tirsdag, januar 22, 2013

Hilsen fra Pinar Del Rio, Cuba

Velankommet til Cuba, og befinder i ojeblikket i Pinar Del Rio, i vestcuba. I morgen tager vi videre til Cuenfigos.

Vi har det godt allesammen, har dog haft problemer med maven en dag men det gik heldigvis hurtigt over og haaber ikke det kommer igen. Vi har de sidste 3 dage oplevet saa meget som man gor paa rejser. Faaet mange fede indtryk, modt mange sjove cubanske folk og ikke mindst kort i de fede biler som man drommer om naar man ser billeder af dem.

onsdag, januar 16, 2013

Glæde ( og lidt panik?!)

I morgen kalder Cuba - eller faktisk er det fredag, da vi først flyver sent i morgen aften.

Vi er i gang med at pakke, og jeg har lagt alt tøj og sager der skal bruges frem, men alligevel føler jeg at jeg har glemt noget - det sker ved hver eneste større rejser, og hvis man har glemt noget, kan man bare købe noget nyt på feriedestinationerne, men jeg ved ærligt talt ikke rigtig hvad Cuba har af de relevante ting. Jeg håber at jeg bliver positivt overrasket. Men har det bedst med at have alle ting klar hjemmefra.
Og så vil jeg se håndboldkampen samtidigt - og have styr på, at jeg har husket alt de praktiske ting, så jeg ikke gør det i Cuba (frivilligt arbejde, mails, SKAT, m.fl.)





søndag, januar 06, 2013

11 dage tilbage til Cuba.....

Om små 11 dage rejser vi til Cuba. I dag har vi set rejseplanen igennem og alt ser fint ud. Der er kun bestilt tre dages hotel i en af de små øer, Cayo med alt inkludret midt i vores rejse, samt en flybillet fra Santiago til Havana, ellers tager vi resten som det kommer - men vi har lavet en rejseplan, som kan ændres undervejs.
Vi er ellers næsten klar, vi har gjort så mange ting klar, med hensyn til renoveringen i lejligheden, mit arbejde og alle de ting, vi skal nå indtil den 17. januar, og det føles godt. Jeg bliver garanteret sindssyg, hvis jeg står og mangler en masse, et par dage inden afrejsen.

Det er så spændende, og vi er begyndt at få sommerfugle i maven. Dem, der har været i Cuba, siger at det er en rejse, man aldrig glemmer og at der er så smukt der. Jeg glæder mig helt vanvittigt, både det at komme ud og rejse igen, det har jeg bestemt savnet - og det at opleve noget nyt og fantastisk.

lørdag, januar 05, 2013

Nyt boligprojekt

Om en måned er det 4 år siden, vi skrev under på købet af vores lejlighed. Jeg kan ikke fatte at vi har boet her snart i 4 år, og vi er forsat meget glade for at bo her, så centralt beliggenhed og tæt på alt. Siden vi købte lejligheden, havde vi i begyndelsen sat gang i forskellige boligprojekter, blandt andet fik vi sat nyt gulv på og fået lavet nyt badeværelse.
Denne gang er det vores soveværelse, som står for renoveringen. Mette har i to dage sammen med to andre knoklet med at rive al tapet ned i soveværelset, så det står nu klart til en af Mettes venner, som skal sætte nye filt på, og male væggene.



                                       
Sådan ser vores soveværelse ud nu, efter al tapet er rivet ned, det er så grimt med de mørke grønne farver! Og det er mærkeligt at der ikke er så mange ting i soveværelset pt.


Planen er, at Mettes ven kommer og gør arbejdet i soveværelset mens vi er i Cuba, så vi slipper for at være i lejligheden og føle os klodsede ved at være der, og stuerne er allerede fyldt op med alle vores skabe og tingene fra soveværelset, så det vil helt sikkert være det bedste for Mettes ven og os, at han får fred til at gøre arbejdet.

Når vi kommer hjem fra Cuba, og soveværelset er færdiglavet, skal vi købe nogle småting og gøre værelset klar til et helt nyt soveværelse med friske farver og sager.

onsdag, januar 02, 2013

Nyt familiemedlem og spøjse fødelesdagsdatoer

Så er det allerførste barn kommet ud blandt os søskende hos far. Min papbror og hans kæreste har i går fået en pige, efter at have været på overtid i 12 dage. Jeg har set et billede af hende på Facebook og pigen ser altså så nydelig ud. Så fin. Jeg glæder mig til at se hende.

Så kan vi måske grine lidt af at vi har sjove fødselsdagsdatoer i familien. Min lillebror har fødselsdag den 31. december, og nu skal lillepigen fejres den 1. januar. For nogen betyder det meget hvornår man har fødselsdag, for nogen er det helt ligegyldigt. Med alderen tænker jeg ikke så meget over min fødselsdag, men kan godt ærgre mig over at jeg allerede har fødselsdag to måneder efter jul, for der får jeg tit problemer med at ønske mig til fødselsdagen. Jeg tænker også nogle gange om der er nogen som ærgrer sig over at de fylder år den første januar? for der er tit mange som ligger hjemme med tømmermænd og måske glemmer at der ER nogen som har fødselsdag der?  For nogle år siden sagde min lillebror at han nogle gange synes det er underligt at have fødselsdag den 31. december, men på den anden side har han aldrig prøvet andet og vi laver sjov med at han altid bliver FEJRET hvert eneste år, med maner.
Jeg tror at man bliver vant til at have sin egen fødselsdagsdato, selv om det rammer på de mest sjove eller mærkelige datoer. Det er jo specielt netop på de datoer, man har fødselsdag. Så lillepigen her og hendes forældre sørger helt sikkert for at den 1. januar fremover ikke bliver en tømmermændsdag, men en fødselsdagsfest der skal holdes (med mindre de flytter festen til en anden dato).

tirsdag, januar 01, 2013

Dagen derpå

Så er nytåret ovre, og vi har budt 2013 velkommen på de allerbedste maner i det københavnske. Nytåret blev fejret sammen med Mette og 10 andre, hvor vi alle bidrog med til maden. Vi manglede helt bestemt ikke mad, for der blev serveret spanske kød med brød til med velkomstdrinks under dronningens nytårstale, dernæst forret i form af grønærtssuppe med karrycreme og bacon til. Hovedretten lammekølle og oksecolesteg, med bagte kartofler, hjemmelavet sovs og 4 forskellige slags salater, der alle var lækre. Til desserten var der timesuru og hjemmelavet chokolademousse med karamelsovs. Kransekage skulle der naturligvis serveres til champagne klokken 12, og massevis af små pølsehorn og skinkehorn som nattemad.

Der var heller ikke mangel på godt selskab, god grin, skål, vin, dejlige mennesker, flotte nytårskrudt, mad, mojitos og kys!

Året er startet godt, ingen tømmermænd, gået en dejlig tur sammen med Mette, læst bøger og bare skele sig ud, uden at der absolut skal ske noget. Arbejdet kalder igen i morgen, og lige nu ville jeg ønske jeg havde taget fri i morgen, for vil helt sikkert nyde en ekstra fridag.

Håber i alle havde et godt nytår - og hvad lavede i?