lørdag, februar 26, 2011

Så er det gået yderligere 4 dage siden jeg sidst skrev. Det har bare været total hygge, socialt samvær, sjove historier, ski, god mad, alkohol, for lidt søvn og lidt udflugter, samt ture til vandlande.
Jeg nyder turen men tror at det bliver godt at komme hjem igen på søndag.

mandag, februar 21, 2011

Dag 2 i Poprad...

Så har vi været på bakkerne og fået en masse frisk luft på ski. Det gik meget fint for mit vedkommende. Siden min ski-ulykke for 11 år siden, så har jeg altid frygtet sne på alle måder, men alligevel trodset min angst for at komme til skade igen. Det er dog ikke helt væk, og angsten for at komme til det igen VIL altid være der. Jeg er dog kommet langt ved at komme tilbage til det område, hvor ulykken skete, stået på ski igen og oven i købet IGEN. Og det er bestemt mere end rigeligt. Hver gang, jeg står på ski, vil angsten altid være der, og især da jeg forsat er en meget uerfaren ski-løber. Og jeg har ikke fået den der følelse for at ville stå på ski hele tiden og gøre det hvert eneste år. Jeg synes da det er sjovt at stå på ski, men foretrækker rejser på andre måder.
Jeg føler ikke at jeg er helt sikker på ski endnu, og arbejder stadig meget for at kunne ´køre´ normalt og hurtigt men tager det med roligt i mit eget tempo, og det nyder jeg også meget.


Nåmen, men det går altså godt hernede, og jeg har lejet ski for en uge så nu regner jeg med at stå på ski for det meste i løbet af ugen, men kan mærke på min krop at jeg skal have pause midt i ugen, en eller to dage. Jeg bliver helt sikkert også mæt af at være i sneen og stå på ski. Der er heldigvis mange andre ting at lave, som at tage til en stor sømmehal med mulighed for wellness, tage til et shoppingscenter, se byen Poprad eller andet.
I dag har vi bare været ved det lille ski-sted, men i morgen skal vi deles op i to hold, hvor det største hold (inkl. mig) skal til et større ski-sted og have flere nye bakker at lege i, mens resten skal til områdets største ski-sted. Der skal vi også være i løbet af ugen.

Da vi kom tilbage til hotellet, holdt vi efter-ski-hygge-drikke i baren og fortsatte indtil vi skulle spise aftensmad, og igen fik vi alt for lækker mad.

                                       
                                             Hyggen i baren                                                Penne med laks i spiant sauce

I går skrev jeg at vi bor i et fint hotel inkl. morgenmad, men det er ikke det bedste jeg har prøvet, men det er okay alligevel. Vi hygger os meget fint i baren/restauranten. Tror at hotellets personale har glæde af at have os som kunder i denne her uge.


                    Hotellet                                                      Mit og Evas værelse

lørdag, februar 19, 2011

Hej fra Poprad!

Så er vi velankommet til hotel Sobota i Poprad, efter en ½ rejsedag! Vi tog med flyveren fra KBH til Budapest, hvor der ventede os tre  minibusser som vi har for os selv hele ugen.
Vi ankom kl. ca 19.30, og skulle selvfølgelig spise og det var så hyggeligt, vi sad sammen og nød hotellets lækre mad.

Ris med kylling i karry, fløde, ananas, brocoli og lidt friskt salat til. samt melon

Der blev anbefalet at prøve denne dessert, som bestod af lun jordbærsauce med is i chokolade-"roulade"

I alt kun 9 euro med vand til.


Hotellet her er meget fint. Jeg er indkvarteret i værelse sammen med Eva, og størrelsen er fin. Hotellet er meget charmerende. Glæder mig til at se mere i løbet af ugen. I morgen tager vi alle på ski, også jeg, så det bliver spændende om jeg synes at det bliver vildt sjovt, eller om det ikke er mig. Sidst, jeg stod på ski, var for 4 år siden og sammen med et elevhjem. Så jeg har kun 4 dages ski-erfaringer i hele mit liv, og det er slet ikke nok til at kunne mærke at ski er mig. Men det bliver da sjovt alligevel at prøve igen .

fredag, februar 18, 2011

Klar til afgang..

Nogenlunde da. Har lige brugt ca. en time på at pakke. Det blev til en stor taske, med alt for meget tøj. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal bruge, og hvis jeg skal stå på ski, så skal jeg jo ligesom have det hele med. Mangler jeg noget, må jeg bare købe noget dermede i Slovakiet. Jeg frygter altid at jeg ikke har nok med, og så finder jeg ud af jeg har for meget med i tasken når jeg er ankomst til det sted, jeg skal til. Jeg kan slet ikke finde ud af at beherske mig.

Nu skal jeg spise med Mette, så er der arbejde på Absalon og hjem igen for at have nogle timers søvn. Skal med flyveren kl. 10 i morgen tidlig, så øv! Men sådan er det.

En almindelig torsdag, men dog alligevel ikke...

Lige kommet hjem fra Nørrebros Bryghus, og ja det blev åhenbart til 2½ store øller med 9,2 % alkohol i, men det føles som om jeg har drukket mere, da dem jeg drak med, hældte en del i min glas!
Og så har jeg ferie...! Ja, det er længe ventet, og det er ikke almindelig ferie, men den ferie jeg har bestilt så nu skal jeg bare bruge min fredag til alverdens mange ting inden jeg skal afsted til Slokaviet.

Og så skulle det absolut frem at jeg er en skidegod pædagog da vi drak - og det var de dejligt at høre, men alligevel var det sjovt at høre på to fulde piger der holdt en næsten prædiken om hvor god en pædagog jeg var. Så ja, en af de interessante emner, der blev taget op i Nørrebros Bryghus her til aften! Og nu hvor jeg er hjemme igen, griner Mette ad at jeg er småfuld...  Ja, en torsdag aften men det er sgu starten af min ferie, ja..

Men nu må vi se om jeg kommer tidligt op i morgen til træning, og lige nu tvivler jeg stærkt på det, desværre men var op og træne i morges, så det er okay, ik?

tirsdag, februar 15, 2011

Ugens forløb...

Arbejde, tandlæge, veksle penge, DSB, Baresso + hyggesnak med veninde, middag med dejlige Mette, Absalon, pakke, kysse Mette og gøre afgang mod Slovakiet. Det er mine planer for de næste 4 dage, og jeg glæder mig.

Winterdeaflympics i Skovakiet er blevet aflyst - det blev offentliggjort i fredags. En uge før Deaflympics åbning, og det er alt, alt for dårligt. Jeg tænker især på alle sportsudøvere, som har trænet og forberedt sig i månedsvis på at komme til Winterdeaflympics og deltage i forskellige turneringer. Men det bliver ikke til noget. Men de kommer alligevel til Slovakiet, for hvad ellers kunne de gøre.
Det bliver ikke lige dén uge, vi forventer - men det skal nok blive en fed uge alligevel. Da jeg fik den triste nyhed at vide, var min første tanke at jeg bliver hjemme og dropper turen, da jeg ikke regner med at stå på ski og 8 dage virker for meget, uden at jeg står på ski og der bliver jo ingen spændende ishockey-kampe, curling og danske Bruno i aktion. Men jeg kommer alligevel afsted, og ser turen som en afslappet ferie i stedet. I stedet for at det bliver ved poolen eller stranden, er det ved bjergene og iskoldt deroppe. Jeg tager min bærbare med, en masse bøger og vil i morgen finde ud af hvad man kan lave i byen Poprad, imens alle andre står på ski. Jeg tager nok et par kælketure, evt. andre spændende ski-aktiviteter og der bliver nok også et par ture til svømmehallen. Hvem ved, at jeg måske alligevel står på ski en dag, men det ved jeg, når jeg er dér.

mandag, februar 14, 2011

Lidt mandagsrefleksion om kærligheden...

Er lige kommet hjem fra 2 x arbejde, og læste nogle blogs igennem, og kunne se at der er flere af bloggere, som ikke synes om Valentines Day eller ikke skal holde det i dag.
Dem, som kender mig, ved at jeg er fuldstændig ligeglad med mærkedage. Jeg er ikke en håbløs romantiker (eller i det mindste bare en smule romantiker...) og synes derfor at Valentines Day er helt ekstremt, med alt der roser fra blomsterforretninger, chokolader og tøjdyr. Jeg VED at butikkerne er vilde med denne her dag, bare fordi de tjener ekstra på fyre der skal gøre pigerne glade med alle disse varer.

Godt nok har jeg en kæreste og naturligvis skal jeg også gøre hende glad med gaver i gang i mellem, og det gør jeg med glæde. Jeg foretrækker at gøre Mette glad når hun mindst venter det, for så er hun bare noget gladere. Hun ved at det er ægte, fordi jeg gør ikke sådan noget tit. Jeg er mere til at gøre Mette glad ved at gøre noget for hende, i stedet for at købe hele tiden noget til hende. Ved vores årsdag nøjes vi bare at spise en rigtig god middag, uden at der skulle gøres et stort nummer ud af det. Men vi alle er også meget forskellige. Jeg synes at det er dejligt at høre om hvad de andre laver på årsdag, Valentines Day, kærestedag eller hvad nu det er. Det er netop det, som gør dem glade. Hvis nogen elsker Valentines Day så er det så det, selv om det i mine øjne virker lidt for kunstigt, men sikkert ikke i andres øjne. Sådan er det bare. Vi er forskellige, og viser det på mange forskellige måder. Jeg er bare glad, når jeg kan være sammen med Mette, også selv om vi ikke har de vildeste planer nogle gange. Det er nok, at vi kan grine så meget sammen. Det ér kærlighed.

søndag, februar 13, 2011

Månedens døv - februar

Så er der kommet en ny ´månedens døv´ til bloggen. Denne gang blev det Lea Hyldstrup, som aflagde et visit hos mig. Lea går på Frontrunners-linjen på Castberggård, og har for nyligt været i Nepal i forbindelse med et projekt under sit 2.modul af forløbet på Fr6.

Lea fortæller her om hvad hendes projekt i Nepal gik ud på, og om hvorfor det netop blev Nepal. Var Lea alene i Nepal?

Se med her!

fredag, februar 11, 2011

Så er det weekend igen, og jeg er på farten igen. I dag venter der mig en gæst i eftermiddag, så skal jeg til Glostrup til en middag, hvor vi så smutter til Absalon. De andre skal hygge sig, mens jeg selvfølgelig skal arbejde. Jeg oplever efterhånden at de andre spørger om jeg aldrig holder fri fra Absalon. De kan jo ikke vide, at når jeg ikke arbejder på Absalon, laver jeg tit alt andet.

I morgen tager jeg og Mette afsted til Odense, hvor min veninde holder en 30 årsfest. Det er en evighed siden sidst jeg var i Odense, så det bliver altid hyggeligt at komme forbi den by, jeg boede sidst i. Det er også lang, lang siden sidst jeg havde set venindens familie og de fleste venner, så det bliver bestemt en nice fest.

Kom endelig forbi Absalon i aften - og hilser på! :)

torsdag, februar 10, 2011

Siden om Australien

Jeg har oprettet en side under bloggen her om vores forestående tur til Down Under. Der er en ting, som ærgrer mig. Det er at man ikke kan kommentere når jeg har skrevet noget. Så det bliver nok bare side, som omhandler vores forberedelser. Det ville være mere fedt hvis folk kan komme med kommentarer, da vi også har brug for at få lidt feedback, tips eller andet omkring vores forberedelser og tanker op til den store tur.

I må bare gøre det herinde, eller på andre måder i facebook eller mail. Vi har skrevet et par forskellige indlægs den sidste tid, og det er ikke så meget endnu, da det forsat er en begyndelse-fase. Vi glæder os meget til det foredrag, vi skal til på tirsdag. Vi skal høre om en mand, der har været i Australien. Så vi håber på lidt inspiration derfra til vores videre-forberedelse.


Og så har nogle af mine kolleger og brugere fået besked på, at jeg har fået orlov og skal på en længere tur. En af brugerne sagde at hun er glad på mine vegne, og det varmede jo bare! Og så faldt det mig ind, at jeg ikke skal på arbejde i så lang tid om et års tid. Vildt, og mærkeligt.

søndag, februar 06, 2011

Status for mit midterlige fysiske mål....

Søndage er tit enten en dødsdømt dag, hvor en hel søndag bliver forspildt på at pleje ens tømmermænd, eller også bliver ens søndag brugt på at reflektere over mange ting, og gør mange ting nyttige. Den sidstnævnte er jeg blevet fan af efter jeg fik fast arbejde og på Absalon, for så har jeg ikke égentlig mange timer´ på at bare sove søndage ud som jeg gjorde dengang jeg var studerende og yngre.

Omkring den 10. januar blev jeg fast besluttet på at bruge mit kort hos Fitness World regelmæssigt, for ellers virkede det for dumt at jeg betaler 230 kr. hver måned på et sølle kort, som ikke bliver brugt. Det går jo kun over mig selv. Og jeg ville træne 2 - 3 gange om ugen, ligemeget hvor det var (Fitness world, fodboldbanen eller løbe ture), og kan sige at jeg har holdt mit og har tænkt mig at blive ved, for jeg er ved at komme i en god periode, hvor jeg ikke altid ser træning som en ond eller kedelig ting. Faktisk bliver jeg altid glad og fuld med energi efter en fed træning, og de følelser vil jeg gerne blive ved at have / føle. Jeg vil derfor fortsætte, også selv om det nok ender med at fodbolden ikke bliver førsteprioritet. Jeg bliver altid træt af fodbold om vinteren (mon det er en form af fodbold-vinterdepression?) og nu vil jeg ikke tænke på fodbold som en sur pligt, men at jeg træner fodbold på en anden måde. Jeg tror at fodbold fremover bliver en hyggesport for mig, således at jeg spiller fodbold når der er Døvania eller Landsholdet, for så er det altid det bedste og giver en speciel følelse, af at være med i et sammenhold. Jeg ved dog ikke om jeg skal stoppe med fodbold i Damsø, men det finder jeg ud i løbet af foråret. Men der er jo løb eller fitness, og måske en anden og ny sport på et senere tidspunkt.
Og samme tidspunkt besluttede jeg mig for at der ikke skal være megen alkohol i mig i 2011 og evt. fremover. Jeg vil ikke drikke til enhver lejlighed. Jeg vil kun drikke, når jeg har lyst. Jeg har haft det dårligt når jeg har drukket alkohol det sidste halve år, og jeg har ikke rigtig fundet ud af om det skyldes nogen bestemte drikke, eller om det skyldes min mærkelige mave, men det er ligegyldigt. Hovedsagen er, at min krop åbenbart ikke kan tage det som den kunne for flere år siden, og det er også okay, for det er en naturlig udvikling og da jeg stadig vil blive ved at nyde alkohol, har jeg valgt at det ikke sker hver weekend eller bare fordi der er én fest og de andre drikker. Jeg kan skam more mig når de andre drikker alkohol, og jeg blot sodavand, og det agter jeg at gøre.
Jeg bliver ikke den, som sidder og er en engel, men jeg vil gøre mit for at ikke ende med at drikke for tit, for jeg TROR ikke at min krop har godt af det - og for meget alkohol er generelt ikke godt for ens krop.
Jeg har heldigvis alderen med mig, at jeg faktisk har det okay med det hele. Jeg kan jo drikke god vin til mad, eller drikke alkohol til superfede fester, uden at fortryde det. Men at gøre det for tit, det vil jeg nok blive rigtig ked af at gøre.

Det er ikke ensbetydigt med at det er blevet en ny livsstil for mig, tværtimod. Jeg gør det for at have det godt med mig selv, og at få et bedre helbred. Det næste skridt bliver kost-ændringer, for det har jeg seriøst og brug for, men det kommer forhåbentlig lidt efter lidt efterhånden. Men nu er jeg bare tilfreds, blot jeg passer min træning, ved at træne 2 -3 gange om ugen.

Det var så en af mine søndagsreflekison. Men det kom ikke frem i dag. I dag har jeg faktisk brugt flere timer på at flade på sofaen og set en lang film, hvilket jeg ikke havde gjort i lang tid. Har I også nogle søndagsrefleksioner, I kan dele lidt ud med mig?

Gårdagens outfit # 3


Sådan var jeg klædt på i går til Sarahs fødselsdags- og preparty inden jeg skulle arbejde på Absalon. Vi skulle klædes ud i sort, os personalet, så jeg ville have en anden bluse på under festen.

Ellers er ugen gået okay, med det sædvanlige, og det gider man ligesom ikke altid at skrive, men det gode er, at vi har smidt alle vores kasser og ting tilbage til loftet, efter ca. ½ år- Nu er spisestuen underligt nok meget ´tomt´ men dejligt at have en hel stue igen. Og tror jeg at 2011 alligevel bliver et sjovt åt. Har i dag været med til Signfriday redaktionsmøde, og der kommer en masse spændende nyheder i 2011. Glæd jer!