fredag, november 30, 2007

Små glæder i december

I morgen er det den første december, og jeg kan småt begynde at glæde mig. Ikke fordi jeg er vild med jul, men fordi der vil komme nogle små glæder til mig.

Mor har sendt mig en SKRAB - julekalender, hvor man kan vinde op til en million. Jeg har vundet 50 eller 200 kr de sidste par år, mon ikke heldet er med mig igen i år? :)

Og Mette har lavet en pakkekalender til mig. Der vil være 24 små gaver til mig hver dag. DET er de små glæder, jeg kan lide ved julen.



mandag, november 26, 2007

Internet i toget

Da internet kom til mode for ca 10-15 år siden, de fleste fik e-mail adresser og begyndte at se de gode ved internettets kunnen. Vi kan emaile, bestille tingene online fra hele verden, og nu de nyere opfindere som blogs. Dengang, da vi havde fælles internet derhjemme, drømte man jo om at have eget internet i værelset - det er normalt nu om dage.

Og dengang drømte vi nok også om at kunne være online i toget når vi skulle på en lang rejse igennem lille Danmark. Nu har jeg lige læst at DSB vil lave en prøve periode med fri internet i toget. Det er da smart!
Men jeg sidder nu i toget med mit eget 3-net, og nyder at være online i den lange rejse på 1½ time, hvor jeg desværre er for træt til at læse, men i stedet stene mig ud.

2007, vi har alt for mange smarte dims nu om dage! Hvad er der at få i 2017? Det er jeg spændt på! Hvad tror I, der er at se i 2017?

fredag, november 23, 2007

Husk at rose dig selv

en gang i mellem...

Jeg har arbejdet godt med min opgave denne uge, og jeg har lige givet mig selv fri for resten af dagen. Jeg har nemlig skrevet tre sider i dag, og mangler nu kun to sider, så er min opgave fuldendt. Jeg skal dog stadig gennemse opgaven og rette lidt.

Jeg vil rose mig selv for mine indsats i denne uge, ved at forkæle mig med et dejligt bad om lidt, finde smart tøj frem (hmm, har ingen men fantaserer mig frem til det) og handler lidt mad og vin på vej til Cathrine, hvor vi så indtager vores sædvanlige taco-mad og hygger os, indtil vi skal til en fest senere i aften. Ja, aftenen skal nemlig nydes!

GOD WEEKEND TIL JER ALLE

torsdag, november 22, 2007

De sidste fire dage..

har jeg begyndt dagen med at skrive sundhedsfags opgaven - og læse forskellige artikler, bøger og surfe rundt i internettet efter inspiration og kilder. Jeg husker ikke hvornår det er sidst, jeg har arbejdet ´så meget´. Kan mærke på mig selv nu, at jeg bare skal lave noget andet - end denne her - selv om jeg skal aflevere opgaven i næste uge.

Men jeg mangler faktisk ca 5 sider, så kan opgaven afleveres med det største SMIL. Jeg har fortrudt lidt, at jeg valgte at skrive sundhedsfag. Jeg kan bedre lide socialfag, men sket er sket.
Den næste opgave bliver pæd/psyk, som jeg så skal aflevere lige inden juleferien - så det bliver nok at se til.

Men jeg glæder mig allermest til fodboldtræning om 45 minutter :)

tirsdag, november 20, 2007

Facebook

Jeg har haft min profil derinde ca tre uger nu, og er ved at finde ud af, om den er brugbar værdigt. Den er den faktisk - man kan finde sine gamle skolekammerater, nuværende venner, familie eller udlændige bekendtskaber via siden.

I aftesn stødte jeg på en gruppe, som er oprettet ved Facebook, og der fandt jeg så mine gamle klassekammerater på Mulernes Legatskole - hvor sjovt! Jeg har faktisk ikke set klassen siden vi fik huen på ca 3½ år siden, med undtagelse et par af dem, hvor jeg mødte dem i byen eller ved fodboldlejligheder.

Nu håber jeg på at finde flere bekendtskaber fra gamle dage. Facebook er en fin ting at bruge, hvis man vil finde gamle kontakter.

mandag, november 19, 2007

Jeg er bestemt ikke en ørn til computere - jeg kan godt den der basis-halløj og lidt til, men at indsætte alle de smarte dims ind, aner jeg intet om! Jeg har lavet et nyt look til bloggen igen, for hyggens skyld, og ville også indsætte forskellige billeder ind på dias-showet, men kunne desværre ikke finde ud af at indsætte mine egne billeder der - i stedet må I nøjes med de flotte billeder, som bloggen har. Indtil videre vil jeg arbejde på at finde frem til ´problemet´.

torsdag, november 15, 2007

Bokseren Christina

Mette har i et stykke tid plaget mig om at tage med hende til bokning henne ved fitness.dk - og da jeg gav mig, fandt vi ud at boksning-holdet fandt sted hver onsdag kl. 17, og der trænede jeg jo fodbold. Så det blev aldrig til noget. Men da vinter-sæsonen begyndte at melde sig, og træningen er flyttet til om torsdagen nu, er jeg fri om onsdagen nu, og meldte Mette mig klar til en omgang Kessler-boksning!

Jeg havde forestillet mig, at man bare ´brugte` hænder, og at det nok ville blive en smule sjovt. Men jeg tog fejl. Det handler jo altid om at prøve først, før man kan sige noget om oplevelsen! Vi var til boksning i en time, og det var en svedig time - men en herlig time - som ikke viste sig, at kun hænder blev brugt, men hele kroppen.

Derned skal jeg helt klart igen - det var så befriende at bruge hele kroppen - og en god måde at komme med sine vrede og frustrationer af med. Jeg har haft nogle uger, hvor jeg ikke rigtigt laver noget i hverdagen, da jeg ikke kunne finde ud af at skrive. Og det har forhåbentlig hjulpet.

mandag, november 12, 2007

Hvem skal stemmes på?

Der er jo valg i morgen - og jeg aner slet ikke, hvem jeg skal stemme på. Det bliver i hvert fald ikke Dansk folkeparti og Ny Alliance. NA er ny, men da valget blev udskrevet, synes jeg ikke at NA har tydeliggjort deres politik - og der er stadig uklarheder, hvad de står for.

Jeg har ikke rigtig fulgt med i valgkampen - synes det er så svært, når jeg stadig ikke forstår det hele, hvordan det skal foregå med de mandater og hvilke partier der skal holde sammen, for at få flertal og så videre. Men jeg prøver da.
Men når jeg forsøger at læse om valget eller se debat på tv - får jeg en fornemmelse af, at der nærmest handler om at vinde valget.

Bliver det Helle, Villy, Bendt, Line eller Anders igen? Det får vi se tirsdag aften! Jeg ønsker mig kun en regering, der arbejder på at forbedre mange områder i vores samfund.