torsdag, november 05, 2009

Teateroplevelse - ind på livet....

I går var jeg inde i teatret på Magstræde og så "Closer" med blandet andet David Owe med tegnsprogstolkning.
Det var en aften, specielt lavet til døve og hørehæmmede hvor stykket flyttes over til en mindre lokale og kun målgruppen var døve og hørehæmmede.
Skuespillerne havde forberedt sig lidt sammen med to tolke, hvordan hele stykket skulle kombineres med tolkene på scenen.

Jeg havde en fantastisk oplevelse. Det var en oplevelse, at overvære et teaterstykke på lige fod som andre mennesker. Jeg havde set nogen teaterstykker i Odense, da jeg havde drama som fag i HF, og derfor måtte jeg tit opleve at overvære teatret på en primitiv måde, som gik ud på, at tolkene sad i nærheden af mig og tolke for mig imens et stykke skulle køre. Jeg følte aldrig mig godt tilpas, og måtte tit forsøge at følge med det hele, imens jeg kiggede på tolkene og scenen i det hele taget.

Men i går, det var bare en dejlig fornemmelse. Jeg sad bare og nød hele forestillingen. Tolkene var nemlig MED på scenen, de stod og tolkede det hele. De gik også rundt i scenen, når skuespillerne flyttede sig. Det var bare supergodt.
Det var en fordel, at stykket "Closer" omhandlede 4 personer, og der var næsten altid kun to personer på samme scene, så det var okay nemt for tolkene at kunne være med direkte på scenen.
Jeg kan forestille mig, at det vil være sværere, hvis et stykke skulle indebære flere skuespillere samme scene med mange udstyr. Men det ville være kanonfedt, hvis vi kan få den mulighed, at tolkene kan være med på scenen.
Vi vil jo også få den samme teateroplevelse som resten. Det er bestemt en oplevelse, jeg vil gentage.


Efter forestillingen havde vi mulighed for at spørge skuespillerne om noget, og vi snakkede blandt andet om hvordan det var FOR dem at ´spille´ med tolkene. Det var også en stor oplevelse for dem, og de vil gerne gøre det igen. Yes.
Men de kunne godt mærke, at hele forestillingen måske trak med 5 - 10 minutter end normalt, da de skulle sørge for ikke altid sige replikkerne for hurtigt samt sørge for at tolkene er med.

Ingen kommentarer: