Sidder nu i sofaen, og flader ud. Det har jeg bestemt fortjent.
Min søde Mette står i køkkenet og krerer mad til os, og det er bare dejligt, at jeg liiiige kan sidde ved computeren og tjekke hvor mange kilometer, jeg egentlig har løbet i dag, ved Cityorienteringsløb.
På det kort, jeg fik, stod det 5,1 km på, men det er bare de røde linjer vi skulle følge på kortet efter numrene 1 - 14, så det var ikke de faktiske 5,1 km! Jeg skulle bare tjekke på iform.dk, efter en ruteplanner, og prøvede at huske hvor vi præcist løb. Det kom op på 7, 47 km, plus og minus!
Det var da meget - og det gjorde jeg og 4 andre piger meget godt! Vi 5 løb sammen, og vi kom i mål i det 69. minut.
Nu er jeg tilfreds, og har glemt hvad der skete i eftermiddags. Jeg tror, at jeg har fået mig en fjende her i ejendommen. Der var en kvinde som ville snakke til mig, og hun vidste godt jeg var døv, og jeg viste tegn på, at jeg ikke kunne snakke og havde heller ikke lyst/tid til hende. Jeg gik bare videre, og viste tegn på at jeg ikke gad. Men hvad gjorde hun? Hun blev ved, og gik nærmere og nærmere på mig, og da jeg skulle lukke mig selv ind, lagde hun armen på min skulder - og fandme nej, jeg gik bare ind.
Kort efter, kom jeg ud igen med løbetøjet på, og hun stod udenfor og ordnede fliserne, og da vi så hinanden, var det bestemt ikke glæde fra hendes ansigt.
Nåmen, hende skal jeg ikke spilde et sekund mere på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar