Året der gik - 2015

Jeg skriver det samme hvert år. At tiden går alt for hurtigt - og at der sker en masse. Det gælder også i 2015. Jeg har tidligere erfaret, at man skal nyde nuet fordi man aldrig ved hvad det kan ske i morgen, om 3 måneder eller 3 år. Jo mere ældre, jeg bliver, oplever jeg det mere at man kommer inde i selve livet og dets mystik. 

Men i 2015 har jeg udfordret mig selv ved at sige ja til noget arbejdsmæssigt der har givet mig så meget på den personlige, kreative og arbejdsmæssige plan. Det betød også at jeg har arbejdet mere end normalt og måske har måttet sige nej til nogle ting. 

Jeg har samtidigt forsøgt at afsætte tid til en masse træning og fokus med futsal landsholdet, da vi skulle til VM - det lykkedes delvis. Jeg er ikke helt tilfreds med mine indsats, men samtidigt havde jeg heller ikke en supergod plan hvor jeg kunne koordinere det hele: 2 x arbejde, træning og en masse socialt som jeg forsat ville bevare. 

Det er vigtigt at jeg kan se tilbage på disse valg og vurdere, om de har givet mig noget godt, uanset de også ikke har vist sig at være et resultat som vi alle har håbet på. Nogle gange skal "noget dårligt" ske, for at man kan sidde og reflektere, hvad man kan gøre for at opnå et bedre resultat - både for sig selv og for andre. 

For mig har det også handlet om at gøre de ting, man er glad for og at ville bruge tid på. Det kan være tider, hvor det tit er nødvendigt at gøre nogle ting man egentlig ikke vil og føler mere pligt i disse. Jeg opvejer mere balance i min daglige interesse og tid, så jeg også opnår en personlig overskud til mig selv og dermed også udvise glæde og overskud i andres  selskab. 

Og så sker der også dejlige og nogle mindre kedelige forandringer i livet. Selv de sørgelige del, som vi ikke har herre over. For mig handler det også om at holde sammen og ikke lade den "triste" del overtage - lad os tage udfordringen og se muligheder i det i stedet. 

Min 2015 har givet mig følgende: 

- nye perspektiver i arbejdsrelaterede situationer og det har givet mig nye tanker. 

- 6 forskellige rejser 

- nye familiemæssige udviklinger hos vennerne 

- fået diplom som døvetolk

- og en masse i det smålige. 

Tak for 2015, og til jer der på en eller anden måde har været en del af mit år. Jeg ser frem til 2016, og jeg er klar til nye udfordringer, der eventuelt forekommer. 

Madanmeldelse #2

Det har ikke været tit jeg har spist ude på den seneste tid. Derfor var jeg meget glad da vi i tirsdags skulle spise sammen med vores veninde og kone, da veninden havde fået denne madoplevelse i gave. 

Veninden valgte at vi skulle spise på El Tapeo, som ligger på Peder Hvidtfeldt Stræde i indre by. 

Restauranten er i 3 etager og i hyggelige atmosfære og er af den spanske inspiration. Vi kan kun få spanske retter og der er ikke så mange valgmuligheder. Der er tapas eller paella, og jeg fornemmer at det er tapas, som gæster vælger da der er muligt at bestille 6, 8 eller 10 tapas, ved bestilling af mindst 2 personer. 

Vi bestilte alle 8 tapas og retterne smagte godt. Blandt andet var der dadler svøbt i bacon, brød med forskellige pesto, salsa og creme, svinemørbrad, chorizo pølser, spanske kartofler, kødboller med tomatsovs. 

Retterne fåes i små størrelser og det er ikke mig. Selv om de smager godt og at det er normalt at tapas er i mindre portioner så folk deles om maden, kan jeg godt lide at der er mere at få af den ret, jeg kan lide. 

Vi ville have dessert men dessertmenuen er skuffende. Der var ikke muligt at få en kage, hvilket jeg ikke kan forstå. I stedet kan man bestille ost eller formage, hvilket slet ikke er fristerende. 

Prisen er en smule høj, men retterne smager godt at jeg ikke vil sige at det er urimeligt. 

Jeg ved dog ikke om jeg vil komme dernede igen. 

Kan I fatte det

Netflix driller på de mest forkerte tidspunkter. 

Jeg og Mette slapper gerne af om aftenen sammen og ser tv serier sammen, især de mørke aftner, som det nu er begyndt at komme - og vi var for et stykke tid siden startet på at se serien "the White Collar" - og vi plejer at se 2 (sommertider) 3 afsnits pr aften, og her til aften opdagede vi at der kun manglede 5 afsnits tilbage af hele serien. Vi startede med de sædvanlige 2-3 afsnits, og da vi blev færdige og kun manglede 2 tilbage, blev vi enige om at se dem alle, for det var tydeligt at serien nærmede sin afslutning og vi måtte se dem færdigt, man kan da ikke bare slukke og komme alt for nysgerrig i sengen og vente til aftenen efter. 

Men det endte vi altså med at gøre - for da vi blev færdige med det næstsidste afsnit, ville Netflix ikke mere. Simpelthen bare det. 

Nu ender vi der, jeg hader at være. At ligge spændt i sengen og vente til næste dag. Nu forholder det egentlig sådan at jeg ikke skal på arbejde i morgen, så jeg overvejer lidt at vi ikke skal starte dagen med afsnittet og så derefter andre ting på dagsprogrammet. Det ville I vel også have gjort? 

Fuldt fokus på fodbolden de næste 3 måneder

Så er det på plads. Jeg er blevet udtaget til at repræsentere Danmark på futsal damelandsholdet, når vi skal til VM i Thailand til november og spille futsal. 

Jeg har siden foråret været på landsholdet og træne op til udtagelsen. Jeg har været en on/off - spiller på landsholdet siden 2001, og deltaget/overværet nogle mesterskaber som spiller og tilskuer. Jeg har også været skadet når der trænes op til et mesterskab. Jeg var også ikke blevet udtaget til nogle mesterskaber. Jeg har også sprunget fra et mesterskab. Jeg har også manglet motivation. 

Nu er det gået 14 år - og det kan blive mit sidste mesterskab. Måske. Der er ingen garanti på det. Hvem ved. Jeg vil ike spekulere på det lige nu. Mit fokus er at træne og komme i en god form, så meget jeg kan, til november. Det tager meget af min tid, især fordi jeg har arbejde og andre ting at tage mig af, men det vigtige er, at jeg ikke ser det som en kedelig pligt. Jeg nyder at træne. Jeg nyder at møde mine glade og friske fodbold-kammerater når vi skal træne sammen ude i Brøndby hallen hver mandag aften. Mandage, efter weekender, og de mandage har jeg lange arbejdsdage men træningerne plejer at være gode og efter endt træning, cykler jeg glad hjem. 

Nu er jeg i den bedste form, i al min tid på landsholdet, og jeg har en god motivation. Jeg nyder futsal, som er en hurtig og effektivt fodboldspil. Jeg kan bidrage med noget. 

Så de 3 næste måneder er der fokus på træning, løb, interval, taktik og mentalt i futsal. Det bliver godt. Og det bedste er at min hofte ikke har vrøvlet siden juni. Fedt. 

Sig hej til mine nye vandrestøvler

Så fik jeg omsider købt nye vandrestøvler. Har efterhånden været på nogle Vandreture, hvor jeg brugte andre sko og det var ikke helt optimalt. Jeg kan godt lide at vandre og nye omgivelserne, hvorfor jeg er sikker på at det er en god investering at få nye vandrestøvler. 

Skoene koster oprindeligt 1900 kr, og jeg var heldig at få 20% rabat, så det ikke var så vanvittigt alligevel. Jeg plejer at ikke være glad for at betale så meget for praktiske tøj, sko eller udstyr, for jeg ved at der kan fåes billigere. Men jeg har lært at det er vigtigere at have gode sko og tøj på, for at have/få det behageligt til og under en tur, især hvis det drejer sig om længevarende Vandreture. Jeg er blevet bedre til at tænke: "nu er det betalt, og nu skal jeg ikke tænke mere på det. Så hellere ud og nyde de nye indkøbte varer". 

Jeg har været ude og gå lidt med skoene i går og det gik rigtig godt. Jeg glæder mig til at afprøve dem rigtigt senere på måneden eller næste måned, når vi skal ud på en tur. 

Weekenden der bød på herligheder

Jeg skulle gå på ferie fra i går, og så en uge frem, men fik en ekstra fridag som betød at jeg havde ferie allerede i torsdags eftermiddag. Derfor tog det ikke lang tid før jeg og Mette besluttede os for hvad denne ekstra fridag skulle bruges til.  I forvejen skulle vi til Fredericia til bryllup, og så skulle jeg til Istanbul tidligt søndag og være der i en uge. 

Vi tog til Fyn i torsdags for at udnytte min fridag og for at bruge vores nye hængekøjer der naturligvis skal luftes ud mens der er sommer. Vi lejede en bil og kørte ned mod Davinde, tæt på Landerskov på Fyn, da vi fandt et sted hvor der kunne hænges hængekøjer op. Da vi kom dermede, var der ikke andre mennesker end os. Området så så hyggeligt ud, med sø og bålplads til. 

Fredag tog vi et smut til Odense og kigge lidt rundt og få os en lækker burgerfrokost. Det kommer en madanmeldelse om det senere. Så hedder turen videre til Fredericia. 

Lørdag skulle vi til min papbrors bryllup, hvor dagen bød på en masse gode mad og dejlig bryllupsstemning. 

 

Jeg har efterhånden været med til nogen stykker brylluppelser igennem nogle år, og de har allesammen været forskellige på alle gode måder. Det er fedt at folk, der bliver gift, vil tilbringe dagen med os, og for at fejre deres kærlighed. At de har brugt tid på at lave forberedelser op til deres store dag, hvor der serveres god mad og pyntet flot op. 

Madanmeldelse # 1

Jeg tænker at prøve noget nyt her på bloggen, som også bliver en slags serie som kommer løbende. Lad mig præsentere Christinas madanmeldelse. 

Jeg vil komme med indlægs, som fortæller om mine besøg hos restauranter, cafeer, kaffebar eller andre steder man kan få mad eller drikke. 

Det første sted i serien bliver: "Hot Buns", et burgersted, på Gothersgade, i Kongens Nytorv. Jeg var der sidste lørdag sammen med Mette og Mads, hvor vi efter en lang spadseretur følte os sultne og begyndte at kigge os rundt efter et sted. Vi stødte på Hot Buns, og vi havde alle 3 ikke prøvet der før, så vi blev hurtigt enige om at prøve det. Og jeg elsker burger, så det var bare ekstra perfekt. 

Det er egentlig et lille sted, med lidt rå indretning. Ikke det vilde, men samtidig bevares der en enkel stil. Det er faktisk okay. Der er ikke mange spiseborde, og man kan også spise ved vinduerne så man kan spise og ligge ud af vinduer og følge med hvad der sker omkring sig. Det ser hyggeligt ud, men ikke praktisk hvis man er døv og har brug for øjenkontakt til kommunikation, og vi var tre, så det ville være ekstra upraktisk, især for personen der sidder i midten. 

Men vi kunne heldigvis få et bord og være afslappede. 

Menukortet er enkelt med få udvalg - men gode udvalg. Jeg valgte en mexicansk burger med nachos. Men ingen gucamole, hvilket gav det et minus, ved at det hedder mexicansk burger. 

Da vi fik vores mad, så det hele godt ud. Brødet var lidt tykkere end hvad jeg ellers ville spise, men det er også lidt typisk med burgersteder. 

Min burger smagte godt, men med gucamole ville det være en rigtig god burger, sammen med salsa, nachos og kødet. 

Man skulle selv købe pommefrites ved siden af, og jeg valgte en krydret en, som jeg delte med Mette. Den smagte krydret godt, og passede fint til burgeren. 

Jeg husker ikke hvor meget jeg gav for min mad, men det var ikke så dyrt men heller ikke billigt. Jeg drak vand til maden, så det hjalp nok lidt til en total beløb til sidst. 

Jeg tror ikke at jeg ville komme der igen. Jeg kan godt lide at sidde og snakke videre efter at maden er spist, men det følte jeg ikke, at vi kunne der. Delvis fordi stedet er lille, og der også skal være plads til nye gæster og delvis fordi stedet ikke lægge op til at man sidder og hygger sig. 

Har I også selv besøgt Hot Buns, og hvordan var jeres oplevelser? 

Forår i København

LJeg har boet i København i 8 år samt par måneder. Vildt hvor tiden flyver, og det er som om jeg altid har boet her men alligevel ikke. Jeg husker stadig at jeg har boet i Jylland og i Odense, men København har taget mit hjerte. Og det er allersmukkeste når det er forår og sommer. 

Alle (næsten da) københavnere og turister er i denne seneste tid tager hen til Bispebjerg Kirkegård for at overvære og nyde de smukke kirsebærtræer. Og det skulle jeg selvfølgelig også. Har nemlig ikke besøgt der. 

Der er mange steder jeg slet ikke endnu har set eller besøgt - tror det er en af de dårlige vaner ved at bo her i mange år efterhånden. Men det vil jeg ændre. Jeg vil give mig selv flere nye besøg ved de steder, jeg endnu ikke har set i København og omegn. Jeg har ikke de store planer her i foråret og sommeren, ud over 5 dages i Barcelona og en uge i Istanbul, så det giver god anledning til at gøre det. 

Vil du med, så giv er praj. 

Så starter vi igen....

For 2 år siden startede jeg hos en diætist og dermed også på en ny livsstil, da jeg trængte til at tabe mig og det lykkedes. Det tog mig et og halvt år at tabe 26 kg og i den tid havde jeg kontakt til en diætist og fulgte nogenlunde en kostplan og trænede meget, både konditionsmæssigt og styrketræning.

Men i efteråret begyndte det at dale lidt. Jeg fik problemer med den højre hofte og det gjorde ondt når jeg løb, og det betød at jeg havde en lang periode, hvor der ikke har været megen træning. Jeg gik til en behandling, et forløb over ca. ´6 uger, og det har hjulpet i den periode jeg var til behandling og langsomt begyndte jeg at træne, og det var inden min afrejse til Brasilien.
Mens træningen gik dårligt, gik det heller ikke super godt med at spise. Jeg glemte ligesom lidt mit mål og kostplan, og spiste lidt mere sukker end jeg ellers ville tillade det. Hovedmåltiderne havde jeg dog ingen problemer med, og spiste hvad jeg skulle eller havde lært, det er mere mad eller lækkerier, med sukker i og mellemmåltider som gik helt galt. det betød naturligvis at jeg tog et par kilo på, og det kunne mærkes.

Jeg ved at det ikke er godt for mig, mit helbred og af hensyn til træning. Derfor har jeg besluttet mig at starte op igen. At gøre det lidt forfra.
Jeg er derfor nu på 4.dag uden sukker - og det er edderhårdt. Jeg nyder det ikke, men jeg er glad for at jeg gør det. Det bliver godt for mig.

Formålet med dette er, at jeg vender tilbage til den livsstil jeg var startet for 2 år siden. Jeg vælger at tage en hård start, som betyder næsten (husk at jeg skrev næsten) NUL sukker, og spise hvad jeg skal, for at min krop kan vænne den sukkerafhængighed, som er kommet tilbage. derefter tager jeg det med ro og vil besøge min diætist igen for at lave en ny kostplan, med nye mål. Jeg har ikke bestemt mig endnu, hvordan det ser ud men forestiller mig at det bliver mest fokuseret på min mave. Jeg ved at det er sværest at tabe sig på maven, så det bliver nok en sej omgang, men jeg vil denne her, med mulighed for at hygge mig med lækkerier, men det skal være med måde.
Jeg er ved at teste mig via træning hvordan min hofte har det/klarer det. Derefter tager jeg stilling til, om jeg skal satse på at træne futsal eller om jeg helt dropper det. Jeg starter med løb, styrketræning og hold i fitnesscentret, og kommer forhåbentlig i godt form igen og hoften ikke tager skade af det.

Hvor er tiden blevet af

Jeg tror at alle ved hvad jeg snakker om, når jeg spørger om hvor tiden er blevet af. Det ene øjeblik tænker jeg, at tiden bare flyver afsted og man har mange ting i tankerne og føle, at man ikke kan nå dem alle sammen, men det andet øjeblik sidder man og tænker, at man alligevel har god tid og rent faktisk når alle sine ting.

Om præcis en måned befinder jeg i Sydamerika, nærmere Buens Aires. Der starter jeg en 6 ugers rundrejse, hvor 5 uger af dem bliver i Brasilien. Jeg skal rejse sammen med Mads, og senere støder Maria til os.
Jeg har set frem til denne her, siden sommers, så tiden kan føles så langsom. Jeg er nemlig klar. Jeg har endda mange ting klar, og har mange gange stoppet mig selv med at pakke rygsækken. Jeg kan sagtens bare pakke rygsækken og vente til det bliver 17. december.
Jeg glæder altid til alle mine rejser. Ikke fordi denne her bliver bedre end de forrige, men jeg har bare haft brug for sådan en ferie i lang tid, faktisk i så lang tid, at jeg valgte EM futsal fra. Noget jeg ikke havde forventet, ville ske, bare for et års tid siden. Det kan ske meget på halvt år.
Jeg bliver typisk trist om vinteren, hader at det er så mørkt og især november er hård ved mig. (og januar, men der er jeg tit væk til varme lande).

En rigtig regnvejrsdag...

I dag skulle vi have været til ECCO WALK, hvor vi havde tilmeldt os til en 10km gåtur sammen med mange andre mennesker, der også er tilmeldt. Men pga. det voldsomme skybrud i nat/morges og det forsatte regnvejr, droppede vi det og lavede i stedet en hjemmedag, hvor vi putter os på sofaen og se tv hele dagen.
Det ærgrer faktisk mig at ikke gennemføre den 10 km gåtur, da vi havde glædet os men jeg ved også, at det slet ikke ville blive sjovt, hvis vi troppede op med regntøj og gennemføre ruten, og så komme sur og træt (og evt. også kold) hjem. Jeg kom i hvert fald meget vådt hjem i nat midt, og når jeg skriver vådt, så mener jeg GENNEMVÅDT. Jeg gik hele vejen fra festen til lejligheden, på cirka 20 minutter men det føltes længere og i MEGET våde sko, hvilket egentlig ikke er godt. Det var så meget vand overalt.

Og i onsdags nat købte jeg endelig en flybillet til Sydamerika. Så er det nu, jeg skal dernede. Det bliver til december og hele januar med. En 6 ugers ferie. Jeg vil skrive mere om det senere i et andet indlæg (eller i en egen fane, hvor jeg evt. kan skrive om processen, forberedelser og hvad jeg tænker om at rejse til Sydamerika.).

Køkkenprojekt afsluttet

Så blev vores nye køkkenprojekt omsider afsluttet. En proces, der tog os 2 måneder at komme igennem. Fra A til Z.
Vi havde kontakt til 6 forskellige håndværkere, og de alle skulle tilpasses ind i kalenderen og at tilslutte hinandens arbejde.
Det var så de 2 måneder, som både gav os glæde, frustrationer, tårer, yes-følelser, nej-da følelser, og det var mange beslutninger, vi skulle tage. Såvel små og store. Mange besøg hos forskellige butikker, mange indkøb.
Nu er det endelig blevet til et nyt køkken. Til vores store glæde, er det blevet til en flot resultat.

Nu kan vi nyde sommeren, og gøre hvad vi ellers vil - og spare op igen. Denne gang bliver det til en ny rundrejse. Kan I gætte hvilken en rundrejse, vi er ved at arrangere?

Byggeroderiet

I øjeblikket lever vi i et total byggeroderi. Det er selvfølgelig ikke det optimale for vores hverdag, men vi dør heller ikke af det.
Vi er ved at renovere vores køkken - som den sidste del af vores lejlighedprojekt. Vi renoverer alt i køkkenet, at selv gulvet er nyt og alt tapet er revet ned. Lige nu er projektet halvfærdigt, og vi kan se frem til at få det nye køkken i en ny stand, omkring påsken.

I morgen drager vi til London på 4 dages ferie. Det glæder vi os meget til. Mette har aldrig været i London, så det ville jeg lave om på. Sidst jeg var der, var i 2008, så jeg glæder mig til at gense byen og få shoppet lidt nyt tøj. Det er meget tiltrængt. Ellers skal vi bare nyde byen med god mad og det engelske atmosfære.

Fælles månedsoplevelse #1

I januar måned havde jeg og Mette årsdag, og som gave gav jeg hende fælles månedlige oplevelser sammen, hvor jeg hver måned arrangerer en eller anden fælles oplevelse for os to. Og jeg bestemmer selv hvad det bliver og nogle gange skal det være hemmeligt, nogle gange ikke. Mette skal bare sørge for at være med og være klar når jeg kommer med datoer.

I dag havde vi den første månedlige oplevelsesdag. Egentlig havde jeg planlagt en udflugt men da jeg så at der var lakrids festival samme weekend, var det slet ikke svært at lave om på min plan og straks bestilte jeg to stk. billetter til festivalen.
Vi elsker begge to lakrids og er selv begyndt at eksprimetere lidt med lakrids i mad/dessert. En billet koster 250 kr., og da jeg ville få den fulde udbytte af billetterne, måtte jeg undersøge om hvad det indeholdt at være med, og ringede dernede for at spørge ind til forskellige ting. Det viste sig at der ville blive talt meget, især i starten ved introduktion og senere ved forskellige boder. Jeg bestilte derfor også en tegnsprogstolk med.
Man får to timer og det kan højst være 150 personer med pr. tidsperiode. Over hele weekenden var der nok 10 stk. tidsperioder.

Ved en af boderne: information om chokolade, og hvordan man kan kombinere dem med lakrids

 

Lakrids pulver

Ristet rugbrød med rogn, agurk samt lakrids mayoaise

Snegle med lakrids (underligt at smage dem i stedet for kanel!) samt diverse små kager med lakridssmag som kransekage, blåbær margens, m.fl.

 Lav selv hvid chokolade med smeltet lakrids midt i kuglen, med pynt til (SUCCES)

 



Honning med lakrids. Smager faktisk okay på brød

Skumfidus med ananas, med meget lidt lakrids og chili smag

 



 

Og det var meget mere, vi kunne prøvesmage ved boderne. Forskellige slags lakrids (mildt, stærkt, mellem), forskellige slags inspiration til hvordan man bruger lakrids til f.eks. mad. Man bruger lakrids til kød, grønsager, brød, m.fl og til desserter, chokolade, marmelade og meget, meget mere. Ikke altid det smager vildt godt, men ved de fleste smagsprøver fik jeg faktisk overrasket mig selv ved at nikke og tænke, at det må jeg da prøve herhjemme også. Det er egentlig vildt at man sagtens kan lave så meget mad med lakrids.

 

Fik også smagt is, flødsboller, kylling med chili/lakrids, forskellige chokolader fra axox, lakrids øl, sirup, likør, kager, honning, fisk, svinekød, m.fl.

 

Det var en fed oplevelse - og fik åbent mere af mit lakrids-univers. Jeg er glad for at jeg havde en tolk med, for man får klart det hele med, i stedet for at bare gå rundt og gætte sig frem til hvad de indeholder eller kan bruges til.

Jeg kan anbefale et besøg hos lakrids-festivalen, men desværre var det kun denne her weekend, men de arrangerer helt bestemt en anden festival til næste år. Hvis man ikke er til lakrids, skal man absolut ikke med, da man betaler for 2 timers univers, KUN med lakrids.

 



Nye retter # 2

Efter at have lavet blomkålsrisotto, fik vi bare lyst til at prøve en ny ret hurtigt igen. Denne gang blev det Mette som lavede maden.

Lad mig præsentere blomkålssuppe med chorzio og kylling. Og ja, igen en opskrift hvor blomkål er inkluderet, men da vi begge to kan lide blomkål og det er også en utrolig god erstatning for kartoffel eller ris.

 

 

Opskriften tog vi fra her- det er den samme hjemmeside som vi fandt inspiration til blomkålsrisotto. Vi brugte både kylling og chorzio til suppen, men jeg synes at det smager bedst med chorzio. Vi har lavet suppen til 2 dage, så i morgen vil vi prøve suppen med skinke til.

Suppen smager rigtig godt og mætter meget. Det smager lidt ligesom kartoffel/porresuppe.

 



EM i herrehåndbold

Her til aften spiller danske herrer deres sidste håndboldkamp mod Qatar i Golden League, som en opvarmning og træningstest inden EM finder sted på søndag.
Jeg har længe glædet mig til at følge med EM, da det i år spilles på hjemmebane, hvilket altid er så fantastisk. At få så megen opbakning fra fans i eget land.

Min mor har også skaffet billetter til semifinalen og finalen den 26. januar, så jeg skal til Herning og overvære afslutningen på denne EM. Det ville være ekstra fedt, hvis danske herrer sørger for at komme videre til finalen. Det vil bare blive det største.

Skal I også følge med i denne EM?

Nye retter # 1

Jeg har flere gange sagt og skrevet, at jeg gerne vil prøve nye retter af når der laves mad. Tidligere ville jeg lave en ny ret om ugen, og det var urealistisk, fordi det tit endte med at vi lavede de samme retter eller ikke har overskud til at kigge blade/bøger/internet igennem for at få inspiration til nye retter. Og så stod det stille i et stykke tid, især det sidste år, hvor vi fokuserede på at holde fast ved vores nye kostplan og at tabe os, og det betød også en masse kostomlægninger. Flere madvaner der skulle ud, flere nye madvaner der kunne flytte ind i vores skabe.

Nu, hvor jeg føler at det er blevet stabilt med vægttabet og jeg har nogenlunde styr på min kostplan, vil jeg derfor vende tilbage at lave nye retter til hverdagen igen, for at der sker noget nyt i vores madoplevelser. Jeg vil dog ikke gøre det fast således at det skal være en ny ret pr. uge, men forhåbentlig kan det blive cirka hver anden uge.
Jeg regner med at de fleste nye retter bliver inspireret af opskriftsbøger, som vi har herhjemme eller nogen vi kommer til at låne, samt på internettet.

Her til aften har jeg lavet risotto med kylling til. I stedet for at bruge ris til risottoen, har jeg brugt blomkål, efter en LCHF - opskrift, som jeg fandt her. Jeg fulgte ikke opskriften helt, men har brugt hele varer til selve risottoen, og så undlader jeg rejerne da Mette ikke er vild med fisk, i stedet lavede jeg kylling i ovnen.

Blomkål risotto med kylling til

 

 

Vi blev begge to tilfredse med maden, som smagte meget godt. Tror endda at den smagte bedre end risotto med ris i, som jeg tidligere har smagt.

Vi følger ikke LCHF i vores kost, men vi lader os inspirere af LCHFs opskrifter, da de fleste ser godt ud og er uden kulhydrater.

 

Kan du lide blomkål, kan jeg kun anbefale at prøve opskriften af. I kan selv vælge hvilken kød I vil have til. 

Året der gik - 2013

Endnu et år er fløjet afsted. I år har det ikke været mit år i bloglandet, og jeg har i dag kigget igennem min blog og spekuleret om jeg skal gøre noget ved det. Min energi er blevet brugt til en masse andet, som blev rigtig godt for mit vedkommende.

Til gæld har jeg haft det rigtig godt i år, ligesom de sidste par år. Jeg trives med mig selv og har haft det godt og sjovt. Samt fået nye/gamle udfordringer.

Rejser fylder forsat en del i mit liv, og i år formåede jeg at tage af sted 4 gange.

Det lykkedes mig at kunne spare op til og gennemføre 2 x 3 ugers rundrejser og 2 gange storbyferier. Januar måned tog jeg sammen med Mette og Mads afsted til Cuba i tre uger. April tog jeg og Mette til Milano og Rom.

 

                   

 

Normalt rejser vi ikke tre uger i sommerferien, men i år valgte vi at gøre det, fordi vi ville gerne overvære deaflympics i Bulgarien, og dette kombinerede vi med en lille runderejse til henholdsvis Grækenland (Rhodos, Santorini og Athen) samt Serbien (Nis, Novi Sad og Beograd). Oktober var jeg og Mejdal i Prag.

 Arbejde har jeg brugt meget tid på. Jeg har stadig det samme arbejde og de samme arbejdsopgaver, som ikke blev ændret meget i år. Jeg arbejder forsat i ungdomsklubben Absalon, og det varierer meget om jeg befinder mig meget i klubben.

Som noget nyt, søgte jeg ind til DDLs nye projekt: ”Døve tegnsprogstolke” og kom ind. DDL har et treårligt projekt kørende fra 2012 – 2015 og det kan læses mere her.

Det betød, at jeg skulle bruge noget af min fritid til at deltage i weekendkurser og nogle få workshops, for at blive klædt på og få redskaber til at kunne udføre tolkningsarbejde. Jeg synes at det har været spændende og har fået nye viden/vinkler inden for tolkningsområdet. Selv om det stjæler min ekstra tid, er det også guld værd at få ny viden og bidrage med i et helt nyt projekt og ser frem til at forsat være med og en del af projektet indtil projektets afslutning i 2015.

 Frivilligt arbejde laver jeg forsat. Valgte i april måned at ikke fortsætte hos døveforeningen af 1866, og søgte nye udfordringer hos Tegnbuen. En forening for homoseksuelle. Tidligere har jeg kun ønsket at være en del af Tegnbuen som medlem, men der er nogle ting jeg gerne vil ændre og være med til at ændre, hvorfor jeg blev kasserer, samt være tovholder for en arbejdsgruppe som nu arbejder på at gennemføre en kvindelejr for lesbiske i sommer 2014.

 

drinks til personalefesten i Absalon januar 2013

 I februar måned tog jeg en beslutning, som kom til at have den største (og meste) fantastisk forandring for mig i år. Jeg valgte at gøre noget ved min overvægt. I årevis har jeg jo været på ”kur” og hurtigt opgav, fordi det aldrig kom igennem. Denne gang valgte jeg at gå til en diætist, fordi jeg vidste at jeg ikke kunne starte vægttabet op på egen hånd. Jeg havde brug for en opstart og redskaber, der kunne vejlede mig igennem et vægttab som jeg ønsker og har behov for. Fra februar til december måned er det lykkedes mig at opnå et vægttab på 20 kg. Det er en kamp, jeg personligt har været glad for og også har taget utrolig meget tid, energi og styrke fra mig. Kampen, jeg forsat kæmper med og vil altid gøre det.

I starten gik jeg hos diætisten en gang om måneden, men efterhånden som tid gik, og at have en særlig kost i det daglige, forblev en naturlig del i min hverdag, havde jeg ikke behov for at besøge diætisten ofte som før. Nu er det ca. et besøg hver tredje måned.

Vægttabet for mig har betydet, at jeg nu har det mere sjovt med fodbold, løber meget mere og har en stabil træning. Jeg er derfor nu mere seriøs med fodbolden og håber på at få et år mere på landsholdet, samt har det givet mig en fornyet energi i det daglige og jeg sover også meget bedre om natten. Men naturligvis har det ikke kun være godt. Jeg har også haft perioder, hvor der bare har været så svært og haft lyst til bare opgive det hele, savnet mad/drikke jeg tidligere indtog. Det har også været svært når jeg omgås folk i sociale sammenhæng, for der serverer folk jo mad men det er mad, som jeg helst ikke indtager. Jeg har nogle gange måttet spørge folk, hvad der vil blive serveret eller taget min egen mad. Det er noget, jeg desværre tænker på hver dag. Noget jeg planlægger hver dag. Jeg er normalt typen, der gerne køber mad udefra eller tager tingene som det kommer, men det kan jeg ikke længere under mit vægttab-projekt. Det har også været svært for mig at snakke så meget om vægttabet. Det er naturligvis nemmere med andre end resten, men jeg synes at det har fyldt alt for meget hos mig i år, men anderledes kan det ikke blive. Ikke endnu, i hvert fald. Måske når jeg har opnået projektet med et tilfredsstillende resultat. Jeg ved ikke hvor længe det varer endnu med vægttabet, men nu hvor det går godt, tager jeg det stille og roligt i det nye år og det skulle bare gerne blive stabilt så det ikke fylder så meget som det indtil har gjort.

 

Inden en julefrokost d. 30/11 

 Jeg har ingen nytårsfortsætter – og vil bare tage tingene som det kommer, og at have det godt i hverdagen og at have det godt med de ting, jeg laver.

Hvad har I opnået i 2013?

 I ønskes alle et godt nytår! Vi ses i 2014.

 

I barndommens tegn

Her i juledagene befinder jeg mig i Jylland, hos familien og jeg besluttede mig hjemmefra at løbeskoene skulle med, da jeg ikke ønskede at miste min træning, samt at der skulle ædes julemad. Forleden skulle jeg løbe en morgentur, fra min fars hus i Fredericia centrum og jeg anede ikke hvor jeg skulle løbe hen, da jeg ikke plejede at løbe dengang jeg boede i Snoghøj, ca 6 km fra Fredericia men kendte byen rimeligt godt. 

Far anbefalede en tur i Madsby-parken, da der er flere ruter man kan vælge imellem, så det ville jeg gøre men da jeg kom ude med løbeskoene på, regnede det og jeg nåede frem til parken men det så ikke tiltrækkende ud, og der var mange vandpyt så det havde jeg ikke lyst til, men løb i stedet da tilfældige veje der førte til steder jeg var kommet til i løbet af min barndom. 

Første stop var Ulleruphus, hvor jeg har været i praktik da jeg gik i folkeskolen. 

Andet/tredje stop var ved en venindes tidligere hus, og i nærheden lå min gamle folkeskole, Fredericiaskolen og der måtte jeg lige se. Skolen føles mindre nu, eller er jeg bare blevet stor og har oplevet større skoler. 

Det sidste sted løb jeg forbi Hannerup Kirke, der hvor jeg blev konfirmeret. I nærheden var der skolens gamle tandlægeklinik. 

At stederne ligger så fast og tydeligt i minderne, overrasker mig ikke eftersom jeg har gået i skolen 10 år, og er kommet til at gå og cykle i områderne adskillige gange, at det nærmest var naturligt at jeg netop kom til at løbe der. 

Det er i hvert fald ikke en sidste gang, jeg løber i Fredericia - så er det bare at tage skoene med hver gang jeg visiterer barndomsbyen. Og det er egentlig også rart at prøve nye ruter af, og ikke vide hvor jeg præcist skal løbe hen men bare tage det som det kommer. 

Juleferie

Så er der dømt juleferie. Og det har været længe tiltrængt og nu vil jeg bare nyde at jeg har 10 dages juleferie, uden at skulle tage fridage.
I morgen tager vi til Jylland for at holde jul der, og det glæder jeg mig til. Det bliver 4 hyggelige dage med familien, julemad, julegaver, lille julefrokost, shoppingtur, pakkespil og jydsk atmosfære.

For at gøre julen mere autentisk, må der godt være snevejr fra på mandag og et par dage frem. Det vil helt sikkert piske ægte julestemning frem, og alle kommer ude for at lege med sneen- som man engang gjorde når man var barn.