onsdag, februar 29, 2012

den første uge

Så har vi været i New Zealand i en uge, og jeg må give alle andre ret i at naturen her bare er fantastisk! Vi har stadig tre uger endnu, så jeg tror gerne at der er mere at se og at der kommer nogen mere wow naturoplevelser.

Vi har været lidt rundt omkring, været i Cape Regina, Coromandel, Auckland, Matamata, Waihi og Haihi. Har stadig ikke helt styr på alle bynavne i New Zealand, især dem som starter med W. Vi fik også fejret min fødselsdag, som var en rigtig dejlig dag, hvor jeg var heldig med at få et dejligt solskinsvejr hele dagen. Vejret her er meget skriftende, fra at være godt vejr eller til en rigtig regnevejr, og når det sker, så regner det fandme. Vi fik bl.a. vores sejletur til Hole in the rocks aflyst pga. det. Men sådan er det jo hernede, og vi kan også frygte at andre ture kan blive aflyst.

Lige nu befinder vi os i Rotorua, midt på nordøen, og i morgen tager vi videre til Taupo, derefter Tongoririo National park og så Wellington. Derefter sejler vi til sydøen og er der de sidste 14 dage af vores ferie.

Lige et billede fra Fiji.



Waya island 


torsdag, februar 23, 2012

New zealand

Så er vi kommet godt frem til New Zealand og har været det i et par dage. Jeg kunne først rigtig forstå det da vi sad i flyveren og ikke igen var dukket forgæves i lufthavnen. Vi har fået vores sovebil og den er dejligt praktisk især fordi der er et skriftende vejr her og vi orker ikke et telt som skal pakkes ned og op og så være afhængig af vejret. Vi landede i Auckland og var der en dag inden vi kørte videre nordpå. Vi mistede jo en dag så det blev til kun en dag i Auckland hvilket passer mig meget godt da den ikke sagde mig noget. I morgen skal vi helt til øens top og derefter køre ned mod sydøen med nogle stop undervejs.

mandag, februar 20, 2012

At se og opleve Australien


De 7 uger og 5 dage, vi har været i Australien, har været fantastiske med forskellige oplevelser og indtryk.

... Vi startede i Sydney, hvor vi tilbragte 4 dage, og derefter hente vores lejede bil og kunne starte vores østkyst-rute. Sydney sagde mig ikke så meget, og 4 dage var rigeligt. Operahuset, Harbour Bridge og The Rock var fede at visitere, men derudover så er Sydney en international storby, hvor vi havde svært ved at mærke at vi var kommet til Australien, og her mærkede vi også at mange fra Asien kommer her.
Vi var heldige at kunne opleve lidt af australske jul, hvor vi fik set hvor rolige folk er om dagen den 24/12, noget nyt for mig, som har oplevet dansk jul, hvor folk kun tænker på at lave julemad til familiebesøg og gøre klar til juleaften med al mulig forberedelser. Her holdt de fleste til udendørs aktiviteter og nød solen, og ikke spise varm julemad, men i stedet nogle kolde madder, og det varierer lidt hvad de spiser.  25/12 var det en helligdag, og de fleste gik i kirke, vi var kort med inde i St. Mary og kiggede lidt med, men gik hurtigt igen for jeg synes at det var alt for mærkeligt.


… Så tilbragte vi 5 uger ved østkysten med vores lejede Toyota, og ruten hed fra Sydney til Cairns. Vi startede turen meget afslappet og helt til Blue Mountains og til de ”Tre Søstre”, og tog tilbage til østkysten og besøgte efterfølgende Taree og Coffs Harbour som i øvrigt også tilbragte nytårsaften, sammen med byens mange borgere ved stranden, hvor der var opsat en kørende cirkus og fyrværkeri ved stranden. En meget anderledes nytår blev det til – og vi var i hvert fald ikke alene. Jeg tror at australiere holder jul og nytår på en anden måde, fordi de har sommertid, mens vi er i vinter, og for dem er det naturligt at være ude og færdes, ligesom vi ville have gjort i vores somre. Det kan vist ikke være anderledes.

… Den størstedel af de 5 uger, havde vi sovet ved campingspladserne og derigennem fik vi mødt og set mange australske par og familier holde deres sommerferier og de gjorde det med campingstil. Det er som om de er stamkunder og deres campingsvogne eller telte så ud til at være deres hjem. Det var en fed måde at møde australiere på, i stedet for kun bo på hostels, for der møder man nærmest kun turister fra hele verden. Her er det dog andre fordele ved hostels, at man kan få inspirerede rejseruter eller udveksler rejseerfaringer med andre fra hele verden, her var sprog også en spændende kombination. Vi har gennem rejsen mødt mange unge fra hele verden, og haft hyggelige samtaler, om det små til det store, især hvor modigt af mig som døv at ´færdes´ ude i verden, og netop denne kan irritere mig lidt, for det ærgrer mig at folk er så uvidne. Men hvordan kan det være anderledes for dem, de mærker ikke at det er belastende for mig at hele tiden blive mindet om at de ikke havde troet at en døv kunne rejse ude i verden, ligesom dem selv. For dem er det måske en førstegangsoplevelse at se en døv, og oven i købet opleve denne ude i verden. Men andre gange kan jeg være glad indeni, for så har jeg også vist at døve bare er døve og nøjagtige de samme som resten af befolkningen, med de samme rejseinteresserer, lyst og behov.
At leve og bo i en campingsplads er billigere end at bo på et hostels, hvis man rejser 2 eller flere sammen, og på den måde kan man også lave lækre middagsretter fordi det koster mindre at være på en campingsplads, hvor man alene eller med andre bor på hostels, som koster mere, og de fleste vælger at spise billigt og meget kedeligt: spaghetti med ketucup til, sådan meget enkelt, ellers dåsemad eller en anden billig løsning.
Det har vi ikke gjort meget af, vi har forsøgt at spise lidt varieret, men af og til kan det være svært for os, da det kræver et køleskab det meste af tiden, og så har de jo ikke groft brød eller den slags, så vi er godt nok meget trætte af hvidt brød.



…. De 5 uger på østkysten kom vi til at besøge blandet andet Byron Bay – en dyr by at besøge, og så var det ikke det værd. Surfers Paradise vil være bedre at besøge, selv om byen heller ikke siger mig så meget, det er nærmest kun stranden som trækker mig til Surfers Paradise, men stemningen er a ´la til Hollywood og Miami, og det var ligesom en gentagelse af dengang jeg var i USA.
Nimbin – hippiernes by – hvor vi fik oplevet nogle sjove typer, og så var vi teltnaboer til to stofmisbrugere, det er hvad vi tror, som lever af en kuffert.
Noosa – en hyggelig by, hvor man kan bruge et par dage til at slappe af og dase hen, samt nyde en dejlig strand, og en masse lækre huse.
Brisbane – hvor vi desværre kun besøgte meget kortvarigt, men vi orkede ikke en storby og vi havde ikke noget vi absolut skulle se, men mens vi var der, var det igen et møde med så mange asiastiske folk. De holder sgu til kun storbyer, vil jeg tro, for dem møder/ser jeg i Sydney, Melbourne og Brisbane, og ellers de ”store seværdigheder” rundt omkring. Brisbane er også en international studieby for unge.
Hervey Bay – der ikke var byen værd at besøge og der ER intet der, men det er kun fordi der er færgeforbindelse til Fraser Island, der i øvrigt anbefales. En sandø, med gode naturbesøg og sjove bilture på sande.
Airlie Beach – en lille strandby – som er hyggeligt, men man keder sig efter en dag. Derfra sejler man ude på whitsundays, og vi var på to dages sejeltur og se nogle strande og her så jeg virkelig en smuk strand, som hedder Whitehaven Beach. Man kan bare kun blive betaget af den! Vi fik set lidt af koralrevene ud fra Great Barrier Reef, men synes ikke at det var noget særligt, hvor et besøg ude fra Port Douglas, mere nordpå, ville være mere værd, hvilket vi også gjorde. Her havde vi kunne undværet en dag af de to dages sejletur, da vi alligevel var meget på båden, men fordelene var at vi kunne være med til at hjælpe til på båden og fik mulighed for at sove i en lille kahyt, men det var hedende varmt om natten at man nærmest ikke kunne sove så måske hjalp det ikke så meget.
Tully – selve byen ligner et udryddet område, at vi ikke ville sove der og i stedet fandt hsuly ved Mission beach, der hvor vi fik teltet ødelagt og oplevede voldsom regnvejr. Men vi var der, fordi vi skulle med til en riverrafting i Tully, som blev til en fantastisk oplevelse, hvor vi ikke bare fik en smule ekstrem oplevelse, men også fik set Tully River og dens natur.
Daintree – den nordligste del af østkysten, vi nåede til og det var for FUGTIGT til os, at vi faktisk kun var der en dag. Vi orkede ikke mere. Vi nåede at besøge Daintree Forest, og det var en fantastisk stor nationalpark, hvor vi fik set underlige træer.
Cairns – vores sidste stop og en by, vi godt kunne klare os i tre dage af slagsen, men vi endte med at være der i 4 og halv dage, fordi vi droppede flere dage i den fugtige Daintree. Cairns var også meget fugtigt, og byen er ikke så speciel, ud over mange forskellige ture ude til koralrevene og andre byer rundt i Australien.



Undervejs havde vi også stødt på nogle mindre byer, hvor de fleste så ud til at være dødssyge, men det er også derfor turister kun kommer til de byer, hvor der sker noget. Jeg har ikke oplevet byer som jeg bare skal besøge igen på østksyten, men holdt af den fede strandstemning, hvor der tit går mange unge og flotte halvlangthår fyre, især lyseblondt, med deres surfbræt eller skateboards. Det var vildt at opleve fra en højsæson, fyldt ned turister og australiere overalt til en begyndende lavsæson, hvor der kun er turister, man møder. Fra Sydney var det dejligt varmt, men efterhånden vi kom mere nordpå, blev det mere fugtigt og det var mere en klam varm.

… så blev det tid til vores nye og en kortere rejserute fra Darwin til Alice Springs, og derefter videre til Melbourne. Det blev til en helt anden australsk ´verden´, til modsat af østkysten med alle strandene og man havde kort adgang til alt, blev Darwin – Alice Springs´ 9 dages tur en fed tur. Her fik jeg mærket på en ægte australsk ørken, hvor der virkeligt var langt mellem byerne, og det var rødt, kobber og brunt overalt. Ingen strand. Men fantastiske rocks og klipper, hvor vi blev intoduceret til nogle fascinerede steder, b.la. Kings Canyon og Kakadu Nationalpark. Her var folk mere iført friluftstrøjer samt vandresko med uldsokker i, for at holde på sved. Varmen i midt Australien er et helt andet klima, og fra Darwin var det dog også fugtigt, men i Alice Springs var det så varmt, samt fik vi også et indtryk af hvordan aborginale-folk havde erobreret Australien, samt levet i det indtil de hvide overtog og de trak sig tilbage, men de er forsat rundt omkring, men de ønsker ikke at vise sig og de ønsker at vi skal respektere dem samt deres kultur og traditioner.



… Og vi må ikke glemme alle dyr, jeg har mødt under hele turen! Hjemmefra havde jeg været forberedt på at møde større krybdyr i forhold til Danmark, men det største chok var da jeg mødte store edderkopper i de rum, jeg skulle sove i. Efter edderkopperne blev fjernet, tog det mig en tid før jeg kunne sove. Ellers er jeg vant til at omgås med gekkoer ude på toiletter. Det har været en oplevelse sig selv at se andre og nye dyr, f.eks. pingviner og kænguruer og dingoer.

Det er ikke bare de steder, vi har besøgt, men også selv australske folk, den australske stemning f.eks. jul/nytår + Australians Day, at handle i supermarkeder, at kommunikere med dem og snakke med dem om deres land. Australiere er meget stolt af deres land (OK – alle er jo stolte af deres eget land) og de er rigtig flinke og MEGET hjælpsomme. Jeg havde ellers læst om det, men at opleve det selv, så synes jeg at de er mere hjælpsommere end jeg havde forventet. Det at vi selv har valgt at køre med en bil 5 uger har også medvirket til at vores tur har været mere flekisbel, i forhold til hvis vi havde rejst med bus eller tog, for så kunne vi selv vurdere hvad tid vi vil af sted, hvor længe vores pauser kan være og at ændre vores ruter undervejs. Det giver mere frihed, selv om det måske koster en smule mere, da bare at leje en bil hernede er ikke så billigt, men vi vil gerne betale ekstra, for den dejlige frihed, vi har fået og de ekstra og ´pludselige´ oplevelser, man får på vejen. Det får man også ved at rejse rundt med bus eller tog, men på andre måder.



… vores sidste destination var i Melbourne. Byen har overrasket mig. Den er faktisk fin, med gode muligheder at færdes rundt i, og da vi hjemmefra havde booket 5 dage i Melbourne, greb jeg chancen ved at kontakte to steder, der havde døve med at gøre. Jeg ville ellers have besøgt andre steder før, men da vores tur ikke var fastlagt, turde jeg ikke at lave aftaler med stederne, for jeg bryder mig ikke om at lave en aftale og så kommer jeg ikke. 5 dage i Melbourne var en dag for meget, så det var godt vi havde besøgt døvestederne samt booket en heldags tur til Philips island.


Jeg har engang sagt at jeg tror at jeg kun besøger Australien én gang. Dette er så ændret, dog vil jeg ikke vende tilbage om et eller tre år. Det skal vare flere år endnu, for jeg ønsker at have den der brændende lyst, ligesom inden vi skulle hernede lige før jul. Jeg vil gerne udforske mere i den australske historie og natur, og besøge mere i den vestlige side af Australien som også har så meget at byde på. Det vil jeg så glæde mig til.


Tak for denne gang. 



søndag, februar 19, 2012

Ekstra dag på Fiji

Det bliver alligevel ikke til noget med New Zealand i dag. Sikke skuffede blev vi, og mange andre, som var dukket op i lufthavnen, tidligt i morges klokken 6.30, men vi måtte nøjes med en kedelig besked om at vores fly ikke kommer op i luften i dag. De arbejder på at vi kan komme afsted i morgen, hvilket jeg håber meget på, for jeg er så meget klar til New Zealand og dets så mange fascinerende muligheder. Et øjeblik tænkte jeg på, at hvorfor i alverden skulle det ske for  mig, men på den anden side har jeg også været meget heldig på mine andre rejser siden jeg startede min rejseinteresse. Det er egentlig første gang på denne tur, at jeg oplever så mange uheldige hændelser. 

Så vidt som vi har forstået, skyldes det driftmæssige problemer og så længe det drejer sig om sikkerhedsmæssige forhold, vil jeg kunne acceptere aflysningen af vores fly, men håber naturligvis at vi kan komme hurtigst som muligt afsted, for selv om vi nu er indkvarteret på et lækkert hotel med fri mad og drikke hele dagen, og vi har et fint værelse med internet til, er det jo ikke helt det samme. Vi vil jo gerne være i New Zealand nu. Men for at være positiv og ikke være sur over den slags, har vi jo muligheden for at nå en del praktiske ting i forbindelse med computeren og at bruge internet, for det er så mange ting vi skal og kan bruge internettet til. Vi vil samtidigt se mere på hvad New Zealand har at byde på, og Eva der har været i New Zealand, har også kommet med nogle fine tips om landet, så vi er mere end klar til ar erobrere NZ. 

Fiji

De sidste 5 dage er fløjet hurtigt forbi, med total afslapning. De første to dage har vi været i Suva, en mindre storby på selve Fiji. Derefter var vi på en af øerne, som hed Waya-island, hvor vi var på en rigtig dejlig bungalow-afslapningsweekend, hvor vi slet lavede ingenting, ud over at slappe af, læse, snakke, spise god mad (og fik smagt nogle af Fijisk mad), badet ved stranden samt fået sol (igen!). Nu er vi friske igen og klar til at komme videre, til vores sidste destination af ferien: New Zealand.

Vi synes at det har været godt at placere Fiji og have nogle dages afslapning mellem to lange rundrejser, og selv om Fiji, især øen, var rigtig lækkert, havde jeg fået nok, allerede efter to dages relaxing. Jeg har svært ved at bare forstætte med at ligge på stranden og læse dagen lang efter en dag, og kan mærke at jeg er begyndt at blive rastløs. Så er det jo meget godt at komme til New Zealand i morgen og får oplevet en del igen, samt få meget at se til. Vi glæder os til at hente bilen i lufthavnen, en sovebil, så nu behøver vi ikke at pakke et telt op og ned.

Det lille kamera er forsat kaput, men vi var heldige at kunne overføre billederne til computeren, og har brugt det store Nikon kamera indtil videre, og i starten var det underligt (og besværligt, for det er jo stort og ikke lige til at putte i lommen), men nu er vi vant til det og det tager jo også mange bedre billeder, så det er jo dejligt. Før vi rigtigt fik brugt kameraet, havde vi talt om at sælge den når vi kommer hjem, men nu har jeg ændret mening og vil gerne beholde den. Har lært den bedre at kende og synes at vi er blevet fine venner. Mange gode billeder er blevet taget i Melbourne og på Fiji, men internetforbindelsen her sucks, så det tager en million år om at få billeder lagt ind, så det tager jeg lige en anden dag.
Det er meget underligt for mig at sidde her og tænke på at der kun er 4 og halv uger tilbage, til vi er hjemme igen, og tiden er bare fløjet afsted, at jeg liiiige vil ønske at folk i Danmark donerer os penge til at vi kan rejse lidt videre, sådan et par måneder mere. Måske bliver det helt noget andet om en måned, hvor vi evt. kan blive mætte af det hele og bare vil hjem. Men det har vi ikke lige nu, og nyder turen i fuld drag, især at vi slipper for en dansk vinter i år, for det magter og orker jeg slet ikke. Ikke i år.

tirsdag, februar 14, 2012

The last day

Vi lagde dagen ud på at besøge Victorian College for the deaf children, beliggende i syd for Melbourne. Det blev til to timers hyggelige rundvisning, hvor vi fik lov til at hilse på næsten alle eleverne på skolen. Skolen har pt. i alt 75 elever, og ligesom Danmark har de haft faldende antal elever, men det fede ved skolen, er at de ikke er bekymret. De tror på at skolen overlever og at flere elever kommer til, efter at de har prøvet hørende skoler.
Skolen har en café, som har åbent om mandagen og tirsdagen, hvor døve elever lærer at servere, bage kager, sælge, kommunikere med købere, at samarbejde, stå i køkkenet og m.fl, med den mulighed for at senere uddanne sig indenfor området efter endt skoleforløb. Det kan godt minde om Allehånde, bortset fra at det er et skoleprojekt, og Allehånde mere er et socialeprojekt under økonomiske støtte af det offentlige.

Vi har været dødtrætte i dag, og har bare sovet lidt i en lille park, ved siden af Victorian Bibliotek og bagefter gik vi en tur til Victorias Market, men de begyndte at lukke da vi kom, så vi gik til Melbournes Central indkøbscenter og gemte os for solen. Den har været virkelig fremme i dag og gjorde os rigtig sløve, og vi er også rigtig smadrede efter en dejlig dag i går på Philip Island, 130 km syd for Melbourne. Vi var b.la. i en chokoladefabrik, forbi en vinsmark og smagte på 6 forskellige vin med ost, brød og kiks til. Derefter til Nobbis kyst og nød en fantastisk udsigt og til sidst på en aftensseeing med pingsviner, hvor vi ventede på at de skulle komme fra stranden til sandet og de var bare så små. Det havde jeg ikke forventet.

Vi forlader Melbourne og dermed også Australien i aften, og for vores vedkommende bliver det godt at forlade Melbourne, fordi vi synes at vi har set rigeligt og at det er på tide at komme videre - men for mit vedkommende kan det måske være underligt at skulle forlade netop Australien lige nu, hvor jeg er ved at vænne mig til det hele. Nogle gange føles det som om jeg skal være her i et stykke tid, men 7 og halv uger er også meget. Jeg kunne godt forestille mig at vende tilbage engang, og opleve lidt mere, især på det vestlige egn og måske lidt rundtomkring. Måske kommer der et andet indlæg om Australien senere, hvis tiden er til det mens jeg forsat er på ferie.

mandag, februar 13, 2012

En af dagens oplevelser....

Lige en sjov en..

Hvordan kan vi overskue alt de chokolader?!?!


søndag, februar 12, 2012

Fejl af dagene

Jeg ved ikke om det er normalt, at man rent faktisk har taget fejl af datoerne med hensyn til hjemkomsten fra vores ferie. Vi har hele tiden sagt til andre, at vi er hjemme i Danmark igen onsdag den 21. marts, og da vi i dag tjekkede flybilletterne for at bruge informationerne til et eller andet, så opdagede vi at det blot var afgangen fra Sydney. Det betyder at vi først er hjemme i Danmark torsdag den 22. marts, en dag senere end vi havde regnet med.

Så er det jo meget godt at vi ikke skal arbejde den dag eller lignende. Men tror vi fremover skal være bedre til at tjekke efter nogle vigtige datoer eller afgangstider. Men et eller andet sted i os må have ønsket at kunne blive længere end 21. marts, og så får vi en dag ekstra.

En afslappende søndag

Nu har vi været i Melbourne i tre dage og har efterhånden set det meste, som vi ville, så derfor har vi haft en rolig dag, hvor der ikke skete det vilde. Vi har været en tur i St. Kilda, syd for Melbourne, en rigtig hyggelig by og der er en lille strand. Vi havde læst at der er marked om søndagen, mange forskellige steder i Melbourne og valget blev St. Kilda, da et marked i centrum kan være for meget eller forsynet med varer, vi tidligere har set ved andre markeder. Da vi så ankom til Kilda, var der ikke et søndagsmarked, men en festival der afholdes en gang årligt, og denne er en vigtig og social begivenhed, som er gratis for alle (undtagen mad, drikkelse og alle ting, man køber), og der var et par forskellige kørende cirkus, boder, live musik og stemningen var i top, og der var så mange mennesker.
Vi var der i et par timer og fik da set St. Kilda - men på andre måder, som måske havde taget det halve af Melbournes borgere med. De fleste sporvogne var popfyldte, at vi et par gange måtte vente til den næste og finde ud af alternative måder at tage ruter hjem til hotellet igen, fordi pga. festivalen er der lukket nogle af ruterne.

Vi skulle også vaske vores tøj i hotellet og da vi ikke har flere australske dollars tilbage, og vi spurgte hotellet om de kunne tage imod vores mastercard, men nej det skulle være mønter for at vaske tøj. Nåmen, så endte det med at vi besluttede os for at vente til på onsdag, når vi er i Fiji, så kan vi vaske tøj der. Vi har efterhånden 4 hele poser, der skal vaskes, men vi nægter at hæve så LIDT penge, blot kun for at vaske tøj, og i oven i købet betale for hævegebyret. Det drejer jo kun om et ekstra par dage, og vi har forsat lidt tøj tilbage. Men der er den ulempe ved denne type tur, er at man lige skal overveje hvornår man kan vaske tøj, samt huske at gemme lidt mønter til vask. I vores tilfælde så er australske vaskemaskiner så store og nemme at betjene, men de tager KUN imod mønter. Kunne Australien ikke overveje nogle moderne og nye maskiner, som kan tage imod mastercard. Det ville være lækkert!
Og jeg hader at planlægge vasketid, men det kan være nødvendigt, for at have en tidsplan tilpassende med vejret, turens ruter, tøj og det hele.


Bananbrød - som jeg godt kan lide at spise
De fåes de fleste steder i Australien

lørdag, februar 11, 2012

VicDeaf

I sommers da vi lagde plan for vores ruter i Australien, havde vi 5 hele dage i Melbourne, og jeg tænkte at det kunne være sjovt at besøge nogle steder, der har noget med døve at gøre, og fik sendt mail ud til to steder. Begge har svaret tilbage, at jeg var mere end velkomne.

I går besøgte jeg og Mette ViCdeaf, det første sted, i East Melbourne, tæt ved Parlementet og Chinatown. VicDeaf er en 5 etagers bygning, hvor de første 4 etager er deres egne, og vi fik en ældre mand ved navn David, der kender vores egne Knud Søndergaard og Ole Faustrup. Han er selv meget engageret i sportsverden og arbejder indenfor hørekurverne og at sørge for at alting skulle være i orden. Det kan minde meget om DDI, men til en forskel, at vicDeaf har deres egne hørelokaler så de kan selv lave ørepropper og få taget høreprøver, så faktisk er det jo meget nemmere at kombinere med døvesporten samme bygning, så det ikke ender med kaos eller anskaffelse af hørekurverne hvis man gerne vil med til døvemesterskaber.
Der er en etage hvor der kun omhandler sport - en slags DDI - og så lokalt (ligesom fx. Døvania). De har et landsmesterskab i forskellige genre en gang om året. I Australien er det også sådan at interessen indenfor døvesporten ikke er så stor som før.
Ellers er stedet mere som et servicebureau, som arbejder på at informere døve om forskellige hjælpemidler og at kende til deres rettigheder, samt at henvende dem til de rette steder, at søge tolk og i forbindelse med at søge arbejde og den slags. David fortalte også at de har en ansat som sørger for at komme til to store huse som ligger ca. 20 km eller minutter fra Melbourne, og tjekker eller sørger for at dem, som bor i husene kan få lært at bo for sig selv, at lære handle ind, m.fl. Det minder meget om mit arbejde, og jeg ærgrede mig over at jeg ikke selv havde undersøgt mere på dette område hjemmefra, for så havde jeg gerne taget derud og evt. snakket med en af de ansatte om det pædagogiske arbejde i Australien og med døve.

Jeg er uddannet pædagog, men synes ikke efterhånden at det er nok. Jeg vil gerne videreuddanne mig - men er meget usikker på, hvad det skal være. Om det evt. skal være psykologien, jeg skal fokusere på. Jeg har altid interesseret mig for psykologien, men har bare ikke lyst til at arbejde i en klinik - men som min veninde sagde til mig, kan jeg jo bruge det til så meget andet, og evt. kombinere med mit nuværende arbejde, især med de unge, jeg har med at gøre.
Jeg har også brug for lidt inspiration - men har så ikke fået noget fra Vicdeaf. Det andet sted, som jeg skal besøge, er en college for døve, som kan besøges her. Jeg ved ikke om jeg får noget ud af besøget, men det er altid hyggeligt at besøge en skole i et andet land, og får indtryk af om undervisningen får på den samme måde som jeg har oplevet i Danmark.

torsdag, februar 09, 2012

Melbourne

Så er vi velankommet til Melbourne og indkvarteret i et hyggeligt Guesthouse som ligger i South Yarra. Da  vi kom til byen fra lufthavnen, skulle vi videre til Yarra med metroen, og da var vi bange for at vi havde bestilt et sted at bo langt fra byen, for det hader vi. Hellere være tæt på alt og have muligheden for at gå, end at være afhængig af transport. Men det skal vi nok ikke være så bange for, da det er et rigtigt hyggeligt kvarter og vi har her til aften gået en tur og kigget lidt, og allerede har vi set mange fede butikker som vi bestemt skal besøge i løbet af de næste 5 dage.

Og så har Alice Springs lufthavn valgt at smide min baggage rundt i Australien, for da jeg landede i Melbourne, var min rygsæk ikke kommet og jeg søgte information om det, og det viste sig at den var kommet hen til Perth i stedet.
De vil så returnere den til Melbourne og jeg skulle have den igen i morgen tidligt, men vi må se, for jeg kan ikke tro at det kan ske så hurtigt. Heldigvis har vi så meget tøj der skal vaskes, og som i øvrigt lå i andre rygsække, så det bliver intet problem for mig ikke at have min rygsæk de næste par dage men vil meget gerne have den tilbage, inden vi skal videre til Fiji.

Den sidste destination i Australien

Så er vi i lufthavnen i Alice Springs og venter på at komme med flyveren mod Melbourne - og dermed vores sidste desination i vores Australienstur. Vi har været rundt omkring i 7 uger, så 5 dage i Melbourne bliver nok bare nogle afslappende dage, hvor vi går rundt og hygger os inden Fiji kalder på os.

De sidste 9 dage har været fantastiske, men også hårde. Vi har været hele tiden på, været rundt mennesker hele tiden og oplevet/set en masse samt gået en masse, at vi lige nu er mætte af mennesker og måske også en smule af at skulle opleve noget hele tiden. I går, på den sidste dag af turen, gik vores kamera kaput og vi skal lige finde ud af om den kan reddes eller ej, men derfor er der ingen billeder med i denne omgang. Vi har heldigvis også taget vores store kamera med, men den er ikke brugt på turen, så det skal vi gøre fra nu af. Her i outback, helt ude i centralt Australien er det virkelig ørkenet, at jeg selv er overrasket, selv om jeg havde læst og hørt om det, men dog blev det ligesom et aha-oplevelse, for jeg havde nok forventet at se flere mindre byer mellem Darwin og Alice Springs, der er på 1500 kms afstand. Men der er i stedet 3 - 4 meget mindre byer, hvor der sker intet og så er resten bare så ørkenet med masser af flotte sten og rødt/brunt over det hele, med træer til. Det er bestemt helt anderledes i forhold til de 5 uger, vi var i østkysten, med mange flotte strande, paradis, hvor der altid var nogle byer eller tankstationer, for en sags skyld. Derfor er jeg så glad for at vi valgte at være med på en 9 dages guidet tur, i stedet for at køre selv, og hvis vi havde gjort det, ville det nok blive vores død og vi ikke ville have fået de samme oplevelser på turen, da guiderne ved hvor vi kan få de mest fantastiske vandreture eller naturlige udsigter.
Det var så fugtigt i Darwin, at vi aldrig troede at vi kom ud af det - så faktisk hellere den voldsomme varme  i centralt Australien, i forhold til den klamme og fugtige nordlige Australien. Vi har været i det centrale Australien ca. 5 dage, og jeg synes ikke at vi har oplevet det VILDE varme vejr - som vi ellers hører om, men vi har også været heldige at det har været en smule mindre varmt end det normalt plejer at være. På denne tur har vi aldrig været ude og gå fra kl. 11 til 15, for ellers ville vi nok være ekstremt trætte af det varme vejr. Enten skulle vi starte vores vandreture fra kl. 7.30 eller efter kl. 15, og to gange har vi måttet vågne så tidligt op pga det. En gang kl. 4, bare fordi vi også skulle nå en solopgang, inden vi skulle gå rundt på den 10,6 km lange Ayers Rock, som i øvrigt var fed at gå rundt i, men selve oplevelsen var ikke det bedste på turen. Det er det, hvad jeg tit har hørt om Australien - det er jo landets stolthed, og jeg har altid vidst at når jeg kom til Australien, så skal Ayers Rock besøges - så derfor var det et naturligt sted at besøge, men en af de mest fantastiske ved denne tur, var da det regnede helt vildt da vi svømmede i et lille vandfald, eller da vi vandrede i næsten 4 timer på sølle 6 km på Kings Canyon, eller at se kænguruer hoppe i det fri, uden at se dem i en zoologisk have, og så må vi ikke glemme at vi også sov ude i det fri, under stjernerne.