onsdag, februar 04, 2015

Så starter vi igen....

For 2 år siden startede jeg hos en diætist og dermed også på en ny livsstil, da jeg trængte til at tabe mig og det lykkedes. Det tog mig et og halvt år at tabe 26 kg og i den tid havde jeg kontakt til en diætist og fulgte nogenlunde en kostplan og trænede meget, både konditionsmæssigt og styrketræning.

Men i efteråret begyndte det at dale lidt. Jeg fik problemer med den højre hofte og det gjorde ondt når jeg løb, og det betød at jeg havde en lang periode, hvor der ikke har været megen træning. Jeg gik til en behandling, et forløb over ca. ´6 uger, og det har hjulpet i den periode jeg var til behandling og langsomt begyndte jeg at træne, og det var inden min afrejse til Brasilien.
Mens træningen gik dårligt, gik det heller ikke super godt med at spise. Jeg glemte ligesom lidt mit mål og kostplan, og spiste lidt mere sukker end jeg ellers ville tillade det. Hovedmåltiderne havde jeg dog ingen problemer med, og spiste hvad jeg skulle eller havde lært, det er mere mad eller lækkerier, med sukker i og mellemmåltider som gik helt galt. det betød naturligvis at jeg tog et par kilo på, og det kunne mærkes.

Jeg ved at det ikke er godt for mig, mit helbred og af hensyn til træning. Derfor har jeg besluttet mig at starte op igen. At gøre det lidt forfra.
Jeg er derfor nu på 4.dag uden sukker - og det er edderhårdt. Jeg nyder det ikke, men jeg er glad for at jeg gør det. Det bliver godt for mig.

Formålet med dette er, at jeg vender tilbage til den livsstil jeg var startet for 2 år siden. Jeg vælger at tage en hård start, som betyder næsten (husk at jeg skrev næsten) NUL sukker, og spise hvad jeg skal, for at min krop kan vænne den sukkerafhængighed, som er kommet tilbage. derefter tager jeg det med ro og vil besøge min diætist igen for at lave en ny kostplan, med nye mål. Jeg har ikke bestemt mig endnu, hvordan det ser ud men forestiller mig at det bliver mest fokuseret på min mave. Jeg ved at det er sværest at tabe sig på maven, så det bliver nok en sej omgang, men jeg vil denne her, med mulighed for at hygge mig med lækkerier, men det skal være med måde.
Jeg er ved at teste mig via træning hvordan min hofte har det/klarer det. Derefter tager jeg stilling til, om jeg skal satse på at træne futsal eller om jeg helt dropper det. Jeg starter med løb, styrketræning og hold i fitnesscentret, og kommer forhåbentlig i godt form igen og hoften ikke tager skade af det.

1 kommentar:

Maiken Vestergaard sagde ...

Du er rocker sej, når du sætter dig på hesten igen. For ja vi vil falde i.