fredag, oktober 15, 2010

Så er jeg nogenlunde kommet ovenpå New York-turen, eller i hvert fal er det hvad jeg tror. Jeg ved egentlig ikke om jeg havde jetlag. Jeg sov lidt om eftermiddagen da jeg kom hjem fra N.Y, og kunne godt nok sove mere onsdag, men klarede ellers dagene ret godt. Det eneste besvær jeg har haft, er at skulle sove om natten. Så måske var det alligevel en smule jetlag?!

Jeg kan mærke, at efteråret er kommet for alvor, og at der ligger mange superflotte efterårsblade overalt - næsten da - og det giver en god stemning, synes jeg. Jeg kan godt lide det, så længe det ikke regner eller blæster så meget.
Det har været rigtig dejligt vejr og jeg var ude med mor og Mette hele dagen i går, og vi nød det i fulde drag.



Men nu er hverdagen naturligvis hos mig igen. Mor og Lillebror er taget hjem igen, og jeg er ved at forberede mig til et lille møde omkring talentshow i aften, hvor der kommer 4 hjemme hos mig. I morgen skal jeg til Døvanias arbejdsdag og så arbejde på Absalon om aftenen, da Abs holder oktoberfest, så det betyder at jeg først får fri kl. 04.


Søndag skal jeg til brunch og gøre mig mentalt klar til at komme på arbejde igen - og i kan vel gætte på, at jeg allerede tæller dagene til min næste ture ;)

Ingen kommentarer: