Løb

Det ord har jeg set, hørt eller læst meget om de sidste halve år. Seriøst.

Som de fleste ved, så hader jeg at løbe. Og ja, jeg ved godt at jeg spiller fodbold. Men jeg spiller MED bolde, og det kan jeg. Jeg elsker bolde. Dem er jeg bedst til.

Men altså. Folk er åbenbart vilde med at løbe. Lotte løb halv marathon her for nylig i Fredericia, så hun arbejedede hårdt for at nå målet, hvor ruten lød på 21, 5 km (håber det er korrekt). Cathrine og Mads løber - og de er begyndt at snakke om, at det er lækkert og dejligt. HVAD?! Løb? Ej, det er kun en sur pligt. For mig. Jeg siger så altid, at jeg ikke forstår at de GIDER at løbe.

Bekendte omkring mig løber også. Vildt. Nu bor jeg ved søerne, og ser dagligt folk løbe. I går ved Mettes fødselsdag snakkede vi også lidt om det. Jeg nævnte, at Mette faktisk opmuntrede mig til at løbe. For at forberede mig til OL. Det er jo kun fornuftigt nok. Men problemet er kun (eller bare...) det, at jeg hader at løbe. Jeg kan ikke finde ud af det. Har løbet et par gange i fitness.dk i halvt år.

Nu vil I måske grine. For jeg har faktisk løbesko. Tro det eller ej. Men de er sidst blevet brugt for 3 år siden. Dengang, hvor jeg var mere motiveret til at tabe mig, og ville løbe ture. Og det holdt kun stik i to uger - desværre.

Indtil i morges kl. 8. Jeg fik en eller anden underlig form for beslutning: Jeg skulle løbe.

Og jeg gjorde det fandme. 13 minutter på en tur på ca. 1,3 km. Jeg løb rundt én sø. I alt er der 5 søer på 6,4 km, så det blev til 1,3 km pr. sø - sådan cirka. Jeg løb nu fra lejlighed, rundt om søen, til lejlighed. Tror ikke, at Mette rigtig troede på mig, da jeg sagde at jeg var på vej ud og løbe, he he.

Men nu er det dog en dejlig fornemmelse, jeg har. Jeg tror (og har planer) om at løbe igen i morgen tidlig. Jeg vil være i bedre form.

Men jeg har ikke kærlighed til løb - ikke endnu - og måske får jeg det aldrig. Men det er en god motion, så hvorfor ikke følge med strømmen...