mandag, november 05, 2012

HPV Vaccine

Der kører en kampagne om HPV vaccine i øjeblikket, selv om den har eksisteret i nogen tid nu. Jeg kender nogen få, der er blevet vaccineret mod HPV for længe siden, og jeg selv har ikke gjort det, da det koster. Man skal have tre gange vaccination, og den ene vaccination koster ca. 1150 kr. Gæt så hvor meget det koster, hvis man ganger med 3! Derfor lod jeg være, og glemte alt om det, indtil for nyligt hvor kampagnen nu er mere synliggjort, og gjort sådan, at piger der er født i årgangene 1985 - 1992, kan få vaccinen helt gratis, mod udgangen af 2013.

Det er næsten før, at jeg ville ønske at jeg var blevet født tre år senere, men 1982 er også nu meget godt. Flere er blevet vaccineret, men er alle blevet det? Det tror jeg næppe, så jeg håber at alle pigerne der kan få vaccinen helt gratis, tænker sig ekstra gang om, da det er nu de kan få det gratis. Jeg skal selv betale for det, og derfor har jeg også gjort det. Jeg har i dag fået den første vaccination, og skal have den anden til januar og den sidste til foråret. Jeg gør det kun for min egen skyld, og at have mindre risiko for at få livmoderhalskræft, også selv om jeg skal betale 3 x 1150 kr, men det gode ved det er, at jeg er medlem af sygesikringen Danmark, at jeg får 50 % af beløbet tilbage, så noget godt er der da.

Læs mere om kampagnen her. Og lad budskabet komme videre til alle pigerne og kvinderne. Hellere for mange, der har fået vaccinationen end at der er for få.

Har du fået vaccinationerne - og hvis ikke, hvorfor ikke?

1 kommentar:

Julie Viktoria sagde ...

Jeg skal have min anden vacc imorgen. :)

Jeg er selv fra 1992. :)