søndag, januar 01, 2017

Månedens døv - januar 2017

Hermed får I "Månedens døv" nummer 15 med på bølgen, som det første i 2017.

Det er en fornøjelse for mig at arbejde med Månedens døv, og jeg er blevet opfordret til at tænke mere moderne og strategisk med fremtidige månedens døv, så det er bestemt i tænkeboks, da jeg egentlig kan lide det simple. At man får lov til at fortælle lidt i en video, uden de bedste og redigerede vinkler. Men det er jo ikke hvad folk vil eller interesserer sig for.

Nok om det. Nu må jeg hellere præsentere årets første ´Månedens døv´

Jais Angel

Jeg gik i samme klasse på Nyborgskolen med Jais og lærte ham at kende derfra - og allerede på det første år havde Jais store ambitiøse planer, blandt andet at score et 13-tal i matematik. Jeg jokede med, at det kunne han ikke. Jeg troede meget gerne på, at han ville kunne få 11. (gamle karakterskala).
Men Jais fik sgu sit 13-tal.

At Jais er nået langt i dag, er jeg ikke overrasket over. Jais har formået at blive den første tegnsprogsbruger, som har en Ph.D.
Hvordan gik det egentlig til, at Jais tog sin Ph.D? Og hvad var hans motivation til at udføre det? Jeg var også med til den dag, Jais skulle forsvare sin Ph.D - og det var en fantastisk oplevelse, selv om jeg ikke fattede en pind af hvad han snakkede om. Men det, at han stod der og fortalte om noget klogt, var fascinerende. At han er nået langt, men hvad tænker han selv?

Se videoen her.