Men man kan jo ikke alt. Jeg har en lejlighed, der venter på at få sat i en fin stand. Jeg har en kæreste, der fortjener lidt mere opmærksomhed fra min side (og måske også lidt forkælelse), der er også mine venner som jeg ikke har ses så meget med, der er familien som jeg ikke har besøgt i lang tid, og meget mere...
Derfor har jeg besluttet, at her efter weekenden, hvor jeg var i Odense til BUM sammen med Døvania-børnene, at jeg holder lidt fri fra alle de frivillige arbejdsgrupper eller aftaler.
Jeg vil stadig være med til bestyrelsemøder eller møder, som er vigtige. Ellers vil jeg holde mig lidt i baggrunden og ikke sige ja til alt. Der opstår tit et eller andet problem i Døvania eller ulandsprojekts-styregruppen eller andre steder, som jeg selvfølgelig ville bruge min sparsomme tid på.
Nu vil jeg bruge tid på mig selv, min kæreste, lejligheden og de dejlige omgivelser jeg ikke rigtig har nydt fysisk de sidste måneder. Jeg vil nyde foråret endnu mere og også komme i gang med 3éren af bogen: Mænd der hader kvinder. Er desværre gået i stå, pga. manglende tid. Det vil jeg også ændre på :)
2 kommentarer:
Det er rigtig fornuftigt gjort, Christina. Jeg har efter tre år sagt fra mht bestyrelsesarbejde og det andet kan jeg mærke at jeg får mere overskud til mig selv og til min nærmeste. Det er ikke nemt da man vil altid hjælpe, men man skal huske sig selv eller vil man blive lidt småtosset med mange bolde i luftet.
/Doug
Ja jeg tror vi alle skal være til at lytte til at os selv, gøre det vi selv vil. Liva har i hvert fald hjulpet lidt hjemme hos os, nu kan jeg ikke fare ud hele tiden...
Send en kommentar