tirsdag, januar 30, 2007

Miss Joakim Von And

Dem, der kender mig, ved godt at jeg har orden i min økonomi, og ifølge min hukommelse har jeg været det siden 15 år gammel. Arbejdede for at få penge, lagde en del af pengene i en bank konto med den største glæde og siden da voksede det med svingende perioder.

Jeg har altid været typen, der passer på mine penge. De skulle ikke bruges på "dumme" eller unødvendige ting. De skal helst bruges til noget, jeg KAN bruge eller noget, der holder i lang tid. Jeg er begyndt at bruge penge mere end jeg gjorde før i tiden, men det er også dyre fornøjelser, jeg har anset mine kære penge til igennem årene. Ferier og en ny barbære er der blevet til. Det er okay. Men penge til f.eks. støvler til 800 kr er ikke mig. Eller en ny jakke til 1.000 kr.

Måske bliver det sådan, at jeg bruger penge på dyre tøj engang, men ikke nu. Jeg foretrækker pengene på kontoen, indtil de kan bruges på nye møbler, når jeg engang flytter ind i en lejlighed med en fin størrelse. Eller på en lang ferie, der kræver en vis sum penge.

Men det var sådan, jeg har været, indtil jeg i aftes så på en DVD af min konfirmation for snart 11 år siden. Der fik jeg et mindre chok! Min far holdt en tale, og der snakkede han om min økonomi. Han nævnte, at jeg ALTID har haft orden i min økonomi. Jeg var 14 på det tidspunkt, så det må betyde, at jeg startede som Miss Joakim Von And som barn - er nu sikker på, at jeg fik inspiration fra Anders-And bladene, og synes at det var genialt at passe på pengene som Joakim Von And.
Jeg er sgu den fødte økonom - uden at have forstand på matematik - men forstand på at passe på pengene på den bedste vis. Det er sjovt, at jeg opdagede at jeg altid har været sådan, når jeg troede at jeg startede som 15 årig, da det første job dukkede op.

onsdag, januar 24, 2007

Oprydning - på tide!

Har brugt hele eftermiddagen på at pakke halvdelen af mine køkkenting ned i flyttekasserne, dem jeg ikke skal bruge i den kommende tid, sorteret i mine madopskrifter efter hvad der kan gemmes og hvad skal smides ud, set alle mine gamle blade igennem (døveblade og Visualis) og smidt dem ud.

Det var så befriende. Jeg har så mange ting, som jeg gerne vil se igennem, inden jeg pakker dem alle ned og vil gerne have så lidt som muligt ned i kasserne, i stedet for at hænge på alt for mange ting, og specielt dem, jeg SLET IKKE skal bruge.

Da jeg først skal begynde i praktik den 5 februar alligevel, og har den sidste skoledag i morgen, har jeg nu masser af tid til at rydde op i lejligheden og gennemgået alle tingene. Det er faktisk lidt svært, at vurdere nogle af tingene, om de kunne bruges eller om jeg nogensinde vil komme til at bruge dem igen. Men må bare tage chancer *GG*

søndag, januar 21, 2007

Mere livligt i uddannelsen

Efter en tid med ansøgninger til forskellige praktiksteder, dialog frem og tilbage mellem døvekonsulenten og sagsbehandleren, interesse fra to praktiksteder og millioner af mails fra mit seminarium gav det endelig bonus!

Torsdag den 1. ferbruar skal jeg starte i praktik på et elevhjem i København Ø, og skal være der frem til sommer. Jeg får med unge mennesker at gøre, og det har jeg ikke prøvet, så det er bestemt noget, jeg ser frem til. Noget nyt og udfordringer i uddannelsen. Jeg håber også i denne forbindelse finde på nogle idéer til min BA-opgave til efteråret.

En ting, jeg kan sige nu: JEG GLÆDER MIG!

torsdag, januar 18, 2007

*Hopper af glæde*

bare ved tanken, at jeg kun har to uger tilbage af skoleperioden! Jeg er simpelthen kørt så træt med seminariet, at jeg fatisk tæller skoledage. Jeg har kun 4 skoledage tilbage, med mindre der sker noget andet.

Jeg glemte den prøve i tirsdags, udsatte med at lave den mini-opgave, havde den største lyst til at pjække hele måneden, NUL læsning og sjuskede forbedrelser er nok til at indse, at jeg trænger til en PAUSE. Det har vi alle i mellemtiden, og det er okay. Jeg har bare fået nok nu. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at være på seminariet igen, bare efter en tid :o)

Det er hårdere at passe seminariet, når man mindst har lyst til det, end jeg havde troet. Men der er kun fire skoledage tilbage, så jeg klarer det. Det bliver jo ikke flere prøver *G*

tirsdag, januar 16, 2007

Kan man virkelig glemme en prøve?

Det gjorde jeg faktisk. Jeg troede at prøven i pæd/psyk var i næste uge, at jeg slet ikke har tænkt på det. Det ville jeg vente med, når jeg havde afleveret idrætsopgaven, i gang med pæd og psyk mini-opgave og overstået vores vandprojekt i den praktiske del...
Men det nåede jeg ikke, for da jeg ankom til seminariet i morges, undrede jeg mig over, at dem der går i min klasse, gik hen til audoritet - det, hvor vi bruger til at høre foredrag, forlæsninger eller når vi har årgangsarragemeneter. Skulle vi evt. have et foredrag, tænkte jeg, da jeg fulgte strømmen, og sad i audoritet, indtil tolken tolkede hvad en af lærerne sagde: "Ja, nu skal I til en lille prøve, som I har vidst, siden I startede på 5.semester. I får lige 45 minutter til......"

HVAD......

Jeg skulle fandme op til den prøve. Nå ja. Det skulle jeg. Men hov, var det ikke i næste uge? eller har jeg rodet i min hukommelse igen! Jeg fik 7 siders papirer, som jeg skulle svare på, relevant til faget pæd/psyk. Jeg havde ikke læst eller forbedret mig. Hvilket jeg rigtig er ked af, for vil da ellers havde gjort mit bedste og få et godt resultat.

Nå, det gik da. Jeg fik 8 ;o) Det var fandme dejligt. Lidt paratviden har jeg da.

tirsdag, januar 02, 2007

Afslutning på en æra

I går så jeg det allersidste afsnit af "Krøniken" - en dansk tv serie, om Danmarks historie igennem 1950, 1960 og 1970erne.
Hvor emnerne som politik, familieforhold, samfundet, kvindernes undertrykkelse, kvinder på arbejdsmarkedet, kvinder i uddannelse, kollektiviet osv blev vist, og det har været spændende for mig at følge med. Fordi jeg blev til i 1980érne, og ikke selv har oplevet den ´store krønike` i Danmarks historie.

Det er trist at Krøniken nu ikke bliver vist mere i tvét. Nu har jeg ikke noget at glæde mig til en søndag aften. Men der kommer altid en ny tv serie, men det var noget andet med Krøniken og mig. Jeg er meget fascineret af 1960-1970érnes historiske begivenheder, og ønsker nogle gange, at jeg havde levet dengang og været til til nogle af de drastiske forandringer i samfundet.

Nu skal der bare købes Krøniken på DVD.

lørdag, december 30, 2006

Året der gik...

Vi er jo ved at gå ind i det nye år - 2007.

2006 har været året, som skete en masse hos mig, både godt og dårligt. Jeg glæder mig faktisk til at komme ind i det nye år med forhåbentlig en masse nye kræfter og energi til at futte af med.


Seminariet

Jeg vil nødigt indrømme det, men jeg er faktisk ved at få en ´Bachelor-angst-nervøsitet-tanke´, selv om jeg først skal i gang med min BA efter sommeren, er jeg alligevel ved at bryde sammen, blot ved tanken om det. Skyldes det mon, fordi det bliver altgørende, at jeg bliver socialpædagog, eller fordi jeg overdriver? *G*

Tænk, at jeg bliver færdig som 25 årig (eller 26 årig, hvis noget skulle gå galt). Det er faktisk en skræmmende tanke for mig, selv om jeg ofte siger, at det bliver så befriende at blive færdig, er det derfor så underligt at kun mangle et år af seminariet. Det har jo fyldt mit liv de sidste 2½ år, og jeg mangler bare tre uger af klasseundervisning, så er der et halvt års praktik og så BA og eksamens periode.
Ud over det, så har jeg da haft et godt skoleår med overraskende karakter, som jeg håber på at beholde eller genoptage succesen ved de afsluttende eksamensprøver i løbet af 2007! Jeg har seævfølgelig også haft frustrationer, der gik ud på at ikke have den optimale motivation til seminariet i en periode, og situationerne med tolkene eller tolkekontoret.

Rejser

Bare i år, har jeg været i udlandet i 7 uger i alt. Først var jeg i Guatemala i en måned i forbindelse med en studierejse, kombineret med ferie. Der fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lide at rejse i længere tid af gangen, og gerne vil gøre det igen, bare i nye lande. I landet fik jeg set fattigdommen, det anderledes kultur og samfunds forhold, fantastiske natur omgivelser og et sprog, jeg slet ikke havde et kenskab til, nemlig spansk!
Så var jeg to uger i Grækenland, det var den rene ferie, men fik alligevel set lidt af den græske kultur. Jeg kom til at holde af Grækenland og vil bestemt dernede igen, og selvfølgelig besøge alle de græske øer, der siges at være fantastiske.
Til at slutte med, var jeg en uge i Fuerteventura, en af de karaniske øer og det var også den rene ferie, men den perfekte slutning på dette år. Men noget nyt fik jeg da prøvet - fejrede julen i det varme, og havde følelsen at ikke fejre julen, selv om øen gjorde lidt ud af det ved at pynte lidt i byen og mange havde julehuer på. Jeg svømmede og solede mig en eftermiddag, mens man bør at forbedre sig til juleaften. Jeg spiste ude på en steakhouse, når alle i Danmark spiste flæskesteg med det hele. Jeg pakkede dog mine gaver op, ligesom jer resten.

Mig selv

Jeg fandt kærligheden. Eller den fandt mig. Endelig lod jeg mig komme et skridt videre og lade mig blive forelsket. Jeg havde jo det så godt som single, og det ville jeg nok også være, hvis jeg ikke havde mødt Mette, men efter kærligheden havde fanget mig, har jeg nu set den i nye sider. Så veninder, I må nu sige: "Hvad sagde jeg?!" *Griner*
Jeg kan nu sige, at det er dejligt at være forelsket og at dele sine tanker og oplevelser med én. At have lykke på en anden måde. Selv om det ikke altid er let, er det bestemt det værd at have følelsen af at være glad for en anden person.


Det var så lidt af min 2006-beretning. Det har været et godt år, men som skrevet, så skete det også en masse, som kunne få mig til at tænke så meget, og overveje om jeg fx har valgt rigtigt. Det gik som det gik. Sådan er det. Jeg kan enten lade det fortsætte eller gøre noget ved det. Jeg håber på nogle nye forandringer i løbet af 2007, og at det bliver godt for mig selv.

onsdag, december 20, 2006

Varm jul

Har juleferie nu, og vil ikke tænke mere på skolen, opgaverne og at bestille tolke før uge 1 igen.

Tøj og tingene er pakket i en stor rygsæk, har husket at sende mails og ryddet lidt op her i lejligheden.

Jeg skal nemlig holde jul i Furtevuntura sammen med min mor og lillebror, vi skal med flyet i morgen tidlig, og holder vores velfortjente varme ferie i en uge. Jeg glæder mig bare så meget til rejsen. Skal bare nyde lidt tid sammen med min mor og Lasse, for det har jeg ikke gjort så meget i år, og siden jeg har gennemgået så meget i år også, kan jeg se, at jeg fortjener en afslapnings ferie sidst på året :) Og samle nye kræfter til 2007.

Glædelig Jul, alle sammen fra lille mig!

søndag, december 17, 2006

Den store bagedag

Dem, der kender mig, ved at jeg ikke er den som bager til evig tid! Jeg har højest bagt 10 gange i mit liv, og frivilligt gjort det af min egen vilje en eller to gange.

Men Mette fik mig til at bage med hende i går - det var nu hyggeligt og jeg stod ikke alene i køkkenet og ikke anede hvad jeg foretog mig. Vi var i køkkenet i hele eftermiddagen, og bagte en masse pebernødder og kokos muffins.
Vi har nydt lidt af dem i aftes til vores julehygge, og de ligger stadig på køkkenbordet, og klar til ar blive spist. I kommer bare, hvis I vil smage ;o)

Det sker nok, at jeg en dag bager frivilligt og hyppigere end 1 gang årligt, men det kræver en god opskrift og nogen større engagement fra min side. Måske handler det også om at blive lidt ældre, for at få lysten til at bage selv, i stedet for at købe færdiglavede kager eller boller. Dem bliver heg helt sikkert træt af med tiden!

tirsdag, december 12, 2006

chris vs julen

Jeg har de seneste år ikke været så vild med jul som jeg gjorde før i tiden. Om det har noget med min alder at gøre eller fordi julen er så anderledes for mig, efter mine forældre blev skilt, ved jeg ikke.

Men tror alle (eller næsten alle) er eller kan være enige med mig i, at det kan føles som om at kun gaverne betyder noget i julen. Folk stresser sig over at købe de dyreste gaver, og forsøge at skabe sig en perfekt jul.
Men det kan være nok at være samlet omkring sine nærmeste og få en rigtig god jul med god mad og hygge.

Jeg er blevet færdig med at købe gaverne - mangler måske lige en gave til Mette - men ellers er jeg færdig. Det er faktisk noget nyt for mig ;) Jeg plejer at købe gaverne i sidste øjeblik, men ikke i år. Jeg er blevet mere organiseret her i julen, og det føles faktisk godt. Nu skal jeg jo ikke gå rundt og tænke at jeg mangler at købe gaver og skal til at mase mig ind i tusindsvis af mennesker i butikkerne for at købe de sidste gaver.
Niks, biksen, det er slut. (indtil næste år, måske)

torsdag, december 07, 2006

Nu har jeg næsten styr på det hele igen - forhåbentligt!

- Har været oppe til idrætseksamen-prøve
- Har afleveret sundhedsopgaven
- Er ved at blive færdig med et projket med 4 andre
- Er ved at komme ovenpå kyssesyge og det hele

- Er nu småt begyndt at tænke på min næste opgave i pæd/psyk, som skal afleveres om en måned.
- er ved at forbedre mig til min længe ventede juleferie! :)

fredag, november 24, 2006

Nu gav det mening...

Langvarig periode med træthed, halsbetændelse, hovedpine og svært ved at være fysisk aktiv uden at være hurtig træt gav mig endelig et svar: nemlig kyssesyge!

Ja, jeg har kyssesyge. Lægen mangler stadig svar på den anden blodprøve, men er sikker på, at det er dét. Min hals er hævede, mandlerne større end normalt og jeg har været plaget af kronisk træthed. For satan, det er da dejligt at få "diagnosen" på, hvad man fejler, men helt ærligt. Er tidspunktet passende? Nej, vel :)

Jeg skal tage det med ro, ikke foretage mig så meget fysisk, ikke dyrke kontaktsport de næste 3 måneder (det var hårdt!), vist nok heller ikke alkohol, men det sagde lægen endelig ikke noget om. Og jeg vil mest være plaget af træthed i en lang periode, så HURRA til mig *GG*

Tænk jer, fra et B menneske til A menneske er jeg nemlig hurtigt blevet! Jeg vil ændre på det, så snart det går over. Det er træls at gå tidligt i seng.

mandag, november 20, 2006

En tidlig julegave kan også hjælpe...

på ens humør og manglende læselyst!

Jeg har i den seneste tid haft problemer med at læse og skrive opgaver, da der jo er så meget andet i mine tanker. Og så ja, oven i købet også den mindre hals betændelse som absolut ville befinde sig hos mig denne her tid. Derfor mente Mette, at det ville være godt for mig at få en af mine gaver (Ja, der kommer flere til jul) i aftes. Hun vidste, det ville gøre mig glad.

Jeg fik en bog; "Hushjælp søges", skrevet af Sophie Kinsella.

Og kan sige, at det har hjulpet! Er nu nået til side 275, og er ved at sukke over at, den allerede snart er færdig. Det kan ikke passe. Men det gode, er at jeg nu har fået læselysten tilbage og forhåbentlig også bedre lyst til at skrive den opgave, der skal afleveres i næste uge.

fredag, november 17, 2006

Hvorfor nu..??

Jeg har i forvejen svært ved at få det hele til at hænge sammen med skolen - indrømmet! Jeg skal aflevere en opgave i sundhedsfag om 1½ uge og op til en idræts interneksamen snart. Og ved ikke hvordan jeg skal komme i gang. Mette er jo stadig indlagt, og det skulle åbenabart ikke være nok - at jeg nu har fået halsbetændelse. Hvor sjovt! GRRRR.. Dog heldigvis er det ikke slemt, men det betyder at jeg ikke må være hos Mette i flere timer.

tirsdag, november 07, 2006

glæden ved at gå på seminariet

Er småt vendt tilbage! her efter efterårsferien er det gået bedre. Pæd/psyk er sat på vores skema, projektet er ved at være gå fremad og vi er ved at lave et par opgaver i pæd/psyk og sundhedsfag.

Jeg har bare haft en rigtig god dag, selv om det var en laaaaang dag. Først fik jeg ros fra pæd/psyk-læreren for min fremlæggelse, som jeg havde gjort meget godt og så også for mit tegnsprog, for det var så levende. Jeg blev glad, for det er jo altid dejligt at få bekræftet på at man har nået rigtigt på sit studium. Jeg ved at jeg har valgt det rigtige studie, men at få det bekræftet og at få det vide at man gør et godt stykke arbejde, er vildt dejligt. Specielt når man er nået langt og er ved at afslutte seminariet.

Og nu til det andet: Jeg bestod førstehjælp-kurset!! :o) Nu kan jeg give folk hjertemassage og førstehjælp efter Dansk Røde Kors - det er godt nok lidt uhyggeligt at tænke på, for nu har jeg jo den pligt at være til rådelighed, hvis jeg finder nogen, der har brug for hjælp. Så er ansvaret jo mit. Men det er jo den fordel ved at have beviset; Man kan redde folk, ikke kun indkalde 112. Det vil være super, hvis alle over 18 skulle få det bevis på at kunne give de andre førstehjælp.

fredag, november 03, 2006

Så I mig?

Hver torsdag på kanal 5 kl fra 21 til 22.50 kommer der et program; "kan du danse?" og i går var jeg med. Så I mon mig...?? *G*

Men ikke som danser ;o) Men som tilskuer og det passer mig godt. Jeg kan simpelthen ikke danse, og det ved I godt!
Det var faktisk sjovt og anderledes at overvære et program, der optages direkte. Og jeg ser det hele, og I seere ser måske kun det halve. Nu forstår jeg lidt bedre af teknikken bag optagelserne fx. til et program, og det fascinerede mig mere end at se 12 unge mennesker danse forskellige trin. De dansede nu flot, men dans siger mig bare ikke rigtig noget.

søndag, oktober 22, 2006

Trættende søndag..

Dem, der kender mig, ved godt at jeg elsker at sove længe, specielt i weekenderne og når jeg har været til en fest, skal jeg bestemt have en ordentlig søvn. Også selv om man egentlig ikke får de bedste og velbehandlet søvn efter en bytur.

Jeg var til fest i går, og kom i seng kl. 7.15 i morges! Så I kan gætte, at jeg gerne ville sove mange timer, engang til eftermiddag. Men til min satans, men dejlige kæreste, valgte at drille mig kl. 10 i morges!! Hun vækkede mig ved at kilde mig, og det blev hun ved indtil jeg nogenlunde vågnede op og snakkede med mig, selv om jeg ikke var klar i hovedet. Underligt. Men den pige fik mig sgu til at vågne efter hun lavede morgenmad til mig 20 minutter senere.

Så 3 timer har jeg sovet, og har været træt hele dagen, men fik da lavet noget for at ikke falde i søvn :0) Men jeg kommer helt sikkert til at sove rigtig godt i nat!

torsdag, oktober 19, 2006

Familien Jensen

Jeg har lige set TV2´s "Familien Jensen" - ny sæson. Et år er gået siden sidst, familien var med i tvét. Imens jeg sad og betragtede familien, kom jeg til at tænke på, at hele Danmark følger med den families hverdag.

Det er ganske en almindelig familie, vi ser, men alligevel har de sagt ja til at hele Danmark kan følge med familiens hverdag, både godt og dårligt. Familien består af ægteparret Søren og Winnie, der sammen har tre sønner - Stig, Jan og Simon.
Stig har Jette, og de skal i denne sæson gifte sig og planlægger nu brylluppet. Jan er gift med Dorthe, der ikke er begejstret for Jans arbejdstider og hans trang til så meget fodbold. Simon bor alene og bliver pustet meget om af Winnie. Alle drengene arbejder i Sørens cykel butik.

Jeg tror aldrig, jeg ville kunne sige ja til at deltage i sådan noget. For det første, så er jeg døv og alle "kender alle", så jeg vil ikke få et privatliv, hvis jeg kommer i tvét på den måde. For det andet, så er jeg også en privat person, der ikke ser nogen grund til, jeg kan dele min hverdag med alle danskere.

Til jer bloggere; Vil I sige ja til at deltage i et sådan program om jer og jeres families hverdag, hvis I bliver spurgt? Hele Danmark vil kunne følge med jer.

5 ting, feminismen har gjort for mig...

Jeg er ikke en af dem, der levede i 1960érne og 1970érne - men det er noget jeg ville ønske jeg gjorde :) De ting, der skete i de to årgange fascinerede mig virkelig. Kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder - de gik ind for at få lighed i lønnen og kønnene, fri abort, osv.

Livsstil i 1970érne er noget, jeg kunne tænke mig at prøve. Kollektiv/bofællesskaber, "eksprimerende tid" - med stoffer, sex og boligs forhold. (jeg vil nu holde mig fra stoffer). At gøre noget for deres rettigheder og gå til demonstration. Det er stadig noget, man kan gøre nu om dage, men det var noget andet i 70érne, for der skete der noget helt drastisk og forandrede vores samfund, der gør vores moderne samfund til dét, der nu er i dag.

Jeg har fået udfordringen fra Lotte. Jeg skal skrive om hvad feminsmen har gjort for mig. Det er følgende;

1. Seksualitet. Jeg er nu sammen med en pige og kan nu frit snakke om hende, jeg er sammen med, og kysse hende når jeg vil. Ikke skjule hende, og bilde folk ind, at jeg er singel eller er sammen med en mand, der ikke findes. Jeg kan frit fortælle om personen, jeg er forelsket i, også når hun er en pige.
At kunne dyrke sex når man vil, nyder det og med hvem, man vil. At det er OK at man dyrker sex inden man gifter sig. At sex ikke er så tabu-agtigt mere og at det betrages som normalitet.

2. Studie. Jeg læser til socialpædagog og måske vil jeg læse videre, når jeg bliver færdig. Denne mulighed har jeg nu, fordi der var nogen der kæmpede for den ret for mange år siden (eller faktisk ikke). Dengang var det jo normalt, at mændene studerede og kvinderne gik hjemme! Gudskelov for muligheden - jeg vil ikke kunne holde ud at være hjemmegående mor :o)

3. Husarbejde. Jeg kan frit sige, at husarbejde IKKE er mig. Jeg hader at tage opvask, at vaske tøj, støvsuge, rydde op, handle ind, eller hvad der nu følger med det kedelige gøremål med husarbejde. Men jeg gør det for at min lejlighed ser nogenlunde ryddeligt ud. Men det er dejligt at kunne sige, at jeg ikke kan lide det og det er noget, jeg ikke prioriterer mest i min hverdag / mit liv. Jeg skynder mig ikke hjem for at gøre rent, inden min mand/kvinde kommer hjem. Jeg behøver ikke at gøre rent eller andet husarbejde for at tilfredsstille min partner.

4. Ægteskab. Jeg kan frit fortælle, at jeg ikke ved, om jeg nogensinde kommer til at gifte mig og få børn. At jeg kan tillade mig at sige, at jeg på nuværende tidspunkt ikke tænker på at gifte mig og tror ikke, at det bliver noget, der optager mig eller i mine tanker. Engang var det sådan, at alle kvinderne skulle gifte sig, og man formoder at alle kvinder drømmer om et bryllup, en mand, børn, hus og dyr. Men det er anderledes nu om dage. Flere og flere nyder livet som singel og tager livet som det kommer.
At nogen kvinder bliver mor først gang som 28 årig eller 32 årig er også helt fint.


5. Fri abort. Det er ikke specielt noget, der påvirker mig eller mit liv, men jeg synes at det er dejligt at kvinderne nu har mulighed for at få abort, hvis det er nødvendigt. At de selv er herre over deres kroppe. Abort er og vil altid være en stor debatemne, hvorvidt det er godt eller dårligt at have. Men jeg synes at det er meget godt at der er muligt for at gøre det, selv om det ikke er rart at kunne gennemføre en abort.

Nu vil jeg videresende udfordringen til Mette O, Maiken og Klejs :o) I skal kun skrive den, hvis I har lyst.

søndag, oktober 15, 2006

Fitness

Så fik jeg prøvet det et par gange nu.

Og det er ikke lige min stil - kan godt se hvorfor det er sjovt for andre at komme til et motionscenter / fitness center og bruge et par timer på at træne. Det er da en god ting, men det er bare ikke lige mig at gå rundt i et lokale med en masse maskiner og træne. Jeg er bare mere til boldspil :) Men kommer gerne til et sådan center igen, men jeg bliver bare ikke en af deres stamkunder, der kommer flittigt og træner.