Så har jeg haft min første arbejdsdag ved støttecentret i dag. Det gik meget godt, selv om jeg kun var på kontoret hele dagen. Jeg skulle lige komme tilbage sådan rigtigt og genopfriske det hele med centrets brugere og hvad det er sket, imens jeg har været væk.
Det er en kæmpe fordel være vikar for centret i tre måneder, før jeg blev fastansat, fordi det gjorde det hele nemmere. Jeg behøvede ikke at have en akavat første dag (det er ikke nødvendigvis, at jeg fik sådan en...) men nu er jeg jo uddannet pædagog og er ikke vant til at snuse rundt som arbejder. Jeg ser mig selv stadig som en nysgerrig studerende.
Kollegerne hilste og spurgte til USA-turen, som om det ikke er min første dag. Det er det vel måske heller ikke, men det er bare min første arbejdsdag SOM fastansat.
Jeg har heldigvis mange dagsvagter de næste fire uger, med en weekendvagt og enkelte aftenvagter. Det kan jeg leve med, specielt i øjeblikket hvor der er meget at se til med meget andet.
Jeg glæder mig til at udvikle mig som arbejder. Jeg er glad for at have flere døve kolleger, jeg kan kommunikere flydende pædagogisk med. Jeg får vist god mulighed for at komme på kurser, mens jeg arbejder dér. Jeg skal på mit første kursus her i weekenden på Castberggård for centret. Det er dejligt at ikke skulle betale for det :)
Det bliver en spændende tid, men også hårdt med 37 timer ugentligt, hvor jeg skal tilpassere alt andet i min hverdag også, og det kan nogle gange se voldsomt ud. Men jeg klarer det. Fordi jeg kan lide det, og fordi jeg kan lide at der sker noget hele tiden. Også selv om det af og til er lækkert at ikke have planer for en enkelt dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar