fredag, marts 30, 2012

Weekend

Så er det weekend igen - vores første uge er gået meget hurtigt og med for mange planer, at jeg nu sidder hjemme på sofaen og ikke orker at lave nogle aftaler i aften. Det er netop nu, jeg har lyst til alenetid med TVét, så jeg kan se hvad jeg vil, men er sikker på det ender med One Tree Hill - hvem kan ikke lade være med at glo på Lucas?! Og da Mette er ude i aften, snupper jeg lejligheden for mig selv, og laver den jeg har lyst og kan larme så meget jeg lyster.

Hvad skal I her i weekenden?

Jeg har i dag mødtes med Mejdal over brunch på Cafeen Klimt og gået rundt på Strøget, og forsøgt at finde tøj som pimps/hoes, men fandt desværre ikke noget der ikke koster mere end 200 kroner, da jeg ikke kan bruge så meget penge på udklædning i april. Har I ellers nogle ideer, er I meget velkomne til at komme med dem.
I morgen kalder afslapning og derefter skal jeg på arbejde i Absalon fra kl. 17 - 04, så det bliver sikkert min død, og der er pt. 98 tilmeldte til festen, hvor temaet er disco, så jeg glæder mig til at se folk komme med deres fede udklædte tøj, og så skal de fyre det af. Søndag er det middag hos en veninde.

onsdag, marts 28, 2012

Svømning

Så er jeg startet til svømning - Døvania tilbyder svømningtræning hver tirsdag, og i går har været godt, for jeg fik instrukterer om hvordan jeg kan svømme med benene og fødder bedre. Det er faktisk rart at vide og svømning giver jo også bedre konidition, så det bliver spændende om jeg kan mærke det om et par måneder.

Nu sidder jeg allerede oppe klokken 7.20, og det er VIRKELIG usædvanligt for jeg plejer at have svært ved at vågne og vågner nærmest kun når jeg lige har 10 minutter tilbage til at gøre mig klar, men er også temmelig sikker på at det forsat skyldes tidsforskellen i New Zealand, selv om jeg dagligt ikke føler mig træt eller andet. Håber da denne morgenfriskhed fortsætter, ellers er det jo ærgerligt for jeg kan bedst lide at motionere om morgenen, så hvis jeg kan vågne tidligt, er det jo pludseligt tid til motion før jeg skal på arbejde.

lørdag, marts 24, 2012

Boligdetajler # 3

De tre livsvagter

De tre hopimister


Da hopimisterne begyndte at være populære, tænkte jeg i første omgang at det ikke var noget særligt ved dem, og hvorfor jeg skulle have disse i min lejlighed. Dengang var det ikke gået så vidt med friske og fede farver eller med forskellige type figurer. Da det friske var begyndt at komme, var det bare mig - og lige pludseligt syntes jeg at de klæder lejligheden, og derfor har jeg på kort tid fået tre.

De har en plads på vindueskarmen i stuen.



Vindueskarmen i stuen, med andre ting.

torsdag, marts 22, 2012

At se og opleve New Zealand

At se og opleve New Zealand

De sidste 4 uger i New Zealand har budt på mange fantastisk oplevelser, såvel geografisk, historisk, kulturelle, naturlige og menneskelige oplevelser. Mens vi var i Australien, mødte vi nogen som vi udvekslede rejsesnak med, og vi fortalte at vi skulle til New Zealand efter Australien, så kom folk med deres wow-reaktioner, og de sagde at NZ var smukt at opleve. Dette havde vi set frem til – men da vi så kom til selve landet, var det en helt anden oplevelse. Naturen var virkelig, virkelig fantastisk dernede og ja, det var hele tiden vildt for os. Hver gang jeg ser et naturområde, tænkte jeg at det jo er fascinerende, men så kom der et nyt et – og sådan varede det 4 uger. Man så hele tiden grønne områder, og der var bjerge og bakker hele vegner (ok – ikke altid, men meget, meget af tiden og af landet er de der), med flotte kyster, klart og blåt vand i floder. Man kan bare blive betaget af naturen dernede, og da vi havde bilen hele tiden, havde vi jo den luksus at selv holde bilen når vi ville og nyde udsigterne. Men det har også været hårdt at køre meget rundt, især fordi det meste af NZ er på hovedvejene og tit ved nationalparkerne eller ved bjergeområderne er der mange svingkørsler og det kan være træls at køre helt op og så ned, op og ned. Men udsigterne har helt sikkert være det værd.

Den vestlige del af sydøen - på vej til Franz Josef Glacier

Gennem hele New Zealand-turen har vi boet på campingspladserne, i vores lejede grønne bil, så vi har praktisk nærmest levet i den, og den er herlig at have når der er dårligt vejr. Det fede ved campingspladserne i NZ, er at de er så miljøbevidste og sørger for at have genbrug-skralde stående.

Ligesom i Australien, så har vi været glade for at køre selv rundt i NZ og planlægge ruterne og aktiviteter, for det giver os meget mere frihed og der er rigdom på spontanitet, og der kan opstå mange nye og andre seværdigheder og aktiviteter undervejs. At bo på campingspladserne i NZ har været godt, de fleste steder er rigtig godt og vi har på denne tur lavet meget mere lækkert mad og med varierende indhold, for vi er temmelig træt af at skulle spise noget så kedeligt som nudler så tit, så slut med det i NZ.
Vi mødte mange forskellige mennesker – fra hele verden, for det meste er de fra Europa (især tyskerne) eller USA, og de fleste er i samme aldersgruppe som os, eller ældre. Jeg synes ikke at jeg har set så mange unge (fra 18 – 25), som vi havde gjort i Australien, men det skyldes helt sikker fordi de kører med Kiwi Experience og bor på hostels. Jeg er glad for at jeg ikke har valgt at køre med Kiwi Experience, for det havde vi overvejet før vi lejede bilen. I New Zealand er det nemt at tage rundt, om så det er med bil eller bus, men for mit vedkommede så er det friheden, det lægger størst vægt hos mig. Men desværre var benzinen overraskende nok dyrere end vi havde regnet med, i Australien var det mere billigt, egentlig lidt komisk når der er andre billigere varer i NZ.

Et eksempel på vores aftensmad

I New Zealand fik vi besøgt mange byer undervejs – og de er alle sammen meget forskellige, men der var ikke så mange store byer. Kun Auckland, Wellington, Christchurch eller Dunedin. Nu hvor jeg tænker på byerne, så er det klart de mindrebyer jeg har syntes mest om. Her fik jeg mulighed for at mærke mere hvad byerne går ind for eller har deres værdighed, hvor de storbyer nærmest minder om andre storbyer med masser af seværdigheder der egentlig ikke er SÅ spændende. Men i Christchurch var det lidt specielt at besøge, fordi byen forsat er meget præget af det store jordskælv sidste år og den er ved at genopbygge mange af stederne. Der er forsat dele af byen, som havde halvt ødelagte huse. Hvis jordskælvet ikke havde været til, så havde jeg nok ikke været så fascinerende af Christchurch. Det er bare fedt at opleve en by, der forsøger at komme videre efter en trist begivenhed (ligesom i New York og andre steder).

Cathedral Kirke i Chrictchurch, præget af jordskælvet i 2011. 

Vi fik også prøvet forskellige aktiviteter, som vandreture i henholdvis Tongorio National park på nordøen, mindre vandreture i Abel Tasmen National park og Fiordland Nationalpark på sydøen, samt lejet mountainbikes og leget lidt ude på bakkerne og cykle på New Zealands berømte Rail Trail som trækker sig ud på 150 km men vi cyklede kun ca. 25 km. Og så må vi heller ikke glemme at vi også har lagt et visit hos Franz Josef Glacier på sydøen, hvor man kunne vandre lidt på noget isglejser på et mindre bjerg, der om vinteren også er et skiarena.

Is-glejser ved Franz Josef (og så skulle Mette selvfølgelig være lidt fjollet)
Gåturen var "kun" på 5 km, hvoraf 2 km var på isen. 

Vi har været pokkers heldige med vejret, at det meste af tiden har vi faktisk haft godt og dejligt vejr med solskin, men det er tydeligt at efteråret var kommet, for det var køligt om aftenen og de fleste morgener. Vi har oplevet et par voldsomme regndage, hvor det bare regnede og regnede, og når det skete, kunne vi kun håbe på at det skete på de rigtige dage såsom at vi ikke skulle ude og vandre. Vi fik f.eks. aflyst en bådetur og se Hole in the Rock pga. regnvejret. Ellers har det også været nogle dage, hvor der var meget tåget, blandet andet fik vi frarådet til at vandre på den berømte Alpine Crossing i Tongorio National park.

På vej til vandreturen "Key Summit", i Fiordland National park, tidligt om morgenen

Så fik vi også en mindre kamp med parkeringssystemet i NZ. Vi fik en parkeringsbøde, trods af at vi havde betalt for en parkeringsbillet og vi fik bøden alligevel. Vi blev foragrede og var henne i tre forskellige infocentre for at få dem til at ringe til parkeringscentralen, eftersom de ikke efterlod en email adresse på deres hjemmeside. Centralen sagde at vi parkerede i en reserveret plads – og det tror vi fandme ikke på, men vi kunne ikke gøre andet end at betale bøden, for ellers ville vi hænge på regninger fra biludlejningsfirmaet alligevel, men jeg har tænkt mig at indsende en klage til parkeringscentralen online.

Det har været 4 fede uger – og man kan nemt komme rundtomkring og opleve meget på en måned, men hvis jeg havde 6 -  7 uger til New Zealand, ville det være perfekt til mig og jeg ville have fordybet mig mere på nogle af vandreturene ud over et par dage og sove i telt evt. Men jeg har på nuværende tidspunkt ingen planer om at vende tilbage til NZ igen – men udelukker ikke muligheden for at gøre det, men det bliver helt sikker først om mange, mange år. NZ er ikke stort, at det er nok at være der én gang (eller to gange i løbet af ens liv).

Hvem der mon har fået årets første jordbær? :)




Tak for I fulgte med i de sidste tre måneder. Nu kalder hverdagen igen og det er kun godt, for så kan jeg altid glæde mig frem til andre og nye rejser. Det er i hvert fald ikke en sidste gang, jeg tager på en længere rejse, men det sker nok ikke foreløbigt :) Skal have styr på økomonien først, og så er der jo arbejde. Jeg kan ikke altid søge om orlov. 

onsdag, marts 21, 2012

Sydney - vol. 2

Så er vi i Australien igen - nærmest! Vi befinder os lige nu i Sydney lufthavnen, og der venter os en laaaaang hjemrejse, og dette glæder jeg bestemt ikke til.

Den sidste uges tid har vi gået rundt med blandede følelser. Den ene dag glædede vi til at komme hjem, til de vante og trygge omgivelser, at se venner og familie igen, at gøre de ting man plejer, at bruge et køkken med alt køkkenudstyr igen og at komme hjem til egen lejlighed. Men på den anden side er der naturligvis en ende på en fantastisk tremåneders rundrejse, med spontanitet, nye indtryk, nye erfaringer og med begrænsede varer og tøj.
Men nu glæder vi altså til at komme hjem. Vi har også leget med tanken om hvis vi fx. fik tre måneder ekstra eller hvis vi havde vundet en million, hvad ville vi have gjort.
Jeg vil afgjort gerne fortsætte turen - dog vil jeg gerne til et andet andet, sikkert i Asien. Men nu kalder Danmark og den daglige hverdag igen og det er nødvendigvis ikke dårligt, selv om der er en stor del af mig, som synes det er ærgerligt at allerede vende tilbage, men tiden flyver jo hurtigt afsted.

mandag, marts 19, 2012

Fødselsdagsgaven fra Mette

Så har vi lige bestilt en ny mobil til mig. Det var Mettes fødselsdagsgave til mig. 

Jeg har i et stykke tid overvejet en ny mobil, eftersom min var begyndt at vrøvle lidt og så er det ligesom på tide at skrifte ud. Og det er også grunden til at jeg ikke har brugt mobilen rigtigt mens vi er hernede, for den  generer mig. 
Men nu har jeg noget at glæde mig til på torsdag, forhåbentlig er mobilen til at hente når vi kommer hjem. 

Kan I gætte hvad for en mobil det er? Det er måske ikke sååå svært. 

søndag, marts 18, 2012

Christchurch - og omegn...

Saa er vi i Christschurch, den sidste destination inden vi tager hjem. Vi er i ojeblikket i centrum, hvor den halve af byen er i kaos og lukket efter et jordskaelv sidste aar. Nu er byen ved at renovere og efter hvad vi had set, vil det tage flere aar for det ser paent ud igen.
Selv om der er nogle ting, vi ikke kan komme til at se som vi egentlig ville, saa er det jo en anden perspectiv, vi faar i byen. At opleve hvordan de kommer igennem en trist begivenhed og at genopbygge en by som de tidligere har kendt.

Er lige i apple shore for at tjekke internet kort, for gider ikke altid at betale for at komme paa internet. Vejret er utroligt forsat varmt, og vi nyder det.

tirsdag, marts 13, 2012

Det er utroligt, at vi kun har haft en og halv dag med regn efter otte dage på sydøen i New Zealand, men jeg klager bestemt ikke. Før vi kom hernede, havde vi mødt en kvinde i Australien der havde været i NZ før hun kom til Australien. Hun oplevede NZ meget regnfuld og det regnede hver dag, og derfor havde jeg frygtet det værste, men fået bedre vejr. Sådan skal det være. Efteråret er kommet i NZ, men alligevel er der godt vejr, at jeg kan gå rundt med tshirts, at jeg helt sikkert bliver syg når jeg kommer hjem. 

Det er kun en uge tilbage, og det bliver alt for underligt at tænke på, for jeg er sådan set begyndt at vænne mig i dette tilværelse, med blot en rygsæk med lidt til. Men på den anden side, er det altid godt at komme hjem igen. 
Lige nu befinder vi os i centralt Otago, hvor vi i morgen forhåbentlig kommer på en cykeltur på New Zealands første jernbaneskinner (der kører ikke tog længere, men lavet om til vandreture eller cykleture). Vi har næsten set, hvad vi ville se/nå, så den næste uges tid skal vi ikke køre vildt meget og bare nå de sidste ting op suge de sidste oplevelser i os i en roligere tempo, i forhold til de sidste tre uger.


torsdag, marts 08, 2012

At runde de 30

...Så er jeg blevet 30. Og det er ikke en forskel fra at være 29, og endda 24, for en sags skyld. Jeg har på den seneste tid spekuleret meget på, hvad folk mener med at de er kommet i panik, ved at nærmere de 30 eller at fylde 30 - eller at være i 30érne. Nogen synes at de er for gamle, når de først er i 30érne. For gammel, tænker jeg? Hvad er man så som 75-årig?

Jeg trives rigtig godt og har det godt med mig selv og omgivelserne. Godt nok har jeg mange overvejelser omkring en eventuel kandidatuddannelse eller noget i den retning, men det er så en anden sag. Jeg tror faktisk at jeg har det langt bedre med mig selv end da jeg var 20. For mig betyder alderen intet, blot jeg har det fantastisk og trives med de ting, jeg foretager mig. At jeg er glad. At jeg står op om morgenen og gør glade ting. At jeg har opnået meget i mit korte liv.
Jeg ser ikke ud som en 30årig og det er jeg faktisk glad for. Men det har nu ikke den store betydning. At jeg har klippet alt mit elskede hår af i Australien har intet med at gøre at jeg nærmerede de 30, og at jeg først gjorde det nu, selv om jeg har snakket om det i årevis, men hellere gøre det senere end aldrig.
Det vigtige er, at man trives og hviler sig med selv, for at have det godt og ikke lade sig påvirke med alderen. Har man et godt helbred og godt livsmod + humor, så kan jeg ikke se hvad det er galt med at være 11, 34 eller 67. I New Zealand (og Australien) ser jeg rigtig mange ældre og friske mennesker, der gør ting, som jeg vil ønske at jeg kommer til at gøre når jeg selv bliver ældre. At de kommer op og vandre i et bjerg eller tage på lange bilrejser.

Og så har nogen sagt til / spurgt mig, om jeg ikke snart skal giftes eller have børn, eftersom jeg jo snart fyldte 30. Måske får jeg lyst til det engang. Måske om halvt år, måske om et par år eller aldrig. Jeg kan kun svare på et nuværende tidspunkt - og det er at jeg ikke har lyst og have behov for at gifte mig. Jeg har det meget fint med mit forhold som det er nu. Hvorfor ændre det? Og med hensyn til børn, så har jeg ikke haft den følelse at have lyst til at få dem (ikke endnu...) og så skal jeg jo ikke i gang med det, selv om jeg er 30. Ingen grund til at skynde mig. Jeg har mange år endnu, hvis det skulle ske noget senere i livet. Hvis det ikke kommer til at ske, så er det jo det. Jeg synes at børn er fantastiske og de er bestemt livets gave, men det er nok ikke liiige mig. Jeg har heldigvis søskende, der kan gøre mig til faster (og moster) samt venner der får børn. Er fadder til superskønne Max, og selv om jeg ikke har en rolle i hans liv, og det er Elisas kusine som er gudmor til ham, er jeg alligevel glad for titlen. Jeg er altid glad for at se mine venners dejlige børn, og vil gøre mit for at følge med i deres liv og udvikling. Det er måske ikke alle, det forstår det. Men det er ok. Det skal jeg ikke tage mig af. Så længe jeg selv er tilfreds og trives med det liv, jeg fører lige nu.

Jeg tror at de fleste (måske tager jeg fejl - og forhåbentlig gør jeg det) har en fast forestilling om hvordan en tidslinje i ens liv skal forløbe sig. At fx. være færdiguddannet omkring de 25, at være forældre og gift inden 30 og at være en lykkelig person med det hele inden 35. Sådan foregår det jo ikke. Det sker fordi man selv har lyst og at det er muligt. Man kan umuligt nå alt inden man er 30 - bare fordi der er nogen andre, der har gjort det.

onsdag, marts 07, 2012

Lykken er....

når jeg og Mette sidder om aftenen med lun chaite og sludrer om dagens oplevelser og de indtryk vi har fået, samt planlægge lidt til den næste dag. 

Vi befinder os nu ved den vestkyst af sydøen i New Zealand, og har vandret en smule - ved Abel Tasmens National Park, og der venter os forhåbentlig flere vandreture. Jeg orker ikke at kun opleve NZs fantastiske natur ud fra bilen.


Vores dejlige og praktiske bil - som vi også sover i


Os to foran et Hobbit-hus i Matamata (der hvor Hobitternes hjem blev filmet til Ringenes Herre-filmene)
Lækkert område, og dejligt at få et lille indblik af Ringenes Herre udefra - og der er rigtig mange steder i NZ, hvor der er blevet optaget til filmene. 


Mig med look til Mountain Rueapahu - som vi vandrede på ca. 12 km.
Den oprindelige plan var at vandre på den berømte Alpine Crossing, men pga. et voldsomt vejr blev alle frarådet til at vandre på ruten, så det blev til denne rute, som også blev en dejlig tur for os. 


Billederne er fra nordøen, og alle dem som har været i NZ har anbefalet os at bruge mest tid på sydøen, og efter vi selv har været på nordøen, synes jeg faktisk at den har meget at byde på, men ja naturen på sydøen er måske mere fantastisk og skøn.