Nye tider venter

Så har jeg sagt farvel til mit arbejde. Farvel til trygheden, faste rammer og kendte omgivelser.

Jeg har den sidste tid haft det godt og haft lidt bedre overskud. Så nu glæder jeg mig faktisk til de nye tider, som venter på mig derude.

Mange har bakket op omkring min beslutning og ønsket mig held og lykke med fremtiden - og der har naturligvis også være spørgsmål. Spørgsmål om hvad der nu skal ske, hvad jeg skal, om jeg allerede har fundet nyt job eller om jeg skal studere. 

Sandheden er at jeg ikke har en plan. Jeg tager det som det kommer. Jeg har med vilje ikke søgt jobs eller lavet planer i mellemtiden da overskuddet ikke var så stort - i stedet skulle jeg jo afslutte mine opgaver.

I morgen er det officielt, at jeg er ledig. Der vil jeg så begynde at overveje mine muligheder og melde mig ind hos A-kassen. Jeg skal naturligvis overveje mange muligheder, bruge mit netværk og klarlægge en plan. 

Personligt håber jeg selv ikke at jeg er uden job i lang tid, men jeg er også nødt til at se tiden an. 

Jeg har også fået bemærkninger om, at det er modigt gjort at sådan bare sige op - uden at have noget andet i hånden. Jeg er ikke den første (og heller ikke den sidste), som gør det. Der er flere andre som har prøvet det og fundet lykken. 

Nu er der min tur. Jeg glæder mig til, at selv se og følge med hvad der sker. Jeg starter med positive briller og lader vejene være åbne. 

Behovet for oprydning.

For nyligt læste jeg en artikel om at have behov for at forny noget i hverdagen og at 'rense luften' - at man har det godt efter en oprydning. 

Artiklen viste sig at være interessant for mig da jeg kunne genkende mig selv i artiklen. 

Det der behov for at rydde op har jeg haft de sidste mange år. Jeg har indtil nu troet at jeg er en "opryddelig" person, som godt kan lide at rydde op og at have orden i eget hjem samt andre steder (fx arbejde). Men det viser sig at det ligger mere bag selve oprydningen. 

Naturligvis kan jeg forsat lide have orden og et opryddeligt hjem, men artiklen som jeg læste (har desværre glemt navnet på artiklen) handlede mere om at bag 'facaden' at når man rydder op, har man behov for at ændre noget eller at have det godt. 

Det er sgu rigtigt. Jeg har egentlig aldrig kunnet lide at ordne praktiske ting derhjemme (rengøring, støvsugning, osv), så jeg har bare troet at jeg godt kunne lide at rydde op. Men det er mere det, at jeg har behov for at have renset "lejligheden", og tit er det igennem oprydningen. 

Jeg har det nemlig altid godt, når jeg har ordnet en eller anden oprydning. 

Det føles altid godt og fantastisk, når jeg fx. har ordnet mit tøjskab for gennemgang af tøj, sko eller lignende. Og når alt er på plads igen og jeg ser en bunke tøj/sko, som enten skal sælges eller smides ud, så er det jo det der mit behov, som jeg indser nu, handler mere om at jeg trænger til nyt tøj. At der skal ske noget nyt. Og når tøjskabet får sådan en tur, så er det jo at jeg har brug for nyt tøj og at komme i noget nyt tøj. 

Jeg har tænkt meget på den der artikel (og det irriterer mig meget at jeg ikke kan huske navnet!) - og betydningen af mit behov. 

Jeg har egentlig tit brug for lidt nyt og at der skal ske noget. Jeg har bare ikke tænkt at det sker igennem oprydning. Men det er rigtigt nok. Det er altid godt efter en oprydning, uanset hvad slags oprydning det drejer dig om. 

Jeg har også haft igennem en del mails og papirer i forbindelse med mit arbejde, da de jo skal slettes elle smides ud, fordi de ikke skal bruges efter min opsigelse. Og igennem min proces med oprydningen med disse, er det også kommet med nogen god fornemmelse inden i mig. Ligesom at det er en afslutning, en god en. At man rydder op, er nødvendigvis ikke altid "kedeligt" eller negativt men det der, som kommer efter oprydningen er godt. For mig i hvert fald. 

Tiden til nye arbejds udfordringer.

Arbejde er en del af befolkningen, og det fylder meget i folks liv. 1/3 af tiden er folk på arbejde og bidrager med en masse til arbejdspladserne. 

Det gælder også for mig. Jeg har arbejdet i 8 år, siden jeg blev uddannet som pædagog, helt tilbage i sommeren 2008. 

Arbejdet har betydet meget for mig og jeg har udviklet en arbejdsidentiet. Den arbejdsidentiet har betydet, at jeg har brugt min uddannelse, fået masser af nye arbejdsmæssige erfaringer og formet mig som person indenfor arbejdsmarkedet. Siden sommeren 2008 har jeg også haft forskellige bijobs ved siden af mit arbejde som pædagog, såvel de store og de mindre. De har allesammen betydet meget, været en del af min arbejdsudvikling.

For mig har det betydet en del, at jeg har haft stor glæde af at arbejde og være stolt af mit arbejde og hvad jeg bekæftiger mig med. Sådan vil jeg have det, når jeg har et arbejde og kan snakke om mit arbejde. At være glad for ens arbejde, giver så meget energi og motivation for at gå på arbejde og komme med en masse inputs til de områder, man arbejder med/ omkring for.

Her omkring efter nytåret har det ikke været en glæde for mig at komme på arbejde, hvilket har været svært for mig, fordi jeg ellers har elsket mit arbejde og plejede at være glad når jeg skulle på arbejde. Dette har betydet at jeg har taget en beslutning, som jeg tidligere ikke havde troet at jeg ville/ eller skulle gøre. Jeg har afleveret en opsigelse til ledelsen og har min sidste arbejdsdag den 31. august. 

Siden afleveringen af opsigelsen, har jeg haft det rigtig godt, til trods for at det kommer til at betyde at jeg er uden et fast arbejde fra den første september. Tidligere ville det nok udløse en kæmpe panik i mig, men nu tager jeg overraskende nok det med ro og tager det hele som det kommer. For mig er det vigtigt at jeg trives og at jeg har det godt med de valg, jeg foretager mig. 

Lige nu handler det om at få en god afslutning på mit arbejde og at jeg stille og roligt finder ud af hvad jeg vil og skal. For jeg ved nemlig det ikke. Jeg er ved at få ideer til hvad jeg kunne lave, men de skal være realistiske, så de skal være i tænkeboksen. 

På en måde glæder jeg mig. De nye udfordringer, som venter på mig. At arbejde med nye kolleger, at få en ny arbejdsplads. At få en ny arbejdsrutine samt nye arbejdstanker- og refleksioner. 

8 år - det er hvor længe jeg har været på min allerførste arbejdsplads. Det arbejde, som gav mig en chance for at komme i ægte arbejdstøj efter uddannelsen som pædagog. Den arbejdsplads som gav mig mange spændende opgaver som jeg har været glad for. 

Men efter otte år, er det også på tide at jeg afprøver nye udfordringer af samt at få nye arbejdseefaringer. Min arbejdsrygsæk og jeg trænger til det. 

Espresso House

- som er 'nye' cafesteder her i København. I Sverige findes de allerede, og det svarer til vores Baresso her i Danmark. 

Jeg har været i Espresso House 2 gange og synes at de tilbyder gode og varierende drinks. Jeg har ikke endnu spist her, men det gør jeg heller ikke hos Baresso. Jeg synes ikke at de to tilbyder de mest spændende mad, men hvis man er småsulten, så går det nok. 

Jeg ved at nogen ikke er vild med cafe-kæder, og jeg vil også prøve at forskellige og nye steder af og at støtte de lokale cafeer, som tit har sin egen charme som ingen andre har. Selv ikke Baresso eller Espresso House. 

Men jeg synes at de to er nemme at besøge, når jeg får lyst til iskaffe eller iceblends, de laver nogen gode, og når jeg vil have det, så er det bare i nærheden. 

Det er også nemt at lave en aftale med nogen om at mødes der, da alle tit ved hvor det er. 

Det var så den tur.

Vi er hjemme igen. 2 dage nåede vi at være på Bornholm, på træningsturen. 

Grunden til, vi er hjemme igen, er at Mette fik voldsomt ondt i sit højre baglår og omkring knæet, allerede på andendagen. 

Første dag gik ellers godt - vi fik vandret 12 km i alt, med vores 'tunge' rygsække og kunne være tilfredse da det tit er en god ide at tage det med ro de første par dage. 

Anden dag, allerede da vi skulle afsted på en cirka 15 km tur, fik Mette ondt og efterhånden mens vi gik, havde hun smerter og humpede nærmest. Her måtte jeg sige stop, efter 3 km - men da var vi i en skov sti, lige efter at have set Hammerhus så vi måtte gå mod den nærmeste by. 6,3 km blev det i alt. 

Og det blev også enden på vores forberedelsestur. Vi kunne sagtens også have blevet på Bornholm og i stedet for at vandre, holde en lille ferie. Men Mette humper meget og så ville det ikke være sjovt. 

Heldigvis kan vi altid komme til Bornholm igen. Vi ved dog ikke om det skal være vandring, men der er også muligt med biltur eller en cykelferie. 

Vi skal også have en status på vores forberedelse tur fra Bornholm. Selv om vi ikke fik vandret ret meget, var der en masse andet som vi fik prøvet af, blandet andet mine vandrestøvler, sovepose, diverse uldtøj som jeg havde købt, proviant mad osv. 

Jeg kan for eksempel mærke at det er hårdt for mig at vandre langt (og i flere dage) med en tung rygsæk. Jeg tror og vil overveje at prioritere hvad jeg tager med til andre ture fx til Lapland. 

Vi har talt om at prøve at hive et par weekender ud af vores kalender til nye forberedelse-ture, så der også skal prøves andre overvejelser af. Vi har også en del udstyr der skal købes så de skal også prøves af. 

Bornholm - en træningstur

Her i påsken er jeg til at befinde mig på Bornholm. Den sidste gang jeg var på Bornholm, var en klassetur med 8. klasse og jeg kan kun huske at vi besøgte Hammerhus og at spise røgede silde. 

Formålet med Bornholm, er at jeg og Mette får gået en masse (så meget vi kan) og får en fornemmelse af hvad vi efterfølgende skal forberede os da vi skal vandre i Lapland til august og vi vil gerne være forberedte, både i form og at have de rette udstyr med i rygsækken når vi er ude på fjeldet i Lapland. 

Vi ser påsken på Bornholm også som en kærestetur og skal naturligvis se noget af det bornholmske og spise ved en (eller måske flere) anbefalede steder. Noget sjovt skal det da være. 

Vi har ikke helt konkret planlagt vores vandrerute - men alt kommer an på vores form og vejr. Vi er ikke meget for at være ude hele dagen hvis det regner hele tiden men det skulle det ikke være ifølge vejrudsigten men da påsken falder tidligt i år, er det stadig ikke så varmt. Det kommer i minus om natten - og her skal vi se om jeg (og min sovepose) kan holde til det. 

Jeg glæder mig. Både for at se Bornholm  (igen) og at komme ud og vandre så jeg kan blive mere klog på mig selv og hvad jeg nogenlunde kan forberede mig til,med henblik på hvor meget jeg egentlig kan bære på rygsækken med alle de mad, tøj og udstyr, vi skal have med. 

Vi skal have styr på, hvor meget mad om dagen vi her behov for og hvilke udstyr der kan undværes eller ikke kan. 

Når vi er i Lapland, er det jo helt ude på fjeldet - og der er ikke nogen andre der lige kan hjælpe mig med at bære mine ting. 

Lige min lille forberedelse til hvor meget mad vi pakker til rygsækken til Bornholm. 

Det bliver spændende at se om vi rammer fornemmelsen - eller om vi måske kommer til at spise for meget ude :) 

I ønskes alle god påske! Hvad skal I egentlig lave, mens jeg er ude og vandre? 

Paris - tjek!

Det må være den meste hurtigste (OG spontane) flybilletter - køb, jeg har fået gjort her for lidt tid siden. 

Jeg fik bare lyst til at kigge på flybilletter - og det gør jeg en gang i mellem - og denne gang valgte jeg Paris. Jeg vidste at Mette gerne vil til Paris og hun har snart fødselsdag, så jeg kiggede lige på flybilletterne op til hendes fødselsdag. Flybilletterne var ikke dyrt - og jeg tvang nærmest Mette til at sige ja, da det er dumt at gøre andet. 

Så 10 minutter senere var flybilletterne købt. 3 dage i Paris med Mette, så vi kan få fejret hende der på hendes fødselsdag. Slet ikke tosset. 

Efter at billetterne var købt, kiggede vi på hinanden og vidste at det ville blive lækkert. Mette skal få en dejlig dag på ægte franske maner. 

Jeg glæder mig! 

Er der evt nogle gode tips om gode spisesteder eller hvad vi skal se i de 3 dage, vi er der. Jeg var i Paris på studietur så jeg husker ret ikke meget. Det føles som om det er første gang, at jeg skal derhen. 

Hvor er du?

I den seneste tid har jeg hørt meget (ok, måske lidt. Eller er det bare en gang i mellem) om hvor meget tid vi bruger på at være online. At være foran i de sociale medier og at følge med i alt, der foregår i den teknologiske verden. 

Jeg er ikke så meget nørdet på den teknologiske plan. Jeg har godt nok en iPhone 6s, som jeg er meget glad for - fordi den er nem at bruge. Men jeg bruger den egentlig mest til at holde kontakt med mennesker (SMS, mail, Facebook og whatsapp). 

Jeg har nogen faste apps som jeg bruger flittigt - men derudover så er der faktisk ikke andet jeg bruger mobilen til. Jo, til at tjekke klokken og måske tjekke kalender/skrive lidt noter. 

Jeg er på Facebook og Instegram. Jeg har ikke andre login (tror jeg nok). Jeg har på nuværende tidspunkt ikke behov for dette. Men afviser ikke at der kommer en mulighed for at jeg får oprettet profiler på andre sociale medier. Den slags kan man jo aldrig vide om man vil få brug for, så jeg tager det som det kommer. 

Hvad jeg også har reflekteret på, i forhold til de (mange) snak, analyser, overvejelser og oplevelser, folk har med kontakten mellem mennesker og de sociale medier. Man er begyndt at påpege at folk ikke er til stede i nuet og har fokus på de 'forkerte' steder. At man har for travlt med at tjekke hvad der sker på de sociale medier og hvad ens netværk laver lige nu og evt. bruger mange tid på at kommentare på andres status/ indlægs. 

Jeg har ikke meget at gøre med sociale medier, så jeg bekymrer ikke så meget over mit forbrug. 

Men jeg mærker hvordan andre folk bruger de sociale medier. Hvordan de er til stede på de sociale medier og i nuet.

Nogen er gode til at slippe de sociale medier, når de er sammen med folk. Nogen er mindre gode til det og skal måske tit tjekke hvad der sker i det andet univers, og lade medmennesker der er til stede, føle om de ikke er gode nok. 

Jeg personligt har reflekteret meget over, hvorfor folk skal være på sociale medier når de er sammen med folk. Jeg tror egentlig ikke at de er ligeglad med den, de er sammen med. De har bare fået nogle rigtig dårlige vaner, og det er måske ligesom 'nødvendigt' lige at tjekke hvad der sker på de sociale medier. At man er bange for at ikke følge med. Man vil jo det hele. 

Man vil gerne være sammen med folk, man vil gerne følge med på de sociale medier. Man vil gerne kunne nå arbejde, fritidsinteresser og events der forekommer. 

Men. Ja der er altid et men. Men man kan ikke det hele. Det behøves ikke at være en dårlig ting. Man må lave en balance - og gøre de ting, man gerne vil og hvad de gør ens glad. 

Vær til stede i nuet. Hav nærvær med den, du holder af. Gør de ting, du er glad for. 

Status på den nye livsstil

Kort og godt fortalt, så er det de første 12 dage som gik rigtig godt. 

Dagen efter vi kom hjem fra Sri Lanka, startede jeg på ingen sukker - princippet og det gik egentlig godt. Det var hårdt nogle dage, men fordi jeg havde overskud til at planlægge indkøb og havde altid mad, når jeg var ude med folk. 

12 dage efter var der en personalefest, hvor der blev serveret lækker mad + dessert, med efterfølgende fri bar. Det er altid en succes hvert år, og hvert år plejer jeg at nyde festen og komme hjem næste morgen. 

Det gjorde jeg også denne gang - og jeg havde så svært ved at komme i gang igen. En hel uge med lidt for meget sukker igen, min fødselsdag, en chokolade festival og så en venindes fødselsdag. 

Nu har jeg fået nok. Nu skal jeg da i gang igen. Jeg har haft en samtale med min nye kostvejleder i torsdags. 

Jeg får en kostplan af hende i næste uge, hvor hun vil komme med forslag til hvad jeg kan spise til morgenmad, frokost og mellemmåltider. Jeg glæder mig. Jeg har manglet inspiration og har følt mig vildledet af internettet med alt for mange tips. Jeg kan ikke gennemskue hvad det er godt for lig, hvad det ikke er godt for mig. Derfor vil kostvejlederen tage udgangspunkt i mine mål og ønsker. 

Hun anbefaler, at når jeg modtager den nye kostplan, skal jeg i de første 3 uger følge den slavisk. Bogstaveligt sagt. Det har jeg svært med, men vil gøre et stort forsøg. 

Det er jo til mit bedste. 

Ny kostvejleder - ny epoke.

Som I sikkert ved, har jeg en kontant kamp med kost (og motion). 

For 3 år siden opsøgte jeg en diætist og fik en bedre forståelse for hvad mad gør ved min krop og fik ad den vej motivation til at gøre noget ved det - og det lykkedes mig at tabe 30 kg. 

Det sidste halve års tid har jeg taget nogle kilo på igen - og ligesom lidt har glemt, hvad jeg fik som inspiration og motivationsfaktor for at tabe mig. 

Da jeg ikke vil tage yderligere på - og samtidig ikke være en sundhedsfreak. Jeg vil have en god balance i det - og samtidig at jeg "nyder" tilværelsen med sund mad, motion og at lege lidt kreativt med mad igen. Der skal naturligvis være plads til hygge og at spise usundt. 

Derfor har jeg opsøgt en ny kostvejleder. Den diætist, jeg havde, føler jeg ikke at hun kan give mig mere. Jeg har brug for ny inspiration og at få nye refleksioner omkring kost. 

Jeg havde en introduktionsmøde med kostvejlederen i går i Fitness World, da jeg også vil prøve at have en der "også ser" mig i ny og næ, når jeg kommer til centret og jeg har mulighed for at spørge hende om alt muligt. 

Vi har aftalt at vi afholder det første møde - som varer en time - torsdag den 25. februar, hvor vi går i dybden i mine mål og hvordan hun kan hjælpe mig videre. Jeg skal også måles og vejes. Er sikker på at min fedtprocent er så høj igen igen. Indtil den 25. februar har jeg fået opgave til at lave 3 dages dagbognote i hvad jeg spiser og drikker, samt hvordan mine aktiviteter forløber sig i løbet af en dag. I detaljer! Som i detaljer, at hun også vil have jeg noterer tidspunkt og hvor meget jeg spiser og foretager mig. Og at jeg naturligvis skal være mig selv og gør nøjagtig hvad jeg plejer - for så kan hun lave en "analyse" ud af disse. 

Jamen, halløjsa. Jeg føler mig næsten forpligtet til at spise godt i disse 3 dage. Men ved hvad hun mener. Det er kun mig selv, der rammes hvis jeg ikke er ærlig. 

Jeg er klar. Jeg glæder mig. Håber at jeg inspireres og motiveres i nye vinkler, uden at det er kedeligt og at jeg køres træt i det. 

Jeg laver nok en løbende update om forløbet. 

I skal bare heppe på mig :) 

Facts om Sri Lanka

Jeg er netop kommet hjem fra en 16 dages rundrejse i Sri Lanka og oplevede lidt af hvert og tænkte at jeg ville dele lidt med jer. 

* I Sri Lanka kan man ikke få Cola Light overalt. Man skal være heldig at få det i nogle enkelte restauranter og i bestemte supermarkeder. 

Hvis det er på dåse, så koster det dobbelte da de er importeret. 

* Man kan føle sig i livsfare i trafikken. Man skal se sig hele tiden for de køeer ikke pænt, det gør de ikke. 

Det er 2 vejs hovedvej, men tit er det 3 biler/busser/tuktuks på vejen. Til tider er det skræmmende men det fungerer for dem, men det ser sindssygt ud og det er tit tæt på! 

Og selv når man går på vejen, skal man se sig efter - tit får jeg tuktuk eller motorcykler så tæt på mig. 

* Når man (læs: jeg) er i en butik/shop eller ude og spørge en lokale om hjælp til noget, får jeg straks 3-4 mænd omkring mig. Der kommer bare altid folk omkring en og hjælper. Det virker tit overdrevent, da det tit handler om simple ting. Jeg oplevede blandt andet at der var 3 mænd om st hjælpe mig med bh'er. Jeg spurgte om de havde det mærke som jeg brugte - og straks var der 3 mænd der hjalp mig. De sørgede for at vise mig kasser med bh'er og viste mig vejen til prøverummet og efter da jeg prøvede dem, kiggede de forventningsfuldt på mig (i håb om at det lykkes). 

* Når man spørger de lokale om maden er stærkt, siger de nej eller at det kun er lidt stærkt - så er det altså stærkt! 

Ligeledes når jeg spørger om vi snart er der eller om hvor et bestemt sted er, siger de det ene og det andet. De siger tit  snart / vi er der snart, men det betyder egentlig: om en time! 

* Jeg tror ikke at de lokale er vant til st nogen vil gå eller sørge for ting selv i deres lande. 

Vi vil tit gerne selv gå fra A til B hvis det fx handler om få km, og vi er ude og gå, får vi masser af tuktuks på vejen der spørger om vi har brug for kørsel. Vi siger nej og fortæller at vi går selv. Der fik vi tit forbavsende reaktioner (og til tider også fornærmede reaktioner. Jeg tror at for dem er det ligesom at vi afviste dem). 

* Der er pris forskel på turister og de lokale ved turist-akkraktioner. 

* De udfører en meget, meget gammeldags regnskab på alt. Manuelt. Jeg har glemt at vi engang også gjorde det. Og det går fucking langsomt, siger jeg jer. Og endda med flere medarbejdere involverede. (ok, denne her giver da flere i arbejde). 

* I visse byer er det stadig tydeligt at Sri Lanka blev voldsomt ramt af den voldsomme tsunami-tragedie december 2004.

Jeg mindes ikke selv at have læst om det eller om folk snakker om at Sri Lanka var slemt ramt. Jeg husker at folk snakker om Thailand. 

Vi havde en fed tur. Vi fik mange gode oplevelser i vores rejsebagage, såvel de gode og de dårlige. De gode fylder heldigvis, og de dårlige kan man ikke undgå da det er i et fattigt land og med en anden kultur end vores. 

 

Sri Lanka er undervurderet - og jeg tror ikke at folk er klar over at man kan se så meget der. Heller ikke jeg, før jeg læste om landet. 

Mine kampe med de mørke måneder

Når jeg fortæller at jeg skal ud og rejse, får jeg: "nu igen, du har lige været ude og rejse". 

Måske er det rigtigt. Jeg griber enhver mulighed for at kunne komme ud og rejse, hvis det er muligt økonomisk og tidsmæssigt. 

Men når det er oktober herhjemme i Danmark, er det mørkt og tit med gråt vejr med masser af regn (det skal dog siges at det naturligvis også er smukt i efterårstid, når solen er fremme og der ligger bladene fremme). 

Fra oktober til februar, hvor det er mest mørkt i Danmark og de fleste dage er kølige. 

Det er også disse måneder, jeg ikke er på toppen. Både mentalt og helbred. Min vintertristhed kommer fremme. Nogle dage er de så slemme at jeg bare vil være hjemme efter arbejde. Nogle dage er det gode dage hvor jeg husker at lave aftaler eller komme ud og se/lave noget. 

De fleste dage kommer jeg bare igennem og få det overstået og ser frem til de lyse måneder. 

Jeg har tit lavt energiniveau disse måneder og kæmper på de gode dage at få det bedste ud af disse måneder. At jeg nyder andre øjeblikke istedet for at fokusere på at det er vinter. Det er tit disse måneder, hvor jeg sjusker mest med kost og halter med min træning.  Jeg vil gerne have energi til alt men det har jeg ikke. Det henter jeg så på mine rejser i de mørke måneder. Jeg har efterhånden fundet ud af at det hjælper mig rigtig meget at komme ud til varme lande i danske vintre, for at få energi og sol, så min depot bliver fyldt op. Det er lykkedes mig at gøre det de sidste mange vintre og det er fantastisk. For mig, da jeg får fornyet energi og kan tit holde resten af vinteren ud. (Det kommer også an på hvor længe jeg er i de varme lande, da det er bedst at gøre det i mindst 2 uger i træk). 

De dage hvor der er solskin i Danmark, i de kølige og mørke måneder, holder faktisk mig oppe og jeg nyder det. Desværre ved vi aldrig hvordan vores vinter ser ud år efter år. Denne vinter  har været varmere end normalt, så det har være mindre "dårlige" dage for mig. Værst er det, når det er gråvejr og regn, for så kan jeg nemt blive hjemme hvis ikke jeg skal noget. 

Jeg har også måttet konstatere at jeg har psoriasis, dog i mild grad at det egentlig ikke kan ses tydeligt. Men jeg kan se det og mærke det. De kommer fremme, når det er køligst. Det er de sidste par år, jeg først kan rigtig mærke at jeg har psoriasis  på huden. 

Og når jeg rejser til varme lande i vinteren, forsvinder min psoriasis i sekundet hvor jeg lander (OK - ligefrem ikke med det samme, men efter en dag er det væk). Min hud er også glad. 

Heldigvis er det dejligt i Danmark om sommeren at jeg ikke har det store behov at bruge min sommerferie netop i de sommerlige måneder, men i stedet gemme de uger til vinteren. 

Bonus: jeg får det godt med energi igen, mit helbred er glad. Og oven i købet skal jeg ikke slås med mine kolleger om at få lov til at holde ferie i ugerne 29-33. De fleste af kollegerne vil have ferie samme uger. Og min situation gør at jeg tit er væk i januar, og stort set ingen af mine kolleger gør det. Det kan give lidt problemer hvis jeg også vil tage ferie i december, men det kan løses. 

Jeg rejser for at få nye oplevelser, indtage nye kultur til mig, at se noget nyt og at komme ude i verden. Men også for at få det godt. Det er bonus i at jeg får en rejse ud af disse. Det er det positive i mine så kedelige vinter-tingester. 

At være sund bevidst i det daglige

Det er et livsprojekt, det her. At være sund og at bevare vægten. 

Jeg er på - for 117. gang. For mig er det svært hver gang, jeg starter på en kur / livsstil / at ændre min usunde tilgang. Jeg elsker sukker, søde sager og at kunne spise alt det jeg kan lide, uden at få dårlig samvittighed. 

Min krop kan ikke tage det. Punktum. Jeg ved det. Alle ved det. Men alligevel er det utroligt svært at bare være fornuftig sundt på en god måde, hvor min krop har det godt. Jeg elsker bare alt det andet for meget. 

Hellere gode burgere end kedelig salat. Men vi ved at salat er godt. Jeg ved det. 

Nu er jeg nødt til at starte igen. På den kedelige måde. Med ugeplan, planlægning, mere indkøb og at sige mere nej til mad, der bliver serveret. Det bliver hårdt. Især fordi jeg ikke selv synes det er så sjovt eller spændende. Det er fordi min krop (og hele mit helbred, helt generelt) ikke har godt af alt mine hyggelige stunder. 

Selvfølgelig bliver der hygget, selvfølgelig bliver der sukker i min hverdag. Selvfølgelig bliver der nydt burgere. Heldigvis. Men ikke på helt samme måde. 

Jeg skal lære at kombinere med min krop med mad igen. At være kreativ med mad igen, så jeg ikke bliver træt af salat. Fordi det er nedern, altså. Jeg nægter at tro at folk kun kan lide salat. Selvfølgelig er der lækker salat, men det kræver, at man har lækre råvarer og at putte varierende råvarer i, for at det er spændende og smager godt. 

At finde frem til inspirerende opskrifter der fanger mig så jeg glemmer burgere og alt de farlige mad, der dræber min krop langsomt. 

Jeg gør det. Jeg ved det bliver godt. Om så det er dræbende, men det er også mit ansvar at det hele bliver så godt. Så både min krop og jeg bliver glad. Jeg sørger for at det ikke bliver så kedeligt. Så er det at planlægge mere. At overveje mere. At bruge flere penge. 

Jeg er på. Er I også? 

Jeg elsker inspiration og at udveksle de daglige udfordringer - så I siger bare til. 

Året der gik - 2015

Jeg skriver det samme hvert år. At tiden går alt for hurtigt - og at der sker en masse. Det gælder også i 2015. Jeg har tidligere erfaret, at man skal nyde nuet fordi man aldrig ved hvad det kan ske i morgen, om 3 måneder eller 3 år. Jo mere ældre, jeg bliver, oplever jeg det mere at man kommer inde i selve livet og dets mystik. 

Men i 2015 har jeg udfordret mig selv ved at sige ja til noget arbejdsmæssigt der har givet mig så meget på den personlige, kreative og arbejdsmæssige plan. Det betød også at jeg har arbejdet mere end normalt og måske har måttet sige nej til nogle ting. 

Jeg har samtidigt forsøgt at afsætte tid til en masse træning og fokus med futsal landsholdet, da vi skulle til VM - det lykkedes delvis. Jeg er ikke helt tilfreds med mine indsats, men samtidigt havde jeg heller ikke en supergod plan hvor jeg kunne koordinere det hele: 2 x arbejde, træning og en masse socialt som jeg forsat ville bevare. 

Det er vigtigt at jeg kan se tilbage på disse valg og vurdere, om de har givet mig noget godt, uanset de også ikke har vist sig at være et resultat som vi alle har håbet på. Nogle gange skal "noget dårligt" ske, for at man kan sidde og reflektere, hvad man kan gøre for at opnå et bedre resultat - både for sig selv og for andre. 

For mig har det også handlet om at gøre de ting, man er glad for og at ville bruge tid på. Det kan være tider, hvor det tit er nødvendigt at gøre nogle ting man egentlig ikke vil og føler mere pligt i disse. Jeg opvejer mere balance i min daglige interesse og tid, så jeg også opnår en personlig overskud til mig selv og dermed også udvise glæde og overskud i andres  selskab. 

Og så sker der også dejlige og nogle mindre kedelige forandringer i livet. Selv de sørgelige del, som vi ikke har herre over. For mig handler det også om at holde sammen og ikke lade den "triste" del overtage - lad os tage udfordringen og se muligheder i det i stedet. 

Min 2015 har givet mig følgende: 

- nye perspektiver i arbejdsrelaterede situationer og det har givet mig nye tanker. 

- 6 forskellige rejser 

- nye familiemæssige udviklinger hos vennerne 

- fået diplom som døvetolk

- og en masse i det smålige. 

Tak for 2015, og til jer der på en eller anden måde har været en del af mit år. Jeg ser frem til 2016, og jeg er klar til nye udfordringer, der eventuelt forekommer. 

Madanmeldelse #2

Det har ikke været tit jeg har spist ude på den seneste tid. Derfor var jeg meget glad da vi i tirsdags skulle spise sammen med vores veninde og kone, da veninden havde fået denne madoplevelse i gave. 

Veninden valgte at vi skulle spise på El Tapeo, som ligger på Peder Hvidtfeldt Stræde i indre by. 

Restauranten er i 3 etager og i hyggelige atmosfære og er af den spanske inspiration. Vi kan kun få spanske retter og der er ikke så mange valgmuligheder. Der er tapas eller paella, og jeg fornemmer at det er tapas, som gæster vælger da der er muligt at bestille 6, 8 eller 10 tapas, ved bestilling af mindst 2 personer. 

Vi bestilte alle 8 tapas og retterne smagte godt. Blandt andet var der dadler svøbt i bacon, brød med forskellige pesto, salsa og creme, svinemørbrad, chorizo pølser, spanske kartofler, kødboller med tomatsovs. 

Retterne fåes i små størrelser og det er ikke mig. Selv om de smager godt og at det er normalt at tapas er i mindre portioner så folk deles om maden, kan jeg godt lide at der er mere at få af den ret, jeg kan lide. 

Vi ville have dessert men dessertmenuen er skuffende. Der var ikke muligt at få en kage, hvilket jeg ikke kan forstå. I stedet kan man bestille ost eller formage, hvilket slet ikke er fristerende. 

Prisen er en smule høj, men retterne smager godt at jeg ikke vil sige at det er urimeligt. 

Jeg ved dog ikke om jeg vil komme dernede igen. 

Kan I fatte det

Netflix driller på de mest forkerte tidspunkter. 

Jeg og Mette slapper gerne af om aftenen sammen og ser tv serier sammen, især de mørke aftner, som det nu er begyndt at komme - og vi var for et stykke tid siden startet på at se serien "the White Collar" - og vi plejer at se 2 (sommertider) 3 afsnits pr aften, og her til aften opdagede vi at der kun manglede 5 afsnits tilbage af hele serien. Vi startede med de sædvanlige 2-3 afsnits, og da vi blev færdige og kun manglede 2 tilbage, blev vi enige om at se dem alle, for det var tydeligt at serien nærmede sin afslutning og vi måtte se dem færdigt, man kan da ikke bare slukke og komme alt for nysgerrig i sengen og vente til aftenen efter. 

Men det endte vi altså med at gøre - for da vi blev færdige med det næstsidste afsnit, ville Netflix ikke mere. Simpelthen bare det. 

Nu ender vi der, jeg hader at være. At ligge spændt i sengen og vente til næste dag. Nu forholder det egentlig sådan at jeg ikke skal på arbejde i morgen, så jeg overvejer lidt at vi ikke skal starte dagen med afsnittet og så derefter andre ting på dagsprogrammet. Det ville I vel også have gjort? 

Fuldt fokus på fodbolden de næste 3 måneder

Så er det på plads. Jeg er blevet udtaget til at repræsentere Danmark på futsal damelandsholdet, når vi skal til VM i Thailand til november og spille futsal. 

Jeg har siden foråret været på landsholdet og træne op til udtagelsen. Jeg har været en on/off - spiller på landsholdet siden 2001, og deltaget/overværet nogle mesterskaber som spiller og tilskuer. Jeg har også været skadet når der trænes op til et mesterskab. Jeg var også ikke blevet udtaget til nogle mesterskaber. Jeg har også sprunget fra et mesterskab. Jeg har også manglet motivation. 

Nu er det gået 14 år - og det kan blive mit sidste mesterskab. Måske. Der er ingen garanti på det. Hvem ved. Jeg vil ike spekulere på det lige nu. Mit fokus er at træne og komme i en god form, så meget jeg kan, til november. Det tager meget af min tid, især fordi jeg har arbejde og andre ting at tage mig af, men det vigtige er, at jeg ikke ser det som en kedelig pligt. Jeg nyder at træne. Jeg nyder at møde mine glade og friske fodbold-kammerater når vi skal træne sammen ude i Brøndby hallen hver mandag aften. Mandage, efter weekender, og de mandage har jeg lange arbejdsdage men træningerne plejer at være gode og efter endt træning, cykler jeg glad hjem. 

Nu er jeg i den bedste form, i al min tid på landsholdet, og jeg har en god motivation. Jeg nyder futsal, som er en hurtig og effektivt fodboldspil. Jeg kan bidrage med noget. 

Så de 3 næste måneder er der fokus på træning, løb, interval, taktik og mentalt i futsal. Det bliver godt. Og det bedste er at min hofte ikke har vrøvlet siden juni. Fedt. 

Sig hej til mine nye vandrestøvler

Så fik jeg omsider købt nye vandrestøvler. Har efterhånden været på nogle Vandreture, hvor jeg brugte andre sko og det var ikke helt optimalt. Jeg kan godt lide at vandre og nye omgivelserne, hvorfor jeg er sikker på at det er en god investering at få nye vandrestøvler. 

Skoene koster oprindeligt 1900 kr, og jeg var heldig at få 20% rabat, så det ikke var så vanvittigt alligevel. Jeg plejer at ikke være glad for at betale så meget for praktiske tøj, sko eller udstyr, for jeg ved at der kan fåes billigere. Men jeg har lært at det er vigtigere at have gode sko og tøj på, for at have/få det behageligt til og under en tur, især hvis det drejer sig om længevarende Vandreture. Jeg er blevet bedre til at tænke: "nu er det betalt, og nu skal jeg ikke tænke mere på det. Så hellere ud og nyde de nye indkøbte varer". 

Jeg har været ude og gå lidt med skoene i går og det gik rigtig godt. Jeg glæder mig til at afprøve dem rigtigt senere på måneden eller næste måned, når vi skal ud på en tur. 

Weekenden der bød på herligheder

Jeg skulle gå på ferie fra i går, og så en uge frem, men fik en ekstra fridag som betød at jeg havde ferie allerede i torsdags eftermiddag. Derfor tog det ikke lang tid før jeg og Mette besluttede os for hvad denne ekstra fridag skulle bruges til.  I forvejen skulle vi til Fredericia til bryllup, og så skulle jeg til Istanbul tidligt søndag og være der i en uge. 

Vi tog til Fyn i torsdags for at udnytte min fridag og for at bruge vores nye hængekøjer der naturligvis skal luftes ud mens der er sommer. Vi lejede en bil og kørte ned mod Davinde, tæt på Landerskov på Fyn, da vi fandt et sted hvor der kunne hænges hængekøjer op. Da vi kom dermede, var der ikke andre mennesker end os. Området så så hyggeligt ud, med sø og bålplads til. 

Fredag tog vi et smut til Odense og kigge lidt rundt og få os en lækker burgerfrokost. Det kommer en madanmeldelse om det senere. Så hedder turen videre til Fredericia. 

Lørdag skulle vi til min papbrors bryllup, hvor dagen bød på en masse gode mad og dejlig bryllupsstemning. 

 

Jeg har efterhånden været med til nogen stykker brylluppelser igennem nogle år, og de har allesammen været forskellige på alle gode måder. Det er fedt at folk, der bliver gift, vil tilbringe dagen med os, og for at fejre deres kærlighed. At de har brugt tid på at lave forberedelser op til deres store dag, hvor der serveres god mad og pyntet flot op. 

Madanmeldelse # 1

Jeg tænker at prøve noget nyt her på bloggen, som også bliver en slags serie som kommer løbende. Lad mig præsentere Christinas madanmeldelse. 

Jeg vil komme med indlægs, som fortæller om mine besøg hos restauranter, cafeer, kaffebar eller andre steder man kan få mad eller drikke. 

Det første sted i serien bliver: "Hot Buns", et burgersted, på Gothersgade, i Kongens Nytorv. Jeg var der sidste lørdag sammen med Mette og Mads, hvor vi efter en lang spadseretur følte os sultne og begyndte at kigge os rundt efter et sted. Vi stødte på Hot Buns, og vi havde alle 3 ikke prøvet der før, så vi blev hurtigt enige om at prøve det. Og jeg elsker burger, så det var bare ekstra perfekt. 

Det er egentlig et lille sted, med lidt rå indretning. Ikke det vilde, men samtidig bevares der en enkel stil. Det er faktisk okay. Der er ikke mange spiseborde, og man kan også spise ved vinduerne så man kan spise og ligge ud af vinduer og følge med hvad der sker omkring sig. Det ser hyggeligt ud, men ikke praktisk hvis man er døv og har brug for øjenkontakt til kommunikation, og vi var tre, så det ville være ekstra upraktisk, især for personen der sidder i midten. 

Men vi kunne heldigvis få et bord og være afslappede. 

Menukortet er enkelt med få udvalg - men gode udvalg. Jeg valgte en mexicansk burger med nachos. Men ingen gucamole, hvilket gav det et minus, ved at det hedder mexicansk burger. 

Da vi fik vores mad, så det hele godt ud. Brødet var lidt tykkere end hvad jeg ellers ville spise, men det er også lidt typisk med burgersteder. 

Min burger smagte godt, men med gucamole ville det være en rigtig god burger, sammen med salsa, nachos og kødet. 

Man skulle selv købe pommefrites ved siden af, og jeg valgte en krydret en, som jeg delte med Mette. Den smagte krydret godt, og passede fint til burgeren. 

Jeg husker ikke hvor meget jeg gav for min mad, men det var ikke så dyrt men heller ikke billigt. Jeg drak vand til maden, så det hjalp nok lidt til en total beløb til sidst. 

Jeg tror ikke at jeg ville komme der igen. Jeg kan godt lide at sidde og snakke videre efter at maden er spist, men det følte jeg ikke, at vi kunne der. Delvis fordi stedet er lille, og der også skal være plads til nye gæster og delvis fordi stedet ikke lægge op til at man sidder og hygger sig. 

Har I også selv besøgt Hot Buns, og hvordan var jeres oplevelser?