tirsdag, september 26, 2006

Rene Hjerter

Jeg og Line var inde og se den nye danske film "Rene hjerter" i biografen. Line skulle se filmen i forbindelse med sin skole og spurgte mig, om jeg også ville se filmen, så det måske var en større chance for at få tolk til filmen. Og jeg tænkte at jeg ville prøve at se en dansk film med tolk for at se om det kan lade sig gøre optimalt.

At se en dansk film i biografen kræver godt nok en del - man kan ikke bare dukke op når man har lyst ligesom når man vil se udenalandske film. Man skal først bestille tolk - og det betyder at man skal fastlægge en dato og tidspunkt et par uger før. Når der er fundet to tolke, så skal tolkene lige først se filmen for at forbedre sig, og have fornemmelse af hvordan biografsalen kan rumme både til tolkene og os. Og så skulle man også have et lille lys med, så vi kunne se tolkene når filmen kører.

Det er irriterende, at man ikke lige kan være spontant med en dansk film. Men alt i alt, så var det en positiv oplevelse at have tolk med til en dansk film i biografen. Tolkene tolkede godt til filmen, og vi kunne godt følge med filmen samtidigt med at holde øje med hvad der blev sagt via tolkene. Der var ikke ret mange mennesker i salen, så det var bestemt en fordel - kan forestille imig, at mange mennesker i en sal kan give forstyrrelser, både fra tolkenes side, vores og så andre biograftilhængere.

Jeg vil bestemt gentage det engang, men det skal nok ikke blive for ofte.

Vasketøjet...

At vaske tøj er bestemt ikke en af mine yndlings beskæftigelse! Jeg ved godt at det bare skal gøres og at det er en af vores daglige gøremål. Men det er bare så kedeligt.
Tro mig, hvis jeg skriver, at jeg ikke er så god til det og bliver nok aldrig det - jeg er stort set ligeglad med hvordan tøjet skal vaskes. Jeg putter bare de farvede i en maskine og så de hvide i en maskine. Kan faktisk finde på at blande farverne lidt, hvis der ikke skal vaskes så meget. Bare tøjet bliver rene, så er jeg tilfreds.
Måske lærer jeg det en dag - måske ikke. For mig er det en kedelig beskæftigelse, som skal overståes hurtigt som muligt.

Det var så nemt da jeg var barn. Man gjorde det for mig.

fredag, september 22, 2006

Nu skal der morgen-hygges!

Som sædvanlig har jeg fri fra seminariet, så jeg kom til Roskilde en dag tidligere :) Så nu skal jeg hygge med mig selv med en tv serie, Mette har liggende samt måske spille på min Super Nintendo, som jeg har taget med. Jeg har brug for at trøste mig selv med lidt hygge efter en total dum dag på seminariet i går. Er jo alene her i nogle timer - bliver faktisk dejligt!

Ellers består weekenden nok af at ses med nogle veninder og hygge med Mette. Gider ikke at tænke på seminariet eller lektier for den sags skyld i weekenden.

tirsdag, september 19, 2006

Min barbære må efterlades...

Hos Mette..

Jeg tager den med i tilfælde af, hvis jeg skal bruge den til opgaveskrivning eller lign, når jeg er hos Mette. Lige i øjeblikket er Mettes barbære til eftersyn og reparation, så jeg, som altid den søde kæreste, vil lade min dejlige og splinternye barbære blive hjemme hos Mette, så hun kan komme online på nettet når hun vil.

Jeg har jo stadig min gamle PC derhjemme, plus en barbære jeg har til låns fra seminariet, så det går nok!

mandag, september 18, 2006

ugen er startet med....

et par fridage!

Jubii.. Ok - jeg jublede ikke just, da jeg fandt ud af at der ikke vil være timer på seminariet i dag og i morgen, men blev glad igen da jeg og Mette blev hurtige enige om at de dage skal bruges til nogen kæreste-hygge dage.

tirsdag, september 12, 2006

For satan..

Jeg fik lokket Mette med på en tur til Kbh i fredags, jeg ville bare ude og hygge mig et andetsteds. Og fik øje på en bog butik, som jeg bare ville kigge kort for at se om de har dén bog, jeg ønsker mig. Jeg har 1éren og 2éren, og vidste at der kom 3éren på markedet, så den blev jeg selvfølgelig nødt til at se nærmere på.

Men... da jeg ledte efter den, fik jeg øje på en anden bog, samme forfatter og nogenlunde samme navn. Så tænkte jeg, at den måske var 4éren til serien, og kiggede på den. Den gav mig en underlig fornemmelse, for den sagde mig noget andet.

Det viste sig, at den faktisk var 1éren...!! Så altså.. de bøger, jeg har derhjemme, er faktisk 2éren og 3éren. For satan.. Jeg købte den bog straks, og måtte læse den, for at indhente det forsømte og følte mig så svigtet. Hvorfor vidtse jeg det ikke noget før?!

Nu er jeg færdig med at læse den, og den er ikke så sjov som 2éren og 3éren, men den gav mig en bedre forståelse af hovedpersonen i serien, og nogle bedre vinkler af andre personer. Så det var da godt at jeg gik i den bogbutik og fik øje på bogen, for ellers vil jeg nok bare have købt 4éren (som jeg jo troede var 3éren) og læste den! Nu skal jeg bare købe 4éren på et tidspunkt. Med mindre det igen viser sig, at jeg tager fejl af seriens numre *G*

onsdag, september 06, 2006

hverdagen er kommet

Til mig! Ja, det er efterhånden 1½ uge siden, jeg startede i seminariet igen. Vildt underligt at jeg faktisk er inde ved 5.semester og sidste semester, hvor vi har undervisningstimer inden praktik og BA-opgaven og afslutningseksamener. Ad, kan næsten ikke holde ud af at tænke på det.

Indtil videre har jeg:

  • købt to bøger til sundhedsfag og pæd/psyk (OK, ikke så meget, men det gør ondt på min konto alligevel).
  • fået tre datoer for mine fremlæggelser/oplæg i socialfag, sundhedsfag og pæd/psyk. Det er et emnearbejde, som vi i grupper selv fordyber os i et emne, vi interesserer os i, og arbejde os frem til disse datoer.
  • fået at vide, at jeg skal lave en større pæd/psyk opgave
  • fået en ny lærer i pæd/psyk, da den daværende lærer valgte at stoppe på seminariet. Han er noget så mystisk og ingen af os, ved hvor vi har ham. Men han laver kanongode noter og hans undervisning er god. Er spændt på hvordan den nye lærer er, ham fik vi mødt i går, og han virkede også god. Vi skal derfor først starte med pæd/psyk efter efterårsferien. Så vi har fri hver tirsdag, men helt fri får vi nu nok ikke, da der er alr for mange gruppearbejde, så vi bruger sikkert de tirsdage på det-
  • fået mine tanker til at gå i mærkelige retninger og ved ikke helt, hvor jeg skal starte - men det skal nok gå bedre efter et par uger, skal lige vænne mig til at skulle så meget på kort tid.
  • overvejer jeg at tage en 10 siders opgave i stedet for at deltage på en klatretur til Tyskland og skitur til Østrig med idrætsholdet. Ved at det er tåbeligt, men det handler også om at spare ca 4500 kr og bruge dem på noget andet.

Uanset hvad, så skal det nok gå :) Jeg skal bare sørge for at få alle opgaver, fremlæggelser og et stort projekt gjort samtidigt med at pleje mit liv ved siden af. Man skal jo huske at der ikke kun er skolen. Man skal også tænke på sig selv og nyde hverdagen lidt med noget andet.