mandag, september 26, 2016

hverdagen som arbejdssøgende #3

Det går utroligt godt. Jeg trives. Jeg sover godt. Jeg er glad og er fuld af energi. Selvfølgelig bliver jeg træt om aftenen. Selvfølgelig er der mangel på energi, hvis jeg er færdig med en arbejdsopgave, men de er af gode feelings. Og jeg kan lide det. Jeg har savnet det.

Hver morgen er jeg oppe i god tid og forbereder mig til dagens forløb med fornyede energi og klar til dagens go-mod. Så det går ad de rette veje, også selv om det betyder at jeg er i en "lortesituation". Det er ikke eventyrligt eller lækkert at være i systemet - og at kæmpe med systemet. Overhovedet ikke.
Jeg har to kampe. At kæmpe for at systemet forstår mig og min beslutning ved at sige op. Og at den anden kamp at finde et job, så jeg har en stabil hverdag igen. En fast rutine, som jeg tidligere holdt af.
Der er ting, jeg har savnet under min ´tilmelding´ og forløb som ledig, og har spekuleret meget over hvordan det kan være, at systemet er så firkant skruet sammen.

Jeg ved godt, at de er lavet efter loven - og at det er en standard proces. Men menneskene er forskellige, har forskellige behov og der er også forskellige grunde til, at vi er inde i systemet. Nogen er stærke og er villige til at kæmpe. Nogen er ikke lige så stærke og måske ikke har kendskab til deres rettigheder eller hvordan de kan komme videre.

Jeg har altid vidst at det ikke er nemt at være i systemet. Jeg har hørt så meget historier om det. Jeg har hørt meget om dårlige oplevelser. Jeg har hørt meget om uforstående ´resultater´ ud af at være i systemet.
Nu er jeg selv inde i ´varmen´ - og sikke en underlig verden. Jeg er klar over at jeg selv har bragt mig i dette univers - men der må da være måder at komme igennem på, så min og alle andres tid/proces ikke bliver så besværlig eller håbløs.

Jeg er på min 4. uge og grundet min fornyet energi, vil jeg kæmpe for at jeg ikke ender de "dårlige" veje - men at jeg får udbytte af at være i jobcentret/ hos A-kassen. Lige nu kan jeg ikke mærke det. Men der bør da være en tryg følelse at være der. At være hos systemet. At tro på, at de vil støtte og vejlede os ude til arbejdsmarkedet igen (eller uddannelsesområdet).
Jeg vil så gerne have et arbejde igen - det er min identitet - men det er svært at mærke, at de støtter om én og vejleder ad de rette veje. Lige nu vil jeg gerne have et arbejde, som jeg kan være hos i mindst 5 år (med med undtagelser, da der kan forekomme fyringer, eller helt andet) - men med det pres, man oplever hos jobcentret - ender folk jo overalt. Ikke hos et job, man kan se sig selv. Men med et job, man tager, for at overleve. Overleve sig selv og systemet.

Jeg er ikke kommet så langt ud, at jeg ikke endnu har haft møder eller bliver taget afsted til kurser, man slet ikke bruger. Endnu. Jeg vil gøre mit for at det ikke sker. Hvis jeg skal afsted på kursus, gør jeg det med glæde men det skal på de præmisser at jeg FÅR brug for dem på længere sigt. Ikke fordi det er den billigste løsning.

Sidste uge har jeg arbejdet 5 dage ud af 5 dage. Nogle gange fristes jeg til at melde mig fra A-kassen, da jeg har flere småjobs eller vikararbejde, som jeg kan benytte mig af, men de er IKKE en garanti, for at jeg har dem ugen efter. Jeg har måske kun været heldig i september. Jeg ved aldrig hvad der sker i morgen (eller ugen efter), så jeg er forsat hos A-kassen. Men jeg er fristet. Bare for at slippe af med dem.

Jeg kan faktisk godt forstå, at mange bliver stresset eller sygemeldt af at være i systemet. For det stresser. De siger det ene og senere det andet. Det er ikke altid til at vide hvad man kan forvente af dem. Hvad der ender med. Hvad de nu vil med en. Jeg tror at man skal være inde i systemet, for at lettere forstå, hvad de andre mener med de dårlige oplevelser. Det er selvfølgelig ikke altid kun dårligt, men det dårlige overskygger nemt og hurtigt det gode. Det er svært at huske de gode ved at melde sig hos systemet. Jeg forsøger selv at huske det, men glemmer det faktisk også selv pænt hurtigt. Jeg har nemmere ved at huske hvorfor jeg gjorde det.

Men jeg leder stadig efter arbejde. Jeg forsøger stadig at lege med mit CV og at søge rundt på internettet. Det er i det mindste sjovere end at snakke med jobcentret/A-kassen.

Jeg oplever også, at folk er overraskede over at jeg sagde op. At jeg er modig. At jeg står uden job med en opsigelse. Nogen mener at jeg måske kunne have ventet. Ventet til at få et job, og så sige op bagefter.
Selvfølgelig, det var ellers planen. Det ville være lækkert. Men min energi var udtømt. Jeg kunne ikke tage mig sammen og lede efter jobs. Jeg kæmpede alene med at passe det arbejde jeg havde - og det gik ikke så godt til sidst. Jeg havde ligegyldige følelser og var meget frustreret, så beslutningen om en opsigele føltes som en nødvendighed, selv om det var min hensigt at have et job i baggrunden. Men vi må ikke fortryde. Vi må ikke tænke så meget over hvad vi kunne have gjort eller hvad vi burde. Nu gælder det at have disse erfaringer til sig og tage de positive perspektiver med sig.

Til trods for at det kan virke som om at jeg har fortrudt, så har jeg ikke det. Jeg er gladere end jeg har været i hele vinteren/foråret. Det er min hensigt at ikke falde sammen og synke mens jeg er i systemet, da det ikke er verdens mest fantastiske sted at befinde sig hos, så jeg har tænkt mig at kæmpe, så meget jeg kan.
Nu koster det min økonomi - men det må jeg tage til mig.

Siden sidst:

* har jeg været på mere Pokemon-jagt og det er faktisk sjovt. At jeg samtidigt får gået en masse, er bare bonus.
* har jeg været hos min tidligere arbejdsplads for at aflevere de sidste ting og hermed er det afsluttet
* har jeg været på Event Management kursus (modul 3)
* har jeg og en god ven stået i en kø for at få billig morgenmad, og dermed få vide at det ikke er muligt da de ikke har mad mere. Damn til deres dårlige forberedelser!
* fået bekræftelse på at jeg har styr på skat
* fået opfordring til at gifte mig da der er bonus (det blev jeg overrasket over)
* fik jeg taget mig sammen til at overføre alle billederne til computeren (det skal jeg være bedre til)
* har jeg ærgret mig over at jeg forsat ikke er begyndt på min scrapbog om Cuba og jeg var der i 2013!
* nydt den forsat fantastiske indian summer. Mere af den, tak




fredag, september 23, 2016

Pokemon go

Ja, jeg er med i Pokemon-vognen. Jeg er godt nok ikke den største Pokemon-jæger, men jeg har det egentlig sjovt med den nye Pokemon go-app. 

Da app'en udkom, var det nærmest alle, som havde den og spillede den. Jeg valgte ikke at hente den straks da der var meget andet der optog min tid, så jeg tænkte at Pokemon måtte vente - og da jeg kom hjem fra Lapland, hentede jeg omsider app'en. 

Nu har jeg haft legen i en måneds tid, og det er først nu, jeg rigtigt finder det sjovt og sigter nu at prøve legen sådan rigtigt. 
Jeg har faktisk ikke rigtig styr på det meste - men forsøger at følge med og følger med, når nogen snakker om gode tips. Men mange er allerede langt foran og er en del oppe på level og styrke hvad angår pokemons. 

Jeg ved ikke hvad det ender med. Men jeg leger så længe det er sjovt - og at jeg kan komme ud og gå længere ture, endda til nye steder. Kæmpe bonus! 

Status lige nu; 
Jeg er på level 14, snart 15. 
Jeg har 61 forskellige pokemons.
Jeg har gået 22,2 km i alt (ifølge app'en og kun når jeg har haft app'en åbent) 
Og det vigtigste: jeg har Pikachu. Juhuu. 

Har I også Pokemon go -app? Hvor langt er I nået? 


lørdag, september 17, 2016

Hverdagen som arbejdssøgende #2

Så er endnu en uge gået. Det er som om det var i går, at jeg skrev det andet indlæg om at være arbejdssøgende. Så hurtigt går tiden, men alligevel ikke. Jeg kan ikke endnu mærke at jeg "går hjemme". Har arbejdet 4 ud af 5 dage denne her uge.

Min sag ved A-kassen er forsat under behandling, da der er flere ting som skal kigges på og have yderligere besvarelser inden de kan færdiggøre min sag. Som handler om, om jeg får 3 ugers karantæne pga. min opsigelse - eller om jeg får dispensation. Jeg har ingen fornemmelse hvad det ender med, men det har nærmest kun givet mig frustrationer, da de har stillet mig masser af spørgsmål og nu har sendt mig en tur hos lægen igen, da de ikke er tilfreds med lægens svar.

At være på dagpenge (eller ude i systemet) hænger virkelig på én. Selv efter kun 16 dage, ved/forstår jeg godt hvorfor det er så energislugende at være meldt i hos A-kassen/jobcenter. Det er kun frustration og forvirring (eller måske er rod et bedre ord).

Jobcentret har aflyst vores møde i går, fordi de ikke kunne få en tolk (?). Det var jeg virkelig irriteret over, da jeg ved at man kan få en tolk. Jeg ringede jobcentret op og spurgte ind til dette og nævnte at jeg vidste at man kunne få en tolk. Det endte med, at de indrømmede at de kun har samarbejdsaftaler med to tolkefirmaer og kun pga. økonomi. Jeg nævnte at det var et dårligt træk, da det også koster at aflyse et møde og at spilde min tid.
Jeg klagede også over, at det kun var via. telefonisk, at jeg kunne komme i kontakt med jobcentret, så jeg bad om en direkte e-mail adresse til de personer som jeg er tilknyttet til/ eller skal til samtale med, så jeg fremadrettet kan lave aftaler med/ og orientere om tolk. Men det kan de ikke gøre. De snakker KUN med personer over telefonen (og det er mærkeligt, da jeg på mit tidligere arbejde havde anvendt mail med jobcentrene), men manden som jeg snakkede med i telefonen sagde også at det var en dum proces og han opfordrede mig til at indsende en klage. Så det har jeg tænkt mig at gøre.
Meningen med jobcentret, er at vi får en lettere adgang til arbejdsmarkedet igen og at vi midt i al proces som arbejdssøgende skal kunne have vores rettigheder til at kunne passe opgaven. Jeg føler ikke som døv, at jeg er ligestillet som hørende. Jeg skal som noget ekstra først sørge for at have en tolk for at kunne ringe til jobcentret, og så hele tiden videresendes til den rette person. Tænk, at de selv ikke kan forestille sig hvor nemt det er, BÅDE for mig og dem selv, at vi har en direkte e-mail forbindelse.

For at ikke kun være negativ omkring at være arbejdssøgende, så går det rigtig godt. Jeg trives og er glad (undtagen når jeg skal snakke med A-kassen eller jobcenter). Jeg har nu 4 forskellige arbejdssteder som vikar/timelønnet medarbejder.

Siden sidst har jeg:

* skrevet og sendt  3 uopfordret ansøgninger
* været til et holdtræning
* haft nogle hyggelige aftenstimer med folk
* haft 3 dage vikartimer hos fritidshjemmet
* løbet 2 gange
* haft den første arbejdsdag som kontaktperson
* nydt indian summer for alvor
* forbandt systemet langt væk
* glædet sig over min beslutning
* reflekteret over livet
* ærgret mig over en aflyst tur til Østrig som skulle være denne her weekend men den var nødvendig

Nu glæder jeg mig til en endnu uge med nye udfordringer - og gad vide hvad der sker. 



torsdag, september 15, 2016

Indian summer

Hvor er det fantastisk at vi her i midten af september har haft en lækker Indian summer, hvor alle dagene denne her uge kun har haft solen fremme. 

Jeg klager ikke. Jeg har kun nydt det. Og det er næsten kun undskyldningen for at jeg ikke har trænet særligt meget - bare fordi jeg så kan være ude og nyde det dejlige vejr så meget som muligt. 
Sluge al energi til mig. Al solskin til mig. 

Så kan jeg klare efteråret. Bare lidt. 

fredag, september 09, 2016

Hverdagen som arbejdssøgende #1

Da min hverdag nu ser anderledes ud, i forhold til før da jeg havde fuldtidsarbejde, og det kommer til måske at fylde en smule hos mig. Derfor tænker jeg at det måske er smart at lave ugentlige opsamlinger om hvordan det går med min søgen efter nyt job - og hvordan jeg håndterer hverdagen med nye udfordringer generelt.

Tiden går satme hurtigt, må jeg sige. Jeg kan måske nu bedre forstå hvad pensionister mener, når de har travlt - til trods for at de ikke har et job at passe mere. Der er nemlig altid et eller andet. Sådan har det også været for mig siden min første dag som ledig den 1/9.

Ledig. Arbejdsløs. Arbejdssøgende. Til rådelighed. Dagpengemodtager. Eller helt 5. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal definere mig selv. Hvad jeg forventer, at andre skal sige om mig. Hvad man siger nu om dage.
Selv om jeg ikke har et fuldtidsarbejde pt., har jeg stadig nogle vagter henne hos ungdomsklubben som jeg altid har haft mens jeg havde arbejdet, samt nogle få tolkningstimer. Helt ledig er jeg måske ikke. Hvad kaldes det så?  Ledig med bijobs? Det lyder lidt latterligt. Men altså, jeg har andre små jobs ved siden af - men det svarer jo ikke til et fuldtidsjob, så i princippet er jeg ledig - og derfor officielt er arbejdssøgende.
Jeg vil naturligvis gerne have et nyt job. Jeg håber at der er et job til mig snart derude, så det er bare at komme i gang.


Systemet. Dagpengesystemet. Jobcenter. Tilmelding der, dat og dit. Det er en rodebutik, vil jeg sige. Det tager tid at kigge rundt, forstå reglerne og at forsøge tilmelde de rette steder med de rette blanketter. Og ikke bare alene skal jeg rode mig ude med min A-kasse, men også jobcenter. Så skulle der også tilmeldes til Jonnet - og dermed igen skulle alle reglerne forstå og have en fornemmelse af hvordan det hele ser ud i sammenhæng.

Nu tror jeg altså, at jeg har fået fat i sammenhængen. Sådan cirka. Halvdelen måske. Det er i hvert fald en god start.
Og så er der at skulle snakke med begge steder om tolk. Jeg skal til samtale med begge steder om min situation som ledig (det skal alle ny ledige) og jeg brugte meget tid på at ringe rundt for at få fat i de rette personer og så meddele dem, at de skal bestille tolk til samtalerne. Nu ved jeg ikke om der kommer tolk til en af samtalerne. De er sværere at få fat i pr. mail, så det er en minus ved at være ude i systemet. At jeg ikke har den direkte kontakt. (og til de rette personer). Tit er det tilfældige personer, og de kan tit ikke hjælpe.

Men jeg synes at jeg har fået tiden til at gå med forskellige ting, og ikke kun fokusere på A-kassen i de sidste 9 dage. Det har blandt andet fået tiden til at gå rigtig hurtigt.

I ugens løb har jeg nået;

* at melde mig ind hos A-kassen (dagpenge) og Jobnet
* Fået 2 samtaler etableret
* Fået gjort mit køkken rent (OVERALT!)
* Været til 2 samtaler
* Gået en lang tur med en god ven
* Haft 4 vagter i ungdomsklubben
* haft en prøvetræning i bordtennis
* Haft første vikartimer hos fritidshjemmet
* Haft mange tanker omkring at være arbejdssøgende (frustrationer, glæde, irritation og inspirerende)
* blevet klippet og farvet hår så jeg er klar til efteråret og nye tider
* Udfyldt ledigerklæringsblanketten (og derefter opdage at den var udfyldt forkert, så lavede jeg en ny - og så udløste det sig til en længere korrespondance med A-kassen omkring disse).
* Været til den første del af et kursus forløb, som jeg har tilmeldt og betalt for flere måneder siden
* Drømt mig til en længere (og gratis) ophold i Mexico. Tænk jer. Strand, palmer, lækre drinks og sol. Lyder det ikke bare godt?


onsdag, august 31, 2016

Nye tider venter

Så har jeg sagt farvel til mit arbejde. Farvel til trygheden, faste rammer og kendte omgivelser.

Jeg har den sidste tid haft det godt og haft lidt bedre overskud. Så nu glæder jeg mig faktisk til de nye tider, som venter på mig derude.
Mange har bakket op omkring min beslutning og ønsket mig held og lykke med fremtiden - og der har naturligvis også være spørgsmål. Spørgsmål om hvad der nu skal ske, hvad jeg skal, om jeg allerede har fundet nyt job eller om jeg skal studere. 
Sandheden er at jeg ikke har en plan. Jeg tager det som det kommer. Jeg har med vilje ikke søgt jobs eller lavet planer i mellemtiden da overskuddet ikke var så stort - i stedet skulle jeg jo afslutte mine opgaver.

I morgen er det officielt, at jeg er ledig. Der vil jeg så begynde at overveje mine muligheder og melde mig ind hos A-kassen. Jeg skal naturligvis overveje mange muligheder, bruge mit netværk og klarlægge en plan. 
Personligt håber jeg selv ikke at jeg er uden job i lang tid, men jeg er også nødt til at se tiden an. 

Jeg har også fået bemærkninger om, at det er modigt gjort at sådan bare sige op - uden at have noget andet i hånden. Jeg er ikke den første (og heller ikke den sidste), som gør det. Der er flere andre som har prøvet det og fundet lykken. 

Nu er der min tur. Jeg glæder mig til, at selv se og følge med hvad der sker. Jeg starter med positive briller og lader vejene være åbne. 

søndag, august 28, 2016

Behovet for oprydning.

For nyligt læste jeg en artikel om at have behov for at forny noget i hverdagen og at 'rense luften' - at man har det godt efter en oprydning. 
Artiklen viste sig at være interessant for mig da jeg kunne genkende mig selv i artiklen. 
Det der behov for at rydde op har jeg haft de sidste mange år. Jeg har indtil nu troet at jeg er en "opryddelig" person, som godt kan lide at rydde op og at have orden i eget hjem samt andre steder (fx arbejde). Men det viser sig at det ligger mere bag selve oprydningen. 

Naturligvis kan jeg forsat lide have orden og et opryddeligt hjem, men artiklen som jeg læste (har desværre glemt navnet på artiklen) handlede mere om at bag 'facaden' at når man rydder op, har man behov for at ændre noget eller at have det godt. 
Det er sgu rigtigt. Jeg har egentlig aldrig kunnet lide at ordne praktiske ting derhjemme (rengøring, støvsugning, osv), så jeg har bare troet at jeg godt kunne lide at rydde op. Men det er mere det, at jeg har behov for at have renset "lejligheden", og tit er det igennem oprydningen. 

Jeg har det nemlig altid godt, når jeg har ordnet en eller anden oprydning. 
Det føles altid godt og fantastisk, når jeg fx. har ordnet mit tøjskab for gennemgang af tøj, sko eller lignende. Og når alt er på plads igen og jeg ser en bunke tøj/sko, som enten skal sælges eller smides ud, så er det jo det der mit behov, som jeg indser nu, handler mere om at jeg trænger til nyt tøj. At der skal ske noget nyt. Og når tøjskabet får sådan en tur, så er det jo at jeg har brug for nyt tøj og at komme i noget nyt tøj. 

Jeg har tænkt meget på den der artikel (og det irriterer mig meget at jeg ikke kan huske navnet!) - og betydningen af mit behov. 
Jeg har egentlig tit brug for lidt nyt og at der skal ske noget. Jeg har bare ikke tænkt at det sker igennem oprydning. Men det er rigtigt nok. Det er altid godt efter en oprydning, uanset hvad slags oprydning det drejer dig om. 
Jeg har også haft igennem en del mails og papirer i forbindelse med mit arbejde, da de jo skal slettes elle smides ud, fordi de ikke skal bruges efter min opsigelse. Og igennem min proces med oprydningen med disse, er det også kommet med nogen god fornemmelse inden i mig. Ligesom at det er en afslutning, en god en. At man rydder op, er nødvendigvis ikke altid "kedeligt" eller negativt men det der, som kommer efter oprydningen er godt. For mig i hvert fald.