tirsdag, januar 30, 2007

Miss Joakim Von And

Dem, der kender mig, ved godt at jeg har orden i min økonomi, og ifølge min hukommelse har jeg været det siden 15 år gammel. Arbejdede for at få penge, lagde en del af pengene i en bank konto med den største glæde og siden da voksede det med svingende perioder.

Jeg har altid været typen, der passer på mine penge. De skulle ikke bruges på "dumme" eller unødvendige ting. De skal helst bruges til noget, jeg KAN bruge eller noget, der holder i lang tid. Jeg er begyndt at bruge penge mere end jeg gjorde før i tiden, men det er også dyre fornøjelser, jeg har anset mine kære penge til igennem årene. Ferier og en ny barbære er der blevet til. Det er okay. Men penge til f.eks. støvler til 800 kr er ikke mig. Eller en ny jakke til 1.000 kr.

Måske bliver det sådan, at jeg bruger penge på dyre tøj engang, men ikke nu. Jeg foretrækker pengene på kontoen, indtil de kan bruges på nye møbler, når jeg engang flytter ind i en lejlighed med en fin størrelse. Eller på en lang ferie, der kræver en vis sum penge.

Men det var sådan, jeg har været, indtil jeg i aftes så på en DVD af min konfirmation for snart 11 år siden. Der fik jeg et mindre chok! Min far holdt en tale, og der snakkede han om min økonomi. Han nævnte, at jeg ALTID har haft orden i min økonomi. Jeg var 14 på det tidspunkt, så det må betyde, at jeg startede som Miss Joakim Von And som barn - er nu sikker på, at jeg fik inspiration fra Anders-And bladene, og synes at det var genialt at passe på pengene som Joakim Von And.
Jeg er sgu den fødte økonom - uden at have forstand på matematik - men forstand på at passe på pengene på den bedste vis. Det er sjovt, at jeg opdagede at jeg altid har været sådan, når jeg troede at jeg startede som 15 årig, da det første job dukkede op.

onsdag, januar 24, 2007

Oprydning - på tide!

Har brugt hele eftermiddagen på at pakke halvdelen af mine køkkenting ned i flyttekasserne, dem jeg ikke skal bruge i den kommende tid, sorteret i mine madopskrifter efter hvad der kan gemmes og hvad skal smides ud, set alle mine gamle blade igennem (døveblade og Visualis) og smidt dem ud.

Det var så befriende. Jeg har så mange ting, som jeg gerne vil se igennem, inden jeg pakker dem alle ned og vil gerne have så lidt som muligt ned i kasserne, i stedet for at hænge på alt for mange ting, og specielt dem, jeg SLET IKKE skal bruge.

Da jeg først skal begynde i praktik den 5 februar alligevel, og har den sidste skoledag i morgen, har jeg nu masser af tid til at rydde op i lejligheden og gennemgået alle tingene. Det er faktisk lidt svært, at vurdere nogle af tingene, om de kunne bruges eller om jeg nogensinde vil komme til at bruge dem igen. Men må bare tage chancer *GG*

søndag, januar 21, 2007

Mere livligt i uddannelsen

Efter en tid med ansøgninger til forskellige praktiksteder, dialog frem og tilbage mellem døvekonsulenten og sagsbehandleren, interesse fra to praktiksteder og millioner af mails fra mit seminarium gav det endelig bonus!

Torsdag den 1. ferbruar skal jeg starte i praktik på et elevhjem i København Ø, og skal være der frem til sommer. Jeg får med unge mennesker at gøre, og det har jeg ikke prøvet, så det er bestemt noget, jeg ser frem til. Noget nyt og udfordringer i uddannelsen. Jeg håber også i denne forbindelse finde på nogle idéer til min BA-opgave til efteråret.

En ting, jeg kan sige nu: JEG GLÆDER MIG!

torsdag, januar 18, 2007

*Hopper af glæde*

bare ved tanken, at jeg kun har to uger tilbage af skoleperioden! Jeg er simpelthen kørt så træt med seminariet, at jeg fatisk tæller skoledage. Jeg har kun 4 skoledage tilbage, med mindre der sker noget andet.

Jeg glemte den prøve i tirsdags, udsatte med at lave den mini-opgave, havde den største lyst til at pjække hele måneden, NUL læsning og sjuskede forbedrelser er nok til at indse, at jeg trænger til en PAUSE. Det har vi alle i mellemtiden, og det er okay. Jeg har bare fået nok nu. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at være på seminariet igen, bare efter en tid :o)

Det er hårdere at passe seminariet, når man mindst har lyst til det, end jeg havde troet. Men der er kun fire skoledage tilbage, så jeg klarer det. Det bliver jo ikke flere prøver *G*

tirsdag, januar 16, 2007

Kan man virkelig glemme en prøve?

Det gjorde jeg faktisk. Jeg troede at prøven i pæd/psyk var i næste uge, at jeg slet ikke har tænkt på det. Det ville jeg vente med, når jeg havde afleveret idrætsopgaven, i gang med pæd og psyk mini-opgave og overstået vores vandprojekt i den praktiske del...
Men det nåede jeg ikke, for da jeg ankom til seminariet i morges, undrede jeg mig over, at dem der går i min klasse, gik hen til audoritet - det, hvor vi bruger til at høre foredrag, forlæsninger eller når vi har årgangsarragemeneter. Skulle vi evt. have et foredrag, tænkte jeg, da jeg fulgte strømmen, og sad i audoritet, indtil tolken tolkede hvad en af lærerne sagde: "Ja, nu skal I til en lille prøve, som I har vidst, siden I startede på 5.semester. I får lige 45 minutter til......"

HVAD......

Jeg skulle fandme op til den prøve. Nå ja. Det skulle jeg. Men hov, var det ikke i næste uge? eller har jeg rodet i min hukommelse igen! Jeg fik 7 siders papirer, som jeg skulle svare på, relevant til faget pæd/psyk. Jeg havde ikke læst eller forbedret mig. Hvilket jeg rigtig er ked af, for vil da ellers havde gjort mit bedste og få et godt resultat.

Nå, det gik da. Jeg fik 8 ;o) Det var fandme dejligt. Lidt paratviden har jeg da.

tirsdag, januar 02, 2007

Afslutning på en æra

I går så jeg det allersidste afsnit af "Krøniken" - en dansk tv serie, om Danmarks historie igennem 1950, 1960 og 1970erne.
Hvor emnerne som politik, familieforhold, samfundet, kvindernes undertrykkelse, kvinder på arbejdsmarkedet, kvinder i uddannelse, kollektiviet osv blev vist, og det har været spændende for mig at følge med. Fordi jeg blev til i 1980érne, og ikke selv har oplevet den ´store krønike` i Danmarks historie.

Det er trist at Krøniken nu ikke bliver vist mere i tvét. Nu har jeg ikke noget at glæde mig til en søndag aften. Men der kommer altid en ny tv serie, men det var noget andet med Krøniken og mig. Jeg er meget fascineret af 1960-1970érnes historiske begivenheder, og ønsker nogle gange, at jeg havde levet dengang og været til til nogle af de drastiske forandringer i samfundet.

Nu skal der bare købes Krøniken på DVD.