Jeg har været ved den nye arbejdsplads i to måneder nu, og det går godt. Tiden har fløjet af sted, og selv om jeg kun er der 30 timer ugentligt, har det været rigtig godt for mig. Jeg har suppleret lidt med andre jobs, så nogle uger har det været ekstra arbejdstimer, og nogle uger mindre - og det har indtil nu fungeret fint.
Det gode ved det, er at jeg møder op senere de fleste dage, så jeg har rolige morgener og ikke kæmpe mig op pga. de mørke tider, så jeg har egentlig ikke været ramt af de mørke tider så slemt som de sidste par år. Vi har også været heldige med vejret, at det også ikke har været så slemt. Jeg er især ramt, hvis det er gråvejr og med en masse regn.
Jeg har samtidigt mærket, at det har været rigtig godt at komme ud til en anden (og en ny) arbejdsplads, hvor jeg har muligheden for at afprøve andre pædagogiske arbejdspladser med andre former for pædagogisk arbejde. Det har jeg først rigtig kunnet mærke, efter jeg har fået denne 5 måneders stilling, da jeg har brugt ressourcer og fokus på at finde ud af hvad det ville sige at være hos A-kassen. Nu hvor jeg er meldt ud, er mit fokus meget bedre på arbejdsfeltet og jeg derfor kan nyde at have en stabil arbejdshverdag.
Men det hele er også meget nyt for mig. Jeg har været på min tidligere arbejdsplads i 8 år, og det kan mærkes. Jeg er begyndt at være rutinepræget af hverdagen, selv om jeg har været bevidst om at ike fokusere på det samme, men hele tiden udvikle mig og tænke nye baner, men jeg havde de samme kolleger, havde de samme personalemøder, faste rutiner og samme veje at cykle til/fra.
Nu sker der noget nyt, og jeg har en masse nye indtryk hver dag. Nye navne at forholde mig til. Nye kolleger at forholde mig til. Anderledes pædagogiske perspektiver.
Forleden mødtes jeg med en gammel kollega, og vi snakkede om min situation, både ved den gamle og nuværende arbejdsplads og snakken kom på, at man bruger tid på at tilpasse sig i en ny arbejdsplads, at forholde sig til en ny arbejdskultur.
Det var godt nok det, som ramte pletten. De nye indtryk, jeg har, er egentlig ikke, bare fordi jeg har nyt arbejde. Men arbejdspladsen skal også have mig som en del af dem - vi skal lære hinanden at kende, hvordan de og jeg kan placere hinanden, hvordan gør vi brug af hinanden, hvordan er vores humor og kan vi forstå hinandens ironi.
Det er forskelligt, hvordan man gør det. Jeg synes at jeg kom nemt igennem ved min tidligere arbejdsplads, men jeg tror at det skyldes at det var min første arbejdsplads efter endt uddannelse, så jeg var med en meget sulten rygsæk, som gerne vil fyldes op, og jeg havde automatisk den rolle, at jeg var ny og derfor skulle alt afprøves. Nu er jeg 8 år mere ældre med lidt mere rigere arbejdserfaringer samt et par kurser i baghånden - og det skal viderebringes og vises frem.
Jeg trives. Også selv om det er en tidsbegrænset stilling, men det tænker jeg ikke så meget over. Jeg skal naturligvis holde øje med jobopstillinger og overveje min fremtid forsat, men jeg er glad. Og jeg er meget afklaret med min beslutning i sommers. Det var godt for mig. Og det var meget tiltrængt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar