbejde. Men det ER spændende og giver en masse udfordringer. Jeg kan aldrig vide hvad der kan ske på en dag. Det er jo det fede ved ens arbejde. Der sker forandringer ved min arbejdsplads, nogle gange for ofte, nogle gange for lidt. Nogle gange kan jeg ikke lide det. Nogle gange kan jeg lide det. Nogle gange har jeg lyst til at være leder og bestemme det hele. Nogle gange vil jeg stoppe. Nogle gange har jeg svært ved at forestille et bedre arbejde end mit.

Men sådan kan ens arbejde være. I hvert fald mit. Lige nu er jeg glad for mit arbejde, selv om der sker en masse forandringer denne sommer, som gør at jeg ikke helt bliver tilfreds. Jeg befinder mig i øjeblikket i et stort team, på 8-9 pædagoger, hvilket er at det kræver et større overblik og samarbejde med alle og enhver i teamet. Det meste tilfredsstillende vil være, hvis jeg bliver heldig at få lov til at være med i team, hvor der kun er få kolleger i, det vil være så genialt for mig og min arbejdsstil/form.


Min arbejdsplads


Det bedste ved min arbejdsplads, er at der er et tegnsprogsmiljø og så dette vindue. Vi har ABC - håndalbafat på vinduerne. Det kan jeg godt lide. 

tirsdag, juni 19, 2012

Nye retter # 1

Siden jeg og Mette kom hjem fra Down Under, ville vi noget nyt til vores madplan, som vi startede ca. et års siden. Formålet med en madplan, som vi laver en gang om ugen, er at gøre vores indkøb og madlavning nemmere. Vi vil undgå at handle ind hver dag, hellere gøre det 1 - 2 gange om ugen, og så når vi skal til at lave mad, er der allerede mad i køleskabet, så vi kan bare gå i gang med madlavningen, i stedet for at diskutere hverdag over hvad vi skal spise, og derefter tage ud og handle ind, på de værste tænkelige tidspunkter.

Det nye ved madplanen er så, at en gang om ugen skal der være en ny ret, hvilket ikke har været nemt for os de sidste tre måneder. Tit sidder vi og ikke aner, hvad vi skal vælge. For at have nye retter ind på madplanen, er at vi selv får varierende mad og ikke hænge ved de samme hele tiden, selv om det er nemt og hurtigt.
Det er lykkedes os at finde på en ny ret sidste uge. Og nu vil vi derfor stramme os op igen og fremover skal vi absolut forsøge at finde på en ny ret hver uge.


spiantlasagne med skinke og gulerødder i

Vi kan godt lide lasagne, men det er jo det samme hver gang, og vi har tidligere talt om at prøve spiantlasagne og nu havde vi endelig gjort det. Det var meget nemt, og vi puttede også lidt skinke og gulerødder i. Næste gang vil jeg prøve med laks, er sikker på at det vil smage fantastisk men det kræver at Mette ikke er hjemme.

Har I nogle forslag eller tips til nye eller spændende retter, må I meget gerne sige til. Vi står tit og mangler inspiration, selv om vi har nogle gode kogebøger eller opskriftebøger.



søndag, juni 17, 2012

Vi er røde, vi er hvide...

...  Og vi er danske...


Jeg kan godt lide at vi viser at vi er stolte over at være danske og at vi viser det, når der sker nogle vigtige markerede begivenheder, når det har noget med Danmark at gøre. I aften klokken 20.45 spiller vores danske gutter deres sidste kamp i pulje B. Vi håber naturligvis på en stor sejr, og det vil være fantastisk. At komme videre i EM.
Nogen er ude for at mødes med nogen andre og se kampen sammen, nogen er taget på pub for at se kampen og nogen bliver hjemme. Jeg selv er herhjemme efter endt arbejdsdag, og holder fodboldaften alene sammen med Mette.


lørdag, juni 16, 2012

Børn - nej tak

En god ven anbefalede mig at læse en bog "Børn - nej tak!". Vi var kommet ind på emnet at få børn, eller at have et ønske om at få/have børn. Jeg har de seneste år haft nogle tanker om at få børn, og hver gang jeg tænker på det, har det været de samme følelser, i trods af at jeg er blevet ældre og moden, og så er jeg i et forhold, hvor vi har været sammen i 6 år og selv har haft de samtaler om det skulle være nu, vi skulle overveje at få børn.



Jeg har ikke lyst til at få børn lige nu, fordi det ikke passer ind i mine planer og lysten er der simpelthen ikke. Jeg er rigtig glad for mit liv som det er og at jeg kan gøre hvad det passer mig. Det er nok det, jeg går allermest efter. At være glad og bekæftiger mig med noget, jeg har lyst til.

Bogen "Børn - nej tak!" af Susanne Svendsen handler om 12 forskellige livssyn af 11 kvinder og 1 mand, der har valgt et liv uden børn. De fleste af dem har selv valgt et liv uden børn, fordi de ønsker at føre det liv, hvor de selv deltager, og det ikke skulle handle om børn og deres krav. Nogle af dem oplever at deres kærester ikke ønsker børn, hvorfor de har valgt at fortsætte livet med deres kærester og fravælge børn.

Gennem bogen har jeg fået en bekræftelse på, at det er det jeg føler. En form for forståelse, for hvad jeg føler omkring at få børn eller få dem i mit liv. Jeg har det sådan, at hvis jeg bliver gravid, så beholder jeg naturligvis barnet, bliver en god mor og være der for barnet hele dets liv. Helt sikkert. Men er det dét, jeg ønsker og selv bevidst vælger et familieliv? Nej, egentlig ikke. Jeg er ikke i tvivl om at børn kan gøre mig lykkelig og at de giver så meget kærlighed, som mine veninder med børn fortæller om. Det er nemlig en af verdens bedste følelser, og jeg vil da være en del af det, men mine egne? Det behøves ikke. Jeg har ikke behov for at få mine egne børn, at skabe et familieliv og hellige mig i forældrearbejde og have mange samtaler omkring børn. Det der er ikke mig.
Men til gæld har jeg så meget lykke og glæde for alle andre, der får børn. Jeg følger med 100 % interesseret i mine venners børn (og alt de lykker og sorger, der følger med). Og nu familien også. Der er en på vej. Det er nemlig lykke.

Og hvad jeg skriver nu, betyder ikke at jeg har taget en beslutning. Det er hvad jeg føler lige nu. Det kan nemt ske at jeg har et brændende ønske om at blive mor i morgen, om 2 år, 5 år, måske. Jeg afviser ikke muligheden.
Der er bare så mange andre måder at få et dejligt liv uden børn - og med det mener jeg, at jeg har så mange andre ting jeg gerne vil. Ud og se verden med mine egne øjne, at læse videre og at gøre hvad jeg præcist vil, uden at være afhængig af nogen anden. Det er hårdt nok at være i et forhold, hvad så med børn? Jeg er en uafhængig person og vil blive ved at være det.
Når jeg tænker på fremtiden, ser jeg ikke mine egne børn for mig. Jeg ser mine venners og families børn, der besøger mig. Og jeg vil glæde mig til det. Måske får jeg nogle aflastningsbørn i stedet? Det vil passe mig meget bedre. Måske plejebørn? Måske ingen?
Jeg nægter at overveje, når jeg bliver ældre at jeg måske bliver ensom, bare fordi der ingen børn er i mit liv. Jeg skal absolut ikke få børn, bare fordi jeg frygter at blive ensom omn 40 år? Det er som at sige jeg forventer at mine børn skal tage sig af mig. Det er forkert.
Jeg får kun børn, hvis jeg har lyst og ønsker mig at få dem i mit liv med naturlige følelser, ikke fordi de andre har børn og fordi jeg som 78 år kan få besøg hver 3. måned.
Mine venner og familie har børn, fordi de ønsker det og fordi de drømmer om et familieliv. Derfor er jeg glad på deres vegne og støtter mig op på deres valg og jeg interesserer mig for deres familieliv, og alt det der følger med.

Bogen er ikke kun henvist til dem, der ikke ønsker børn. Den er til alle. Dem, der ikke forstår mine tanker omkring det at ikke ønske børn, kan jeg anbefale bogen. Den viser rigtig mange gode vinkler af hvorfor kvinder (f.eks. jeg) ikke kan have lyst til at have børn i vores liv, selv om vi har overvejet tanken om at få et barn, måske endda på et tidspunkt ønske det. Man kan nemt sige at vi er egoistiske, fordi vi ikke ønsker børn. Men er det ikke mere egoistisk at sætte børn i verden, der ikke er ønskede af egne forældre? Jeg oplever at nogen ikke helt forstår hvad jeg føler og at de siger at jeg bare skal vente et par år, før jeg kan mærke de tikkende biologiske ur, og at jeg mærker den kærlighed, når et barn kommer til verden. Kan man argumentere mod mig med den slags? Når jeg kan argumentere mod at jeg ikke kan rumme et barn i mit liv, på nuværende tidspunkt?
Måske kan det være svært for mødre eller de kvinder der brændende ønsker børn at forstå mig. At jeg ikke ønsker børn. Bare fordi de ønsker det, er det ikke ensbydende med at jeg også vil det samme som de andre. Det er ligesom en selvfølge at alle kvinder ønsker børn og får børn.

fredag, juni 15, 2012

Det´ fredag + Dexter

Ingen faste planer. Ingen Absalon. Ingen fodbold. Og sådan kan vi lide det. I dag har vi bare været os to, været ude og brugt tid på at være kærester, uden at skulle det eller det andet.

Vi er også begge to blevet hooked af serien "Dexter". Det havde vi ikke ventet. Mette har lånt sæson 1 af sin søster, som anbefalede serien. Vi tænkte at vi bare skulle give det en chance og se det første afsnit og se hvad serien egentlig er for noget. Efter afsnittet skulle vi absolut se sæsonen færdigt. I går aftes så vi de sidste afsnits til midt om natten, bare fordi vi kunne og havde lyst.
Dexter-serien handler om Dexter, der er en seriemorder og bosat i Miami. For at ikke blive afsløret som seriemorder, er han nødt til at leve et liv, som de andre gør. At få sig en kæreste, at dyrke sex, forsøge at være social og give en facade de andre vil se. Men i virkeligheden har han en trang til at slå mennesker ihjel og at leve alene.

Nu venter vi på at få sæson 2 og 3 fra Mettes søster, så vi kan fortsætte med at følge med Dexters mystiske liv. Er der nogen af jer derude, der også har set eller følger med i "Dexter"?

fredag, juni 08, 2012

I det jydske

I denne her weekend er det mors weekend. Vi er i Silkeborg, på weekendbesøg hos mor. Mor fylder år i morgen og har inviteret til en lille fest, så det bliver sjovt og mærkeligt at se de fleste onkler, tanter og moster igen. Har ikke tal på hvor mange der er af dem, eftersom mors familie er stor, i form af 13 søskende! Så der er i hvert fald mange kusiner, fætre, grandkusiner og grandfætre også, men de skal ikke med.

Har i dag været i Silkeborg by, og købt nogle ting. Byen er faktisk hyggelig og kan sagtens godt forstå hvorfor mor valgte at flytte tilbage.

I ønskes en dejlig weekend, jeg selv skal bare være her resten af weekenden og se den danske landshold spille mod Holland i morgen, og lad os få sejr.

onsdag, maj 30, 2012

De seje kolleger

Efter 2 dages teambuilding sammen med arbejdet i Fakse Ladeplads, var vi 4 som valgte at cykle fra Fakse til Køge, en vej der er på 32 km, og lysten til at cykle videre til København var bestemt der - men pga. en fodboldkamp, der ventede på mig, valgte jeg at tage s tog fra Køge til Ishøj, hvor jeg så cyklede til Valby Hallen. Det blev ca. 50 i alt inkl. hjemturen fra fodboldkampen, som vi iøvrigt vandt.

Selv om jeg har ondt lige nu og drømmer om massage, har jeg det fedt med cykelturen og gør det helt sikkert igen på andre landeveje i løbet af sommeren.

mandag, maj 28, 2012

EM ´92

Kan I huske hvor I var, da danske fodboldgutter i juni 1992 vandt guldet ved EM fodbold i Sverige? Jeg læste tilfældigvis en artikel i søndagsavisen i går, at de fleste danskere kan huske hvor de befandt sig, da vi eroberede guldet. Og det kan jeg egentlig også!

Jeg var 10 år, og var iført dansk fodboldtrøje med Povlsen bagpå, selv om det faktsik var Brian Laudrup, som var mit store idol dengang. Jeg var begyndt at gå til fodbold et år før, og var helt bidt af det og netop der var jeg heldig at opleve en EM finale, hvor Danmark spillede. Jeg huskede også at Faxe og Vilfort lavede de to vigtige mål for Danmark, som gjorde at guldet var i hus. Jeg huskede at da kampen var færdig, var vi ellevild og jeg gik ude i haven og spillede bold med min lillebror. Vi blev vist inspirerede der.



                 EM-guld i 1992
EM ´92 holdet


Jeg kan ikke fatte det er gået 20 år! Jeg husker de fleste spillere fra dengang og indtil år 2000.  Derefter er jeg ligesom lidt blank, og ved faktisk ikke rigtig hvem der nu spiller på holdet. Jeg håber at jeg kommer til at opleve Danmark vinde guld igen, om så det er EM eller VM. Lige om lidt har vi EM i fodbold igen, og jeg håber altid hver gang, at Danmark snupper guldet. Det ser ikke så godt nu, men det gjorde det heller ikke dengang, for 20 år siden, egentlig. Det er noget jeg først fandt ud af et par dage siden, da jeg læste en ny bog om Brian Laudrup.

At Danmark faktisk ikke skulle med til EM i 1992, men pga. et andet lands borgerkrig, endte det med at Danmark kunne komme med, kun et par uger inden EM - og så vandt de guldet.

Hvor var I egentlig, da danske gutter snuppede guldet, i 1992? Og kan I huske det?




Dagens outfit # 4 + pinsen


Hvis I er søde at se bort fra mit hår, så var det mit `dagens outfit" fra i går, da vi skulle til en 70 års fødselsdagsfest. Det var ikke noget særligt, ud over at det var en fest, hvor størtsdelen var 70 + opderefter.


Kagebuffet-bordet - og jeg var chokeret! At man virkelig kan servere så mange forskellige kager til en fest, hvor det i øvrigt var rigtig varmt. Ville meget heller have is.


Vi har været meget heldige denne pinse med dejligt vejr, og fredag lagde jeg ud med at grille og fredagshygge med nogle tøser + kærester i Nørrebro.
Lørdag fejrede vi Mette, der egentlig fyldte år i går, men som tidligere skrevet, skulle vi til en fødselsdagsfest, hvorfor Mette desværre måtte give opmærksomheden til en anden. Men til næste år vil hun vende stærkt tilbage. Hvem elsker ikke fødselsdag, opmærksomhed og gaver?




                                                


Har I ligeledes haft en dejlig pinse?  - og lige nu lader jeg op til en uge, hvor jeg skal lidt rundt omkring. Tirsdag + onsdag er jeg i Faxe Ladeplads til teambuilding sammen med mine kolleger, hvorefter jeg og et par kolleger har planer om at cykle fra Faxe til København. Faxe ligger omkring 30 km syd fra Køge.
Onsdag aften skal jeg spille fodboldkamp, torsdag almindelig arbejdsdag og fredag igen en kollegadag, hvor jeg skal til Malmø til lidt shopping med to kolleger, hvor vi så tager til sommerfest hos en kollega. (og derfor går jeg glip af Tegnstuens tegnsprogskampagne i Distorion på Vesterbro den 1. juni - men I andre opfordres til at tilmelde jer som frivillig!). Jeg satser så at være med til Grøn Koncert i stedet.