søndag, august 28, 2011

Snarlig valgkamp...

Så bliver der valgkamp snart.. Jeg aner ikke, hvad jeg skal læse om, hvem jeg skal holde med eller om jeg bør læse en masse politik lige nu. Men det orker jeg desværre ikke. Der har været så meget at se til på det sidste, at politik er det sidste jeg vil tænke på. I hvert fald, lige nu. Men jeg tog alligevel en test på tv2, hvor jeg kunne besvare på 20 spørgsmål om holdninger omkring politik, så kunne man få svarene på hvem man mest er enig eller uenig med. Jeg er åbenbart mest enig med dem fra socialdemokrakiet / eller SF. Det er egentlig ikke SÅ overraskende, for dem stemte jeg på 4 år siden.
Jeg ved dog ikke helt, om jeg stemmer på dem igen. Jeg føler personligt at valgkamppagnen virker latterligt denne gang. Jeg ser grimme valgplakater overalt i København, og i nyhederne er der tit politik, debat eller om hvem der fører. Det er ligesom at det er allervigtigste lige nu. Men hvad er det egentlig, partierne vil kæmpe for at gøre Danmark bedre eller bevare Danmark som et dejligt land med gode værdier. Hvem er det egentlig, som vil sætte fokus på økonomien? Hvad med sundhedssektoren? Hvordan med det private eller offentlige sektor? Uddannelseområdet? Ældre personer? Unge som har brug for hjælp? Jeg kan blive ved. Jeg er bare ikke blevet klogere af, hvilken parti der støtter de allermest sager.

Gode tips?  Sig endelig til.

lørdag, august 27, 2011

Månedens døv - marts

Denne måneds døv er måske lidt anderledes i forhold til andre. Denne her gælder for marts, 5 måneder forsinket. Derfor har jeg i denne omgang valgt to døve, Mette Bertelsen og Torsten Guhle.

Jeg mødte Mette og Torsten i The Hub på Nørrebro, hvor de befinder sig et par gange om ugen og arbejder på deres store porjekt. Mette og Torsten er hovederne bag den fantastiske StreetSigners.

Jeg tror at DU har hørt eller set om StreetSigners, men VED du om hvordan eller hvorfor StreetSigners dukkede op for et års siden?
Mette og Torsten fortæller desuden ivrigt om StreetSigners fantastiske udvikling, og hvad der er sket siden StreetSigners "kom ud på gaden".
Ved du desuden også, hvad de mange nye ideer går ud på?

Se med her!



Synes du ikke at videoen her er nok, kan du besøge StreetSigners hjemmeside og følger med deres fantastiske udvikling og fremtidige ideer.

tirsdag, august 16, 2011

Sommertøjet

Da jeg læste Miss Jeanetts blog, hvor hun skrev at hun ikke havde købt en ny bikini her i sommer, slog det mig at jeg heller ikke fik købt sommertøj, sådan rigtigt i år. Jeg har i maj købt en 3/4 bukser samt en tynd bluse i fredags, men de to gælder altså ikke for en hel sommer! Jeg har bare brugt de tøj, jeg har købt de sidste par somre og gudskelov for det, for vejret har jo ikke været med os - og det ville være ærgerligt at have ekstra sommertøj i skabet, uden at bruge dem så meget.
Nu skal de bare bruges i Australien og sikkert bare blive der.

Jeg og Mette har nemlig også sorteret lidt i vores tøj, hvor noget skal smides væk eller sælges. Nogle af tøjene beholder vi lidt endnu, selv om vi ikke gider dem, men de kan bruges når vi rejser rundt i tre måneder til december, så de kan smides ud / eller gives væk i Down Under. Måske bliver vi så heldige at få mange nye og lækre tøj med hjem i stedet.
T spekulerer helt sikkert på, hvordan vi kan blive ved at finde ting / varer, som skal sælges eller gives væk. Vi fatter det heller ikke selv, men vi har bare ikke sorteret godt nok eller også er det bare nu, vi skal se mere kritiske over for de ting, vi har - eller ikke har brugt i lang tid, så er det bare ud. Desværre. Vi har ligefrem ikke en stor lejlighed på 100 kvm (gid det var vel!), som kan opbevare alle vores ting.

mandag, august 15, 2011

Dagens hottie...

Faldt lige over denne her...


søndag, august 14, 2011

Aldrig klar til mandage, når man har dejlige søndage

Efter en dejlig weekend - hvor fredagen som sædvanligvis bestod af arbejde på Absalon. I går løb jeg en tur på 4,5 km og havde derefter nogle hyggetimer med Mads i the City, først ved det italienske marked og bagefter på en hyggelig og økologisk cafe, hvis navn jeg selvfølgelig glemmer. Jeg husker ikke navne godt. Så kaldte en fødselsdagsfest på Østerbro.
I dag søndag var der dømt en dovnedag, hvor vi bare nød hinanden, inden en ny uge truer. Det venter mig en lang uge, med 2 x arbejde, 2 x personalemøder, selvdiscipineret træning (det satser jeg på!), bestyrelsesmøde, evt. Døvania-kamp og landsholdssamling i weekenden.

Og så har det hjulpet, at mor har givet os nogle mad med hjem forleden dag, da vi kom på en kort visit. Hjemmelavet amerikanske pandekager, jordbærmarmelade, hjemmelavet rugbrød og boller.

lørdag, august 13, 2011

Absalon

Nærmest mit andet hjem i periodevis... Til tider arbejder jeg på ungdomsklubbern rigtig meget, nogle af tiderne mindre. Vi er startet på klubben efter sommer, og i dag har vi haft en god klubdag, hvor der kom mange unge - omkring 80. Det er dejligt at være med til en dejlig aften, hvor unge mødes og hygger sig. Også selv om jeg skal høre på deres fuldsnak eller brok om at musikken skal slukkes, at baren lukker for tidligt eller at de ikke gider at smutte fra klubben når der er lukketid.

Men sådan er det jo - og de hygger jo sig bare. Nu starter sæsonen 11 / 12, og jeg skyder på et godt år, med spændende aktiviteter, arrangementer samt klubaftner. Også selv når de giver mig hovedpine eller ømme fødder når jeg omsider har fri.

onsdag, august 10, 2011

Månedens døv - august

Månedens døv august blev Mette Aaen, hvor vi mødtes i Islands Brygge på den meget hyggelige havn, hvor der er mulighed for at svømme og nyde en dejlig omgivelse.

Mette har i juli deltaget til Miss Deaf Europe i Prag, Tjekkiet, sammen med 38 andre døve piger fra hele Europa / verden, efter hun har vundet Miss Deaf Denmark tilbage i marts måned.
Her har jeg spurgt Mette, om det har været en oplevelse i Prag hvor det hele var forventet, eller om det var en helt anden sag at være med i konkurrencen, samt hvorfor Mette har valgt at tilmelde sig til konkurrencen, først herhjemme og derefter i Prag.

Hvordan er det lige pludselig, at Mette er med i Godmorgen Danmark, diverse aviser og Ude & Hjemme? Og måske er du den næste Miss deaf denmark?

Se med her!




Hvis man vil læse mere om Mettes oplevelser i Prag, og alt forberedelser, Mette havde, så kan man besøge Lisa Lents hjemmeside.

NB! I uge 33 kan man se Mette i Familien Journalen, samt i bladet "Q" i løbet af september eller oktober.

Bare det var let...

Gid det var på dette billede, jeg befinder mig lige nu, med en god bog og lækker cocktail-drink.



mens det regner helt lige nu, og danskere er bagud med 2 - 1, kæresten ikke hjemme til at holde om mig og servere frugt til mig, så er det bare at ønske sig væk, bare et døgn.
Faktisk irriterer det mig en smule, at tv2 viser fodboldkampen mellem Danmark og Skotland. Jeg vil gerne se et afsnit af Desperate Housewives, selv om jeg godt ved at de aldrig vises i august måned.

Det sker meget på arbejde i øjeblikket, og jeg har været ude af lejligheden siden mandags morgen, at det bare er så dejligt og ligge på sofaen uden at lave noget som helst. Jeg vil bare se tv, men der er som sædvanligt kedelige programmer.

lørdag, august 06, 2011

Dans-event på Amager Strand

Så blev formiddagen og lidt af eftermiddagen tilbragt på Amager Strand med dejligt solskin og godt selskab, nærmere på Allehånde Café, hvor de har haft deres cafe åbent siden 1. juni. Cafeen er på en båd ved havnen, hvilket jo gør det hele mere hyggeligt.
I dag havde de en danse-event, hvor alle kunne få undervisning i dans fra kl. 11 med musik til, og så var der muligt at bestille brunch. Jeg bestilte i stedet en parmaskinke-sandwich med pesto til, som smage rigtig godt.

Har man lyst til en slapper i løbet af august, så vil jeg godt anbefale stedet. Man kan bade ved stranden, gå lange ture, cykle ture eller læse en god bog på cafeen, mens man får noget spiseligt der.

fredag, august 05, 2011

Australien # 3

Så er der mere i gang med planlægningen af Australiensturen. Læs mere her og kom gerne med nogle tips, hvis I selv har været i Australien, New Zealand eller i Fiji (øen Viti Levu).
Det er altid dejligt at vide, hvad der er værd at gøre eller besøge. Her sidder vi forsat og ikke er helt sikre, hvad der skal ske i Melbourne. I, som har været der, i forbindelse med Deaflympics i 2005 eller i forbindelse med egen ferie, må meget gerne komme med nogle gode bud. Ellers er vi ved at undersøge mange ting / gode tips om turen, men vil altid høre fra dem, som selv har været i Down Under og oplevet noget.

I dag er det 4½ måneder til, vi skal afsted. Vi har det sådan, at vi ikke gider at vente mere. Vi vil gerne afsted nu og begynde vores tur. Vi er næsten klar, og der mangler ikke så meget, så det er svært at være hjemme og "bare vente" til det er december og tage afsted. Vi er også så spændte. Det er første gang for begge to at tage væk fra Danmark i tre måneder. Jeg tror at det bliver godt, men vi kommer helt bestemt til at savne vores kære land og hverdagen. Men nogle gange skal man bare ud og gøre det, man har villet og drømt om i lang tid.

torsdag, august 04, 2011

+

Ja, det var underligt i nat. Det endte med at jeg gik i seng kl. 03 og kæmpede en smule. Men det bedste ved det hele, var at jeg tog mig sammen i morges og løb 4,5 km. Så nu føles det som en kæmpesejr, og det overskygger alt med ugens besvær med at sove.

Nu skal jeg ud og nyde det fantastiske vejr - samt at NYDE at jeg har en ekstra fridag. det er altid dejligt.
Klokken er 01.30, og jeg kan ikke sove. Har forsøgt, men ligger bare meget urolig i sengen og prøvede at tælle får, men det trick duer vist ikke i længden.
Godt nok er august måned startet med noget dejligt vejr, som jeg har nydt meget af, men det har altså givet mig sovebesvær. Det er alt for varmt, og jeg skal helst være SÅ træt at mine øjne ikke kan mere, før jeg kan sove og det ER irriterende. Jeg kan kun glæde mig over at jeg for en gangs skyld har fri på en torsdag, så jeg ikke ender som en zombie på arbejde. Men havde planer om at vågne tidligt og løbe en tur, men tror at planen nu er sværere at holde fast i.