onsdag, januar 24, 2007

Oprydning - på tide!

Har brugt hele eftermiddagen på at pakke halvdelen af mine køkkenting ned i flyttekasserne, dem jeg ikke skal bruge i den kommende tid, sorteret i mine madopskrifter efter hvad der kan gemmes og hvad skal smides ud, set alle mine gamle blade igennem (døveblade og Visualis) og smidt dem ud.

Det var så befriende. Jeg har så mange ting, som jeg gerne vil se igennem, inden jeg pakker dem alle ned og vil gerne have så lidt som muligt ned i kasserne, i stedet for at hænge på alt for mange ting, og specielt dem, jeg SLET IKKE skal bruge.

Da jeg først skal begynde i praktik den 5 februar alligevel, og har den sidste skoledag i morgen, har jeg nu masser af tid til at rydde op i lejligheden og gennemgået alle tingene. Det er faktisk lidt svært, at vurdere nogle af tingene, om de kunne bruges eller om jeg nogensinde vil komme til at bruge dem igen. Men må bare tage chancer *GG*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar