mandag, december 30, 2013

Året der gik - 2013

Endnu et år er fløjet afsted. I år har det ikke været mit år i bloglandet, og jeg har i dag kigget igennem min blog og spekuleret om jeg skal gøre noget ved det. Min energi er blevet brugt til en masse andet, som blev rigtig godt for mit vedkommende.

Til gæld har jeg haft det rigtig godt i år, ligesom de sidste par år. Jeg trives med mig selv og har haft det godt og sjovt. Samt fået nye/gamle udfordringer.

Rejser fylder forsat en del i mit liv, og i år formåede jeg at tage af sted 4 gange.

Det lykkedes mig at kunne spare op til og gennemføre 2 x 3 ugers rundrejser og 2 gange storbyferier. Januar måned tog jeg sammen med Mette og Mads afsted til Cuba i tre uger. April tog jeg og Mette til Milano og Rom.
 
                   
 
Normalt rejser vi ikke tre uger i sommerferien, men i år valgte vi at gøre det, fordi vi ville gerne overvære deaflympics i Bulgarien, og dette kombinerede vi med en lille runderejse til henholdsvis Grækenland (Rhodos, Santorini og Athen) samt Serbien (Nis, Novi Sad og Beograd). Oktober var jeg og Mejdal i Prag.

 Arbejde har jeg brugt meget tid på. Jeg har stadig det samme arbejde og de samme arbejdsopgaver, som ikke blev ændret meget i år. Jeg arbejder forsat i ungdomsklubben Absalon, og det varierer meget om jeg befinder mig meget i klubben.

Som noget nyt, søgte jeg ind til DDLs nye projekt: ”Døve tegnsprogstolke” og kom ind. DDL har et treårligt projekt kørende fra 2012 – 2015 og det kan læses mere her.

Det betød, at jeg skulle bruge noget af min fritid til at deltage i weekendkurser og nogle få workshops, for at blive klædt på og få redskaber til at kunne udføre tolkningsarbejde. Jeg synes at det har været spændende og har fået nye viden/vinkler inden for tolkningsområdet. Selv om det stjæler min ekstra tid, er det også guld værd at få ny viden og bidrage med i et helt nyt projekt og ser frem til at forsat være med og en del af projektet indtil projektets afslutning i 2015.

 Frivilligt arbejde laver jeg forsat. Valgte i april måned at ikke fortsætte hos døveforeningen af 1866, og søgte nye udfordringer hos Tegnbuen. En forening for homoseksuelle. Tidligere har jeg kun ønsket at være en del af Tegnbuen som medlem, men der er nogle ting jeg gerne vil ændre og være med til at ændre, hvorfor jeg blev kasserer, samt være tovholder for en arbejdsgruppe som nu arbejder på at gennemføre en kvindelejr for lesbiske i sommer 2014.
 
drinks til personalefesten i Absalon januar 2013

 I februar måned tog jeg en beslutning, som kom til at have den største (og meste) fantastisk forandring for mig i år. Jeg valgte at gøre noget ved min overvægt. I årevis har jeg jo været på ”kur” og hurtigt opgav, fordi det aldrig kom igennem. Denne gang valgte jeg at gå til en diætist, fordi jeg vidste at jeg ikke kunne starte vægttabet op på egen hånd. Jeg havde brug for en opstart og redskaber, der kunne vejlede mig igennem et vægttab som jeg ønsker og har behov for. Fra februar til december måned er det lykkedes mig at opnå et vægttab på 20 kg. Det er en kamp, jeg personligt har været glad for og også har taget utrolig meget tid, energi og styrke fra mig. Kampen, jeg forsat kæmper med og vil altid gøre det.

I starten gik jeg hos diætisten en gang om måneden, men efterhånden som tid gik, og at have en særlig kost i det daglige, forblev en naturlig del i min hverdag, havde jeg ikke behov for at besøge diætisten ofte som før. Nu er det ca. et besøg hver tredje måned.

Vægttabet for mig har betydet, at jeg nu har det mere sjovt med fodbold, løber meget mere og har en stabil træning. Jeg er derfor nu mere seriøs med fodbolden og håber på at få et år mere på landsholdet, samt har det givet mig en fornyet energi i det daglige og jeg sover også meget bedre om natten. Men naturligvis har det ikke kun være godt. Jeg har også haft perioder, hvor der bare har været så svært og haft lyst til bare opgive det hele, savnet mad/drikke jeg tidligere indtog. Det har også været svært når jeg omgås folk i sociale sammenhæng, for der serverer folk jo mad men det er mad, som jeg helst ikke indtager. Jeg har nogle gange måttet spørge folk, hvad der vil blive serveret eller taget min egen mad. Det er noget, jeg desværre tænker på hver dag. Noget jeg planlægger hver dag. Jeg er normalt typen, der gerne køber mad udefra eller tager tingene som det kommer, men det kan jeg ikke længere under mit vægttab-projekt. Det har også været svært for mig at snakke så meget om vægttabet. Det er naturligvis nemmere med andre end resten, men jeg synes at det har fyldt alt for meget hos mig i år, men anderledes kan det ikke blive. Ikke endnu, i hvert fald. Måske når jeg har opnået projektet med et tilfredsstillende resultat. Jeg ved ikke hvor længe det varer endnu med vægttabet, men nu hvor det går godt, tager jeg det stille og roligt i det nye år og det skulle bare gerne blive stabilt så det ikke fylder så meget som det indtil har gjort.
 
Inden en julefrokost d. 30/11 

 Jeg har ingen nytårsfortsætter – og vil bare tage tingene som det kommer, og at have det godt i hverdagen og at have det godt med de ting, jeg laver.

Hvad har I opnået i 2013?

 I ønskes alle et godt nytår! Vi ses i 2014.

 

onsdag, december 25, 2013

I barndommens tegn

Her i juledagene befinder jeg mig i Jylland, hos familien og jeg besluttede mig hjemmefra at løbeskoene skulle med, da jeg ikke ønskede at miste min træning, samt at der skulle ædes julemad. Forleden skulle jeg løbe en morgentur, fra min fars hus i Fredericia centrum og jeg anede ikke hvor jeg skulle løbe hen, da jeg ikke plejede at løbe dengang jeg boede i Snoghøj, ca 6 km fra Fredericia men kendte byen rimeligt godt. 

Far anbefalede en tur i Madsby-parken, da der er flere ruter man kan vælge imellem, så det ville jeg gøre men da jeg kom ude med løbeskoene på, regnede det og jeg nåede frem til parken men det så ikke tiltrækkende ud, og der var mange vandpyt så det havde jeg ikke lyst til, men løb i stedet da tilfældige veje der førte til steder jeg var kommet til i løbet af min barndom. 
Første stop var Ulleruphus, hvor jeg har været i praktik da jeg gik i folkeskolen. 
Andet/tredje stop var ved en venindes tidligere hus, og i nærheden lå min gamle folkeskole, Fredericiaskolen og der måtte jeg lige se. Skolen føles mindre nu, eller er jeg bare blevet stor og har oplevet større skoler. 
Det sidste sted løb jeg forbi Hannerup Kirke, der hvor jeg blev konfirmeret. I nærheden var der skolens gamle tandlægeklinik. 
At stederne ligger så fast og tydeligt i minderne, overrasker mig ikke eftersom jeg har gået i skolen 10 år, og er kommet til at gå og cykle i områderne adskillige gange, at det nærmest var naturligt at jeg netop kom til at løbe der. 

Det er i hvert fald ikke en sidste gang, jeg løber i Fredericia - så er det bare at tage skoene med hver gang jeg visiterer barndomsbyen. Og det er egentlig også rart at prøve nye ruter af, og ikke vide hvor jeg præcist skal løbe hen men bare tage det som det kommer. 

lørdag, december 21, 2013

Juleferie

Så er der dømt juleferie. Og det har været længe tiltrængt og nu vil jeg bare nyde at jeg har 10 dages juleferie, uden at skulle tage fridage.
I morgen tager vi til Jylland for at holde jul der, og det glæder jeg mig til. Det bliver 4 hyggelige dage med familien, julemad, julegaver, lille julefrokost, shoppingtur, pakkespil og jydsk atmosfære.

For at gøre julen mere autentisk, må der godt være snevejr fra på mandag og et par dage frem. Det vil helt sikkert piske ægte julestemning frem, og alle kommer ude for at lege med sneen- som man engang gjorde når man var barn.

torsdag, december 05, 2013

Storm - hygge

Så skal der hygges herhjemme. Stormen ´Bodil` har fundet vejen til Danmark, og derfor har jeg været ekstra fornuftig og kommet tidligt hjem, så vi skal absolut ikke være ude igen resten af dagen.
Vi har ikke lagt planer for i aften, men der skal bestemt hygges med madrester, TV, spil og kalenderlys.

Hvad gør I på denne stormdag?

mandag, december 02, 2013

Hyggelig december

Så er vi allerede i december. Jeg er begyndt at synes at december er så hyggelig igen. Tidligere havde jeg følt at det bare handlede om gaver og at folk ikke kunne nyde gammeldags jul, uden at de altid skulle kommentere, at de havde travlt og hvordan de skulle nå det hele.

For mig handler det om blot at nyde måneden. Kan man nå at julehygge ekstra, så gør man det. Ellers hygger man jo på en eller anden måde. Nogen skal hygge sig hver dag. For nogen er det nok med hver søndag med adventshygge. For nogen handler det om traditioner og at følge dem punktlige.

I år giver jeg og Mette hinanden kalendergaver, bare fordi vi synes det er SÅ hyggeligt. Jeg kan godt lide at gøre Mette glad, derfor får hun smågaverne hver dag op til juleaften.
Jeg har købt kalenderlys, fordi jeg har altid syntes det er så hyggeligt med tændte lys om vinteren.
Jeg synes det er hyggeligt at gå på juleindkøb, dog er jeg ikke glad for så mange mennesker på en gang, så jeg planlægger gerne mine indkøb, så jeg ikke gør det i sidste øjeblik i et storcenter hvor jeg hurtigt bliver irriteret på folk. Jeg gør det allerede i november og frem til 24. december, så det bliver til flere små juleindkøb, således det tit bliver kombination af hyggeture med Mette, veninderne eller for mig selv.
Og så er der julefrokoster. Jeg elsker julemad og julefrokostmad, så det har jeg altid set frem til i hele året. I år vælger jeg at deltage til 2 forskellige julefrokoster og så arbejder jeg ved den tredje julefrokost. Derudover så er der forskellige små julehygge rundt omkring. Jeg og Mette har en fast juletradition, som går ud på at vi vælger en dag, hvor vi er sammen hele dagen og laver konfekter eller bager julekager. Vi plejer at prøve forskellige opskrifter af, og vi har ikke endnu bestemt os hvad vi skal bage i år, men det bliver noget sundere end hvad vi har gjort de sidste år.
Jeg holder jul i Jylland, som jeg plejer - så det bliver 3-4 hyggelige dage med familietid, julemad, julehygge og julegaver.

Jeg nyder det hele og føler ikke at tiden er pressende eller at jeg skal nå en del, for at nå det hele.

Hvordan nyder I december måned? Har I andre traditioner end jeg har?