lørdag, juli 14, 2012

Biografier

Jeg kan godt lide at læse, og hvis jeg har læselyst hele tiden, læser jeg helt sikkert meget mere end jeg gør normalt. Kan godt lide at læse før jeg sover, eller tage på en cafetur for at snuppe en drink mens jeg læser i en times tid, inden jeg skal videre til noget andet. Det er for at koble lidt af fra den heftige hverdag, jeg har. Undtagen i sommertiden, hvor juli som regel ikke byder på en travl måned, men i stedet får jeg masser af tid til andre ting. Derfor elsker jeg også juli herhjemme, men så er det en anden sag.

Jeg kan godt lide læse forskellige slags bøger. Krimi. Romantiske. Skønlitteratur. Faglige. Biografier. Humor. I periodevis kan det være humor, der optager mig mest, en omgang var det krimi. Nu er det biografier. Det er som regel let læsning, og nemt at tage med overalt, især på korte ture fx. cafeture.
At læse andres biografier er for mig, en inspiration. At lade mig inspireret ved at have et mål, at holde motivationen i noget, jeg vil opnå eller interesserer mig for. Læser mest sportsfolks biografier, for her er det, jeg søger motivation fra. Jeg elsker sport, men har de sidste par år manglet min passion for at dyrke sporten på et højere niveau. Især har det jo været fodbolden som optog mig fra jeg var barn, og siden OL i Taipei har jeg ligesom mistet lidt af den, især mangler jeg styrken og passionen til at finde min motivation til at dyrke sport. Jeg finder sportsfolkenes biografier meget oplysende og inspirerende. Især ved den seneste, som jeg læste, handler om Martin Jørgensens kampe for at finde den styrke til at dyrke fodbold på professionelt plan, ved hjælp af en coach.
Det er ikke kun indenfor sporten, men også andre mennesker. Har for nyligt også læst om Ghita Nørby, om hvordan hun har forsøgt at leve sit liv som hun vil, med sin passion, samtidigt med at være berømt. Skal hun lade sig leve et liv, som de andre synes, hun skal, fordi hun er en pæn pige, eller fordi hun vil.
Men det er ikke altid, jeg gider læse biografier. Det er kun i de perioder, jeg selv har brug for inspiration, forståelse eller motivation at komme et skridt videre.

Læser I også biografier - og kan I evt. anbefale nogen?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg har læst Gitte Nielsen (google hende, hvis du ikke ved hvem hun er) og jeg er normalt ikke en bognørd, men denne bog fangede mig og sytes den var god. I bogen fik mig til at tænke over nogle ting og de slags bøger kan jeg godt lide.