mandag, august 10, 2009

Nyborgsskolen...

Sidste uge på arbejde gav lidt anledning til overarbejde og en pludselig tur til Nyborg - nærmere Nyborgsskolen og kollegiet. Jeg skulle følge en til Nyborgsskolen og hilse på vedkommendes kontaktpædagoger og lærere i går.

Netop i går var det ti år siden, jeg selv startede på skolen og havde mine forældre med den første dag, med bilen pakket fyldt op og med de mange spændinger i maven og tanker. I går kunne jeg gå rundt, og se pædagoger hilse på de nye elever og forældre. De blev præsenteret, fik værelse og kiggede sig omkring på kollegiet, senere på skolen, hvor vi skulle høre om det kommende skoleår og forskellige praktiske informationer.

Det gav en anderledes og sjov fornemmelse i mig. Det er virkelig gået ti år. Jeg mødte nogle af lærerne igen. De kunne huske mig. Men de ser en del ældre ud nu. Så meget er forandret, men alligevel ikke. Meget af det hele ligner sig selv.

Jeg mødte mange nye ansigter, men de fleste kender jeg nu alliegvel igennem mit arbejde på Absalon Ungdomsklub, Døvania eller praktikken på elevhjemmet.

Mon ikke jeg får muligheden til at følge Nyborgskolen og det nye skoleår tæt. Ti år er gået, men alligevel ikke. Vi har faktisk altid fulgt skolen, på alle forskellige måder. Døveverden er lille, og alle kender alle, på en eller anden måde.
Men det er nu, jeg skal samarbejde med skolen via mit arbejde. Det skal nok gå godt.

Ingen kommentarer: