mandag, december 30, 2013

Året der gik - 2013

Endnu et år er fløjet afsted. I år har det ikke været mit år i bloglandet, og jeg har i dag kigget igennem min blog og spekuleret om jeg skal gøre noget ved det. Min energi er blevet brugt til en masse andet, som blev rigtig godt for mit vedkommende.

Til gæld har jeg haft det rigtig godt i år, ligesom de sidste par år. Jeg trives med mig selv og har haft det godt og sjovt. Samt fået nye/gamle udfordringer.

Rejser fylder forsat en del i mit liv, og i år formåede jeg at tage af sted 4 gange.

Det lykkedes mig at kunne spare op til og gennemføre 2 x 3 ugers rundrejser og 2 gange storbyferier. Januar måned tog jeg sammen med Mette og Mads afsted til Cuba i tre uger. April tog jeg og Mette til Milano og Rom.
 
                   
 
Normalt rejser vi ikke tre uger i sommerferien, men i år valgte vi at gøre det, fordi vi ville gerne overvære deaflympics i Bulgarien, og dette kombinerede vi med en lille runderejse til henholdsvis Grækenland (Rhodos, Santorini og Athen) samt Serbien (Nis, Novi Sad og Beograd). Oktober var jeg og Mejdal i Prag.

 Arbejde har jeg brugt meget tid på. Jeg har stadig det samme arbejde og de samme arbejdsopgaver, som ikke blev ændret meget i år. Jeg arbejder forsat i ungdomsklubben Absalon, og det varierer meget om jeg befinder mig meget i klubben.

Som noget nyt, søgte jeg ind til DDLs nye projekt: ”Døve tegnsprogstolke” og kom ind. DDL har et treårligt projekt kørende fra 2012 – 2015 og det kan læses mere her.

Det betød, at jeg skulle bruge noget af min fritid til at deltage i weekendkurser og nogle få workshops, for at blive klædt på og få redskaber til at kunne udføre tolkningsarbejde. Jeg synes at det har været spændende og har fået nye viden/vinkler inden for tolkningsområdet. Selv om det stjæler min ekstra tid, er det også guld værd at få ny viden og bidrage med i et helt nyt projekt og ser frem til at forsat være med og en del af projektet indtil projektets afslutning i 2015.

 Frivilligt arbejde laver jeg forsat. Valgte i april måned at ikke fortsætte hos døveforeningen af 1866, og søgte nye udfordringer hos Tegnbuen. En forening for homoseksuelle. Tidligere har jeg kun ønsket at være en del af Tegnbuen som medlem, men der er nogle ting jeg gerne vil ændre og være med til at ændre, hvorfor jeg blev kasserer, samt være tovholder for en arbejdsgruppe som nu arbejder på at gennemføre en kvindelejr for lesbiske i sommer 2014.
 
drinks til personalefesten i Absalon januar 2013

 I februar måned tog jeg en beslutning, som kom til at have den største (og meste) fantastisk forandring for mig i år. Jeg valgte at gøre noget ved min overvægt. I årevis har jeg jo været på ”kur” og hurtigt opgav, fordi det aldrig kom igennem. Denne gang valgte jeg at gå til en diætist, fordi jeg vidste at jeg ikke kunne starte vægttabet op på egen hånd. Jeg havde brug for en opstart og redskaber, der kunne vejlede mig igennem et vægttab som jeg ønsker og har behov for. Fra februar til december måned er det lykkedes mig at opnå et vægttab på 20 kg. Det er en kamp, jeg personligt har været glad for og også har taget utrolig meget tid, energi og styrke fra mig. Kampen, jeg forsat kæmper med og vil altid gøre det.

I starten gik jeg hos diætisten en gang om måneden, men efterhånden som tid gik, og at have en særlig kost i det daglige, forblev en naturlig del i min hverdag, havde jeg ikke behov for at besøge diætisten ofte som før. Nu er det ca. et besøg hver tredje måned.

Vægttabet for mig har betydet, at jeg nu har det mere sjovt med fodbold, løber meget mere og har en stabil træning. Jeg er derfor nu mere seriøs med fodbolden og håber på at få et år mere på landsholdet, samt har det givet mig en fornyet energi i det daglige og jeg sover også meget bedre om natten. Men naturligvis har det ikke kun være godt. Jeg har også haft perioder, hvor der bare har været så svært og haft lyst til bare opgive det hele, savnet mad/drikke jeg tidligere indtog. Det har også været svært når jeg omgås folk i sociale sammenhæng, for der serverer folk jo mad men det er mad, som jeg helst ikke indtager. Jeg har nogle gange måttet spørge folk, hvad der vil blive serveret eller taget min egen mad. Det er noget, jeg desværre tænker på hver dag. Noget jeg planlægger hver dag. Jeg er normalt typen, der gerne køber mad udefra eller tager tingene som det kommer, men det kan jeg ikke længere under mit vægttab-projekt. Det har også været svært for mig at snakke så meget om vægttabet. Det er naturligvis nemmere med andre end resten, men jeg synes at det har fyldt alt for meget hos mig i år, men anderledes kan det ikke blive. Ikke endnu, i hvert fald. Måske når jeg har opnået projektet med et tilfredsstillende resultat. Jeg ved ikke hvor længe det varer endnu med vægttabet, men nu hvor det går godt, tager jeg det stille og roligt i det nye år og det skulle bare gerne blive stabilt så det ikke fylder så meget som det indtil har gjort.
 
Inden en julefrokost d. 30/11 

 Jeg har ingen nytårsfortsætter – og vil bare tage tingene som det kommer, og at have det godt i hverdagen og at have det godt med de ting, jeg laver.

Hvad har I opnået i 2013?

 I ønskes alle et godt nytår! Vi ses i 2014.

 

Ingen kommentarer: