Det var så den NBM

Så er vi hjemme igen fra Finland, hvor kvindelandsholdet har deltaget i Nordiske Baltiske Mesterskaber (NBM), og vi fik bronze med hjem. Jeg vil hverken skrive at det er super godt eller dårligt, at vi fik bronze med hjem. I fodbold kan alt ske, jeg tror stadig på at vi sagtens kunne have vundet guldet i NBM, men sådan gik det så ikke denne gang. Det sjove er, at vi tabte mod Norge og Sverige, hvor vi så vandt stort over for Finland og formåede at holde buret ren, men det gjorde Sverige og Norge ikke. De kunne i periodevis nærmest tabe mod Finland. Sådan kan fodbold jo være. Selv det bedste hold kan tabe.

Kvindelandsholdet går i en ny tid. I 2012 har vi fået en ny landstræner og holdleder, sagt farvel til 3-4 stk. rutinerende spillere og sagt hej til mange friske og nye spillere ind i holdet. Det betyder jo en del, og vi skal til at finde os som et hold igen, at kende hinandens styrker og svagheder på holdet, både udenfor og inde på banen, og at finde rutinen i fodbolden.

I Finland havde vi gode og dårlige kampe, vi fandt en ny stil på holdet og det vigtigste er, at vi forsat har viljen til at ville vinde. Vi elsker fodbold, og derfor tror jeg på, at holdet får et rigtigt godt møde i fremtiden. Jeg vil ikke skrive, at vi kun fik bronze fordi vi var dårlige, eller fordi det hele er nyt. Nej, vi kunne stadig nemt vinde, trods af vores situation. Vi gjorde det bare ikke det, en lille smule ekstra til, at vi kunne vinde de vigtige kampe i turneringen.

Vi vender stærkt tilbage i 2013 og 1014!

Vores kampråb under inden kampene

- billedet er taget fra Deafbold.com -