søndag, oktober 22, 2006

Trættende søndag..

Dem, der kender mig, ved godt at jeg elsker at sove længe, specielt i weekenderne og når jeg har været til en fest, skal jeg bestemt have en ordentlig søvn. Også selv om man egentlig ikke får de bedste og velbehandlet søvn efter en bytur.

Jeg var til fest i går, og kom i seng kl. 7.15 i morges! Så I kan gætte, at jeg gerne ville sove mange timer, engang til eftermiddag. Men til min satans, men dejlige kæreste, valgte at drille mig kl. 10 i morges!! Hun vækkede mig ved at kilde mig, og det blev hun ved indtil jeg nogenlunde vågnede op og snakkede med mig, selv om jeg ikke var klar i hovedet. Underligt. Men den pige fik mig sgu til at vågne efter hun lavede morgenmad til mig 20 minutter senere.

Så 3 timer har jeg sovet, og har været træt hele dagen, men fik da lavet noget for at ikke falde i søvn :0) Men jeg kommer helt sikkert til at sove rigtig godt i nat!

torsdag, oktober 19, 2006

Familien Jensen

Jeg har lige set TV2´s "Familien Jensen" - ny sæson. Et år er gået siden sidst, familien var med i tvét. Imens jeg sad og betragtede familien, kom jeg til at tænke på, at hele Danmark følger med den families hverdag.

Det er ganske en almindelig familie, vi ser, men alligevel har de sagt ja til at hele Danmark kan følge med familiens hverdag, både godt og dårligt. Familien består af ægteparret Søren og Winnie, der sammen har tre sønner - Stig, Jan og Simon.
Stig har Jette, og de skal i denne sæson gifte sig og planlægger nu brylluppet. Jan er gift med Dorthe, der ikke er begejstret for Jans arbejdstider og hans trang til så meget fodbold. Simon bor alene og bliver pustet meget om af Winnie. Alle drengene arbejder i Sørens cykel butik.

Jeg tror aldrig, jeg ville kunne sige ja til at deltage i sådan noget. For det første, så er jeg døv og alle "kender alle", så jeg vil ikke få et privatliv, hvis jeg kommer i tvét på den måde. For det andet, så er jeg også en privat person, der ikke ser nogen grund til, jeg kan dele min hverdag med alle danskere.

Til jer bloggere; Vil I sige ja til at deltage i et sådan program om jer og jeres families hverdag, hvis I bliver spurgt? Hele Danmark vil kunne følge med jer.

5 ting, feminismen har gjort for mig...

Jeg er ikke en af dem, der levede i 1960érne og 1970érne - men det er noget jeg ville ønske jeg gjorde :) De ting, der skete i de to årgange fascinerede mig virkelig. Kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder - de gik ind for at få lighed i lønnen og kønnene, fri abort, osv.

Livsstil i 1970érne er noget, jeg kunne tænke mig at prøve. Kollektiv/bofællesskaber, "eksprimerende tid" - med stoffer, sex og boligs forhold. (jeg vil nu holde mig fra stoffer). At gøre noget for deres rettigheder og gå til demonstration. Det er stadig noget, man kan gøre nu om dage, men det var noget andet i 70érne, for der skete der noget helt drastisk og forandrede vores samfund, der gør vores moderne samfund til dét, der nu er i dag.

Jeg har fået udfordringen fra Lotte. Jeg skal skrive om hvad feminsmen har gjort for mig. Det er følgende;

1. Seksualitet. Jeg er nu sammen med en pige og kan nu frit snakke om hende, jeg er sammen med, og kysse hende når jeg vil. Ikke skjule hende, og bilde folk ind, at jeg er singel eller er sammen med en mand, der ikke findes. Jeg kan frit fortælle om personen, jeg er forelsket i, også når hun er en pige.
At kunne dyrke sex når man vil, nyder det og med hvem, man vil. At det er OK at man dyrker sex inden man gifter sig. At sex ikke er så tabu-agtigt mere og at det betrages som normalitet.

2. Studie. Jeg læser til socialpædagog og måske vil jeg læse videre, når jeg bliver færdig. Denne mulighed har jeg nu, fordi der var nogen der kæmpede for den ret for mange år siden (eller faktisk ikke). Dengang var det jo normalt, at mændene studerede og kvinderne gik hjemme! Gudskelov for muligheden - jeg vil ikke kunne holde ud at være hjemmegående mor :o)

3. Husarbejde. Jeg kan frit sige, at husarbejde IKKE er mig. Jeg hader at tage opvask, at vaske tøj, støvsuge, rydde op, handle ind, eller hvad der nu følger med det kedelige gøremål med husarbejde. Men jeg gør det for at min lejlighed ser nogenlunde ryddeligt ud. Men det er dejligt at kunne sige, at jeg ikke kan lide det og det er noget, jeg ikke prioriterer mest i min hverdag / mit liv. Jeg skynder mig ikke hjem for at gøre rent, inden min mand/kvinde kommer hjem. Jeg behøver ikke at gøre rent eller andet husarbejde for at tilfredsstille min partner.

4. Ægteskab. Jeg kan frit fortælle, at jeg ikke ved, om jeg nogensinde kommer til at gifte mig og få børn. At jeg kan tillade mig at sige, at jeg på nuværende tidspunkt ikke tænker på at gifte mig og tror ikke, at det bliver noget, der optager mig eller i mine tanker. Engang var det sådan, at alle kvinderne skulle gifte sig, og man formoder at alle kvinder drømmer om et bryllup, en mand, børn, hus og dyr. Men det er anderledes nu om dage. Flere og flere nyder livet som singel og tager livet som det kommer.
At nogen kvinder bliver mor først gang som 28 årig eller 32 årig er også helt fint.


5. Fri abort. Det er ikke specielt noget, der påvirker mig eller mit liv, men jeg synes at det er dejligt at kvinderne nu har mulighed for at få abort, hvis det er nødvendigt. At de selv er herre over deres kroppe. Abort er og vil altid være en stor debatemne, hvorvidt det er godt eller dårligt at have. Men jeg synes at det er meget godt at der er muligt for at gøre det, selv om det ikke er rart at kunne gennemføre en abort.

Nu vil jeg videresende udfordringen til Mette O, Maiken og Klejs :o) I skal kun skrive den, hvis I har lyst.

søndag, oktober 15, 2006

Fitness

Så fik jeg prøvet det et par gange nu.

Og det er ikke lige min stil - kan godt se hvorfor det er sjovt for andre at komme til et motionscenter / fitness center og bruge et par timer på at træne. Det er da en god ting, men det er bare ikke lige mig at gå rundt i et lokale med en masse maskiner og træne. Jeg er bare mere til boldspil :) Men kommer gerne til et sådan center igen, men jeg bliver bare ikke en af deres stamkunder, der kommer flittigt og træner.

lørdag, oktober 14, 2006

Indlæg fra Mette

Nu synes jeg, det var på tide at skrive lidt også her på bloggeren, da jeg synes at jeg måske skulle til at give mig til kende lidt nu ;-)

Christina og jeg var igår til en kvinde messe sammen med vores veninder. Det var ikke den vilde store messe, men det var hyggeligt. Der kom rigtig mange kvinder til messen, og nogen enkelte havde taget deres mænd med - stakkels mændene, der måtte gå rundt og se på alle det kvindelige halløj! De skulle helt sikkert med for at slæbe på alle de ting, deres koner/kærester har købt ved messen.
Da vi kom hjem fra messen, kunne vi mærke i vores ben, at vi havde gået meget rundt og i laaaang tid.

Idag var vi på Fields og gå rundt og kigge i butikkerne til vores ben ikke kunne mere. Ømheden fra igår har sørme sat sine spor. Så vi tog i biffen, og havde det vildt sjovt.

Vi skal bare hygge os rigtig nu hvor Christina har ferie.. Det gælder jo om at få så meget med, inden vi bliver "halv adskilte" igen fra hinanden.

Så er der ikke mere for den 25 øre!
/Mette

torsdag, oktober 12, 2006

Familie blog?

Nu er min far også med i blog - klubben, han har fået oprettet en blog! Nu er der mig, far og Lotte i familien, der har egen blog.
Ser frem til hans blogs, der garanteret kommer til at handle mest om cykling.

Velkommen til, far!

tirsdag, oktober 10, 2006

Ros til mig selv

Jeg fik det dårligt i formiddags, lige før jeg skulle hjem til Odense igen. Det føltes så forkert.

Men da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at overføre alle billederne og filerne fra den gamle PC til den nye barbære - så nu er det gjort! Nu er den gamle PC klar til at komme ud af lejligheden og få sig en ny adresse. Jeg vaskede endda også tøj og lagde det sammen. Jeg så en film, da jeg spiste aftensmad.

Nu har jeg det meget bedre, og er klar til en ny dag i morgen - forhåbentlig står det på en rengøring i lejligheden. Den trænger sgu til at blive gjort rent.

Spændt på..

hvordan det vil komme til at gå i denne uge med seminariet.

Jeg skal først være på seminariet kl. 12.30 i dag, og så kun have førstshjælp kursus, og gruppearbejde og vist nok også forelæsning i morgen. Torsdag projekt, og endelig også fredag, men jeg ved ikke om jeg gider at komme - da vi skal på besøg på rensningsanlæg i forbindelse med projektet.

Men det allervigtigste er, at der er efterårsferie på fredag! Guuud, jeg glæder mig.

onsdag, oktober 04, 2006

Ringe motivation..

Jeg har ikke den optimale motivation til semiariet mere som jeg troede, jeg havde efter sommerferien. For mange fridage og løse skoletimer/opgaver siden skolestart gav mig mindre og mindre motivation til at lave mine skolearbejde ordentligt. Jeg er faktisk ikke bagud i læsning, og har læst alt, hvad jeg skulle, indtil videre. Men det var ikke med den indsats, jeg havde håbet på og dn energi,jeg havde fået i løbet af sommeren.

Jeg dukker utroligt nok altid op til alle undervisningstimer - bortset fra idræt de sidste tre gange - og har styr på lektierne, kalenderen, hvornår der er foredrag, hvornår der er gruppearbejde, hvem jeg er i grupper med, osv osv. Men det er IKKE med den optimale motivation og indsats. Nu håber jeg, det kommer lidt efter lidt, og så rigtig komme i gang med en ny motivation efter efterårsferien!

Og nu kan I vel gætte, at jeg har weekend og skal først i seminariet igen næste tirsdag kl. 12 - ret luksus! 6 dage til, jeg igen skal dernede, så jeg nyder bare de mange fridage - IGEN! *G*

mandag, oktober 02, 2006

Dansk Røde Kors indsamling

i går, der så flot indsamlede i alt næsten 23 millioner kroner. Og jeg er en af dem, der gik med bøssen, ringede på døren og fik pengene ned i bøssen. Det var et godt resultat og en god eftermiddag!
Solen skinnede, så der var ikke mange der var hjemme. Men dem, der var hjemme og åbnede døren gav et bidrag til bøssen. Det var dejligt at opleve. Det største bidrag, bøssen fik i går, var 100 kr og endda to huse i træk.

Jeg var glad for at gøre den gode gerining og vil bestemt gøre det igen - om så det er at gå rundt for Røde Kors eller andet.