USA, dag 10 - 15

Vi var i Las Vegas fredag til sondag, det var sjovt at vaere der og ogsaa paa en weekend, for man fik en fornemmelse af hvad amerikanerne laver i weekenderne. Nogen tager til Las Vegas for at slappe af eller spille i byens mange casioner.
Jeg synes ikke at Las Vegas er noget vildt specielt, men det er da en oplevelse at se en by vokse og vokse, med saa mange hoteller, motels og casioner paa bare en vej. Der vrimler saa mange mennesker og hygger sig paa alle maader: shopping, spille paa casioner, afslapning eller bare komme lidt vaek fra hverdagen.

Sondag efter Las Vegas korte vi videre til Grand Canyon. Da vi ikke har vaeret paa internet meget, havde vi ikke sorget efter et sted at sove i Grand Canyon, og da vi ankom var det om aftenen og de steder, vi fandt, var alr for dyre. Saa vi endte med at sove i bilen paa en halv tolm campingsplads, ja det gjorde vi sgu! Det var ingen i lobbyen (eller rettere sagt: om der var en lobby, ved vi ikke), saa vi sov der bare og kunne kore derfra igen mandag tidligt, uden at betale :)
Vi var i Grand Canyon nationalpark tidligt om morgenen, for jeg ville opleve naturen fra morgenen af, og det var bare saa fantastisk at opleve udsigten der - vi var ved forskellige udsigts-steder paa ca 30 km, og det var alle sammen bare saa vildt.

Efter Grand Canyon, korte vi videre. Denne gang kom vi paa Route 66-vejen. Ved de storre byer kunne man se at Route 66 har mange bikser, motels eller andet fra gamle dage, i 1950'erne. Det var vildt at se. Men ellers er vejen faktisk ret tomt, saa vi korte meget paa motorvejen, men man kan altid dreje til Route 66, hvis man lige vil se igen. Vi sov paa et motel i byen Gallup, i New Mexico. Gallup er kendt for indianernes handelsby, hvor de handler haandvaerk og forskellige kunst.
Gallup er en kedelig by, saa vi korte allerede igen morgenen efter. Og da regnede det bare vildt. Da vi var paa motorvejen, kunne vi se at skyerne var helt morke, og ca ti minutter senere var de dejligt blaa igen. Vejret er sjovt og skriftende i New Mexico (og Texas). Paa vejen igennem New Mexico, korte vi lige ind i byen Alberquerque og se det indian-kulturel center og se hvad indianere arbejder med. Deres udstillinger var flotte, men tingene siger mig bare ikke noget. Bagefter var vi i Alberquerques Old Town, og opleve lidt af hvordan indianerne boede/bor. De har ogsaa mange butikker hvor de saelger deres ting. En lille og hyggelig kvarter.

Vi korte igen, denne gang til Santa Rosa - en lille by ca 80 fra Alberquerque. Vi sov der paa et motel paa Route 66. Og korte hurtigt igen morgenen efter, og ville se et Route 66- Auto Museum, i naerheden af motellet, og se ca 30 forskellige klassiske biler fra 1950'erne. Museet havde ogsaa mange fede ting som var i brug dengang, Route 66 var saa kendt. Det var sjovt og gaa rundt.
Vi korte videre, og kom ind til Texas - dog den nordlige del. I byen Amarillo. Vi havde ellers talt om at tage videre til den sydlige del, og se byerne San Antonio og Austin for at opleve noget mere aegte Texas, men desvaerre siges det at orkanen Ike har taenkt sig at komme forbi sydstaterne i lobet af fredag og i weekenden. Vi maa jo hore efter og aendre lidt i vores rute. Vi havde faktisk ogsaa taenkt paa at besoge Florida efter sydstaterne, men det ser ikke godt ud lige forelobigt.

Men nu er vi altsaa i Amarillo. Vi troede at det var en lille og hyggelig by, men nej den er noget storre, saa vi regner med at blive her til i morgen og holder lidt pause med at kore. Der er blevet anbefalet, at man besoger et bestemt Steak-house naar man er i Amarillo, saa det gjorde vi i aftes. Det var bestemt et rigtig hyggeligt sted, med en aegte Texas-stemning. Folk har skjorter og cowboys stovler og hat paa. Mange af dem har ogsaa Route 66- t shirts eller kastetter paa. Man kan spise ca 2000 g steak kod og med bagt karofler og salat til gartis, HVIS man spiser alt det paa under 1 time. Jeg har set maden, og det er alt alt for meget.
Mens vi sad og spiste vores halvstore steaks, kom der en ung fyr og tog udfordringen op med steakhouse. Han sad hvor alle kunne se ham. Han havde alt kodet og tilbehoret til, og da uret var sat til, spiste han los. Vi kunne folge med, hvordan det gik ham og hvordan tror I, han klarede sig? Han klarede sig faktisk, han fik den sidste stykke mad i munden 35 sekunder for tiden var gaaet. Taenk jer, 35 sekunder, ellers skulle han betale 50 dollars for hans mad. Men det er ogsaa Texas :)