fredag, december 30, 2016

Året der gik - 2016

Så er endnu et år rundet af.

Året, hvor jeg vil se tilbage på, med gode og mindre gode ting, der skete. Vi gennemgår meget i tilværelsen. På noget tidspunkt fylder de gode mere, og andre tidspunkter de mindre gode. Men det skal ikke gøre, at 2016 har været mindre godt end de andre tidligere år. Tværtimod. Jeg tager alle årene med mig, da alt har en betydning for mig.

Jeg vil se tilbage på 2016, hvor jeg har haft mig selv i et større fokus, i forhold til de sidste to år. Især på arbejdsfronten. Jeg opsagde mit arbejde op uden at have planer. I de fleste øjne er det jo et sindssygt valg, men jeg er i dag rigtig glad for beslutningen. 
Via det frivillige arbejde har jeg også fundet en større passion i at medvirke i nogle projekter (gerne nogle store) og har gennemført et event management kursus, hvorfor jeg nu har fået mere viden og redskaber til at håndtere store projekter og events. Noget af det vil jeg viderearbejde på og evt. gennemføre et projekt, jeg har i sinde at gøre. 
Jeg. skal. bare. tage. mig. sammen. i. 2017. punktum.

2016 er også der, hvor vi rigtig indså, at min kære lillebror ikke er i et sted, hvor han gerne vil. At han har stået frem og fortalt om hans problem til alle, han kender, er et godt udgangspunkt og det har også vækket nogle tanker hos mig. At vi skal være bedre til at tage vare på os selv samt alle andre mennesker. At vi skal være glade og trives. 
Hvordan det kan lade sig gøre, er forskelligt og op til en selv, men det er også en selv, som kan beskrive en opskrift på, hvordan man ønsker at man er glad. Derefter er det at støtte og bakke om opskriften. Man kan ikke være glad på andres bekostning.

Rejser er (og fylder tit en stor del) også med til at give 2016 noget krydderi, blandt andet en spøjs rejse til Sri Lanka, en personlig udfordring på 110 kms vandring i Lapland og ikke mindst denne her tur til Mexico. Alle rejserne er forskellige, men giver mig altid en indre ro og mulighed for at reflektere over livet på andre fronter. 

Tak for denne omgang. Vi ses i 2017! 


1 kommentar:

Maiken Vestergaard sagde ...

Jeg synes at du er så sej at springe ud i at tænke på hvad DU gerne vil - bl.a. at sige op uden at have en B-plan. Jeg er ikke i tvivl om at du nok skal komme dine drømme nærmere.