Christinas univers

Det er utroligt, at vi kun har haft en og halv dag med regn efter otte dage på sydøen i New Zealand, men jeg klager bestemt ikke. Før vi kom hernede, havde vi mødt en kvinde i Australien der havde været i NZ før hun kom til Australien. Hun oplevede NZ meget regnfuld og det regnede hver dag, og derfor havde jeg frygtet det værste, men fået bedre vejr. Sådan skal det være. Efteråret er kommet i NZ, men alligevel er der godt vejr, at jeg kan gå rundt med tshirts, at jeg helt sikkert bliver syg når jeg kommer hjem. 

Det er kun en uge tilbage, og det bliver alt for underligt at tænke på, for jeg er sådan set begyndt at vænne mig i dette tilværelse, med blot en rygsæk med lidt til. Men på den anden side, er det altid godt at komme hjem igen. 

Lige nu befinder vi os i centralt Otago, hvor vi i morgen forhåbentlig kommer på en cykeltur på New Zealands første jernbaneskinner (der kører ikke tog længere, men lavet om til vandreture eller cykleture). Vi har næsten set, hvad vi ville se/nå, så den næste uges tid skal vi ikke køre vildt meget og bare nå de sidste ting op suge de sidste oplevelser i os i en roligere tempo, i forhold til de sidste tre uger.