søndag, august 06, 2017

Status på arbejdstilværelsen #3

Så er sommeren ved at være ovre for de fleste. Nogen skal starte på en ny uddannelse, nogen skal fortsætte med deres studier eller arbejde. Nogen skal endda starte på nyt arbejde. 

Jeg skal hverken noget af dem. Jeg skal naturligvis ud og søge jobs, men det foreligger ikke den største motivation hos mig ligenu. Jeg skal lige have styr på de småjobs, jeg har nu og finde ud af, hvornår jeg reelt er ledig. 

Jeg havde den sidste arbejdsdag på Langelinieskolen den 30/6, hvor jeg var med til den afsluttende landslejr og fik sagt farvel/på gensyn med eleverne. Et næsten skoleår, hvor jeg var på skolen og fritidshjemmet. Jeg er rigtig glad for at jeg fik chancen for at være der og arbejde med nogle andre pædagogiske perspektiver. Det har været rigtig godt for min arbejdsudvikling, og så fik jeg også reflekteret meget på de tanker og beslutninger, jeg havde og tog i forbindelse med min opsigelse sidste sommer. Endnu en gang fik jeg mærket, at det var det rigtige at gøre. 

I sommerferien har jeg arbejdet som vikar og havde lidt opgaver, og nu er jeg stedfortræder for Absalon, indtil de finder en ny leder. Det betyder at min arbejdssituation er en smule rodet og med forskellige mindre opgaver - men det er ok med mig. Så længe jeg ikke er hos A-kassen, så er jeg glad. 

Lige nu stræber jeg efter at have "arbejde" nok indtil jul. Jeg kan ikke overskue regler, faste rammer og at følge noget, der hedder "sådan er det bare". 
Derfor er det blot arbejdsopgaver, jeg søger - og at tjene penge nok sammen til overlevelse i det daglige. Så vil jeg se på, hvad der så sker i 2018. Jeg vil naturligvis gerne have et fast arbejde, men har samtidigt svært ved at sige ja til hvad som helst. Jeg vil gerne være glad for mit arbejde og hvis jeg skal til alt den der faste rammer, regler igen, så skal det jo være et godt sted.