tirsdag, februar 09, 2016

Ny kostvejleder - ny epoke.

Som I sikkert ved, har jeg en kontant kamp med kost (og motion). 
For 3 år siden opsøgte jeg en diætist og fik en bedre forståelse for hvad mad gør ved min krop og fik ad den vej motivation til at gøre noget ved det - og det lykkedes mig at tabe 30 kg. 
Det sidste halve års tid har jeg taget nogle kilo på igen - og ligesom lidt har glemt, hvad jeg fik som inspiration og motivationsfaktor for at tabe mig. 

Da jeg ikke vil tage yderligere på - og samtidig ikke være en sundhedsfreak. Jeg vil have en god balance i det - og samtidig at jeg "nyder" tilværelsen med sund mad, motion og at lege lidt kreativt med mad igen. Der skal naturligvis være plads til hygge og at spise usundt. 

Derfor har jeg opsøgt en ny kostvejleder. Den diætist, jeg havde, føler jeg ikke at hun kan give mig mere. Jeg har brug for ny inspiration og at få nye refleksioner omkring kost. 
Jeg havde en introduktionsmøde med kostvejlederen i går i Fitness World, da jeg også vil prøve at have en der "også ser" mig i ny og næ, når jeg kommer til centret og jeg har mulighed for at spørge hende om alt muligt. 

Vi har aftalt at vi afholder det første møde - som varer en time - torsdag den 25. februar, hvor vi går i dybden i mine mål og hvordan hun kan hjælpe mig videre. Jeg skal også måles og vejes. Er sikker på at min fedtprocent er så høj igen igen. Indtil den 25. februar har jeg fået opgave til at lave 3 dages dagbognote i hvad jeg spiser og drikker, samt hvordan mine aktiviteter forløber sig i løbet af en dag. I detaljer! Som i detaljer, at hun også vil have jeg noterer tidspunkt og hvor meget jeg spiser og foretager mig. Og at jeg naturligvis skal være mig selv og gør nøjagtig hvad jeg plejer - for så kan hun lave en "analyse" ud af disse. 
Jamen, halløjsa. Jeg føler mig næsten forpligtet til at spise godt i disse 3 dage. Men ved hvad hun mener. Det er kun mig selv, der rammes hvis jeg ikke er ærlig. 

Jeg er klar. Jeg glæder mig. Håber at jeg inspireres og motiveres i nye vinkler, uden at det er kedeligt og at jeg køres træt i det. 

Jeg laver nok en løbende update om forløbet. 
I skal bare heppe på mig :) 







1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ej, hvor spændende. Jeg står i den samme situation som dig - bare uden kostvejleder. Jeg må sige det er en udfordring. Jeg hepper på dig :-)

Kristina S.