Kandidat-tanker

Jeg blev færdig på pædagoguddannelsen i 2008, og har siden vidst at jeg på et eller andet tidspunkt skulle læse videre, og da jeg var i Australien, havde jeg nogle tanker kørende. Er det nu, jeg skal læse videre? Hvad er det egentlig jeg skal læse videre til? Og hvordan vil jeg gøre det?

Jeg har undersøgt lidt på uddannelsesmarkedet, og det endte med at jeg søgte ind på en kandidatsuddannelse, for den vejledning jeg fik, lød som om det var så simpelt og at det nemt kunne koordineres med et arbejde, da jeg forsat vil arbejde. Ikke på fuldtids, men stadig. I mellemtiden, ellere bedre sagt i ventetiden, har jeg på en eller anden måde fået lidt motivation til at læse og glædede mig til at læse videre og få nye viden.

Jeg er så nu kommet ind på en kandidatsuddannelse, på pædagogik antrologi, ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Og det var fandme vildt. I det øjeblik, jeg blev optaget, fik jeg en masse tanker. Er det dét jeg vil? Kan det virkelig lade sig gøre med et arbejde? Og om jeg økonomisk kan få det hele til at hænge sammen, da jeg ikke skal have SU og jeg går ned i tid i mit arbejde. Men ville lige høre DPU ad, om hvordan mit skema ville se ud og planlægge mit uddannelsesforløb, og her ændrede det alt. Fra til at jeg overvejede at læse til og blev optaget, til at det blev virkelighed og at jeg ikke ville få et liv. Simpelthen ikke. Den vejledning, jeg fik i foråret, før jeg søgte ind, var absolut ikke den vejledning jeg skulle have fået. Jeg fik en oversigt over mit forløb og der er forsat muligt at koordinere uddannelsen med et arbejde, men det vil blive 2 fulde forelæsningsdage, og så vil jeg jo blive nødt til at arbejde om aftenen i stedet, og så læse ved siden af på de meget få ledige stunder tilbage. Det ønsker man jo ikke. I hvert fald ikke jeg. Så meget brændte jeg nu ikke for at læse videre på nuværende tidspunkt. Jeg har også overvejet om jeg bare kunne sige mit arbejde op, og hellige mig uddannelsen i to år (eller mere, hvis jeg trækker den ud), men det har jeg sjovt nok ikke lyst til. Jeg føler ikke det behov for at studere, jeg er mere til arbejde. Derfor er jeg kommet på andre tanker nu. Det er heller ikke mig, at være selvstuderende for det meste.
At jeg dropper uddannelsen, og i stedet søge på andre muligheder, gennem mit arbejde. Måske tage kurser, der er relevant til arbejdet og mine fremtidsinteresserer eller tage en mindre diplomsuddannelse. Det er i hvert fald mange muligheder at gøre. Jeg har dog ikke sagt nej til uddannelsen og skal heller ikke være hurtig til at sige nej. Det kan nemt ende med et ja i sidste øjeblik. Men min mavefornemmelse lige nu, er sådan at jeg hellere vil fortsætte med mit arbejde og ad den vej finde noget andet. Jeg vil forsat læse videre, men det bliver måske ikke en kandidatsuddannelse, som jeg havde drømt om da jeg blev færdig med min bachelor, og jeg kan kun glæde mig over at, der er så mange andre muligheder at læse videre til.