mandag, december 30, 2013

Året der gik - 2013

Endnu et år er fløjet afsted. I år har det ikke været mit år i bloglandet, og jeg har i dag kigget igennem min blog og spekuleret om jeg skal gøre noget ved det. Min energi er blevet brugt til en masse andet, som blev rigtig godt for mit vedkommende.

Til gæld har jeg haft det rigtig godt i år, ligesom de sidste par år. Jeg trives med mig selv og har haft det godt og sjovt. Samt fået nye/gamle udfordringer.

Rejser fylder forsat en del i mit liv, og i år formåede jeg at tage af sted 4 gange.

Det lykkedes mig at kunne spare op til og gennemføre 2 x 3 ugers rundrejser og 2 gange storbyferier. Januar måned tog jeg sammen med Mette og Mads afsted til Cuba i tre uger. April tog jeg og Mette til Milano og Rom.
 
                   
 
Normalt rejser vi ikke tre uger i sommerferien, men i år valgte vi at gøre det, fordi vi ville gerne overvære deaflympics i Bulgarien, og dette kombinerede vi med en lille runderejse til henholdsvis Grækenland (Rhodos, Santorini og Athen) samt Serbien (Nis, Novi Sad og Beograd). Oktober var jeg og Mejdal i Prag.

 Arbejde har jeg brugt meget tid på. Jeg har stadig det samme arbejde og de samme arbejdsopgaver, som ikke blev ændret meget i år. Jeg arbejder forsat i ungdomsklubben Absalon, og det varierer meget om jeg befinder mig meget i klubben.

Som noget nyt, søgte jeg ind til DDLs nye projekt: ”Døve tegnsprogstolke” og kom ind. DDL har et treårligt projekt kørende fra 2012 – 2015 og det kan læses mere her.

Det betød, at jeg skulle bruge noget af min fritid til at deltage i weekendkurser og nogle få workshops, for at blive klædt på og få redskaber til at kunne udføre tolkningsarbejde. Jeg synes at det har været spændende og har fået nye viden/vinkler inden for tolkningsområdet. Selv om det stjæler min ekstra tid, er det også guld værd at få ny viden og bidrage med i et helt nyt projekt og ser frem til at forsat være med og en del af projektet indtil projektets afslutning i 2015.

 Frivilligt arbejde laver jeg forsat. Valgte i april måned at ikke fortsætte hos døveforeningen af 1866, og søgte nye udfordringer hos Tegnbuen. En forening for homoseksuelle. Tidligere har jeg kun ønsket at være en del af Tegnbuen som medlem, men der er nogle ting jeg gerne vil ændre og være med til at ændre, hvorfor jeg blev kasserer, samt være tovholder for en arbejdsgruppe som nu arbejder på at gennemføre en kvindelejr for lesbiske i sommer 2014.
 
drinks til personalefesten i Absalon januar 2013

 I februar måned tog jeg en beslutning, som kom til at have den største (og meste) fantastisk forandring for mig i år. Jeg valgte at gøre noget ved min overvægt. I årevis har jeg jo været på ”kur” og hurtigt opgav, fordi det aldrig kom igennem. Denne gang valgte jeg at gå til en diætist, fordi jeg vidste at jeg ikke kunne starte vægttabet op på egen hånd. Jeg havde brug for en opstart og redskaber, der kunne vejlede mig igennem et vægttab som jeg ønsker og har behov for. Fra februar til december måned er det lykkedes mig at opnå et vægttab på 20 kg. Det er en kamp, jeg personligt har været glad for og også har taget utrolig meget tid, energi og styrke fra mig. Kampen, jeg forsat kæmper med og vil altid gøre det.

I starten gik jeg hos diætisten en gang om måneden, men efterhånden som tid gik, og at have en særlig kost i det daglige, forblev en naturlig del i min hverdag, havde jeg ikke behov for at besøge diætisten ofte som før. Nu er det ca. et besøg hver tredje måned.

Vægttabet for mig har betydet, at jeg nu har det mere sjovt med fodbold, løber meget mere og har en stabil træning. Jeg er derfor nu mere seriøs med fodbolden og håber på at få et år mere på landsholdet, samt har det givet mig en fornyet energi i det daglige og jeg sover også meget bedre om natten. Men naturligvis har det ikke kun være godt. Jeg har også haft perioder, hvor der bare har været så svært og haft lyst til bare opgive det hele, savnet mad/drikke jeg tidligere indtog. Det har også været svært når jeg omgås folk i sociale sammenhæng, for der serverer folk jo mad men det er mad, som jeg helst ikke indtager. Jeg har nogle gange måttet spørge folk, hvad der vil blive serveret eller taget min egen mad. Det er noget, jeg desværre tænker på hver dag. Noget jeg planlægger hver dag. Jeg er normalt typen, der gerne køber mad udefra eller tager tingene som det kommer, men det kan jeg ikke længere under mit vægttab-projekt. Det har også været svært for mig at snakke så meget om vægttabet. Det er naturligvis nemmere med andre end resten, men jeg synes at det har fyldt alt for meget hos mig i år, men anderledes kan det ikke blive. Ikke endnu, i hvert fald. Måske når jeg har opnået projektet med et tilfredsstillende resultat. Jeg ved ikke hvor længe det varer endnu med vægttabet, men nu hvor det går godt, tager jeg det stille og roligt i det nye år og det skulle bare gerne blive stabilt så det ikke fylder så meget som det indtil har gjort.
 
Inden en julefrokost d. 30/11 

 Jeg har ingen nytårsfortsætter – og vil bare tage tingene som det kommer, og at have det godt i hverdagen og at have det godt med de ting, jeg laver.

Hvad har I opnået i 2013?

 I ønskes alle et godt nytår! Vi ses i 2014.

 

onsdag, december 25, 2013

I barndommens tegn

Her i juledagene befinder jeg mig i Jylland, hos familien og jeg besluttede mig hjemmefra at løbeskoene skulle med, da jeg ikke ønskede at miste min træning, samt at der skulle ædes julemad. Forleden skulle jeg løbe en morgentur, fra min fars hus i Fredericia centrum og jeg anede ikke hvor jeg skulle løbe hen, da jeg ikke plejede at løbe dengang jeg boede i Snoghøj, ca 6 km fra Fredericia men kendte byen rimeligt godt. 

Far anbefalede en tur i Madsby-parken, da der er flere ruter man kan vælge imellem, så det ville jeg gøre men da jeg kom ude med løbeskoene på, regnede det og jeg nåede frem til parken men det så ikke tiltrækkende ud, og der var mange vandpyt så det havde jeg ikke lyst til, men løb i stedet da tilfældige veje der førte til steder jeg var kommet til i løbet af min barndom. 
Første stop var Ulleruphus, hvor jeg har været i praktik da jeg gik i folkeskolen. 
Andet/tredje stop var ved en venindes tidligere hus, og i nærheden lå min gamle folkeskole, Fredericiaskolen og der måtte jeg lige se. Skolen føles mindre nu, eller er jeg bare blevet stor og har oplevet større skoler. 
Det sidste sted løb jeg forbi Hannerup Kirke, der hvor jeg blev konfirmeret. I nærheden var der skolens gamle tandlægeklinik. 
At stederne ligger så fast og tydeligt i minderne, overrasker mig ikke eftersom jeg har gået i skolen 10 år, og er kommet til at gå og cykle i områderne adskillige gange, at det nærmest var naturligt at jeg netop kom til at løbe der. 

Det er i hvert fald ikke en sidste gang, jeg løber i Fredericia - så er det bare at tage skoene med hver gang jeg visiterer barndomsbyen. Og det er egentlig også rart at prøve nye ruter af, og ikke vide hvor jeg præcist skal løbe hen men bare tage det som det kommer. 

lørdag, december 21, 2013

Juleferie

Så er der dømt juleferie. Og det har været længe tiltrængt og nu vil jeg bare nyde at jeg har 10 dages juleferie, uden at skulle tage fridage.
I morgen tager vi til Jylland for at holde jul der, og det glæder jeg mig til. Det bliver 4 hyggelige dage med familien, julemad, julegaver, lille julefrokost, shoppingtur, pakkespil og jydsk atmosfære.

For at gøre julen mere autentisk, må der godt være snevejr fra på mandag og et par dage frem. Det vil helt sikkert piske ægte julestemning frem, og alle kommer ude for at lege med sneen- som man engang gjorde når man var barn.

torsdag, december 05, 2013

Storm - hygge

Så skal der hygges herhjemme. Stormen ´Bodil` har fundet vejen til Danmark, og derfor har jeg været ekstra fornuftig og kommet tidligt hjem, så vi skal absolut ikke være ude igen resten af dagen.
Vi har ikke lagt planer for i aften, men der skal bestemt hygges med madrester, TV, spil og kalenderlys.

Hvad gør I på denne stormdag?

mandag, december 02, 2013

Hyggelig december

Så er vi allerede i december. Jeg er begyndt at synes at december er så hyggelig igen. Tidligere havde jeg følt at det bare handlede om gaver og at folk ikke kunne nyde gammeldags jul, uden at de altid skulle kommentere, at de havde travlt og hvordan de skulle nå det hele.

For mig handler det om blot at nyde måneden. Kan man nå at julehygge ekstra, så gør man det. Ellers hygger man jo på en eller anden måde. Nogen skal hygge sig hver dag. For nogen er det nok med hver søndag med adventshygge. For nogen handler det om traditioner og at følge dem punktlige.

I år giver jeg og Mette hinanden kalendergaver, bare fordi vi synes det er SÅ hyggeligt. Jeg kan godt lide at gøre Mette glad, derfor får hun smågaverne hver dag op til juleaften.
Jeg har købt kalenderlys, fordi jeg har altid syntes det er så hyggeligt med tændte lys om vinteren.
Jeg synes det er hyggeligt at gå på juleindkøb, dog er jeg ikke glad for så mange mennesker på en gang, så jeg planlægger gerne mine indkøb, så jeg ikke gør det i sidste øjeblik i et storcenter hvor jeg hurtigt bliver irriteret på folk. Jeg gør det allerede i november og frem til 24. december, så det bliver til flere små juleindkøb, således det tit bliver kombination af hyggeture med Mette, veninderne eller for mig selv.
Og så er der julefrokoster. Jeg elsker julemad og julefrokostmad, så det har jeg altid set frem til i hele året. I år vælger jeg at deltage til 2 forskellige julefrokoster og så arbejder jeg ved den tredje julefrokost. Derudover så er der forskellige små julehygge rundt omkring. Jeg og Mette har en fast juletradition, som går ud på at vi vælger en dag, hvor vi er sammen hele dagen og laver konfekter eller bager julekager. Vi plejer at prøve forskellige opskrifter af, og vi har ikke endnu bestemt os hvad vi skal bage i år, men det bliver noget sundere end hvad vi har gjort de sidste år.
Jeg holder jul i Jylland, som jeg plejer - så det bliver 3-4 hyggelige dage med familietid, julemad, julehygge og julegaver.

Jeg nyder det hele og føler ikke at tiden er pressende eller at jeg skal nå en del, for at nå det hele.

Hvordan nyder I december måned? Har I andre traditioner end jeg har?

søndag, november 24, 2013

Køkkenprojekt #2

Vi har lidt fremskridt i vores køkkenprojekt. Vi tror, at vi har fundet det køkken, vi gerne vil have. Vi er forsat i gang med at indhente forskellige tilbud fra håndværkerne, til at udføre arbejdet i vores køkken, da vi skal både elektriker, vvs-mand og tømrer.

Tidligere havde vi håbet på at kunne få køkkenet i stand meget billigt, men det tror vi, at det ændrer sig - da vi gerne vil have det køkken, som vi ønsker, samtidigt at det ikke koster en bondegård, så det meste af tiden bruger vi tid på at overveje hvilke ting, vi prioriterer at få i køkkenet, hvad der ikke er nødvendigt og hvad vi selv kan gøre, for at spare lidt penge, samt hvad der ikke kan vente med at blive gjort.
Så må vi bare spare og spare ekstra op, og håber at julenisserne er gode ved os i år.

onsdag, november 13, 2013

Inspiration til løbsprogram

I går var jeg til et foredrag i Absalon, hvor vi havde inviteret Dennis til at komme og fortælle om hans personlige erfaringer med at løbe, at træne op til marathon og generelt at træne til løb. Dennis har løbet 6 marathon, og det er godt nok ikke mit mål, men det lød så spændende og han har haft forskellige oplevelser i hvert marathonløb. Under foredraget blev jeg inspireret og samtidigt få nye erfaringer i forbindelse med mit fremtidig træning i løb.

Jeg har haft et godt år med løb, og er her i efteråret begyndt at lege med ideen om at træne op til 1/2 marathon på et senere tidspunkt, og at træne op til 1/10 Triathlon og senere evt. 1/4 Triathlon, men tror at jeg må vente med disse, til efter jeg er stoppet med fodbolden på "højt niveau".
Lige nu spiller jeg fodbold, både for Døvania og på landsholdet og vil gerne kvalificere mig til at kunne spille kampene for Døvania og at blive udtaget til EM næste år og evt. VM i futsal, er det ikke den samme type træning, som hvis jeg træner op til 1/2 eller fuld marathon. Jeg kæmper forsat med mit vægttab, og derfor går jeg også til styrketræning for at min krop kan følge med i vægttabet, og det er heller ikke den ideelle træningsform til marathon.

Derfor har jeg besluttet mig for at ikke fokusere på de større mål for det næste år, men fokusere på det oprindelige mål, som jeg har sat mig for i starten af dette år: at tabe mig, at blive bedre konditionsmæssigt og at kunne løbe 10 km. Alt andet må vente indtil jeg er færdig med fodbold, eller når fodbolden kun bliver en hyggesport for mig. Jeg vil gerne nyde de sidste år med fodbold, inden jeg siger stop på landsholdet.
Løbtræning kan jeg altid gøre senere. Lige nu er det fodbolden, der tager min energi og fokus.


lørdag, oktober 12, 2013

køkkenprojekt #1

Så har vi taget beslutningen om at renovere køkkenet, og det vil blive den sidste store renovering i forbindelse med vores lejlighed. Vi har snakket meget om vi skulle satse på at få et nyt køkken, mens vi bor i lejligheden eller bare lade vores køkken være som det er men da vi har planer om at bo her endnu i flere år, er beslutningen derfor taget og nu er vi begyndt at glæde os. Også selv om vi ved, at når renoveringen sker, venter der os en hektisk tid.

Vi har været inde i Kvik, Vorderingsborg Køkken og IKEA, samt fået forskellige håndværkerfirmaer til at komme hos os, for at få inspiration til hvordan vi kan indrette køkkenet efter den meste praktiske måde samtidigt med at vi vil komme til at elske det nye køkken. Som det ser ud nu, skal vi flytte lidt rundt på de redskaber og hvidvarer.

Vores formål med det nye køkken er at det skal give mere skabsplads, mere rum og så må det gerne være et smart køkken, som vi bliver glade for og kan leve med, mens vi bliver boende.
Jeg synes at det er rigtig svært. Når jeg tænker på køkkener, tænker jeg meget på, om jeg mon vælger rigtigt, eller hvad nu hvis det ikke bliver det rigtige at gøre. Skal jeg vælge den billigste model - eller hvad er godt at gøre. Hvad skal man absolut ikke gøre. Så mange ting at tage stilling til.


Har I fået lavet et nyt køkken? Hvad har jeres erfaringer fortalt jer?

søndag, september 29, 2013

10 Facts om mig #2

Da jeg ikke er så god til at opdatere bloggen i øjeblikket, og efteråret er kommet frem, tænker jeg at give jer en 10 facts om mig.

1. Når jeg køber ny mobil eller computer (eller for en sags skyld alle nye teknologiske varer), kan det nemt gå flere dage før jeg pakker op - og installere dem. Og når dette er gjort, så leger jeg ikke videre og kigger hvad de nye indkøbte ellers kan.

2. Som barn ville jeg være skuespiller

3. Jeg synes at farven pink er sejt

4. Jeg drømmer om at gennemføre en 1/4 triatlon

5. Jeg har givet et navn til min Iphone, Ipad og Acer-bærbar.

6. Jeg synes at tigre er nuttede, især tiger-unger.

7. Dengang da jeg læste på HF, skrev jeg nogle korte historier ved siden af. De alle fik dog aldrig en ende og jeg har dem stadig.

8. Alle har en, som de fra teenager tiden er hemmeligt vild med. Min er Jonathan Taylor Thomas. Og ham vil jeg godt stadig kysse lidt med, hvis jeg kunne.

9. Jeg er en kæmpe serie-nørd og har mine perioder. Når jeg er fanget af en tv serie, skal jeg altid se alle afsnits før jeg kan falde til ro igen.

10. Jeg kan ikke sige nej til jordbærkage og skal altid smage selv når jeg er mæt eller har spist en anden kage.

Hvilket af punkterne overraskede det dig mest?



                                                          Akropolis, Athen - juli 2013

lørdag, august 31, 2013

At løbe...

Jeg har tidligere - for et par år siden - skrevet om at jeg var begyndt at løbe, og at det har været en kamp for mig at komme i gang. Der har derfor været perioder, hvor jeg ikke løb og hver gang jeg havde motivation, startede det altid igen fra starten af og sådan forløb det over flere omgange, indtil nu.
Nu har jeg haft en god og lang periode hvor jeg løber ok regelmæssigt, nogle uger løber jeg efter planen, nogle uger forgæves det men lysten og motivationen er der forsat. Jeg kæmper ikke længere med mig selv længere om jeg skal ude og løbe eller ej. Den der tanke: "Jeg skal løbe, jeg skal løbe. Tænk at det skal tage 40 minutter. " eksistererer næsten ikke mere hos mig. Jeg gør det bare - og de fleste gange har jeg lyst. Jeg bliver altid glad efter en løbetur, så det skal jeg holde fast ved og huske følelsen.

Når jeg tager en løbetur, er det næsten altid en tur på 6,3 km  - rundt om alle 5 søerne i København. Det var også et mål, jeg endelig opnåede før sommeren. At kunne løbe om alle søerne. Nu vil jeg gerne længere end de 6,3 km og det vil jeg begynde på efter det sidste løb jeg har tilmeldt mig den 15. september.
Så starter der forhåbentlig noget. Jeg vil gerne kunne løbe 10 km til næste år - og at få en bedre tid på 5 km.

I går deltog jeg med til DHL-stafet løb i København sammen med hele N26-holdet, hvor vi var 5 hold og 20 løbere. Det er et stort arrangement, men hyggeligt var det bestemt. Jeg var desværre ikke med til hele aftenen da jeg hurtigt skulle videre til arbejdet, men formåede at lave en ny rekord på 5 km. Jeg løb på 29,50 minutter cirka og det er jeg godt tilfreds. Tidligere i maj måned løb jeg på 31,10 minutter.

Så er der noget at lege med i den nærmere fremtid, ved siden af fodbolden.

Løber I også? Satser I efter at få en god ide eller hyggeløber I bare?

tirsdag, juli 23, 2013

Hilsen fra det græske

Det er vel nærmest på tide med en lille hilsen fra mig. Lige nu befinder jeg langt ud i det græske, på vulkanøen Santorini, sammen med Mette.
Vi er på 3 ugers runderejse, og startede med 3 dage i Rhodos, hvor vi sejlede videre til Santorini og i morgen tager vi videre til Athen. Det var ment, at vores ferie skulle bestå af 2 uger i det græske i stedet for kun en. Men mine ønskede ferieuger blev ikke opfyldt og ferieplanerne måtte ændres en smule.
Det hedder derfor kun en uge, men heldigvis kan vi altid komme tilbage og besøge de andre græske øer. Er man til afslapning men også vil komme ud og opleve lidt, samt få madoplevelser og gode ferieoplevelser, er Grækenland / de græske øer et godt bud.

De sidste 4 dage har vi bare nydt det lækre vejr, svømmer lidt, været på tur med en lejet scooter, besøgt vulkanø, spist godt, nydt de græske omgivelser og hyggesnakket på altanen i vores hoteller. Det er ferie! Plus leget turister. Det gør vi tit, selv om vi egentlig bare ville slappe af og ligge ved poolen det halve af tiden, er det alligevel blevet til mere gå-ud-og-kigge oplevelser.

Når vi skal videre efter Grækenland på fredag, så er det i Sofia i Bulgarien. Vi skal overvære deaflympics og en mister international konkurrence.
Jeg har tidligere deltaget i deaflympics som sportsdeltager og da var det en kæmpeoplevelse, og derfor vil jeg denne gang gerne deltage med som turist for at opleve deaflympics fra en anden synsvinkel og denne gang er Mette også med, og det synes jeg, er rigtig fedt da hun også får lov til at få indblik af hvad det vil sige at være med til deaflympics, som også siges at være en af de største oplevelser man kan have som døv, i varierende omfang.
Derefter skal vi til Serbien - og det er det, vi er meget spændte på. Vi har søgt og søgt om Serbien, for at få en fornemmelse af hvad der venter os, men det er ikke  nemt som ventet. Derfor har vi lagt det til side og vælger at tage det som det kommer.

Da jeg fik min længe ventede sommerferie i torsdags, var jeg i den 7.himmel. Jeg havde bare brug for at have ferie, og det vil jeg altid synes. Jeg elsker normalt arbejdet, og sygemelder mig meget sjældent også selv om der har været dage hvor jeg burde have gjort det, men en anden sag. Sagen er at den måske eneste minus ved at have et arbejde, er at vi kun har 6 ugers ferie om året, og det synes jeg altid, er for lidt. Jeg bruger stort set alle ferieugerne i udlandet, selv om jeg naturligvis også vil bruge noget af tiden herhjemme eller besøge familien i Jylland men det kan være svært når det kun er 6 uger om året. Er begyndt at lege med tanken om at orlov fra arbejdet igen for at rejse lidt rundt, men det bliver først om laaaaaang tid. Gad vide hvad min arbejdsplads siger til det?

Hvad laver i i jeres dyrebare 3 ugers sommerferie? Jeg ved allerede, at de fleste også tager sydpå. Til de græske, Sofia for at overvære deaflympics eller blot være hjemme og være sammen med deres familier


søndag, april 28, 2013

det italinske idyl

Siden i tirsdags har jeg og Mette været i Italien. Jeg havde forsat 5 feriedage tilbage inden 1.maj, og det skulle naturligvis bruges op og på en ferie. Vi har længe talt om at besøge Rom, og vi har begge to været i Italien flere gange, uden at tage til Rom så hvorfor ikke gøre det sammen til en kæresteferie. 
Vi startede Italien med to dage i Milano, hvor det mest stod på gåture og shopping og at se hvor meget design betyder meget for byen. Så tog vi til Rom med tog. Vi tænkte at det ville blive hyggeligt med en togtur, eftersom især jeg er træt af at flyve. Nu befinder vi os i Rom, på tredje dag og har leget turist i stor stil, og gået rundt i Rom og nydt stemningen. Vi har forsat to dage tilbage før vi skal hjem igen.

Jeg synes faktisk at Rom er en charmerende by, med de mange lækre smalle gader og der myldrer af god stemning rundt omkring, og vi må ikke glemme alle de spændende steder med oldhistoriske betydninger. Har forsøgt at holde styr på det hele men det er svært, men man må bare læse og læse igen for at huske hvor meget det har betydet for Rom at bevare alle de historiske og lidt forfaldne bygninger, templer og kirker. Vi har ikke endnu set det hele, og skal heller ikke det på turen. 

 



fredag, april 19, 2013

Feminas kvindeløb 2013

Jeg har lige tilmeldt mig til Feminas kvindeløb 2013, og valgte som det meste naturlige at løbe i København. Det foregår søndag d. 26. maj klokken 11. Valgte 5 km.
Sidste gang jeg bestilte et kvindeløb var i 2010, så det er godt nok længe siden og jeg har i mellemtiden ikke haft motivationen til at løbe, men nu er det tilbage så min nuværende motivation er at holde fast ved denne tilmelding og træne mig frem til 26. maj. Jeg tror og håber på at løbe endnu en tur til efteråret, så jeg forsat har motivationen i løbtræning.

Jeg er begyndt at løbe udendørs, efter det gode vejr er kommet tilbage og løber mellem 4,5 - 5,5 km, så det passer godt med kvindeløbets distance. Sidste løb havde jeg en tid på 32 minutter og jeg stræber efter på en bedre tid, så det er ligegyldtigt om det ender på 31 minutter, bare det bliver bedre end sidste tid.

Er der nogen af jer derude der også skal løbe for Femina? Og det vil være hyggeligt hvis I også joiner jer til mig søndag den 26. maj. Man kan læse mere om løbet og tilmelde sig HER.

torsdag, marts 28, 2013

Træningsstreagi # 3

Før jul havde jeg haft en god træningsefterår, og havde store planer om at fortsætte den gode og stabile træningsform, lige indtil jeg fik forstuvet min fod. Der måtte jeg ændre lidt i min træningsform, og undervejs havde jeg også mistet lidt af motivation, for mit fokus var på den negative, dvs at jeg var især fokuseret på min skadede fod, og hvad jeg ikke kunne. Efter jul gik det bedre med foden, men foden skulle naturligvis trænes op til den normale niveau og da jeg skulle afsted til Cuba midten af januar turde jeg ikke at træne vildt meget og var meget forsigtig og trænede mest styrketræning.

Derfor ville jeg det anderledes efter jeg var kommet hjem fra Cuba. Nu skulle det være slut, og jeg ville igen op i en god træningsflow. Det betød at jeg måtte aflægge ekstra tid i fritiden til træning og at kombinere træningen med 2 x arbejde, og alt det andet jeg gerne vil nå og lave.

Nu hvor det er gået over en måned siden jeg startede på træningen for alvor, og det er gået rigtig godt.

Billedet fortæller hvor mange gange jeg har været i fitness world for at træne. Jeg træner både konditionsmæssigt og styrketræning, og det har været en stor udfordring at holde til de 4 gange om ugen, som er mit mål, især fordi jeg ikke er vild med fitness.
I uge 10 var jeg kun i centret 2 gange, da jeg trænede fodbold og var med til futsalturnering, så det betød mindre ture i centret og det passede mig fint da jeg kan godt lide vareriende træningsform.

Nu er foråret godt på vej, så det betyder at jeg skal mere ud og løbe. Mit mål her i foråret er at løbe om alle 5 søerne, og at træne mere fodbold, men det er rigtig svært da træningstildspunkterne tit rammer mit arbejde.


Træner I også i fitness World og hvor mange gange om ugen gør I det?

søndag, marts 10, 2013

Søndag - det er min ven.

Jeg har fået en lærestreg. Jeg skal aldrig mere i IKEA om søndagen! IKEA var fyldt med kærestepar, ældre ægtepar og børnefamilier på udkig efter nye varer eller køkkener/møbler til deres boliger, og man kunne nærmest ikke gå for sig selv i de små hyggelige rums, hvor vi kan få de sjove og kreative boligændringer frem i vores egne lejligheder. Jeg fulgte bare med i strømmen, og nåede slet ikke at kigge i forskellige køkken-udstillinger som inspiration eller købe nogle hyggelige dims, for der gik jeg helt død. Og jeg kan ikke klare så mange mennesker når jeg er i en zombie-tilstand og ikke har en stor tålmodighed-mængde.

Helt død, fordi jeg var ude hele dagen i går, først til en futsal-turnering i Valby-Hallen, hvor jeg fik spillet 7 kampe sammen med mit hold (som er madklubben), så holdnavnet faldt meget naturligt på `7 dværge minus 1´, og vi nåede finalen, men tabte desværre i en straffekonkurrence. Mit mål er at blive en bedre målmand i den nærmere fremtid.
Men humøret var oppe, vi endte på Amager til en hjemmelavet middag samt en lille opvarmning inden en bytur kaldte - sammen med alle futsal-spillere og tilskuere, hvor en masse alkohol blev drukket. Jeg havde ellers planlagt en aften med kun lidt vin, men det sker heldigvis heller ikke tit, at jeg ender hjemme i en beruset eller fuld tilstand. Byturen var rigtig sjov, fik drinks med forskellige mennesker og der blev snakket, danset lidt, skålet og sagt yes. Så jeg er pænt sikker på at alle, der var med i byen i aftes, også ligger død derhjemme.

Selv om jeg ikke har formået det store i dag, ud over at have været i IKEA, er jeg glad for at ikke have tømmermænd, men det har taget al mine kræfter alligevel, så det meste af eftermiddagen har været på sofaen foran TV´et i jumpsuit, og prøver at indsamle nye kræfter til 14 dages fulde program med arbejde og weekendkursus. Jeg satser også på at presse træningspas 3-4 gange om ugen inde i programmet, og så hedder det ikke flere alkohol-sjov-skål-byture i de næste 14 dage (og gerne flere uger frem).

torsdag, marts 07, 2013

Præstation af den nye altan

Efter 1½ års ventetid kan vi endelig byde vores nye altan velkommen - og at lejligheden nu er udvidet lidt. Da der blev talt om der skulle tilføjes altaner til vores lejligheder, var jeg og Mette i starten meget usikre på om vi skulle satse på det og efter en tid med masser af diskussioner, med de fordele og ulemper der medfører en altan til. Nu er vi meget glade for vores beslutning, at vi valgte altanen. Også selv om det koster ekstra i huslejen, men det medfører så masser af gode fordele på plussiden.


Før altanerne kom på


Så blev køkkenet lidt nøgen - og det var koldt! Men der skulle tilsættes en altandør til

Første morgen med den nye altan, og så kom solen fremme

Det færdige resultat - gæt hvor jeg bor ;)



Nu har vi boet i lejligheden i 4 år, og har renoveret meget i den, så faktisk er det egentlig kun køkkenet der mangler at blive renoveret og i den sidste tid er vi begyndt at snakke om at køkkenet skal renoveres, så nu skal der spares penge. Grunden til, at vi vil renovere køkkenet nu (når der er penge), ikke om et par år som vi ellers ville, er fordi vi også vil nyde det nye køkken mens vi bor der - og så skal den nye altandør tilpasses. Lige nu er der grimt der, hvor altandør er inde i køkkenet, og i forhold til før, havde vi et bord som vi kunne bruge til mange ting men nu er det fjernet.
Vi skal i løbet af året ude og kigge i køkkenbutikker og få inspiration. Vi er ikke helt sikre på, om hele køkkenet skal renoveres eller der blot skal justeres lidt.

Hvad er jeres erfaringer med nye køkkener?

tirsdag, marts 05, 2013

Inspiration i madlavning

I et tidligere indlæg skrev jeg, at jeg og Mette satsede på at lave en ny ret (eller nye tilbehør til) om ugen, når vi skal lave mad. Dette har holdt halvvejs. I nogle uger har vi været kreative og fundet på spændende eller nye retter, mens de resterende uger blot skulle overståes med mad, vi kender i forvejen og kun tager få tid at lave.

Min mor er kommet med nogle gode mad-sider på internettet, som har givet mig ny lyst og motivation til at lave nye retter, det må gerne være alt, såsom forret, snacks, bar, is, hovedret eller whatever. Jeg vil gerne lege mere med madlavning noget mere, også selv om det meste af tiden vil jeg bare sidde på sofaen og lade maden passe sig selv i ovnen. Lege med mad, at den smager himmelsk, at invitere gæster noget mere til at prøvesmage min mad, at selv blive inspireret eller inspirere de andre og have spændende mad i madpakken også.

Hvad gør I med madlavningen? Leger I også med mad, eller laver I tit de samme retter.

torsdag, februar 28, 2013

10 facts om mig

Forleden fyldte jeg år, så jeg tænkte det kunne være sjovt at lave en "10 facts" om mig.


1. Jeg er vild med Mathilde kakaomælk. Kan let drikke 1. liter om dagen hvis ikke det koster og jeg ikke er overvægtig.

2. Når jeg rejser, ender det altid med at jeg har alt for meget med i min backpacker-rygsæk. På den seneste tid er det dog blevet bedre.

3. Jeg er arbejdsnarkoman. Har tit for meget at se til, og nyder det som regel, men der er naturligvis tidspunkter hvor jeg ikke orker og bare vil have en slapper derhjemme

4. Jeg kan lide at alt er organiseret og i orden. Hvis ikke, så er jeg skør. Virkelig skør og jeg kan gå i panik.

5. Jeg kan lide farver, og det må gerne være overalt! I lejligheden, mit tøj eller andet.

6. Jeg nægter at betale 600 kr. for en t shirt, selv om tshirten måske er det meste smukke jeg har set

7. Hvis jeg skal læse blade, så er det Ude & Hjemme

8. Jeg hader at løbe, men elsker følelsen efter løbeturene

9. Der var en periode, hvor jeg havde tabt min kærlighed til mini skåle, og de skulle gerne være så små som muligt.

10. Tit tænker jeg på at få en ny frisure men ender med den samme.


Fik du lært mig lidt mere at kende? Var det nogle af punkterne, der overraskede dig mest?

søndag, februar 24, 2013

Kiksetærte med lakridscreme

I eftermiddags havde vi gæster, og vi ville byde gæsterne noget lækkert, og da vi tidligere på året havde købt lakrids sirup, ville vi afprøve det og valget blev en kiksetærte med lakridscreme til, og vi var meget spændte på hvordan det smagte.
En af gæsterne og vi selv kunne godt lide tærten, og hvis man ikke er vild med lakrids så skal man ikke spise det, da smagen af lakrids er meget dominerende som vi selv kan lide.






lørdag, februar 23, 2013

det "nye" soveværelse

Kan I huske at jeg tidligere har skrevet, at vi i begyndelsen af 2013 valgte at gøre renovering i soveværelset? Det er blevet færdigt. Selve renoveringen blev udført mens vi var i Cuba, men da vi kom hjem, skulle vi bruge hjælp til at bære og samle det store tøjskab tilbage til soveværelset, samt installere nye, men få invatater til.

Vi er tilfredse med resultatet, og det er blevet mere lyst i soveværelset, efter vi har fået ny filt og maling på.

Da vi kom hjem fra Cuba


Nye sengelamper og hvid hylde med billeder på

Uret fik vi, da vi efterhånden havde handlet med en butik flere gange, men det er først nu vi føler, at det kan passe ind i det nye soveværelse, som matcherer meget fint med de resterende blå lamper og et stort billede.


Vi har løbende fået et par nye ideer til hvad de næste projekter i lejligheden bliver, men først må vi lige vente til vores nye altan kommer på.

torsdag, februar 21, 2013

Offentlige toiletter

Jeg er træt af dametoiletter i det offentlige. De er tit popfyldte, og så når der ikke er så fyldt men kun en eller to kvinder i et nogenlunde stort toiletrum, så tror de at de ejer hele rummet. Tit er det svært at komme til, fordi de absolut skal tjekke om deres ansigter ser godt ud, eller smiker sig, eller står længe ved det samme sted, eller ikke se sig rundt omkring, om de andre måske også gerne vil bruge toilet eller spejl eller lige hurtigt skal vaske hænder.

Tænk at jeg skal bruge så meget tid på at vente på at de andre bliver færdige, mens jeg i en længere kø sukker efter, ved at se mænd gå ind og ud af herretoiletterne, veltifreds. Det er så sket, at jeg har brugt herretoiletterne, blot for at "hjælpe" kvinderne og for at ikke vente længere.

Oplever I det samme, eller er det måske bare mig?

torsdag, februar 14, 2013

Flytterodet

Mens vi var i Cuba, havde vi sørget for at vores soveværelse kunne renoveres og males, så vi ikke står med en kæmpe bunke laybrint i lejligheden mens arbejdet står på, men her efter hjemkomsten er der forsat flytterod i lejligheden. Vi har længe skullet have en ny altan men det er blevet udsat så mange gange, at vi troede at vi kunne gøre soveværelset færdigt, inden der skulle indsættes en ny altandør kloblet til vores køkken, men det fik vi så en overraskelse. Vi kunne i tirsdags havde den nye dør til, og rodet fra soveværelset var ikke ordnet så det endte med et større rod og ekstra rengøring, men sådan er det jo og heldigvis sker det lige ikke flere gange om året.

Lige nu lyder vores boligstatus, sådan at soveværelset næsten er blevet færdigt, men køkkenet er lidt kaotisk, og det samme er stuerne da der forsat ligger ting og kasser rundt omkring. Vi håber at få det hele ordnet i løbet af weekenden, så vi igen har et ryddeligt hjem og kan gå frit rundt - i stedet for at sidde i hjørnet og ikke kan gøre noget.

Hvad gør man ikke for sin dejlige lejlighed?.

mandag, februar 11, 2013

Farvel varme, hej til kulde

Så er vi kommet hjem fra varmen, og til hvilken fandens kulde er vi kommet hjem til. Det er lige før, jeg overvejer at tage væk tre måneder igen til næste års vinter. Men så er jeg i hvert fald tilbage til civilisationen. Ingen wifi, ingen Facebook og internet på ca 25 minutter i alt i 3 uger, men det var også helt ok når man havde alt andet spændende at se til.

Cuba var fantastisk, hvor spritius og cigar har sat de største præg -  og man skal være der selv og opleve landet på egne måder og syn, hvor man også får muligheden for at være tæt på de cubanske, hvis man vælger at bo hjemme hos dem, som vi gjorde.

Vi startede og sluttede Cuba af med Havana, byen hvor jeg ikke finder så tiltrækkende, men besøgene på en cigarfabrik og rom-fabrik var fascinerende, kørsel i lækre biler og drikke lækre daquries glemmer man ikke foreløbigt.

                        

Las Terrazas, hvor jeg fik maveforgiftning (det har jeg bestemt til at det var!) under en mindre vandretur, vandtfaldet i Soroa, taxature og kedelige madoplevelser.
Vindales, hvor naturen siges at være fantastisk, passer og man får ømme ben og balder efter 4 timers på en hest ude i nogle smukke omgivelser og får set en cigarplantage (til en stor forskel i forhold til en cigarfabrik). Pinar de Rio, hvor mødet med et par cubanske blev oplevelserigt, blev rundvist i byens steder og bar. Det var så vestcuba!



Cienfuegos, hvor vi var heldige at kunne give masser af kindkys og leg med delfiner, ligge på stranden, spist en masse is hos værtsfamilien. Mærket af landets revoulation i Santa Clara, og 3 sjove og behagelige dage hos Ramonita i Triniadad, hvor vi allermest kun blev fodret med alt for meget mad, og med byens charme i stærke farver på husene og blev undervist i salsa samt besøg ved sukkermølledalen. Vi mindes også, at cubanske er så glade for gyngestole.
Det var også bedre madoplevelser hos værtsfamilierne og skøre taxachauffører, der foretrækker at køre midt på vejen. Det kaldes så centralcuba!




Cayo Coco, hvor vi fik et par dages afslapning men desværre i selskab med alt for mange turister (og kun turister!). Da vi skulle til Cayo Coco, skulle vi gennem en grænsekontrol som om vi skulle ud af Cuba. Efter 3 dage glædede vi os meget til at "komme tilbage" til Cuba igen på de ønskede vilkår og opleve cubanske maner igen. Også selv om Cayo Coco gav os en lækker strand og pool samt fri bar i mad og drikkevarer.



De lange busture, nye og anderledes omgivelser, oplevet det sorte marked hvad taxa angår, vores grinflip over en skod lada, glade dans over en skide marmelade i Santiago de Cuba. Hvor vi i Baracoa kunne more os med primitive morgenmad, sjove restaurantbesøg , kom ud for en konflikt med en medarbejder på et lokalt pizzaria og været på vandretur i fascinerende natur i regneskoven og overværet hvor chokolade kommer fra og smagt masser af lækkerier i kokos og chokolade. Så kan man helt sikkert give det en fed afslutning på rejsen i østcuba!



Cuba, tak for alle de gode stunder.

tirsdag, januar 22, 2013

Hilsen fra Pinar Del Rio, Cuba

Velankommet til Cuba, og befinder i ojeblikket i Pinar Del Rio, i vestcuba. I morgen tager vi videre til Cuenfigos.

Vi har det godt allesammen, har dog haft problemer med maven en dag men det gik heldigvis hurtigt over og haaber ikke det kommer igen. Vi har de sidste 3 dage oplevet saa meget som man gor paa rejser. Faaet mange fede indtryk, modt mange sjove cubanske folk og ikke mindst kort i de fede biler som man drommer om naar man ser billeder af dem.

onsdag, januar 16, 2013

Glæde ( og lidt panik?!)

I morgen kalder Cuba - eller faktisk er det fredag, da vi først flyver sent i morgen aften.

Vi er i gang med at pakke, og jeg har lagt alt tøj og sager der skal bruges frem, men alligevel føler jeg at jeg har glemt noget - det sker ved hver eneste større rejser, og hvis man har glemt noget, kan man bare købe noget nyt på feriedestinationerne, men jeg ved ærligt talt ikke rigtig hvad Cuba har af de relevante ting. Jeg håber at jeg bliver positivt overrasket. Men har det bedst med at have alle ting klar hjemmefra.
Og så vil jeg se håndboldkampen samtidigt - og have styr på, at jeg har husket alt de praktiske ting, så jeg ikke gør det i Cuba (frivilligt arbejde, mails, SKAT, m.fl.)





søndag, januar 06, 2013

11 dage tilbage til Cuba.....

Om små 11 dage rejser vi til Cuba. I dag har vi set rejseplanen igennem og alt ser fint ud. Der er kun bestilt tre dages hotel i en af de små øer, Cayo med alt inkludret midt i vores rejse, samt en flybillet fra Santiago til Havana, ellers tager vi resten som det kommer - men vi har lavet en rejseplan, som kan ændres undervejs.
Vi er ellers næsten klar, vi har gjort så mange ting klar, med hensyn til renoveringen i lejligheden, mit arbejde og alle de ting, vi skal nå indtil den 17. januar, og det føles godt. Jeg bliver garanteret sindssyg, hvis jeg står og mangler en masse, et par dage inden afrejsen.

Det er så spændende, og vi er begyndt at få sommerfugle i maven. Dem, der har været i Cuba, siger at det er en rejse, man aldrig glemmer og at der er så smukt der. Jeg glæder mig helt vanvittigt, både det at komme ud og rejse igen, det har jeg bestemt savnet - og det at opleve noget nyt og fantastisk.

lørdag, januar 05, 2013

Nyt boligprojekt

Om en måned er det 4 år siden, vi skrev under på købet af vores lejlighed. Jeg kan ikke fatte at vi har boet her snart i 4 år, og vi er forsat meget glade for at bo her, så centralt beliggenhed og tæt på alt. Siden vi købte lejligheden, havde vi i begyndelsen sat gang i forskellige boligprojekter, blandt andet fik vi sat nyt gulv på og fået lavet nyt badeværelse.
Denne gang er det vores soveværelse, som står for renoveringen. Mette har i to dage sammen med to andre knoklet med at rive al tapet ned i soveværelset, så det står nu klart til en af Mettes venner, som skal sætte nye filt på, og male væggene.



                                       
Sådan ser vores soveværelse ud nu, efter al tapet er rivet ned, det er så grimt med de mørke grønne farver! Og det er mærkeligt at der ikke er så mange ting i soveværelset pt.


Planen er, at Mettes ven kommer og gør arbejdet i soveværelset mens vi er i Cuba, så vi slipper for at være i lejligheden og føle os klodsede ved at være der, og stuerne er allerede fyldt op med alle vores skabe og tingene fra soveværelset, så det vil helt sikkert være det bedste for Mettes ven og os, at han får fred til at gøre arbejdet.

Når vi kommer hjem fra Cuba, og soveværelset er færdiglavet, skal vi købe nogle småting og gøre værelset klar til et helt nyt soveværelse med friske farver og sager.

onsdag, januar 02, 2013

Nyt familiemedlem og spøjse fødelesdagsdatoer

Så er det allerførste barn kommet ud blandt os søskende hos far. Min papbror og hans kæreste har i går fået en pige, efter at have været på overtid i 12 dage. Jeg har set et billede af hende på Facebook og pigen ser altså så nydelig ud. Så fin. Jeg glæder mig til at se hende.

Så kan vi måske grine lidt af at vi har sjove fødselsdagsdatoer i familien. Min lillebror har fødselsdag den 31. december, og nu skal lillepigen fejres den 1. januar. For nogen betyder det meget hvornår man har fødselsdag, for nogen er det helt ligegyldigt. Med alderen tænker jeg ikke så meget over min fødselsdag, men kan godt ærgre mig over at jeg allerede har fødselsdag to måneder efter jul, for der får jeg tit problemer med at ønske mig til fødselsdagen. Jeg tænker også nogle gange om der er nogen som ærgrer sig over at de fylder år den første januar? for der er tit mange som ligger hjemme med tømmermænd og måske glemmer at der ER nogen som har fødselsdag der?  For nogle år siden sagde min lillebror at han nogle gange synes det er underligt at have fødselsdag den 31. december, men på den anden side har han aldrig prøvet andet og vi laver sjov med at han altid bliver FEJRET hvert eneste år, med maner.
Jeg tror at man bliver vant til at have sin egen fødselsdagsdato, selv om det rammer på de mest sjove eller mærkelige datoer. Det er jo specielt netop på de datoer, man har fødselsdag. Så lillepigen her og hendes forældre sørger helt sikkert for at den 1. januar fremover ikke bliver en tømmermændsdag, men en fødselsdagsfest der skal holdes (med mindre de flytter festen til en anden dato).

tirsdag, januar 01, 2013

Dagen derpå

Så er nytåret ovre, og vi har budt 2013 velkommen på de allerbedste maner i det københavnske. Nytåret blev fejret sammen med Mette og 10 andre, hvor vi alle bidrog med til maden. Vi manglede helt bestemt ikke mad, for der blev serveret spanske kød med brød til med velkomstdrinks under dronningens nytårstale, dernæst forret i form af grønærtssuppe med karrycreme og bacon til. Hovedretten lammekølle og oksecolesteg, med bagte kartofler, hjemmelavet sovs og 4 forskellige slags salater, der alle var lækre. Til desserten var der timesuru og hjemmelavet chokolademousse med karamelsovs. Kransekage skulle der naturligvis serveres til champagne klokken 12, og massevis af små pølsehorn og skinkehorn som nattemad.

Der var heller ikke mangel på godt selskab, god grin, skål, vin, dejlige mennesker, flotte nytårskrudt, mad, mojitos og kys!

Året er startet godt, ingen tømmermænd, gået en dejlig tur sammen med Mette, læst bøger og bare skele sig ud, uden at der absolut skal ske noget. Arbejdet kalder igen i morgen, og lige nu ville jeg ønske jeg havde taget fri i morgen, for vil helt sikkert nyde en ekstra fridag.

Håber i alle havde et godt nytår - og hvad lavede i?