At se og opleve New Zealand

At se og opleve New Zealand

De sidste 4 uger i New Zealand har budt på mange fantastisk oplevelser, såvel geografisk, historisk, kulturelle, naturlige og menneskelige oplevelser. Mens vi var i Australien, mødte vi nogen som vi udvekslede rejsesnak med, og vi fortalte at vi skulle til New Zealand efter Australien, så kom folk med deres wow-reaktioner, og de sagde at NZ var smukt at opleve. Dette havde vi set frem til – men da vi så kom til selve landet, var det en helt anden oplevelse. Naturen var virkelig, virkelig fantastisk dernede og ja, det var hele tiden vildt for os. Hver gang jeg ser et naturområde, tænkte jeg at det jo er fascinerende, men så kom der et nyt et – og sådan varede det 4 uger. Man så hele tiden grønne områder, og der var bjerge og bakker hele vegner (ok – ikke altid, men meget, meget af tiden og af landet er de der), med flotte kyster, klart og blåt vand i floder. Man kan bare blive betaget af naturen dernede, og da vi havde bilen hele tiden, havde vi jo den luksus at selv holde bilen når vi ville og nyde udsigterne. Men det har også været hårdt at køre meget rundt, især fordi det meste af NZ er på hovedvejene og tit ved nationalparkerne eller ved bjergeområderne er der mange svingkørsler og det kan være træls at køre helt op og så ned, op og ned. Men udsigterne har helt sikkert være det værd.

Den vestlige del af sydøen - på vej til Franz Josef Glacier

Gennem hele New Zealand-turen har vi boet på campingspladserne, i vores lejede grønne bil, så vi har praktisk nærmest levet i den, og den er herlig at have når der er dårligt vejr. Det fede ved campingspladserne i NZ, er at de er så miljøbevidste og sørger for at have genbrug-skralde stående.

Ligesom i Australien, så har vi været glade for at køre selv rundt i NZ og planlægge ruterne og aktiviteter, for det giver os meget mere frihed og der er rigdom på spontanitet, og der kan opstå mange nye og andre seværdigheder og aktiviteter undervejs. At bo på campingspladserne i NZ har været godt, de fleste steder er rigtig godt og vi har på denne tur lavet meget mere lækkert mad og med varierende indhold, for vi er temmelig træt af at skulle spise noget så kedeligt som nudler så tit, så slut med det i NZ.

Vi mødte mange forskellige mennesker – fra hele verden, for det meste er de fra Europa (især tyskerne) eller USA, og de fleste er i samme aldersgruppe som os, eller ældre. Jeg synes ikke at jeg har set så mange unge (fra 18 – 25), som vi havde gjort i Australien, men det skyldes helt sikker fordi de kører med Kiwi Experience og bor på hostels. Jeg er glad for at jeg ikke har valgt at køre med Kiwi Experience, for det havde vi overvejet før vi lejede bilen. I New Zealand er det nemt at tage rundt, om så det er med bil eller bus, men for mit vedkommede så er det friheden, det lægger størst vægt hos mig. Men desværre var benzinen overraskende nok dyrere end vi havde regnet med, i Australien var det mere billigt, egentlig lidt komisk når der er andre billigere varer i NZ.

Et eksempel på vores aftensmad

I New Zealand fik vi besøgt mange byer undervejs – og de er alle sammen meget forskellige, men der var ikke så mange store byer. Kun Auckland, Wellington, Christchurch eller Dunedin. Nu hvor jeg tænker på byerne, så er det klart de mindrebyer jeg har syntes mest om. Her fik jeg mulighed for at mærke mere hvad byerne går ind for eller har deres værdighed, hvor de storbyer nærmest minder om andre storbyer med masser af seværdigheder der egentlig ikke er SÅ spændende. Men i Christchurch var det lidt specielt at besøge, fordi byen forsat er meget præget af det store jordskælv sidste år og den er ved at genopbygge mange af stederne. Der er forsat dele af byen, som havde halvt ødelagte huse. Hvis jordskælvet ikke havde været til, så havde jeg nok ikke været så fascinerende af Christchurch. Det er bare fedt at opleve en by, der forsøger at komme videre efter en trist begivenhed (ligesom i New York og andre steder).

Cathedral Kirke i Chrictchurch, præget af jordskælvet i 2011. 

Vi fik også prøvet forskellige aktiviteter, som vandreture i henholdvis Tongorio National park på nordøen, mindre vandreture i Abel Tasmen National park og Fiordland Nationalpark på sydøen, samt lejet mountainbikes og leget lidt ude på bakkerne og cykle på New Zealands berømte Rail Trail som trækker sig ud på 150 km men vi cyklede kun ca. 25 km. Og så må vi heller ikke glemme at vi også har lagt et visit hos Franz Josef Glacier på sydøen, hvor man kunne vandre lidt på noget isglejser på et mindre bjerg, der om vinteren også er et skiarena.

Is-glejser ved Franz Josef (og så skulle Mette selvfølgelig være lidt fjollet)

Gåturen var "kun" på 5 km, hvoraf 2 km var på isen. 

Vi har været pokkers heldige med vejret, at det meste af tiden har vi faktisk haft godt og dejligt vejr med solskin, men det er tydeligt at efteråret var kommet, for det var køligt om aftenen og de fleste morgener. Vi har oplevet et par voldsomme regndage, hvor det bare regnede og regnede, og når det skete, kunne vi kun håbe på at det skete på de rigtige dage såsom at vi ikke skulle ude og vandre. Vi fik f.eks. aflyst en bådetur og se Hole in the Rock pga. regnvejret. Ellers har det også været nogle dage, hvor der var meget tåget, blandet andet fik vi frarådet til at vandre på den berømte Alpine Crossing i Tongorio National park.

På vej til vandreturen "Key Summit", i Fiordland National park, tidligt om morgenen

Så fik vi også en mindre kamp med parkeringssystemet i NZ. Vi fik en parkeringsbøde, trods af at vi havde betalt for en parkeringsbillet og vi fik bøden alligevel. Vi blev foragrede og var henne i tre forskellige infocentre for at få dem til at ringe til parkeringscentralen, eftersom de ikke efterlod en email adresse på deres hjemmeside. Centralen sagde at vi parkerede i en reserveret plads – og det tror vi fandme ikke på, men vi kunne ikke gøre andet end at betale bøden, for ellers ville vi hænge på regninger fra biludlejningsfirmaet alligevel, men jeg har tænkt mig at indsende en klage til parkeringscentralen online.

Det har været 4 fede uger – og man kan nemt komme rundtomkring og opleve meget på en måned, men hvis jeg havde 6 -  7 uger til New Zealand, ville det være perfekt til mig og jeg ville have fordybet mig mere på nogle af vandreturene ud over et par dage og sove i telt evt. Men jeg har på nuværende tidspunkt ingen planer om at vende tilbage til NZ igen – men udelukker ikke muligheden for at gøre det, men det bliver helt sikker først om mange, mange år. NZ er ikke stort, at det er nok at være der én gang (eller to gange i løbet af ens liv).

Hvem der mon har fået årets første jordbær? :)

Tak for I fulgte med i de sidste tre måneder. Nu kalder hverdagen igen og det er kun godt, for så kan jeg altid glæde mig frem til andre og nye rejser. Det er i hvert fald ikke en sidste gang, jeg tager på en længere rejse, men det sker nok ikke foreløbigt :) Skal have styr på økomonien først, og så er der jo arbejde. Jeg kan ikke altid søge om orlov.