Endnu et år er fløjet afsted. I år har det ikke været mit år
i bloglandet, og jeg har i dag kigget igennem min blog og spekuleret om jeg
skal gøre noget ved det. Min energi er blevet brugt til en masse andet, som blev
rigtig godt for mit vedkommende.
Til gæld har jeg haft det rigtig godt i år, ligesom de
sidste par år. Jeg trives med mig selv og har haft det godt og sjovt. Samt fået
nye/gamle udfordringer.
Rejser fylder forsat en del i mit liv, og i år formåede jeg at
tage af sted 4 gange.
Det lykkedes mig at kunne spare op til og gennemføre 2 x 3
ugers rundrejser og 2 gange storbyferier. Januar måned tog jeg sammen med Mette
og Mads afsted til Cuba i tre uger. April tog jeg og Mette til Milano og Rom.
Normalt rejser vi ikke tre uger i sommerferien, men i år valgte
vi at gøre det, fordi vi ville gerne overvære deaflympics i Bulgarien, og dette
kombinerede vi med en lille runderejse til henholdsvis Grækenland (Rhodos,
Santorini og Athen) samt Serbien (Nis, Novi Sad og Beograd). Oktober var jeg og
Mejdal i Prag.
Arbejde har jeg brugt meget tid på. Jeg har stadig det samme
arbejde og de samme arbejdsopgaver, som ikke blev ændret meget i år. Jeg
arbejder forsat i ungdomsklubben Absalon, og det varierer meget om jeg befinder
mig meget i klubben.
Som noget nyt, søgte jeg ind til DDLs nye projekt: ”Døve
tegnsprogstolke” og kom ind. DDL har et treårligt projekt kørende fra 2012 –
2015 og det kan læses mere her.
Det betød, at jeg skulle bruge noget af min fritid til at
deltage i weekendkurser og nogle få workshops, for at blive klædt på og få
redskaber til at kunne udføre tolkningsarbejde. Jeg synes at det har været
spændende og har fået nye viden/vinkler inden for tolkningsområdet. Selv om det
stjæler min ekstra tid, er det også guld værd at få ny viden og bidrage med i
et helt nyt projekt og ser frem til at forsat være med og en del af projektet
indtil projektets afslutning i 2015.
Frivilligt arbejde laver jeg forsat. Valgte i april måned at
ikke fortsætte hos døveforeningen af 1866, og søgte nye udfordringer hos
Tegnbuen. En forening for homoseksuelle. Tidligere har jeg kun ønsket at være
en del af Tegnbuen som medlem, men der er nogle ting jeg gerne vil ændre og
være med til at ændre, hvorfor jeg blev kasserer, samt være tovholder for en
arbejdsgruppe som nu arbejder på at gennemføre en kvindelejr for lesbiske i
sommer 2014.
drinks til personalefesten i Absalon januar 2013
I februar måned tog jeg en beslutning, som kom til at have den
største (og meste) fantastisk forandring for mig i år. Jeg valgte at gøre noget
ved min overvægt. I årevis har jeg jo været på ”kur” og hurtigt opgav,
fordi det aldrig kom igennem. Denne gang valgte jeg at gå til en diætist, fordi
jeg vidste at jeg ikke kunne starte vægttabet op på egen hånd. Jeg havde brug
for en opstart og redskaber, der kunne vejlede mig igennem et vægttab som jeg
ønsker og har behov for. Fra februar til december måned er det lykkedes mig at
opnå et vægttab på 20 kg. Det er en kamp, jeg personligt har været glad for og
også har taget utrolig meget tid, energi og styrke fra mig. Kampen, jeg forsat
kæmper med og vil altid gøre det.
I starten gik jeg hos diætisten en gang om måneden, men
efterhånden som tid gik, og at have en særlig kost i det daglige, forblev en
naturlig del i min hverdag, havde jeg ikke behov for at besøge diætisten ofte
som før. Nu er det ca. et besøg hver tredje måned.
Vægttabet for mig har betydet, at jeg nu har det mere sjovt
med fodbold, løber meget mere og har en stabil træning. Jeg er derfor nu mere
seriøs med fodbolden og håber på at få et år mere på landsholdet, samt har det
givet mig en fornyet energi i det daglige og jeg sover også meget bedre om
natten. Men naturligvis har det ikke kun være godt. Jeg har også haft perioder,
hvor der bare har været så svært og haft lyst til bare opgive det hele, savnet
mad/drikke jeg tidligere indtog. Det har også været svært når jeg omgås folk i
sociale sammenhæng, for der serverer folk jo mad men det er mad, som jeg helst
ikke indtager. Jeg har nogle gange måttet spørge folk, hvad der vil blive serveret
eller taget min egen mad. Det er noget, jeg desværre tænker på hver dag. Noget
jeg planlægger hver dag. Jeg er normalt typen, der gerne køber mad udefra eller
tager tingene som det kommer, men det kan jeg ikke længere under mit
vægttab-projekt. Det har også været svært for mig at snakke så meget om
vægttabet. Det er naturligvis nemmere med andre end resten, men jeg synes at
det har fyldt alt for meget hos mig i år, men anderledes kan det ikke blive.
Ikke endnu, i hvert fald. Måske når jeg har opnået projektet med et
tilfredsstillende resultat. Jeg ved ikke hvor længe det varer endnu med
vægttabet, men nu hvor det går godt, tager jeg det stille og roligt i det nye
år og det skulle bare gerne blive stabilt så det ikke fylder så meget som det
indtil har gjort.

Inden en julefrokost d. 30/11
Jeg har ingen nytårsfortsætter – og vil bare tage tingene
som det kommer, og at have det godt i hverdagen og at have det godt med de
ting, jeg laver.
Hvad har I opnået i 2013?
I ønskes alle et godt nytår! Vi ses i 2014.