tirsdag, juli 14, 2009

Motivation og støtte

Normalt nyder jeg at det er sommer, og det gør jeg stadig, men det er på en anden måde jeg gør det i år.
Jeg har ingen ferie, og heller ikke de faste planer som fodboldtræning i Valby, bestyrelsesmøder eller korte visit på DDU, så det betyder at jeg på de fleste aftner i sommerugerne har masser af tid til andet.

Men det har jeg egentlig ikke, da de skal bruges til træning og forberedelse til OL.

Derfor er det meget dejligt for mig at hente motivation og støtte hos dem, der også skal forberede sig til OL. Vi er 17 piger, som skal afsted. Derfor har vi oprettet en gruppe på Facebook for os selv, hvor vi kan debattere om vores hverdag op til OL, give besked til hinanden når der er træning eller generalt bruge hinanden om alt. Pt er der meget om hvor meget vi fx. har løbet, hvad vi spiser, m.m.

Det er en rigtig stor hjælp for mig, især fordi jeg ikke er vild med at løbe, men gør det alligevel fordi jeg ved at det giver en bedre kondition og fornemmelse for løb. At andre også gør det, giver mig en følelse af at jeg ikke er den eneste, som ´skal´ løbe.

Og ikke bare det, så tilbyder vores landsholdstræner træning til os hver tirsdag og torsdag to timer i Albertslund. Det er sgu egentlig fedt, at vi i sommertiden kan træne sammen og mentalt være klar. Vi plejer at træne i vores egne klubber, men her i sommer gør det lidt specielt at træne sammen intensiv.

Nu er det 1½ måned til, vi skal flyve til Tawain og deltage til OL. Det skal gå godt, vi er et godt hold, som er begyndt at støtte hinanden på positive måder. Vi inspirerer hinanden også.

Ingen kommentarer: