fredag, november 13, 2009

Den der Fr5 party....

I morgen er det dagen, hvor de fleste har glædet sig til og set frem til. Denne her følelse har jeg nu ikke meget af. Det bliver godt nok en stor fest, hvor der foreløbigt er tilmeldt over 500 døve plus hørende til A-bar i The City. De fleste vil være fra andre lande, hvor ca 150 er danske.

Jeg elsker at feste, ja. Jeg elsker at møde nye mennesker ja. Jeg kunne tænke mig at lære nye mennesker at kende ja. Jeg kan godt lide at prøve at kommunikere med andre døve fra andre lande, ja.

Men jeg ved også at det bliver en aften, hvor det hurtigt bliver overstået. Nogen bliver fulde, nogen ikke. Nogen husker ens navn, resten gør ikke. Det bliver nok en overfladisk fest, hvor de fleste hilser på hinanden og bare vil have en god aften.
Bestemt.

Men gør det til en superfed aften end at hygge sig med vennerne på 6-10 stykker og drikke god rød vin og have dybsindende samtaler? nej, vel. Men jeg er nu alligevel meget spændt og ser hvordan det kommer til at gå. Jeg var ikke med til sidste år, så nu prøver jeg.
Hvis det ikke falder i min smag, så er det bare det. Ingen katastrofe. Sådan kan det være.

God weekend, folkens.. jeg skal stort set se mange forskellige døve i weekenden. Først arbejde i Absalon i aften, hvor det sikkert kommer internationale gæster myldende, i morgen til indendørsstævne i fodbold, som er arrangeret af Døvania og om aftenen fest sammen med 500 andre. Søndag skal jeg på arbejde. Så der bliver i hvert fald til en masse kontakt.

Ingen kommentarer: