Christinas univers

Jeg er ikke typen, som har en så meget fraværsprocent - hvad enten det er i en skole eller på arbejde. Selv når jeg er dødtræt, kommer jeg altid til skolen. Selv da jeg gik Nybbe, på HF, pædagogseminariet eller nu på arbejde.

Men... jeg er nu ikke helt en engel. Jeg kommer nok tit 5 minutter for sent til arbejde, gentagne gange, siden jeg startede på mit arbejde, for to år siden, desværre. Men det er alligevel altid lykkedes mig at stå op, og komme afsted. Og ikke vælge at pjække, fordi jeg ikke mærkede vækkeuret eller valgte at sove længere og misse en dag.

Når jeg for engangs skyld skulle pjække, var det af andre årsager, som kedsomhed.

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke kan vågne en time tidligere og komme ud og løbe en god tur, så jeg har energi til en ny dag. Jeg ved at jeg vil blive glad og frisk. At jeg bliver mere tilfreds. Når jeg aftenen før, planlægger at slå vækkeuret til en time tidligere, ender det ALTID med at jeg vågner træt op og sover igen indtil jeg indser at jeg kun har 45 minutter til, mit arbejde kalder.

Jeg har gentagne gange siddet og sukket over, at de andre kan gøre det. Min veninde har de sidste par dage stået op klokken 6 for at tage til spinning. klokken 6! Og hun er kun studerende, og har endda sommerferie. Jeg kender også en anden, der gør det.

Kræver det, at jeg har en mere selvdiscplin? Ja, bestemt. Men jeg tror også jeg har et rigtig godt sovehjerte, som af og til, kun ønsker aftensvagterne på arbejdet.

Nu kan jeg kun håbe på, at det går over - og at jeg med alderen kan vågne op kl. 6 og er frisk som en havørn og klar til at løbe en tur. Og spise en ordentlig morgenmad i god tid, for en sags skyld også, ikke rende ud af døren i travlhed for at nå arbejdet i tide (eller med 5 minutters forsinkelse).