torsdag, oktober 01, 2009

Hjemme igen...

Så er en spændende måned i Asien forbi. Deaflympics og to ugers ferie i Thailand har været oplevelsesrige, og de vil fylde i mine tanker lidt endnu... Jeg er glad for at jeg tog to ugers ferie, lige efter Deaflympics, for det havde jeg lige lovligt brug for, og synes at stadig have det.. men arbejdet kalder nemlig igen. Jeg har første arbejdsdag allerede på lørdag, og er spændt på, hvad der venter mig.

Da jeg stod af metroen fra Nørreport, og gik op på jorden, var det første, jeg sagde: LUFT, det er dejligt med noget friskt luft.
Efter en måned i Asien, er der ikke til at undså, at man har nogle ting, man kommer til at savne. Jeg har blandt andet savnet det friske luft, hende der skønne og en god omgang Faxe Kondi light, og det fik jeg lov til at nyde i fuld drag i går.

Jeg har bare slappet af hele dagen i går, jeg blev bare så træt og mentalt kunne jeg mærke, at jeg nu faktisk var hjemme. Min krop blev også bare helt færdig, i det øjeblik, jeg kom inde i lejligheden, hvilket i øvrigt var et dejligt gensyn med.
Men det blev også til en gåtur oppe i Strøget med hende der skønne i går eftermiddags for at komme lidt ud og røre mig, efter den lange rejse fra Bangkok. Vi nød også en kop Chai Te, og gud hvor smagte det bare himmelsk.

I dag skal jeg heller ikke det store, og gider det heller ikke. Jeg har fortjent at have et par dage, hvor der ikke er nogen konkrete planer, at slappe af, at se lidt tv, hygge mig med hende der skønne, evt. læse lidt og komme lidt ud og måske cykle lidt.

Ingen kommentarer: