Så er det gået to måneder, siden jeg startede min træning mere seriøst. Jeg træner forsat fast 3 - 4 gange om ugen, i varierende omfang. Det meste skuffende har været, at der slet ikke har været fodboldtræning, ud over weekendsamlinger sammen med landsholdet, men Døvania har også fodboldtræning men det blev bare altid aflyst eller udsat, hvilket er ærgerligt. Jeg håber at det bliver bedre fremover, nu hvor vi har fået en hal til træning hver mandag.
Jeg har en bedre udholdhed i min træning, og min konidtion er blevet en smule bedre. Jeg arbejder forsat med disse.
På torsdag tager jeg til Finland sammen med kvindelandsholdet for at spille futsal i Nordiske Mesterskaber, som vi naturligvis kæmper for at vinde guldet. Jeg ved at jeg ikke får meget spilletid, men det vil jeg ikke tage mig af, det vigtigste er at vi som et hold er sammen, og hver enkelt spiller er klar, når der er brug for os. Vi repræsenterer meget forskelligt på holdet, så derfor er vi alle vigtige, uanset om vi får et minuts spilletid, eller fuldtids. Jeg er klar. Og når vi er færdige med NBM, kommer jeg hjem med nye mål med min træningsstragegi, for at holde fast ved min motivation. Det ville være et stort tab, hvis jeg bare stopper med træningen og gør som jeg gjorde før. Nemlig at bare spille fodbold, og i ny og næ dukke op i fitnesscentrene. Det duer ikke længere.
Hep nu på os, som kæmper i Finland, og man kan se alle informationer om NBM her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar